Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Däppa. 121 Dardda.
Dappaset, r. transl. (däppat) occlusum fieri,
lukke fig, tillukke sig,
Dåppasuvvat, -suvam, v. subj. (däppat)
daudt, occludi, lutkes, tilftoppe§; vuoina
nas dappasuvvagoatta, 2lanoebrættet be
gpnbcr at tilstoppes,
Däppat, däpam, r. a. dandere, ocdudere.
lukke, tittuffe, ftænge, stoppe: däpa uvsa!
luf ©øren! son, gutte ravasta ja i okta
gen däpa, ja däppa ja i oktagen ravasta,
Aab, 3, 7; sou læ däppam su vaimos
munji, han har lullet sit Hjerte for mig’
gænge sisadäppat, inbeftænge nogen (jfr.
davkkat).
Däppat 1. däppet, däpam, r. n. arm iti.
vires interniere, arbeide sig frem med
foær, slide haardt for at komme frem, mase,
vade tungt, hoppe (forn Renen i Tubsne);
dl«Bai, han har slidt haardt fM han kom hid.
Däppe, däve 1. dabe, s. mos, Skik, ©ceber,
Vis; dali«. sagak billestek burid david,
daarlig Tale fordcrrver gobe©æber; olmai,
gæa dävek læk buttas, en Mand as rene
Sceder (jfr. vierro, mædno).
Däppedorbme, -donne, s. imprudentia,
Vanvare: däppedormest dat saddai, det
ffebe af Vanvare; däppedorbmai son jami,
han bøbe Vaadedod (jfr. villivaggo),
Däppos, adj. (dial.) (däppat) tilteppet,
Däraget, v. n. — darrat.
Daraidet, v. co??/. = darrat.
Daran, darran, s. (darrat) Nafer, Fnyser.
Däras, darrasan, s. (<??>,/.) — dardda.
Darasaddat, -sadara, v. fr. (daraset) ofte
tilbyde.
Darasdallat, -dalam, v. fr. — darasaddat,
Daraset, v. a. = äugtet.
Darastästet, v. dem. (darastet) faa fmaat
tilbyde.
Darastatte, adj. (darastattet) forn er oærb
at tilbyde.
Darastattet, v. fad. (darästet) 1) labe til
byde. 2) nære vcerb at tilbyde.
Darastet, v. a. oferre. tilbyde (mere inbtræn=
gende end fallat); ibmel darasta migjidi
burides, Gud tilbyder os sine ©ober; da
rasti munji balka, han tilbod mig Lon,
Darastæbme, -stæme, s. verb. (darastet)
oblatio, Tilbud.
Darbahet, v. a. — darbaset.
Darbas, darbbas, s. necessitas, Behov, Trang;
son læ darbbasest buörre arvvalusai di ti,
han treenger til gode Raad; im mon eælke
dam darbbas diti, jeg siger det ikte af
Trang; darbbasides dakkat, gjore sit lna
turlige) Behov.
Darbasaddat, -sadam, v. fr. (darbaset) ofte
beff.tfue, nu og ba behpve’
Darbasästet, r. dem. (darbaset) bchovc lidt,
en fort Stund have Behov for noget.
Darbaset, v. a. necesse habere, behove, trcenge
til, have Brug for; i darbasuvvu, det be
hoves ikke; dat aige ja ructaid darbas,
det krcever Tid og Penge; darbasægjai
addet, give den Tramgende; dærvas i dar
bas dalkastægje, den Karsie har ikke Sægen
behov.
Darbaskættai, 1) car. verb. (darbaset) uden
at behove, 2) adj. vedf. -kættes, unod
vendig.
Darbaskættaivuotta, -vuoda’, ,3, (darbas
kættai) den Tilstand, at man ikte behover
noget.
Darbaslas, -laga, adj. (darbas) necessarius,
nodvendig, fornoben; okta læ darbaslas,
et er fornodent; 6, I^li
nodvendige Gjerninger, forn
ei kunne opscettes.
Darbasmættom 1. -mættos, adj. (darbas)
ikke trængenbe, unodvendig ; olmai læ d.
nisson læ darbbasest, Manden treenger
ikke, Kvinden treenger; du lutteorrom læ d.
bin Noervcerelse er unodvendig, -mættom
vuotta, s. id.
Darbasmættoset, adv. (darbasmættos) unod
vendigt,
Darbasvuotta, -vuoda, .5. (darbas) necessi
/sis. Npdvendighed, Trang, Behov; fertim
vuölgget, go d. gocco, jeg faar reise, naar
Nodvendigheden b:)der det; dat d. læi mv
vaibmoi, det var en Trang for mit Hjerte;
dak giectak lækbårggam mv darbasvuoclai
oudast, bi§fe Hunder have arbeidet for mine
Fornodenheder.
Darbasægje, s. pers. (darbaset) NMorftig,
Troengende,
Darbbo, darbo, s. necessitas, Nodvcndighcd,
Trang; i læk d. dokko mannat, ber er
ingen Nodvendighed for at reise did; hæetest
ja darbost læt, pære i Npd og Trang,
Darbmaiduvvat, -duvam, v. subj. (darbme)
faa Kraft, Udholdenhcd, Styrte til at fort
fætte med noget.
Darbme, darme, s. ris. rigor, occasio, Kraft,
Naad, Udholdenhed, Styrke til at fortfættc
noget paabegyndt, Udkomme; i must sal
læk d. va3set, fertim dåsa baecet, jeg
orfcr ikke at gaa leenger, jeg faar blioe
igjen her; i læm darbme gallet, ber var
iffe Anledning, Udkomme til at skrive.
Darbrno, darmo, .9. = darbme.
Dardas, -daca, s. dem. (dardda) liden Skra’nt,
Skraaning,
Merste Kant af en Bakte, Strcent,
Skraaning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
