Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 9. Kritikere og videnskapsmænd som talsmænd for den nye tænkemaate. Ernst Sars og Nyt Tidsskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden.
269
Dagbøkene indeholder i en form tilfældig bestemt av øieblikket, det som
herhjemme blev git til orientering i moderne filosofisk tænkning og i de
historiske forutsætninger for den (særlig i England og Frankrike). Sars
uttaler i forordet til iste bind av Nyt norsk tidsskrift: Utgiverne har følt
det, som om man hertillands følger altfor litet med i diskussionen av de
mere almene filosofiske spørsmaal der er sat paa dagsordenen i Europas
store kultursamfund; man staar altfor meget uberørt av de nyere
tankeretninger, der, om de end har tat sit utgangspunkt i de specielle
viden-skaper, allikevel utbrer sig over felter, hvor ethvert menneske der lever
et aandelig liv, synes at maatte ha interesser at vareta. Det er ørkesløst
at ville prøve at gjennemføre et slags karantæne overfor hvad man
behager at sammenfatte under navn av den moderne vantro. S. ironiserer
over skrækken for de saakaldte nedbrytende eller opløsende tankeretninger
i vor tid; han øiner en ny tid i anmarsj og viser hen til den hyldest
som ute i Europa ydes Voltaires minde. Et omslag er kommet efter den
romantiske reaktion, som i sin tur avløste revolutionen og dens
oplysningsfilosofi. Den spiritualistiske filosofi er atter blit detronisert av den
sensualistiske. I samme grad som filosofien er blit mere videnskap, d. v. s.
har sluttet sig mere umiddelbart til de positive videnskaper, i samme grad
har ogsaa disse antat en mere filosofisk karakter. Kravet paa enhet i den
menneskelige aandsverden stilles atter i forgrunden, og der arbeides atter
med det aapent uttalte formaal for øie at bringe religion og moral i
harmoni med videnskapen; særlig kan fremhæves at historien og biologien
er kommet til arbeider med nye utgangspunkter og med objektive metoder.
S. utlater sig mot al akkord naar det gjælder grundstandpunkt, og vender
sig angripende mot en teologisk verdensopfatning. Blandt de moderne
retninger han slaar til lyd for, eller vil man skal studere for at følge med
i tidens utvikling, er positivismen og utilitarismen.
Disse ord lærer os at kjende en mand som selv har utdannet sin
personlighet filosofisk. Sars kan nok avvise den paastand, at tidsskriftet
skulde agitere for en bestemt filosofisk lære (positivismen); hans egen
tænkning hadde dog utviklet sig i en bestemt retning, og det netop i den
nævnte; hans metodiske syn som videnskapsmand og som tænker var
dypt paavirket av studiet av Auguste Comte 1, hans opfatning av
proble-mene var præget av utviklingslæren slik som den var blit fremstillet av
1 I de første indlæg av Sars er den principielle tilslutning til positivismen mere aabenbar;
senere fremhæver han mere, at det er ham om at gjøre at man skal studere retningen
og kjende dens metoder. Det staar for mig som ikke usandsynlig at artiklene av W.
Dons om positivismen i Nyt t’dsskrift kan ha gjort sit til at stemme Sars mere kritisk
overfor retningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
