Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
jeg oven for har opløst i flere. Men det synes dog klart, at talen
er om den hele natmandsklasse, og at denne betegnes först som
»lose personer«, dernæst som »hestegildere, svinesnidere,
skorstensfejere, natmænd« o. s. V. Lige så naturlig som den sidste
be-tegnelsesmåde er, efter den natmandsforretning, som nærmest dreves
af hver enkelt, lige så passende er den første, kun at derved
tænkes ikke alene på »hjæmløse«, men overhovedet på omstrejfende
personer af disse håndteringer. Ti at mange natmænd (derunder
indbefattet hesteflåere, skorstensfejere o. s. v.) havde bopæl både i
købstæder og på landet, har regeringen ikke været uvidende om, da
det forudsættes i reskriptet af 12te marts 1698 og i forordningen
for Fyn af 9de september 1668. Derimod var stadig omstrejfenen
livsbetingelse for alle af natmandsklassen, hvilket også kan siges at
være forudsat i jagtforordningen 1683 og dens fornyelser. Men
kunde natmanden på sine »rejser« ikke undgå at stedes i mange
hånde forbindelser, så var hans hjæm så meget mere udsat for at
blive en samlingsplads for alskens lovovertrædere, som »ærlige« folk
ikke holdt af at komme der. Et par eksempler, tagne af retssager,
vil levendegøre os disse mislige sider ved natmændenes stilling. En
mordsag 1714 fra det nuværende Bingkøbing amt er allerede
omtalt; den bande, de to mordere søgte tilhold hos, siges at have
været på ikke færre end 20 til 24 personer. 1730 havde
amtmanden i nuvær. Tisted amt ladet hænde dom over natmand Morten
Larsens enke, hvorved hun for at have huset og hælet tvende tyve
var tildömt efter loven at betale for 6 nætter og dage 256
rigsdaler og at forvises »herrederne«. Naturligvis betalte hun ikke,
men forblev i »landet« [d. e. Ty eller Mors] og beskyldtes for at
fortsætte sin slemme vane: at holde til med tyve, især hestetyve,
blandt, hvilke hendes egne sönner sagdes at være de værste;
hvorudover amtmanden lod hende arrestere, og androg på, at hun måtte
ses for uærlige, så vilde han o. s. v. At opfatte „hestegildere o. s. v." som
modsætning til de „løse personer", mod følgerne af hvis underfundighed
man vilde værge hine, forbydes uden tvivl allerede af hensyn til
indstillingen, der åbenbar Jcun antyder en klasse mennesker, hvis udsugeiser
skulde modarbejdes. Også sammenfattes de tvende betegnelser til en enhed
(„løse folk af hestegildere" o. s. v.) i de på forordningen støttede
reskripter af V 1’05 °g f 1715.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
