Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 9. Kritikere og videnskapsmænd som talsmænd for den nye tænkemaate. Ernst Sars og Nyt Tidsskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
anathon aall.
H.-F. Kl.
omraade repræsenterer det mest værdifulde bidrag til filosofien i Norge i
disse aar.
Som herold for moderne naturvidenskabelige synsmaater hadde Bjerknes
ved sin side ved det norske universitet professor i zoologi G. O. Sars.
I sin undervisning foredrog han evolutionslæren med eftertryk og gjorde
med det de unge fortrolig med tidens nyeste teoretiske fremskridt i
opfatningen av livsgrundlaget og livssammenhængen.
Noget man saknet, var et organ deri de nye strømninger kunde bli
ført frem for den norske læseverden. Et spædt forsøk paa at raade bot
paa dette blev gjort av J. Lieblein, som aar 1866 grundla et
maanedsskrift »Norden«. Det hadde som program »ved historiens hjælp at stille
læseren paa nutidens standpunkt«, og utgiveren ventet paa den maaten at
kunne fremme utvikling og fremskridt. Men synderlig nær ind paa tidens
problemer blev man ikke ført gjennem læsestoffet i dette tidsskrift, og om
kort (aar 1868) stanset utgivelsen av »Norden«.
Tanken blev imidlertid tat op av en anden. Og dennegang med
held. Æren for i de kritiske utviklingsaar herhjemme at ha skapt et eget
litterært organ for oplysningstanken og fremskridtsidealet tilkommer
fremfor alle professor Ernst Sars († 1917),-det nationale frigjøringsverks
idealistiske teoretiker og historiske tolker, en mand som staar i fremste
række blandt det frie Norges høvdingeskikkelser. Mellem aarene 1877 og
1895 utgav han — rigtignok med aarelange avbrytelser — sammen med
en eller flere medredaktører et tidsskrift som paa en karakterfuld maate
avhjalp det litterære savn. Først sammen med J. Lieblein Nyt norsk
tidsskrift fra 1877—78 (4 bind); saa sammen med Olaf Skavlan Nyt tidsskrift,
6 aarganger, 1882—87, og endelig sammen med Chr. Collin, S. Ibsen,
Arne Løchen Nyt tidsskrift, ny række fra 1892—95 (3 aarganger). Man
kan studere disse bind som et litterært museum for de motsætninger og
problemer som sysselsatte norske sind i disse saa vigtige aartier av vort
folks historie1.
Tidsskriftet holdt en egen plads aapen for en »dagbok«. Det lønner
sig at stanse litt ved disse dagbokstanker. De gir et klart billede av det
kjæmpende og tænkende Norge i disse aar. I den iste dagboksartikel
blir programmet utviklet. Tidsskriftet skal staa aapent for diskussion og
sprede oplysning uten at bry sig om hvorvidt man liker det paa alle hold.
1 Det blev paa en maate fortsat av S. Ibsen, som i 1898 — 99 gav ut „Ringeren". Av
noget lignende aand som »Nyt tidsskrift" er „Samtiden", et tidsskrift for politik,
litteratur og samfundsspørsmaal; det blev 1890 utgit av G. Gran sammen med J.
Brunch-orst; fra 1892 av er det redigert alene av G. Gran. Jevnlig indeholder det
filosofiske opsæt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
