Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VII. Jernkonstruktioner - A. Jernet som byggemateriale - 7. Bæreevne ved stræk- og trykpaakjending - B. Gulvbjelker, bærere, søiler - 8. Almindelige bemerkninger - 9. Normale gulvbjelker, styrkeberegning, nagleforbindelser, nedbøining
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
695
tillater samme paakjending paa tryk som paa stræk, naar staven bare har til
strækkelig knæksikkerhet efter den sedvanlige Eulerformel; mens den tillatte
trykpaakjending altid burde være mindre, i overensstemmelse med v. Tetmajers
formel.
B. GUtlybjellær, foærere, søiler.
8. Almindelige bemerkninger.
Saavel her som i de efterfølgende avsnit om fagverk og bindingsverk be
handles kun saadanne ting som hører specielt til jernkonstruktørens omraade.
Anordningen forøvrig er behandlet i særskilte avsnit, f. eks. gulvbjelker i
forbindelse med den almindelige oversigt over de forskjellige slags etage
adskillere side 214—18, ogsaa side 423.
Den for de enkleste statiske beregninger nødvendige teori er git i fore
gaaende kapitel og tildels i kap. X, side 282—301; der henvises ogsaa til
taleksemplene side 226 og 419.
Beregningsforskrifter, bl. a. om belastningsantagelser og tilladelige spæn
dinger, samt tabeller over de forskjellige jernprofiler linder man side 302—10,
resp. 311—24.
9. Normale gulvbjelker. Styrkeberegning. Nagleforbindeiser. Nedbøining.
Som gulvbjelker anvendes i almindelighet normale I profiler. Kun for
større spændvidder blir de bredfiænsede Grey-profiler eller endog av plater og
vinkler sammennaglede bærere hensigtsmæssige.
Yed smaa spændvidder anordnes bjelkene kun i én retning; men efter
hvert som spændvidden vokser, maa bjelkene gjøres kraftigere og blir da snart
saa dyre at det lønner sig bedre at gaa over til en korsvis anordning, idet
man i passende avstande oplagrer «strøbjelkene» paa tverbærere (dragere); se
f. eks. fig. 566 og den dertil hørende statiske beregning.
Det enkleste er at anbringe bjelkene over hinanden, som i fig. 566, hvis
det ikke generer at dragerne kommer saa langt ned i det underliggende rum.
Bjelkene kan holdes paa plads ved en skrue gjennem de hinanden kryd
sende flænser eller, hvis man vil undgaa at svække dragerne, ved hjælp av
klemplater.
En mindre totalhøide og samtidig en stivere og stabilere konstruktion op
naar man ved at nagle eller skrue strøbærerne fast til siden («stammen» eller
«staaplaten») av dragerne, f. eks. som vist i fig. 1581.
Nagler bør anvendes, dersom der ikke er tale om saa faa forbindelser at
det vilde volde uforholdsmæssig besvær eller omkostninger at skaffe tilveie
det dertil nødvendige utstyr.
Skruer (skruebolter) bør være dreiede, da de kun isaafald passer saa nøi
agtig at man kan paaregne en nogenlunde likelig fordeling av belastningen
paa dem. Er de udreiede, vil kanske en enkelt skrue opta hele kraften,
mens de andre ikke ligger an. For dreiede skruer tillater enkelte forskrifter
samme belastning som for nagler, andre dog kun 80 a 90% derav. Udreiede
skruers bæreevne bø£ sættes til høist 75% av de dreiedes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
