Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sachsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(død 1675) udgik Linierne Weimar og
Gotha. Vilhelm’s Sønner stiftede Linierne
Weimar, Jena og Eisenach, hvilke to
sidste uddøde henh. 1690 og 1741, hvorefter
deres Besiddelser tilfaldt Hertug Ernst August
af Weimar (død 1748), hvor Førstefødselsretten
var bleven indført 1719, hvorved videre
Delinger i denne Linie hindredes. Ernst den
Fromme havde 7 Sønner, der stiftede Linierne
Koburg, Gotha, Hildburghausen,
Meiningen, Römhild, Eisenberg og
Saalfeld, hvilke 3 sidste uddøde i Beg. af
15. Aarh., hvorefter de 4 første delte deres
Besiddelser. 1825 uddøde Linien Gotha, og de 3
overlevende Linier enedes da om flg. Ordning:
Hertug Frederik af Hildburghausen fik
Altenburg, men afstod Hildburghausen til Meiningen
og kaldte sig nu Hertug af S.-Altenburg,
Hertug Ernst af Koburg afstod Saalfeld til
Meiningen og fik Gotha, hvorefter han kaldte sig
Hertug af S.-Koburg-Gotha, medens
Hertug Bernhard af Meiningen, der altsaa fik
Hildburghausen og Saalfeld, nu kaldte sig Hertug
af S.-Meiningen-Hildburghausen.
1 alle de sachsiske Hertugdømmer indførtes ved
den tyske Revolution i Novbr 1918 den
republikanske Regeringsform, og ved en Rigslov af
20. April 1920 indlemmedes derpaa de gamle
ernestinske Lande i »Enhedsstaten Thüringen«,
idet dog Koburg i Forvejen var blevet
indlemmet i Bayern.
S.-Weimar-Eisenach. Ovf. nævnte
Hertug Ernst August’s Sønnesøn Karl August
(1758—1828) var Goethe’s bekendte Ven, i hvis
Regeringstid Weimar var et af
Brændpunkterne for tysk Aandsliv. Han sluttede sig 1806 til
RhinnForbundet, fik 1815 en Landudvidelse og
Titel af Storhertug og gav 1816 sit Land en fri
Forfatning. Under hans Efterfølger, Karl
Frederik (1828—58), gik S.-Weimar i
Henseende til liberal Statsstyrelse forrest bl.
Tysklands Stater, hvorfor Landet ogsaa 1848
forskaanedes for Uroligheder. Samme Politik
førtes af Karl Alexander (1858—5. Juni 1901),
der 1866 sluttede sig til Preussen og tiltraadte
det nordtyske Forbund. Han fulgtes af sin Søn
Vilhelm, der 19. Novbr 1918 gav Afkald paa
Tronen.
S.-Altenburg. Altenburg, der ved en
Arvedeling 1603 var blevet et eget
Hertugdømme, forenedes 1672 med Gotha og tilfaldt, efter
at Gotha-Linien 1825 var uddød, Hertug
Frederik af Hildburghausen, der, som ovenfor
omtalt, afstod Hildburghausen til Meiningen og
kaldte sig Hertug af S.-Altenburg. 1831 fik
Landet en mere tidssvarende Forfatning,
fremtvungen ved Uroligheder i Septbr 1830. De
oprørske Bevægelser gentog sig i forstærket Grad
1848, hvorefter S.-Altenburg besattes af
Rigstropper (Oktbr s. A.), og Hertug Josef, der
1833 havde afløst Hertug Frederik, nedlagde
Regeringen til Fordel for sin Broder Georg,
som 1853 efterfulgtes af Hertug Ernst I (død
1908), hvis Brodersøn og Efterfølger Ernst II
frasagde sig Tronen 13. Novbr 1918.
