Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Däret. 122 Darme.
Däret, -éha, s. arbor humilis, nodosa et
deformis, fort, tykt, kvistet og uautvewent
Tra- (isa’r 0111 Füre, som »offer op tmob
§öifjelbet = dirrek).
varetet, r. mom. (darrat) en ©ana, pludfe
fig fnyse,
Darfastet, r. a. (darffe) museum aut terram
Twfam colligere, samle Mose eller Torv;
son læ mæcest darfastæinen, han er ude
i Marken for at famle Mose,
Darfetuttet, v. fad. (darffe) krone, 6ort=
tage Mosen eller Toruen,
Darfetuvvat, -tuvam, v. subj. (darfe
tæbme) beroues eller miste Mosen, Toryen.
Darfetæbme, -tæbme, adj. vedf, -tes (darffe)
som er uden Mose eller Torv,
DarfFadet, r. instr. (darf!’e) forsyne el. over
dcekke med Mose eller Torv (= darffit).
Darffai, adj. vedf, -fFas (darffe) rig paa Mose,
Torv,
DarfFaldak 1. -dat, -daga, s. (darffe) Vind
bord, font holder Torv og 3iæt)er faft til
Taget,
Darffe, darfe, s. muscus, caespes, svamp
agtig Mose, som plulfes paa Tuer og bruges
til Underlag i Bprnevugger, Torv: darffe
goatte, Torvgamme.
DarfFéstet, v. dem. (darffit) forsyne med
Mose eller Torv, -stästet, v. dem. id,
Darffit, v. a. (darffe) musco instruere, terra.
Tur/a contegere, forfyne med Mose, over
doekke mcd Torv ; d. gietkama, lægge Mose
i huggen; d. goade, bælle Gammen med
Torv.
Darffitet, s. fad. (darffit) lade forsyne med
Mose eller bæffe med Torv.
Darggat, dargam, v. n. = starggat.
Darjastuvvat, -stuvam, v. desid. = darjat.
vårnat, v. a. sustinere, voere istand til, nære
god for, taale, holde üb; éalbme i darja
gæccat bæivaca, taaler ikke at fe paa
bakas læ, illa darjam jukkat, det
er hedt, jeg taalcr knapt at drikke det; i 631–
jam borrat, han var ikke i Stand til at
spise,
Darjatallat, -talam, r. w)?/, (darjat) foge
at holde ud.
Darjel, adj. vedf, -jelis (darjat), patiens,
durus, som taaler godt (Kulde, Hede), haard
for. -lvuotta, 5. id.
Darjes, adj. vedf. -jesis (darjat) — darjel.
-jesvuotta, s. id.
Darjodet, r. co«/, (darj ot) forsuge at tilbyde,
lempelig tilbyde.
Darjolas, adj. (darjot) som gjerne eller ofte
tilbyder noget,
Darjomættom 1. -mættos, adj. (darjat)
utaalelig, uudholdelig.
Darjot, v. a. — darastet.
Darjotesvuotta, -vuoda, ,3. (darjotæbme)
Cmtaaltgfjcb, .£mfinbtUa,rjeb.
Darjotet, v. a. = darastet.
Darjotuttet, v. fad. (darjotuvvat) gjore om
finbtlio,, pmtaalio,.
Darjotuvvat, -tuvam, r. subj. (darjotæbme)
blive «mtaalig, omfindtlig. ’
Darjotæbme, -tærne, adj. ucdf. -tes (darjat)
mollis ad dolorem, tener, ffjær, som taaler
Übet, ømfinbtltg, omtaalig.
Darkalmattet, v. fad. (darkel) gjore opmcerf=
forn, bringe til at »ære «gtpaagiüenbe, gjøre
flink.
Darkalmuttet, v. fad. = darkalmattet.
Darkalmuvvat, -muvam, r. comp. (darkkel)
blive opmwrksom, agtpaagiuenbe, flinkere,
sikrere,
Darke, adj. ved’, darkis — darkkel.
Darket, adv. (darke) = darkkelet.
Darkka, adv. = darkkelet; darkka guld
dalet, hpre noie efter,
Darkkel, adj. vedf, -kkelis, diligens, atten
tus, certus, opmcrrksom, agtpaagiüenbe, an
bægtig, flink, sikker,- darkkelis gulddalægje,
opmcerksom Tilhprer; darkketis bäce, en
sikker Stytter,
Darkkelet, adv. (darkkel) dUigenter, op*
mcrrksomt, noie; d. gæccat maidege, mue
betragte noget.
Darkkelmættom 1. -mættos, adj. (darkkel)
uopmcerksom, -mættomvuotta, s. id.
Darkkeltæbme , -tærne, adj. vedf. -tes
(darkkel) = darkkelmættom.
Darkkelvuotta, -vuoda, s. (darkkel) atten
tio, Dpma’rffoml)eb, 2(gtpangiüenf)eb, Andagt.
Darkko, adv. = darkka.
Darkkot, darkom, v. a. diligenter perpen
dere. overveie npie; d. maid olmus i vissa
set diecte, granste, hvad man ikke sikkert kjen
ber; d. galgam du sanid, jeg skal ndie over
veie dine Ord: daidam su dovddat, go
darkkogoadam, kanste jeg drager Ksendscl
paa Ham, naar jeg tcenker mig noie om.
Darkodet, v. so)?/. (darkkot) i Mag granste,
ouerveie, lytte noie ester (jfr. suoggardet).
Darkodæbme, -dæme, s. verb. (darkodet)
©ranffning; ibmel sane d. ©ranffning af
Guds Ord.
Darkodægje, s. pers. (darkodet) ©ranffer.
Darkostet, v. dem. (darkkot) granske lidt,
en enkelt Gang,
Darbotet, v. a. = darkkot; d. ja Kerntet,
granste og eftersporge.
Darmalas, -laga, adj. (darbme) kraftig, üb=
holdende, -lasvuotta, .3. id.
Darmetesvuotta, -vuoda, s. (darmetæbme)
Kraftlpshed, Afmcegtighed.
Darmetuttet, 1.-motuttet, v. fad. (darme
tuwat) gjøre kraftlos, raabløs, fortumlc.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
