Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VII. Jernkonstruktioner - A. Jernet som byggemateriale - 6. Materialforskrifter, strækprøver - 7. Bæreevne ved stræk- og trykpaakjending
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
694
Hvis der ikke foreligger bestemte grunde til at stille særkrav, kan man
trygt benytte jern av almindelig handelskvalitet, da dette tilfredsstiller nor
malt nødvendige fordringer.
For at \>ære sikker kan man foreskrive at jernet skal tilfredsstille almin
delig anerkjendte krav, som f. eks. de tyske «Normalbedingungen fiir die
Lieferung von Eisenkonstruktionen fiir Briicken- und Hochbau».
7. Bæreevne ved stræk- og trykpaakjending.
Mellem paakjendinger og deformationer bestaar en viss sammenhæng som
bestemmes ved strækforsøk.
Man tinder 1 et honstani forhold mellem dem, saalænge paakjendingen
ikke overskrider den saakaldte proportionalitetsgrænse; derefter vokser defor
mationene raskere end spændingene.
Som regel litt høiere ligger elasticitetsgrænsen; overskrider belastningen
denne, beholder materialet trods avlastningen en viss blivende (permanent)
forlængelse; ved mindre paakjendinger derimot er dette ikke «i nævneværdig
grad» tilfældet.
Endnu litt, for almindelig jern kanske 150—300 kg/cm.2, høiere ligger
«strækgrænseny> eller «flytegrænsen» , som angir et noksaa litet spændingsinterval,
inden hvilket materialet strækker sig meget sterkt i forhold til den stedfindende
økning i belastningen. Haardt staal mangler dette interval.
Materialets egenskaper ved trykbelastninger bestemmes ved at sammen
trykke prøveterninger.
Man tinder omtrent samme fasthet og samme deformationer som ved
strækbelastninger. Smi- og tlussjern er ovenfor elasticitetsgrænsen plastiske.
Den store sammentrykkelighet ved hvad man kunde kalde «trykgrænsen»
(flytegrænsen ved trykpaakjending) spiller en særlig rolle; seiv i en noksaa
kort trykstav vil nemlig, saasnart spændingen naar denne grænse, den sterkest
belastede side av staven sammentrykkes langt mere end den anden side; men
derved blir spændingsfordelingen endnu ujevnere, staven utbøies endnu mere
o.s.v., indtil den knækker.
Ved strækstaver er forholdet omvendt; hvis da en rand overbelastes som
følge av en mere eller mindre tilfældig ujevnhet i spændingsfordelingen og
derfor staven utbøies, saa blir spændingsfordelingen av sig seiv jevnere, og
staven retter sig atter ut.
Herav følger at en trykstavs bæreevne er begrænset ved knækspændingen,
som for korte stavers vedkommende av nævnte grund maa antages at være
høist lik «trykgrænsen» og for slankere staver mindre; mens en strækstav til
nød kan belastes helt op til strækfastheten før den gir efter.
Her er altsaa tale om de aller ytterste grænser for bæreevnen. Selvsagt
bør man med hensigt ikke engang overskride elasticitetsgrænsen, men holde
sig et godt stykke under denne, da man ikke kan tillate permanente defor
mationer.
Det her freraholdte anerkjendes av de fleste autoriteter som.rigtig, men
tages som regel litet hensyn til i de mest anvendte beregningsforskrifter som
1 Se herom ogsaa side 659.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
