Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VII. Jernkonstruktioner - B. Gulvbjelker, bærere, søiler - 9. Normale gulvbjelker, styrkeberegning, nagleforbindelser, nedbøining
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
696
De mest benyttede naglediametre er som nævnt d= 16 eller 20 mm.
Der findes en række regler for de mindste resp. største indbyrdes avstande
mellem naglene; disse regler beror dels paa styrkeberegninger, dels paa mulig
heten av at drive naglene og dels paa nødvendigheten av at holde konstruk
tionsdelene saa fast og tæt sammen at de virker som en enhet i statisk
henseende, og at ikke fugtighet kan trænge ind mellem fra hinanden sprikende
dele og foraarsake rustdannelse.
Her skal kun anføres at en nagles avstand fra nærmeste nabonagle bør
være mindst ca. 3 d og fra nærmeste rand mindst ca. 1,5 å 2d.
Befæstningsvinklene kan f. eks. for 20 mm. nagler være 80x80x8,
dersom naglene i begge vinkelben sættes ret overfor hinanden; anordnes de
paa skraa, som i fig. 1581, kan
man klare sig med 70 X 70xV.
Fasthetsberegningen av selve
bjelkene foretages som vist i eks
emplet side 227, idet man bestem
mer det maksimale bøiningsmoment
M, dividerer dette med den tillade
lige spænding s og saa i tabellen
opsøker et profil hvis motstands
moment W mindst mulig over
skrider W: s.
Ved denne beregning maa man,
som altid ellers, passe paa dimen
sionene, d. v. s. alle størrelser maa
Fig. 1681. regnes i samme enheter. Endvidere
maa man, hvis profilet er svækket
ved huller i stræksonen, reducere det i tabellen fundne motstandsmoment til
svarende.
For enkelhets skyld pleier man, da derved symmetrien bevares, at fra
trække samme huller i tryksonen som
sonen er anbragt anderledes eller endog
ansees følgelig ogsaa tryksonen for at
indeholde huller. Dog ser man iblandt
i stræksonen, seiv om hullene i tryk
helt mangler; er stræksonen usvækket,
være det, seiv om den faktisk maatte
denne enkle regel fraveget.
Det kræves som regel at en gulvbjelke skal være ikke bare sterk nok,
men ogsaa stiv nok, d. v. s. man fastsætter ikke bare maksimale randspæn
dinger, men ogsaa maksimale nedbøininger.
Forlanges f. eks. for en jevnt belastet bjelke paa to oplagre, at den
maksimale nedbøining f ikke skal overskride Vsoo av spændvidden 1, saa er
den nødvendige bjelkehøide h ifølge side 312 git ved:
hvis bjelken belastes helt op til en randspænding s = 1,2 t/cm.2, faar man altsaa:
d. v. s. bjelkens høide maa være mindst ca. Vit av spændvidden.
h5o : E
1 = 24 ’ T7T ;
h 5 1,2:2150 1
1 =24 * 1 : 500 °° ~\5T’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
