Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
fejere og hesteskærere m. m. Natmanden i Nakskov var beskikket
af magistraten, og havde fået »embedet« efter sin fader, der tillige
var hjulmand og hesteskærer, hvorved han endnu sagdes at ernære
sig på Langeland. Vei betakkede almuen sig fremdeles for selv at
aftrække huden o. s. v.; men at der »ikke hvilede nogen vanære«
på natmanden i og for sig, bestyrkes ved, at da den i Nykobing
just sad i tugthuset for tyveri, havde stiftets skarpretter ladet sig
beskikke i hans »embede«, hvortil han holdt »en duelig karl«.
Overhovedet må det antages, at om end natmænd holdt sig i
flere kobstæder, også på Sæland (f. e. i Holbæk) og i Jylland (hvorom
neden for), et godt stykke ind i det 19de hundredår, gik de i det
hele efterhånden og umærkelig over i den øvrige købstedalmue.
Når först fordommen var forsvunden, faldt det ikke vanskeligt at
få deres forretninger varetagne ved andre end »uærlige« folk.
Til oplysning og sammenfatning af det foregående tilföjes et
par bemærkninger.
Hvor vei rakkere (natmænd) forekommer fra reformationstiden
af, er det dog egenlig først efter enevældens, og navnlig efter den
ny lovbogs, indførelse, at statsmyndigheden begynder at give sig
af med dem. Bortset fra de ældre efterretningers ufuldstændighed,
hænger dette vistnok væsenlig sammen med den omhu for
politivæsenets bedre indretning, som ikke engang så knarvorne forfattere
som Riegels og G. L. Baden tör frakende Kristian den femtes
regering; måske var det også mere nødvendigt, at regeringen dels
tog sig af natmændene dels søgte at holde styr på dem, efter at
de var trådte længere ud fra deres gamle herrer, bødlerne. Med
hensyn til hovedforordningen af 21de marts 1685 må det rigtignok
beklages, at den ikke udmærker sig ved nogen liöj grad af
tydelighed: affattet i det stiveste forretuingssprog, består den af så
2 godt som en eneste, kunstig slynget sætningsforbindelse, hvilken
122. Eftersom kongen erfor, at „løse personer" drev deres nvæsen,
da, som han eragtede det ubilligt, at „hestegildere o. s. v." skulde an-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
