Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolding (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Klosteret. Om dets Hist. vides i øvrigt ikke meget; 1413 betænktes det i et
Testam.; 1474 holdt Ordenen Kapitel her; 1517 indførtes den strengere Regel,
Observansen. Aar 1529 blev, væsentlig efter Tilskyndelse af Borgerne og en Adelsmand
Hartvig Andersen, Klosteret ophævet og Munkene fordrevne; Bygningerne synes
derefter stykkevis at være afhændede (en fik 1530 Graabrødrenes Vaskehus, to
andre 1532 hver et Hus af Klosteret) og efterhaanden nedbrudte; 1551 traf Kongen
Foranstaltninger til, at de, som vilde bygge og bo i Kolding, maatte faa overladt
den Plads, hvorpaa Klosteret havde staaet; da var det altsaa forsvundet. Det har
ligget ved Hjørnet af Klostergade og Klosterstræde. Ved Udgravning af en Ejendom
i Klostergade Aar 1900 er der fundet Rester af Skeletter og flere af Egeplanker
dannede Kister med Skeletter fra Middelalderen, mulig hidrørende fra Klosterets Kirkegaard.
Af milde Stiftelser havde Byen i Middelalderen ogsaa kun een, et St. Jørgens
Hospital for spedalske. Det nævnes første Gang 1525, men hidrører sikkert fra den
tidligere Middelalder; 1543 blev det ophævet og Jordegodset henlagt til det
nyoprettede Hospital i Ribe. St. Jørgensgaard laa imidlertid saa belejligt til Koldinghus,
at Kongen allerede to Aar efter tog Gaven tilbage og 1552 overlod Ribe Hospital
andet Gods som Vederlag for de 16 Gaarde og nogle Jordstykker i Koldingegnen,
som havde tilhørt St. Jørgensgaarden. Naar denne (med tilhørende Kapel) er
nedbrudt, vides ikke; den har ligget mod V. uden for Byen. Navnet overførtes paa det
1558 opr. Hospital (se S. 312). — Der har i Middelalderen været et St. Knuds Gilde
(Signetet, i Nationalmus., er fra c. 1290; der haves et Brudstykke af dets Skraa,
fra 1393), som indtil 1484 havde sit Gildehus i Laasbygade (Lusbygade), og vistnok
ogsaa et Kalentegilde.
Ogsaa i den nyere Tid omtales Byen gentagne Gange i Historien. Chr. II havde
et Møde her 1522 med sin Farbroder Hertug Frederik. Under Grevens Fejde mødtes
her i Dec. 1534 Chr. III og Grev Chrf. af Oldenborg for at komme til Forlig, hvilket
dog ikke lykkedes; paa en Herredag i K. 1547 fik Lübeckerne deres Privilegier
stadfæstede. En særlig Betydning for Byens Handelsliv i de første Aarhundreder af den
nyere Tid har utvivlsomt Øksnetolden („Kronens Told“, „Store Tolden“) haft, en
Told, der hvilede paa Udførselen af Øksne til Hertugdømmerne; Studehandelen var
i 16. og 17. Aarh. Landets fordelagtigste Handel, og de fleste Øksne fra
Nørrejylland ere udførte over Ribe og denne By (se saaledes Kanc. Brevb. 1/1 1567, 4/9
1571 osv., og Hist. Tidskr. 7 R. I S. 328 flg.). Efter Toldrullen 1672 udrededes
1 1/2 Specie for Stykket af Øksne; 1691 forhøjedes den til 2, og 1718 og 1719
var den endog ansat til 3 Spec. pr. Stk. Hvor betydelig Øksnetolden var, ses bedst
ved Sammenligning med andre Toldafgifter; i 1621 udrededes der af Told paa
Rostockerøl 100 Dl., paa Heste 523 Dl. og paa Øksne 13,820 Dl.; i 1634 vare Tallene
paa de samme Varer henh. 103 1/2, 1319 og 13,775 Dl. [1].
Som saa mange andre Byer led K. meget under Krigene i 17. Aarh. I 1627 blev
den plyndret og brændt af de danske Lejetopper (se Saml. til j. Hist. 2. R. III S.
206 flg. og 367 flg.), da de flygtede for den indtrængende kejserlige Hær, som kort
efter besatte den og tog Hovedkvarter her; 1644 blev den atter hjemsøgt baade af
Venner og Fjender, der ødelagde mange Bygninger, deriblandt Kirken og Skolen;
men mest led den under Krigen 1657-60, da den først var i de svenskes Hænder og
derpaa indtoges af de allierede, Polakkerne og Brandenburgerne, som stormede
Koldinghus (se S. 322) og hærgede det og Byen langt mere end Fjenden. En heftig
Pest 1659 gjorde Tilstanden endnu værre (Pesten havde ogsaa hjemsøgt K. 1640
og 1654), ligesom den oftere havde lidt af Ildebrande, og der gik lange Tider,
inden den forvandt Ulykkerne. Aar 1672 havde den 1094, 1769 1396 Indb. I D. Atl.
fra sidstn. Aar siges, at Byens Handel er meget ringe, til Dels paa Grund af
Naboskabet med Hertugdømmet; der drives mest Handel paa Kjøbenhavn og Norge, især
med Korn og Fedevarer; i en økonom. Beskr. af Koldinghus Amt fra 1786 (af Amtmd.
Hans de Hofman, der ogsaa har skrevet om Kolding i D. Atl.) skildres Tilstanden
endnu sørgeligere: Byen aftager meget i Næring, Havnen vil snart blive tilgroet, og
de handlende have ikke Raad til at anskaffe den fornødne Mudderpram;
Ørredfiskeriet aftager ogsaa, og vil vistnok ganske ophøre, naar Aaen tilgroer; mange
formuende Familier ere døde og deres Midler ved Arv komne fra Byen, medens de fleste
af de ny tilkomne ingen Formue have, osv. Byen blev ved at staa i Stampe til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
