Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Bromme, med et 5 F. højt Kammer, er for en Del Aar siden bleven udgravet
og derefter ødelagt. Gravgodset (nogle Flintøkser, Ravperler og Flintflækker samt
Lerkarskaar) opbevares i Sorø Akademis Oldsagsamling.
Gyrstinge Sogn omgives af Annekset Flinterup, Bjernede og Fjenneslev
Sogne samt Ringsted Herred (Bringstrup og Allindemagle S.) og Holbæk Amt
(Merløse Hrd.). Kirken, omtr. i Sognets Midte, ligger 1½ Mil N. Ø. for
Sorø og 1 Mil N. V. for Ringsted. De lerede Muldjorder (højeste Punkt
Grævlinge Bakke, 165 F., 52 M.) ere for det meste jævne. I Sognet er der
megen Skov mod N. V. og V. (Store og Lille Bøgesk.); mod N. Ø. ligger
den ½ Mil lange Gyrstinge Sø, ved hvilken der, ligesom i Skovene, er
smukke Partier.
Fladeindholdet var 16/7 88: 3368 Td. Ld., hvoraf 1383 besaaede (deraf med
Hvede 42, Rug 273, Byg 425, Havre 323, Ærter og Vikker 11, Blandsæd til Modenh.
214, til Grøntf. 50, Kartofler 21, andre Rodfr. 24), medens der henlaa til Afgræsn.
369, Høslæt, Brak, Eng m. m. 645, Have 27, Skov 839, Moser og Kær 52, Byggegr.
27, Hegn, Veje, Vandareal m. m, 24 Td. Kreaturhold 1893: 237 Heste, 869 Stkr.
Hornkv. (deraf 574 Køer), 181 Faar, 707 Svin og 30 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 270,2 Td. Der var 39 Selvejergaarde med 153,1,
12 Arvefæstegd. med 59,9, 97 Huse med 33,6 Td. Hrtk. og 38 jordløse Huse. (omtrent
1/3 i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 857 (1801: 518, 1840: 675, 1860: 791,
1880: 892), boede i 167 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 59
levede af immat. Virksomhed., 607 af Jordbrug, 115 af Industri, 21 af Handel, 1 af
andet Erhverv, 32 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv. (8 i offentl. Anstalter).
I Sognet Byerne: Gyrstinge med Kirke, Præstegd., Skole og 2 Møller;
Ørslevvester med Skole. Saml. af Huse: Gyrstinge Skovhuse, Hedemose-
og Gaardstoftehuse.
Gaarden Ruhedal (Arvefæste under Sorø Akad.) har 137/8 Td. Hrtk.,
148 Td. Ld., alt Ager; 13 Huse. — Ved store Bøgeskov ligger Fredskovsminde,
Bolig for Skovrideren ved Sorø Akad. 2. Skovdistrikt.
Gyrstinge S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under
Sorø Birks Jurisdiktion (Sorø), Slagelse Amtstue- (Slagelse) og Sorø
Lægedistrikt (Sorø), 3. Landstingskreds og Sorø Amts 2. Folketingskr. samt 2.
Udskrivningskr.’ 49. Lægd. Kirken tilhører Sorø Akademi.
Gyrstinge Kirke, før indviet til Jomfru Maria, bestaar af Skib, Kor med Tilbygning
ved Østgavlen, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Den ældste Del, der stammer
fra den ældre Middelalder, og bestod af Skib og Kor med Korrunding, var opført
hovedsagelig af Kamp, havde smaa, rundbuede Vinduer og Bjælkeloft; Korrundingen
havde Halvkuppel. Ved Aar 1500 bleve Murene forhøjede, der indbyggedes
Krydshvælvinger, Taarnet opførtes paa Skibets Vestgavl, og det overhvælvede Taarnrum
forbandtes med Kirken ved en Spidsbue. Omtr. samtidig opførtes Vaabenhuset, der
har Bjælkeloft, og Korrundingen afsondredes ved en Tværmur fra Koret og omdannedes
til Brug for et Sakristi. Nybygningerne opførtes af Kamp og røde Munkesten. For
at skaffe mere Plads i Sakristiet nedbrød man 1848 Korrundingen og opførte
Tilbygningen til Korets Østgavl. Kirken er bleven restaureret 1867–68, ved hvilken
Lejlighed der bl. a. indsattes store, rundbuede Vinduer. Enkelte Farvedekorationer, vist
fra den senere Middelalder, ere fundne. Alterbilledet, Christus i Gethsemane, er
malet 1861 af F. C. Lund (den gamle Altertavle var ligesom den i Munke-Bjærgby
anskaffet 1593 paa Chr. Machabæus Alpinas’ Foranstaltning; Forsiden af Alterbordet,
med en malet Fremstilling af Jomfru Marias ubesmittede Undfangelse, er fra 1877
i Nationalmuseet). Udskaaren Prædikestol fra Chr. IV’s Tid; Granitdøbefonten med
Rebsnoning er vist den oprindelige. I Vaabenhuset en Gravsten (indtil 1887
Trappesten i Præstegaarden) fra 2. Halvdel af 16. Aarh. over en Adelsmand; men Indskriften
er ødelagt, da Stenen ved 1700 er bleven benyttet til en anden Grav; heller ikke
denne Indskrift kan nu læses. I Vaabenhuset Gravsten over Sognepræsten Jens
Povelsen, der 1663 indebrændte i Præstegaarden tillige med sin Hustru og sin hele
Husstand samt Sognepræsten i Bringstrup, H. Thygesen Kolding, som var kommen for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