S.-Koburg-Gotha. Ved Hertug Ernst den
Fromme’s Død (1675) stiftede, som ovf. omtalt,
hans 7 Sønner 7 Linier, deriblandt Gotha og
Koburg; den sidste Linie forenede 1735 den
uddøde Linie Saalfeld’s Besiddelser med sine
og fik, da Gotha-Linien udslukkedes 1825, Gotha
mod at afgive Saalfeld til Meiningen, hvorefter
Hertug Ernst I (1806—44) kaldte sig Hertug
af S.-Koburg-Gotha. Dette Fyrstehus kom til
at regere i en Rk. Lande i Europa: England
Belgien, Portugal og Bulgarien. Ernst gav 1821
Koburg en friere Forfatning (med udvidet
Valglov 1846), hvorimod Gotha først 1848 under
hans Efterfølger Ernst II (1844—93) fik en
Konstitution, der ved sit meget liberale Præg
tilfredsstillede Befolkningen, saa at indre
Uroligheder blev undgaaede. En Fællesforfatning
for begge Lande kom i Stand 1852. Ernst II
var ikke alene en frisindet Fyrste, men
understøttede af al Magt den nationale
Enhedsstræben; han var saaledes den første tyske Fyrste,
der sluttede en Militærkonvention med
Preussen (1862), ved hvis Side han 1866 straks
stillede sig. Ved hans Død (1893) gik Regeringen
over til den næstældste Søn af hans Broder
Albert (»Prinsgemalen«) og Dronning Victoria af
England, Alfred, der 30. Juli 1900 afløstes af
en anden engelsk Prins, hans Brodersøn Karl
Edvard (født 19. Juli 1884), der frasagde sig
Tronen 14. Novbr 1918.
S.-Meiningen-Hildburghausen.
Linien Meiningen, der efter Ernst den
Fromme’s Død (1675) stiftedes af hans tredje Søn,
erhvervede, som ovf. omtalt, efter Linien Gotha’s
Uddøen 1825 Hildburghausen og Saalfeld,
hvorefter Hertug Bernhard (1803—66) kaldte sig
Hertug af S.-Meiningen. Han gav 1829 sit Land
en ret frisindet Forfatning og regerede siden
stadig i liberal Aand. 1849 stod S.-Meiningen
paa Preussens Side, men slog 1861 ind paa den
af Beust ledede Mellemstatspolitik og sluttede
sig 1866 til Østerrig, hvad der havde til Følge,
at Landet blev besat af preussiske Tropper.
S.-Meiningen traadte nu ind i det nordtyske
Forbund, hvorefter Hertug Bernhard 10. Septbr
s. A. nedlagde Regeringen til Fordel for sin
Søn Georg (født 2. Apr. 1826), der døde 1914,
og hvis Efterfølger, Bernhard II frasagde
sig Tronen 10. Novbr 1918. (Litt.: Weisze,
»Geschichte der kursächs. Staaten« [I—VII,
Leipzig 1802—12]; Meynert, »Geschichte des
sächs. Volkes« [I—II, Leipzig 1833—35];
Gretschel og Bülau, »Geschichte des
sächs. Volkes« [[I—III, 2. Opl. Leipzig 1863];
Böttiger, »Geschichte des Kurstaats und
Königreichs S.« [nybearbejdet af Flathe,
I—III, Gotha 1867—73]; Köhler, »Das
Königreich S. und seine Fürsten« [Leipzig 1886];
Braun, »Geschichte der Burggrafen von
Altenburg« [Altenburg 1868]; samme,
»Erinnerungsblätter aus der Geschichte Altenburg’s«
[Altenburg 1876]; Schultes, »Sächs. Koburg,
Saalfeldsche Geschichte von 1425 bis auf die
neueste Zeit« [I—II, Koburg 1818—21];
Fleischmann, »Zur Gesch. des Herzogthum
Koburg« [Hildburghausen 1880]; Kaemmel i
»Sächsische Geschichte« [Sammlung Göschen
1912]; Kildesamlingen »Schriften der kgl.
sächschen Kommission für Geschichte« [1898 ff.],
Tidsskriftet »Neues Archiv für sächsische
Geschichte«).
(C. F.). H. J-n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
