Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - I. Byggegrunden - 3. De forskjellige Slags Fundamenteringsmaader - 4. Udstikning og Nivellering af Tomten - II. Materialier - 1. Sten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
vender mod Hjørnestolpen, og som er forsynet med
Fjær. Pælene nedrammes med Klubbe eller Rambuk
til passende Dybde, og Begyndelsen sker med
_11y den Pæl, der staar Hjørnestolpen nærmest, og
fortsættes siden Pæl efter Pæl, idet den sær-
med et Hammerbaand, der holder dem sammen
(Fig. 10).
4. Udstikning og Nivellering af Tomten.
Saasnart Tegningerne til vedkommende Hus er
udarbeidet, overføres Maalene fra Tegningerne til Ter
rainet. Først bestemmes FaQadelinien, idet der ud
spændes en Snor, som fæstes til nedrammede Pæle. I
Linien afsættes nu de øvrige Maal, der ligeledes mær
kes med Pæle, og idet man gaar ud fra den, afsættes
nu hele Bygningens Kontur. Foreløbig har man ved
Grundgravningen i Regelen kun Brug for Bygningens
Hjørner; da Pælene, der viser dem, imidlertid gaar
bort ved Gravningen, maa de fastslaaes paa anden
Maade. Man nedrammer i en Afstand af ca. 0,6 m.
fra Flugtlinien i hvert Hjørne 3 Pæle, saaledes at der
bliver et nyt Hjørne med 2 Flugtlinier saa nøie som
muligt parallele med de forrige. Paa disse Pæle spig
res vandrette Bord, og paa disse indskjæres Mærker,
der anbringes saaledes, at Flugtsnore, fæstede i dem,
nøiagtig falder sammen med de oprindelige Flugtlinier.
Paa de samme Bord afsættes ogsaa andre Mærker, der
angiver Murtykkelser og Fundamentfremspring, saaledes
at der ogsaa kan spændes Snore til Indflugtning
af disse.
Skillerum kan afsættes ved Hjælp af Maalestok
eller Maalebaand ; Arbeidet udføres dog sikkrest og let
test ved at danne Maallægter i flere eller helst kun et
Stykke af samme Længde som de ydre Flugtmure og
herpaa nøiagtigt at overføre Maalene fra Tegningen.
Ved nu at henlægge disse Maallægter tilbørlig under
støttede mellem de allerede bestemte Hjørnepunkter,
fastlægger man alle de fornødne Punkter paa samme
Maade som Hjørnepunkterne. Ved disse Afsætninger
maa man sørge for at faa alt vel med, da det senere
er besværligt at føie til, og man maa omhyggelig tilse,
at alle Maalene er fuldkommen paalidelig afsatte.
Til Undersøgelse af Udgravningens rigtige Dybde
benyttes enten Nivellering med Instrumenter eller
Vaterpas i Forbindelse med Stikmaal. Man gaar ud
fra en fast nedrammet Pæl, en Trappesten i Nærheden
eller en anden urokkelig Gjenstand og bestemmer strax
Sokkelhøiden, idet der tåges Hensyn til Terrainet,
Nabobygninger m. v.
Kap. IL Materialier.
I. Sten.
a. Naturlige Stene.
De naturlige Stene anvendes ved Opførelse af
Huse næsten udelukkende til Grundmur og kun i Fjøs
og tildels Stalde som Vægmateriale. De binder sig
mindre i Murbrug, er mere varmeledende og uhaand
terlige, hvorfor de i dette Stykke maa vige Pladsen
for den kunstige Sten.
Kvarts er den haardeste af alle Bergarter og er
derfor vanskelig at sprænge og bearbeide; den binder
sig daarlig i Murbrug, hvorfor den væsentlig finder sin
Anvendelse i de Dele af Grundmuren, der ligger under
Jorden, ogf hvor det ikke kommer an paa noget fint
Udseende. Den modstaar fortræffelig alle Slags
Syrer og Ild, saa den tildels bruges ved tekniske
Fabrikker.
Gr a nit og de dermed beslægtede Stenarter Gneis
og Syeniter er vore almindeligste og bedste Bygnings
sten; de bestaar af en Blanding af Kvarts, Feldspath
og Glimmer, og jo mere finkornig denne Blanding er,
des stærkere er Stenen. Farven kan være meget for
skjellig: gråa, gul, rød, hvid osv., men har liden Ind
flydelse paa dens Godhed. Paa Grund af dens Haard
hed er den vanskelig at tildanne, men modstaar til
Gjengjæld udmærket godt Veirets Indflydelse og er en
overmaade stærk Bygningssten. Den er en god Varme
leder, og den passer derfor ikke til Vaaningshuse, da
den ved Temperaturforandringer slaar Fugtighed fra
sig. Af denne Grund holder den ogsaa daarlig paa
almindeligt Murbrug, hvorfor al Puds om mulig bør
være noget cementblandet. Den modstaar godt baade
Siid, Tryk og tildels Stød, men stærkt ophedet sønder
falder den til Grus og bør derfor ikke benyttes til
egne Tilspidsning tvinger dem nærmere ind til
hverandre. Naar alle Pæle er nedslaaede, af-
sages de til jævn Høide og forsynes oventil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
