Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - I. Byggegrunden - 3. De forskjellige Slags Fundamenteringsmaader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
Sand fundament (Fig. 6) bestaar deri, at der i
Byggegrubens Bund lægges et Sandlag af I—21—2 m.
Høide, og en Bredde af 17a—2 G-ange Grundmurens
Tykkelse for at fordele Trykket paa en større Over
flade. Sanden spredes i tynde Lag, som derpaa vandes
og tilstampes. Hvor der er nogen Vandstrøm i Jorden,
maa Sanden beskyttes ved Spundsvægge (hvorom senere)-
Flåa de udføres enten:
1) af 2 å 3 Langstokke, som lægges ned i Grun
den under alle Grundmure; ovenpaa disse lægges et
Lag af 7 cm. tykke Planker, der danner den egentlige
Flaade, hvorpaa Muren anlægges, eller
2) blot af Tømmer. Flaaden dannes da af et Lag
med Tømmer af ca. 16 cm. Top, der lægges Side ved
Side. I ca. 1,5 m. Afstand lægges Tværliggere, hvortil
Flaaden fæstes ved Trænagler, og hvorpaa de enkelte
Stokke skjødes. Flaadetømmeret skjæres paa 2 Sider
og lægges ned paa en af Fladsiderne. Mellemrummet
mellem Stokkene maa fyldes godt med Sand, Grus eller
Ler. Paa Hjørnerne kommer den ene Flaade ovenpaa
den anden, saa at Flaaderne under alle Langvæggene
i en Bygning kommer en Tømmertykkelse høiere eller
dybere ned end under Tværvæggene. Ved meget blød
Grund anvendes et eller to Lag af Tømmer under den
hele Bygning (Fig. 7).
Fig. 7.
Flaaden maa altid ligge under Jordens Vandstand,
saafremt den ikke skal raadne, og, hvor Grunden er
afvekslende vaad og tør, kan den altsaa ikke bruges.
Den tjener til at forøge Bygningens Grundflade og til
lige fordele Trykket paa en ujævn Undergrund.
Pælefundament (Fig. 8). Hvor Grunden enten
er meget svag, eller hvor det gjælder at opnaa den størst
mulige Fasthed, f. Ex. hvor en Del af Huset staar paa
Berg, medens en anden Del maa sættes paa almindelig
Grund, tager man undertiden sin Tilflugt til dette
Fundament, uagtet det er baade vanskeligt at udføre
og kostbart. Efterat Byggegruben er gravet ned til
noget under den daglige Vandstand, nedrammes Pælene
paalangs og paatvers. Pælenes Antal og Størrelse maa
rette sig dels efter Bygningens Vægt og dels efter den
Stabilitet, man agter at opnaa. Den
almindeligste Afstand mellem Pælene Fig. 8.
er dog ca. Im. Til Nedramning L— —i
•
Til Fundamentering kan ogsaa
bruges Beton, denne enten alene eller
i Forbindelse med Pæleværk. Beton
laget gjøres 15 cm. tykt, og der be-
/ni/
é-r-ø o
nyttes et Forhold mellem Cement, Sand og Puksten
som 1—4—5. (Om Beton se nærmere Pag. 8).
Spundsvægge bruges for at beskytte Bygge
gruber o. a. 1. mod en tilstrømmende Vandmængde eller
ogsaa for at hindre en Grunds Bortskyllen af Elve,
Bække eller Kilder. De anvendes saaledes ofte rundt
om en Flaade eller Pælefundamentet til en Bygning
og maa udføres, førend den egentlige Fundamentering
begynder. Pælene gjøres af s—lo5—10 cm. Planker, hvilke
forsynes med Not og Fjær, rigtignok af forskjellige
Slags, saaledes som Fig. 9 viser. Naar Nedramningen
skal begynde, sættes først op en noget grovere
med Not forsynet Hjørnestolpe ; derefter anbringes ind
til denne en Ramme bestaaende af 2 med Jernskruer
forenede Planker, hvis indbyrdes Afstand er saa stor
som Pælenes Tykkelse. Heri nedsættes siden Pælene,
hvilke er tilspidsede paa alle Sider undtagen den, der
bruges almindeligst en Haandrambuk,
og det vil somoftest være nødven
digt at forsyne Pælehovedet med en
Jernring, foråt det ikke skal spaltes
for meget istykker. Man forbinder
Pælene paatværs af Gruben med
Puder og atter disse igjen med Lang
strøer, der kan være af Halvtømmer
eller 7 cm. tykke Planker. Førend
disse paalægges, fyldes og stampes
med Grus eller Sten mellem Pælene,
saa Fylden nåar helt op under samme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
