Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
blive straffet for sin overhørighed og »landet« vorde befriet for
hende og hendes »adhærenter«. Kongen befalede, at hun ved første
forefaldende skibslejlighed skulde oversendes til at arbejde udi
spindehuset på Kristianshavn hendes livstid. Hendes sön var
uden tvivl natmand Basmus Mortensen, der tillige med tvende andre
natmænd ved en anden dom s. å. var dömte til at betale deres
voldsboder [120 lod sølv], men som ligeledes sad arresteret på
grund af manglende betaling. På forespörgsel resolveredes, at hvis
han ikke udredte de idömte voldsboder, skulde han forvises kongens
riger og lande, under straf, om han sig der igen lod indfinde, at
5 arbejde i Bremerholms jærn sin livstid. På en landtur, som
natmanden udi Randers 1732 gjorde tillige med »en anden omløbende
natmand« ved Navn Jæns Ludvigsen, havde denne »frastålet« ham
en hest ved Bilidt kro i Dronningborg amt. Efter at have pågrebet
sin tyv i Ålborghus amt, forte den bestjålne ham til amtmand Klavs
.Reventlou i Ålborg, med begæring, at han foreløbig måtte vorde
arresteret der i byen; hvilket voldte adskillig ulejlighed. Om J.
Ludvigsen erfares, at han var født i Ålborg, men i de 3 sidste år
1 ej der havde haft »uoget op- eller tilhold«.
123 J. t. XXVI, 152 f.: reskript af ff 1731 til amtmanden i
Dueholms, Ørum og Vestervig amter, Fr.Birchenhuseh, der tillige med
amtsforvalteren, Kl. Kaspergård, havde gjort indberetning om de to sager [som
vedrorende „de kongelige intrader"] til rentekammeret. Man ser, at
hjæmtinget uimodsagt havde fortolket ordene i D. 1. 1—24—16 „for den
første nat 16 lod sølv, for anden nat dobbelt, og så fremdeles" på den
naturligste måde (8 „rigsdaler" sat som begyndelsesled), spottende nyere
juristers mildere forklaringer (Ørsteds håndbog 2, 60 f.; Ursins
kriminalret 2den udg. § 49 anm. 2). Tillægsstraffen viser,at enken bode etsteds
på landet, sml. D. 1. 6—21—5. — Om voldsbøder se D. 1. 6—14—1; jf.
1-24-50.
124. Kancelli-protokol fra 1732—f 1733 s. 505 f. Magistraterne i
Ålborg og Randers formente hver for sig „sagen at være dennem
uvedkommende". Den sidste understøttedes af amtmand Trappaud og
stift-amtm. Holck; Reventlou indstillede sagen til højere afgørelse.
Kancellikollegium formente bedst at være, at den arresterede natmand blev
tiltalt og dømt i Ålborg; men konseillet bestemte, at siden misgærningen
var begået i Dronningborg amt, skulde dettes amtmand lade delinkventen
holde i fængsel under sikker forvaring og sagen imod bam lovlig
forfølge. I overensstemmelse hermed afgik 1732 ordre til Trappaud om
at imodtage ham, og en notice til Reventlou om at aflevere ham til denne:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
