Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sachsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
billigede ganske Regeringens Optræden, og alt
vendte efterhaanden tilbage i den gamle
Gænge, idet den alm. Valgret forsvandt sammen
med Presse- og Forsamlingsfrihed, og
Feudalprivilegier endog genindførtes. Udadtil
sluttede S. sig en kort Tid til Preussen, med hvem
det sammen med Hannover dannede
Trekongeforbundet (Febr 1849), men traadte Aaret efter
over paa Østerrigs Side og blev under Beust’s
Ledelse en afgjort Fjende af Preussen, idet
den sachsiske Ministers Plan gik ud paa ved
en Sammenslutning af de tyske Mellemstater
med S. i Spidsen at sikre disse en selvstændig
Stilling paa Forbundsdagen over for Preussen,
uden at den gode Forstaaelse med Østerrig
led noget Afbræk. Denne Politik fortsattes
under Frederik August II’s Efterfølger, Johan
(1854—73), under hvem Valgretten til
Landdagen udvidedes (1861), og fl. Reformer i
frisindet Retning gennemførtes. S. støttede
ogsaa med stor Iver de slesvig-holstenske
Bestræbelser og optraadte paa Mellemstaternes
Vegne som Talsmand for den augustenborgske
Prætendent, efter at Danmark 1864 havde
afstaaet de tre Hertugdømmer. Da Preussen
afviste hans Forslag og ligeledes nægtede at gaa
ind paa Østerrigs Forslag om at lade
Forbundsdagen afgøre Stridsspørgsmaalet om
Hertugdømmernes Skæbne, begyndte S. før de
andre Mellemstater at mobilisere Hæren i
Følelsen af, at en Katastrofe var nær. Den kom
15. Juni 1866, da Preussen sprængte
Forbundsdagen, hvorefter preuss. Tropper 17. Juni,
efter at S. havde afslaaet Bismarck’s Tilbud om
Neutralitet, marcherede ind i S., hvis Hær
forenede sig med Østerrigerne i Böhmen, hvor
den med stor Tapperhed deltog i det korte
Felttog, der efter Slaget ved Sadova (3. Juli)
endte med Preussens fuldstændige Sejr. Ved
Frankrigs Mægling og Østerrigs bestemte
Fordring om Integritet for S. slap dette ved
Fredsslutningen med Preussen (21. Oktbr) med nt
betale 10 Mill. Thaler i Krigsomkostninger, men
maatte indtræde i det nordtyske Forbund (dog
med Bibeholdelse af eget Hærvæsen og Ret til
at holde Gesandter ved fremmede Hoffer). S.
sluttede sig nu ærlig og oprigtig til Preussen,
men den partikularistiske Stemning i S.
begyndte først at fortage sig efter den
fransktyske Krig 1870—71, under hvilken den
sachsiske Kronprins Albert anførte en af de tyske
Hære. S.’s Historie falder nu sammen med
Tysklands. Siden 1866 er S. gaaet ind i en
frugtbringende Reformperiode, der efter Kong
Johan’s Død (1873) fortsattes under hans
Efterfølger, Albert, som 19. Juni 1902 afløstes
af Broderen Georg (f. 8. Aug. 1832), der døde
15. Oktbr 1904 og afløstes af sin Søn
Friedrich August III (f. 25. Maj 1865). Blandt
de mange vigtige Love, der saa Lyset i disse
Aar, fremhæves Lovene om en Kirkeforfatning
(1867), om Valg til Landdagen (1868), om
kommunalt Selvstyre (1874), om en fuldstændig
Omordning af Skattevæsenet, om Pressefrihed,
om Nævningeretters Indførelse og om
Skolevæsenet. Finanserne var i en fortræffelig
Tilstand, og Landets Industri tog et mægtigt
Opsving.
I S. blev Tysklands mest udprægede
Industristat, og derved ogsaa den Stat, hvor
Socialdemokratiet vandt stærkest Udbredelse.
Efterhaanden blev Landets Repræsentation i den
tyske Rigsdag næsten udelukkende
socialdemokratisk, og man taler ikke uden Grund om
»det røde Kongerige«. Landdagen var
imidlertid 1896 blevet sammensat efter et
Treklassesystem efter preuss. Mønster, der gav de
Konservative absolut Majoritet. Misfornøjelsen med
denne Ordning blev dog i Aarenes Løb saa
stærk, at Regeringen blev nødt til at gaa i
Gang med en Valgreform. Regeringens første
Forslag gik ud paa at sammensætte
Landdagen dels af Medlemmer, valgte ved alm.,
direkte Valg, dels af Medlemmer, valgte af
Erhvervsgrupperne. De blev forkastet af
Majoriteten (Konservative og Nationalliberale).
Regeringen forelagde i Aarene 1907 og 1908
det ene Valgreformforslag efter det andet,
men stadig gjorde Partierne Vanskeligheder,
medens Socialdemokraterne i Landet
demonstrerede mod den gældende Valgret. Endelig
enedes man om et Kompromis, og Jan. 1909
vedtoges en Valglov med Pluralvalgret, der
skulde sikre Besiddelse, Dannelse og Alder
indtil fire Stemmer. Medens efter den tidligere
Valgret kun 1/3 af Kammeret fornyedes ad
Gangen skulde efter den ny hele Kammeret paa
een Gang paa Omvalg. De Deputeredes Antal
forøgedes fra 82 til 91. Oktbr 1909 fandt for
første Gang Valg Sted efter den ny Ordning.
Resultatet blev en stor Nedgang i de
Konservatives Rækker og en mægtig Vækst af
Socialdemokratiet, men Konservative og
Nationalliberale bevarede dog tilsammen et betydeligt
Flertal. — Verdenskrigen ramte Industrilandet S.
haardere end de øvrige tyske Stater, hvad
Ernæringsforhold angaar. Fra 1917 begyndte i
Landdagen fra socialistisk Side en systematisk
Opposition mod Krigen. 26. Oktbr 1918 maatte
Kongen tage en mere liberal Regering, 9. Novbr
brød Revolutionen ud; 13. Novbr frasagde
Friedrich August sig Tronen, og Republikken
indførtes. »De uafhængige Socialdemokrater«
overtog nu Regeringen, men afløstes snart af
Flertalssocialister; Apr. 1920 dannede de to Fløje
af Socialdemokratiet i Fællesskab en Regering.
Den ny Tids Styre fik i S. et mere
yderliggaaende Præg end andre Steder i Tyskland,
men bolschevistisk prægede Rejsninger 1919 og
1920 blev dog slaaet ned.
De sachsiske Hertugdømmer. Den
ernestinske Linies Landomraade blev ved
Kurfyrst Johan Frederik den Højmodiges Nederlag
1547 (se ovf.) indskrænket til de ved Forliget i
Naumburg afrundede thüringske Besiddelser,
der ved Johan Frederik’s Død (1554) deltes
mellem hans Sønner, men atter for største
Delen samledes af en af dem, Johan Vilhelm
(død 1573), hvis yngste Søn, Johan (død 1605),
er Stamfader til alle nu eksisterende Linier af
det ernestinske Hus, idet de fra hans ældre
Broder udgaaede Linier snart uddøde. Johan
havde S Sønner, af hvilke den fra
Trediveaarskrigen bekendte Feltherre Bernhard af
S.-Weimar var den sjette; fra hans Brødre
Vilhelm (død 1662) og Ernst den Fromme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
