Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - II. Materialier - 1. Sten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
Muring af Ildsteder. Sin største Anvendelse faar den
i Grundmure, i Fjøsvægge og som Trappesten.
Kalk sten indeholder altid en større Mængde kul
sur Kalk og kan være af høist forskjellig Farve og
Værd som Bygningsmateriale. En egen Sort, Marmor,
anvendes som bekjendt til Billedhuggerarbeider, Trap
per, Seiler og andre Prydelser paa Husene. I Alminde
lighed er ikke Kalkstenen synderlig tjenlig til
Byggearbeider; til Grundmure, under Jorden, Ildsteder
m. m. er den fuldstændig utjenlig, men til Vægge i
Udhusbygninger og til Vandbygningsarbeider er den
næsten bedre end nogen anden Stenart. Alt Murbrug
fæster sig særdeles godt til den. Sin største Anven
delse har den dog ved Kalkbrændingen, der ikke skal
omtales her.
Sandsten bestaar af forskjellige Bergarter, Kvarts,
Gneis, Granit etc, som er søndermalet til fine Korn
og siden forenede ved et Bindemiddel saasom Kisel
syre, Ler, Kalk, Jernoxyd m. m., og efter Arten af
Bindemidlet faar den sin Farve. Den er ikke nogen
stærk Bygningssten og indsuger Fugtighed, men er let
at tildanne og bruges derfor mest til ornamentale Byg
ningsdele. Til Undergrundsmuring og til Ildsteder er
den ligesaa utjenlig som den foregaaende, men i Re
gelen brugbar til Mur i fri Luft. Den ligner den fore
gaaende ogsaa deri, at den holder godt paa Murbruget.
Jo mere finkornet den er, des bedre.
Skifer. Af denne har man flere Sorter, hvoraf
Lerskifer og Glimmerskifer er de almindeligste, men
om begge gjælder, at de ialmindelighed er mindre tjen
lige til Byggesten. For det første er det vanskeligt at
faa brudt dem ud i tilstrækkelig tykke Blokke, og der
næst staar den sig daarlig ligeoverfor baade stærkt Tryk
og Forvitring. Sin største Anvendelse har Skiferen
som Tagskifer, men herom senere.
Er man i Tvivl om, hvorvidt Stenen er tjenlig
som Bygningsmateriale, kan man om Høsien bryde
endel Blokke og lade dem ligge Vinteren over udsat
for Frost og Fugtighed; har de da om Vinteren under
gaaet nogen Forandring enten ved Forvitring eller
Sprængning, er de altsaa utjenlige og bør ikke bruges
ved noget Byggearbeide.
En m3 af de nævnte Stenarter veier ialmindelighed
omkring 2600 kg.
b. Kunstig Sten
Raa Mursten bruges tildels paa Landet, mest
til midlertidige Bygninger, men da den hverken taaler
Stød eller Fugtighed, er den af ringe Varighed. Den
tilberedes paa almindelig Maade af Ler mættet med
Sagflis og lufttørres godt, inden den indlægges i Mur.
Teglsten. Almindelig Mursten kan enten være
kompakt eller hul. Den hule Sten har ialmindelighed
3 firkantede Aabninger efter Længden, men forresten
samme Dimensioner og Form som den kompakte. Den
har flere Fordele fremfor denne, idet den er varmere,
da Hulningerne er fyldte med Luft, der er en slet
Varmeleder. Den opsuger ikke saa let Fugtighed, den
er lettere i Mur og lettere at behandle og transportere,
men Ulempen ved den er, at den er kostbarere at fa
brikere og lettere brækkes under Transporten. Den
kompakte Sten bruges derfor endnu mest hos os. Mur
stenen hertillands er altid rød, men Farven varierer
fra lys gulagtig til næsten sort, alt efter Graden af
Brændingen og Lerets Indhold af Jern; herefter be
nævnes ogsaa Stenen lysbrændt, helbrændt, haardbrændt
og Klinker. Den lysbrændte Sten er den, som er
bleven staaende paa en saadan Plads i Ovnen, at den
ikke er bleven tilstrækkelig gjennembrændt; den er der
for løsere i det indre, har ikke saa frisk Klang og bør
ikke benyttes i udvendige Mure eller i Grunden, eller
hvor Muren er udsat for nogen Fugtighed; derimod
kan den vel anvendes i de indvendige Sider af tykkere
Mure eller i Skillerum indvendig i Bygningen, hvor der
ikke hviler noget stærkt Tryk ovenfra.
Helbrændt er den Sten, som danner en ensartet
fast Masse og er vel gjennembrændt; den bruges hvor
somhelst i Murene, hvor ikke nogen særegen Styrke
paakræves.
Haardbrændt Sten har i Ovnen været udsat for
en saa stærk Hede, at Overfladen har begyndt at sintre;
den er stærkere end de foregaaende og udmærker sig
ved en mørk Farve og ren Klang, nåar den slaaes mod
en anden. Den taaler bedre Fugtighed og benyttes
mest i udvendige Mure, som ikke beskyttes af noget
ydre Overtræk af Puds.
Klinkeren viser Tegn til en begyndende G-las
sur og taaler mere end anden Sten baade Frost, Hede,
Tryk og Stød. Foråt den skal binde i Muren, maa
der bruges god, fed Kalk eller Cement; den har ved
den stærke Brænding krympet adskillig, saa den er
noget mindre end de øvrige Sten. Den bruges mest til
Gulve, Rendestene og andre Partier, som er stærkt ud
satte for Frost og Fugtighed.
Naar Murstenen er af god Beskaffenhed, bør den
efter Brændingen have sine rette Dimensioner, være fri
for Sprækker, have rette Flader og en stærk rød Farve.
Nåar man slaar 2 Stykker mod hinanden, skal Klangen
være ren og klar og ikke mat eller sprukken; den bør
med en Hammer kunne deles uden at falde i mange
smaa Stykker; Bruddet maa vise en jævn Masse uden
Smaasten eller Grus; helbrændt Sten bør ikke kunne
indsuge mere Vand end høist 10% af dens egen Vægt.
Forøvrigt bør Stenen kunne modstaa saavel stærk Kulde
som Hede ; om den ophedes og kastes i koldt Vand,
maa den ikke sprække istykker og ei heller falde fra
hinanden, om den ligger et Aar udsat for Regn, Sol
skin og Frost.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
