Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Byerne: Bromme med Skole, Mølle og Andelsmejeri; Lille-Ebberup;
Krøjerup med Skole. — Saml. af Huse: Krøjerup Oredrev og Østermark.
Hovedgaarden Ødemark har i alt 74¼ Td. Hrtk. og 906 Td. Ld.;
deraf gaar 137/8 Td. Hrtk. med 180 Td. Ld. paa 1 Fæstegaard og 16
Fæste- og Lejehuse; af Hovedgaardens Jorder ere 516 Td. Ld. Ager, 90
Eng og 120 Skov. Ejendommen (til hvilken en Del af Maglesø hører)
ligger i Bromme, Nordrup og Tersløse Sogne. — Bromme Møllegaard har
121/8 Td. Hrtk., 204 Td, Ld., deraf 30 Mose og Eng, 10 Skov, 4
Overdrev, Resten Ager; til Ejendommen (under hvilken er indlagt
Arvefæstegaarden Lindholm i Munke-Bjærgby S.) hører 6 Huse og 1 Smedie; med
Møllen er forenet et Bageri og Savskæreri. — Ved Ødemark Gaard ligger
Ødemark Hospital, opr. 1744 af Etatsraad Urban Bruuns Enke til Bolig for
5 fattige af Ødemarks Gods og af Ottestrup og Sorterup Sogne; Hospitalet,
der foruden Huset ejer 7000 Kr., bestyres under Amtets Tilsyn af
Ødemarks Ejer og Sognepræsterne i Munke-Bjærgby og Sorterup Sogne.
Bromme Sogn, der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører
i administr. Henseende under de samme Distrikter. Landstings- og
Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 50. Lægd. Kirken tilhører
Ejeren af Ødemark.
Bromme Kirke bestaar af Skib, Kor med lidet fremtrædende Korrunding, Taarn
mod V., Vaabenhus mod N. og Kapel (nu Daabskammer) mod S. Den ældste Del,
Skib og Kor, er opført midt i 12. Aarh. af utilhuggen Kamp; paa Skibets og Korets
Nordside et nu tilmuret lille, oprindeligt Vindue; Korbuen er den oprindelige. I den
senere Middelalder overhvælvedes Kirken; Taarnet, hvis nederste Rum ligeledes
overhvælvedes og aabner sig ind til Kirken med en Spidsbue, og Vaabenhuset med
blindingssmykket Gavl opførtes, alt af Munkesten. Endnu senere i Middelalderen
tilføjedes Kapellet. Opgangen til Taarnet er i en lille Halvtagsbygning af Bindingsværk.
Altertavlen er malet af Fru Ingemann (Matth. 18,1), Prædikestolen et udskaaret
Arbejde fra 1636; Døbefontens Fod er af Granit, Kummen et med Kalkpuds dækket
Kobberkar. I Kapellets Indervæg er indmuret to Ligsten, den ene over Hans Jensen
Riber, Raadmand i Slagelse, † 1656, og hans to Hustruer, den anden over Jørgen
Michelson, Ridefoged paa Antvorskov, † 16..?, og Hustru, † 1660; de to sidste ere
udhugne i hel Figur paa Stenen.
Ødemark nævnes, saa vidt vides, første Gang, i 2. Halvdel af 17. Aarh., da den
ejedes af Jens Bøjesen, Raadmand i Kbh., hvis Enke skødede den 1675 til Jochum
Fr. Weffwerling; denne solgte den (17 Td. Hrtk.) 1695 til Regimentsskriver Lorents
Steenberg. Han blev for Uredelighed afsat fra sin Bestilling 1702, og hans Gaard
blev sekvestreret, hvorefter Ødemark ved Auktion 1705 solgtes for 2050 Rd. til Hans
Pedersen i Kalundborg, Forvalter ved C. Ahlefeldts Gods, og denne solgte den 1708
til Ritmester Pros Mund, hvis Enke afhændede den 1711 til Lorens Lohmann,
Urmager i Kbh. Denne solgte den 1714 til Frk. Hilleborg Kirstine Barnekow. Derefter
er den kommen til Kongen, thi 1731 skødede Chr. VI den (i alt 48 Td. Hrtk.) for
3470 Rd. og 92 Sk. Ø. til Urban Bruun, senere Etatsraad, † 1742. Den nævnes indtil
den Tid ikke som Hovedgaard. Senere ejedes den af Kommerceraad Kellinghusen,
hvis Enke, Dorothea Bechmann, 1764 solgte den for 17,000 Rd. til Kommerceraad
Titken, som atter 1771 skødede den for 19,000 Rd. til Johannes Borchsenius, efter
hvis Død den ved Auktion 1783 solgtes til Landsdommer, Justitsraad A. G. Kraft
(† 1828) for 24,555 Rd. (med Sorterup og Ottestrup Kirker, hvilke han dog bortsolgte
1785). Kraft solgte den 1791 (tillige med Skaftelevgd.) til Landvæsenskommissær
Bøeg for 28,500 Rd., og han afhændede den 1796 for 39,000 Rd. til Valentin Hansen,
som 1805 skødede den for 76,000 Rd. til Kammerjunker, senere Kammerherre Hans
Fr. Rud. Grabow Juel, efter hvis Død Sønnens Formynder solgte den 1827 til
Forpagteren, Petersen, hvis Sønnesøn, den nuv. Ejer, overtog den 1871 for 160,000 Rd.;
1878 overtog han som Arv Fæstegaarden og 7 Huse for 35,000 Kr. — Den to
Stokværk høje Hovedbygning er opført 1880.
Af de 5 Stengrave, der vides at have været i Sognet, staa nu kun en Runddysse
og en Langdysse tilbage ved Krøjerup (begge fredlyste). En anselig Jættestue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
