Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolding (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
langt op i 19. Aarh. Som Begivenheder, der bidroge til at sætte den tilbage, maa
nævnes Slottets Brand 1808, Garnisonens Forflyttelse 1842 (2 Eskadroner af det
Holstenske Landsenerregiment havde ligget der) og Stutteridepotets Ophør 1862; men
særlig maa nævnes den elendige Indsejling til Byen; „1832 aftog Fjorden i Dybde
fra 8 Favne under Skibsodde til 3 Favne, og helt inde ved Byen var den ganske
grundet“. Først da den havde faaet en Havn 1843, kom der Fremgang, og de stadig
forbedrede Havneforhold sammen med de betydelige Jærnbaneanlæg have megen Andel
i dens store Udvikling i 2. Halvdel af 19. Aarh. ved Forøgelsen af dens Opland;
ogsaa Indlemmelsen af de 8 slesvigske Sogne i Nørre-Tyrstrup Herred har haft
Betydning i denne Henseende, idet disse Egne, som før søgte til Haderslev, nu
bleve henviste til Kolding.
Ifølge sin Beliggenhed var Kolding særlig udsat i de to slesvigske Krige. Fra
28. Marts til 1. April 1848 var det danske Hovedkvarter her; 2. Maj blev den uden
Modstand besat af Fjenden, som blev her til 28. Maj. Da Insurgenterne 20. April
1849 rykkede frem mod Kolding, fandt de den derimod forskanset, og der
udviklede sig en Kamp S. for Byen, som dog endte med, at den lille danske Styrke trak
sig tilbage, efter at Fjenden havde bragt Artilleri i Stilling, og Byen blev nu besat.
Tre Dage efter søgte den danske Hovedhær under Bülow, omtr. 20,000 Mand, at
angribe Insurgenterne her, medens Rye skulde gaa over Kolding Aa mod V. og
falde dem i Flanken; men den sidste Bevægelse mislykkedes, og uagtet det var
lykkedes Bülow at indtage Byen efter en heftig Kamp foran den og i selve Gaderne,
maatte de danske dog atter rømme den, da Fjenden beskød Byen stærkt fra Bankerne
S. for Byen og gjorde den større Skade end den, der var forvoldt ved Kampen i
selve Gaderne. De danskes Tab var omtr. 650 døde og saarede, Fjendens omtr.
400. Byen var nu i Insurgenternes Vold, indtil de efter Slaget ved Fredericia og
den kort efter følgende Vaabenstilstand maatte rømme Nørrejylland (se P. L. Müller.
Kampene om K. under Felttoget 1849, Kolding 1899). Ogsaa i 1864 var Byen
besat af Fjenden.
Byen har haft 4 Porte: Klosterport, Hospitalsport, Nørreport og Sønderport. Ved
den sidste var der et Porthus, der stod lige ved Skibsbroen (senere kaldet
Sønderbro), og som først nedbrødes 1807.
I Kong Hans’ Tid opdagedes ved Harte N. V. for K. en Saltkilde, hvis Vand
til henimod Slutn. af 16. Aarh. til forskellige Tider benyttedes til Salttilvirkning.
Som nævnt skylder Byen særlig Koldinghus sin Opkomst, ligesom selvfølgelig
for en stor Del de omtalte historiske Begivenheder ere knyttede til Slottet. Ifl.
Traditionen har der, før det nuv. Slot blev opført, paa et Voldsted N. for Slotssøen,
der skal have staaet i Forbindelse med Fjorden, ligget en Borg Skindelborg (Navnet
har været bevaret indtil den sidste Tid i Engen „Skindelborglykke“. og endnu kaldes
en lille Ejendom „Skindelborghauge“); da Banken, hvorpaa denne Borg efter Sagnet skal
have staaet, blev sløjfet 1887, traf man paa svage Fundamenter af en Bygning
(opmaalte af Nationalmus.); ved Beg. af 19. Aarh. skal der endnu have været større
Murlevninger. Koldinghus blev opf. 1248 af Abel „som til en Vern og Grentzehus“
for Sønderjylland mod Indfald fra Kongeriget; 1268 blev det ombygget eller
udvidet og befæstet af Erik Glipping som et Værn for Riget mod Abels Slægt i
Sønderjylland. Slottets tidligste Navn har været Arensborg eller Ørneborg (se Seglet
S. 303), senere skal det have heddet Middelborg, først under Erik Glipping
forekommer det nuv. Navn, men de ældre Betegnelser træffes dog ogsaa senere. Hvor stor
Betydning man har tillagt det i Middelalderen, ses formentlig deraf, at det i Chrf. II’s
Haandfæstning 1320 nævnes blandt de tre Slotte (K., Ribe og Skanderborg) i Jylland,
som ikke skulde nedbrydes. Aar 1340, da Grev Gert havde Kolding i Pant, nævnes
Slottet blandt de Panter, Vald. Atterdag vilde indløse. Det blev efterhaanden udvidet
og ombygget, og det var vist ikke meget, om i det hele taget noget (naar undtages
Fundamenter), der stod tilbage af den oprindl. Bygning, da det brændte. Chrf. af
Bayern lod hele den nordl. Fløj nedrive og genopføre fra Grunden. Chr. III, som
særlig havde Kærlighed til Stedet, skal 1544-58 have opført den østl., sydl. og
vestl. Fløj, men den sidste er dog vistnok til Dels langt ældre. Aar 1583 brændte den
vestl. og nordl. Fløj, men genopførtes af Fr. II; 1597 var der atter en Brand,
hvorved Køkken, Bagers, Bryggers, Saltkammer og Oldfruens Kammer (i vestl.
Fløj) ødelagdes, og Aaret efter begyndte Chr. IV Opførelsen af Kæmpetaarnet (se
ndfr.). I Krigene i 17. Aarh. led Slottet meget ilde Medfart (1653 foretog Fr. III en
større Restauration paa Slottet), navnlig i den sidste Krig. Det var besat af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
