Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolding (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ved Kolding Toldsted er ansat 1 Toldforvalter, 1 Toldkontrollør
og 6 Toldassistenter, ved Postvæsenet 1 Postmester og 6 Ekspedienter,
ved Telegrafvæsenet 1 Overtelegrafist og 5 Telegrafister. Kolding har
Statstelefon og privat Telefonnet ander Sydjydsk Telefonselsk. (se S. 317).
Kolding er Station paa den østjydske Længdebane, der aabnedes
1/11 1866 (se Fredericia S. 299), og Udgangspunkt for den private Bane
Kolding-Egtved. Kolding-Egtved Banen (3,68 Mil, 27,8 Km.) er bygget
ifl. Privatbaneloven af 8/5 1894 og aabnedes 4/5 1898; Staten ydede Halvdelen
af Anlægskapitalen inkl. Ekspropriation og Driftsmateriel. Paa Statsbanen
solgtes i Driftsaaret 1900-1 146,087 Billetter; af Gods, Kreaturer osv.
ankom 38,957 og afgik 67,090 Tons. Paa K.-Egtved Banen befordredes i
Driftsaaret 1900-1 af Personer fra K. 42,009 og til K. 37,873, af Gods
fra K. 6855 og til K. 5448 Tons.
Kolding staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn
over Middelfart og Fredericia, endvidere ugtl. Forbindelse med Aabenraa,
Flensborg og Hamburg i Anledn. af den store Kreatureksport, hver 14. Dag
med Stettin og Lübeck..
Historie. Kolding nævnes første Gang i Vald. Jrdb. som Kaldyng, hvor den er
anført under Almindherred (nu Brusk Hrd,), og hvor Byen er ansat til 80 Mark
Guld, medens Landet om den er ansat til 13 Mark; 1236 kaldes den i et Gavebrev
Kaldingh (endnu i Beg. af 15. Aarh. kaldes den Kalding; 1447 forekommer Formen
Collinghe, senere Kolynghæ); men den har vistnok bestaaet en Del tidligere som
Fiskerleje. Dens ældste Privilegier som Købstad kendes ikke; 1321 omtales de første
Gang, da de stadfæstedes af Chrf. II; senere ere de ofte blevne bekræftede, saaledes
1327, 1422, 1452, 1483, 1525, 1540, 26/6 1560 osv. Den har i Middelalderen været
en ret anselig By, der blomstrede ved Handel og Skibsfart., og dens Beliggenhed
som Grænsestad, Slottet Koldinghus (se S. 321) og den store Hofholdning, der hørte
hertil (mange Adelsmænd havde Gaarde i Kolding, langt op i den nyere Tid) have
vei nok givet den forøget Betydning og gjort den til Skueplads for vigtige hist.
Begivenheder, men ogsaa ofte paaført den Ulykker. Da der efter Erik Plovpennings
Tronbestigelse udbrød Strid mellem ham og Broderen Abel, blev der 1242 ved
nogle tyske Fyrsters Mægling sluttet Forlig mellem dem paa Eldenæs (?) ved Kolding,
hvor Abel skal have haft et Slot, men allerede Aaret efter „førte Kongen en
Hær til K. mod sin Broder“; 22/10 1245 bortskødede Abel og Christoffer i Kolding
til Broderen Erik den ham tilkommende Del af deres fælles Besiddelser paa Als.
Da Krigen udbrød igen, skal Kongen 1247 have opbrændt Kolding, som Abel
havde i Pant, hvilket dog er meget tvivlsomt. Aaret efter begyndte Abel at
opføre Koldinghus. Det var i K., at Chrf. I 24/6 1254 forlenede sin Brodersøn
Valdemar Abels Søn med Sønderjylland. Erik Glipping indløste 1268 Koldinghus fra
Hertug Erik og genopbyggede og befæstede Slottet „som en Port og Nøgle for
Riget“, ligesom han skal have udvidet Byen og tilbygget den sydl. Del. Efter at
der var udbrudt et Bondeoprør i Jylland, og Bønderne ved Kolding 1313 havde
slaaet Erik Menveds Drost Niels Olufsen Bild, drog Kongen selv over til Jyll. for
at tugte Oprørerne og paalagde Almuen som Straf den saakaldte Guldkornsskat (ɔ:
1 Skp. Rug af hver Mark Gulds Jord) samt tvang dem til at opføre faste Borge,
deribl. ogsaa at „befæste Kolding“. Aaret efter, 21/7, sluttedes der i K. et Forbund
mellem Kongen og Ditmarskerne. Efter Chrf. II’s Fordrivelse 1326 var Kolding
blandt de Forleninger, som Kong Valdemar tildelte Marsken Ludvig Albertsen
(Eberstein). Vald. Atterdag og Grev Gerts Sønner Henrik og Nicolaus sluttede Forlig i
K. 7/7 1365, og 24/3 1411 sluttedes her ligeledes Vaabenstilstand mellem Erik af
Pommern og Hertuginde Elisabeth af Slesvig. Jutte Lembæk overlod 1427 Koldings
Indb. Byen Brendkjær S. for Kolding Aa, og dens Jorder lagdes til K. Bymark.
Paa en Herredag i K. 30/4 1440 forlenede Chrf. af Bayern Hertug Adolf med Slesvig
som arveligt Len. Byen havde i Middelalderen et Kloster.
Det var et Graabrodrekloster, stiftet 1288 med Samtykke af Enkedronning
Agnes som Formynderske for Erik Menved og indrettet af en Gaard og et Kapel,
kaldet Dueholm, tilhørende en Ridder Henr. Dulmer, der selv indtraadte som Munk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
