Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gaardens Jorder ligge baade i Munke-Bjærgby og Tersløse-Skjellebjærg Sogne).
Munke-Bjærgby S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører
under Sorø Birks Jurisdiktion (Sorø), Slagelse Amtstue- (Slagelse) og Sorø
Lægedistrikt (Sorø), 3. Landstingskreds og Sorø Amts 2. Folketingskr. samt
2. Udskrivningskr.’ 51. Lægd. Kirken tilhører Sorø Akademi.
Munke-Bjærgby-Kirke (kaldet saaledes, da den var kommen til Sorø Kloster, se S.
546, til Forskel fra Stifts-Bjærgby i Tudse Herred og Slots-Bjærgby i Slagelse Herred,
som fik Navn efter Antvorskov Slot) bestaar af Skib, Kor med Korrunding, der er
prydet med Halvsøjler, Pilastre og flade af Kamp murede Buer; endvidere Taarn,
Vaabenhus paa Skibets Syd- og en stor Tilbygning paa dets Nordside samt et Sakristi
paa Korets Nordside. Den ældste Del, Skib og Kor, er opført midt i 12. Aarh.,
hovedsagelig af Kamp. I den senere Middelalder forlængedes Murene, Gavlene fik Kamme
og det Indre spidsbuede Krydshvælvinger; omtr. samtidig opførtes Taarnet paa
Skibets Vestgavl og Tilbygningen (vist fra Beg. Gravkapel), der ligesom Taarnrummet
fik Krydshvælving og forbandtes med Kirken ved en Spidsbue, alt af Kamp iblandet
med Kalk. Endnu i Middelalderen tilføjedes Sakristiet af Kamp og Mursten. Kirken
restaureredes 1863–64. Flere Steder, bl. a. i Korrundingen (Frise med Helgenbilleder),
fandtes Levninger af Farvedekorationer, fremdragne af J. Kornerup 1893. Alterbilledet,
Christus paa Oliebjærget, er malet 1862 af N. Simonsen (den gamle, nu tilintetgjorte
Altertavle var anskaffet 1593 paa Foranstaltning af Sorø Skoles første Forstander
Chr. Machabæus Alpinas); udskaaren Prædikestol fra 1595; Granitdøbefonten med
Felter er vist fra den ældste Tid. I Tilbygningen er der et Monstranshus fra den
senere Middelalder; sammesteds en sønderbrudt Gravsten over Præsten Hans Pedersen
Faxe, † 1678 (se Løffler, Sorø Akad. Landsbyk., S. 29).
I Dødringe boede 1329–51 Adelsmanden „Petrus Niclæssen de Dythringæ“.
Omtr. samtidig, 1333 og 1356, nævnes ogsaa en Niels Pedersen i Dythringhe, der
sidstnævnte Aar var Kong Valdemars Fodermarsk.
Ved Dødringe ligge 6 fredlyste Stengrave, nemlig et lille Dyssekammer med kort
Gang, en Høj omsluttende en stensat Kiste samt 4 Langdysser, af hvilke en er ret
anselig, 125 F. lang og med 45 Randsten ved Foden. — Fra en Mose ved
Rude-Eskildstrup stammer et sjældent Fund af en henved 1½ F. høj, mandlig, i Træ
udskaaren Figur (nu i Nationalmus.), i siddende Stilling med Hænderne sammenlagte
over Skødet og med et Smykke om Halsen; forneden er den fladt tildannet som for
at anbringes i et Fodstykke. Ikke usandsynligt stammer den fra Oldtidens Slutning
og fremstiller et Gudebillede.
Munke-Bjærgby S. hørte i ældre Tid til Merløse Herred (Holbæk Amt).
Bromme Sogn, Anneks til Munke-Bjærgby (fra 1574), omgives af
dette og Pedersborg Sogn samt Slagelse Herred (Kindertofte, Sorterup og
Nordrup S.). Kirken, mod N. i Sognet, ligger omtr. ¾ Mil N. V. for Sorø
og 1¾ Mil N. Ø. for Slagelse. De højtliggende (Væverbakke 162 F., 51
M.) og bakkede Jorder ere for det meste sandmuldede. I Sognet en
betydelig Mængde Skov (det meste af Bromme Plantage, og Svinesk.) og
Søerne Maglesø og Lillesø. Gennem Sognet gaar Landevejene fra Holbæk til
Sorø og Slagelse og fra Kalundborg til Sorø.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2626 Td. Ld., hvoraf 1105 besaaede (deraf med
Hvede 61, Rug 185, Byg 326, Havre 268, Blandsæd til Modenh. 131, til Grontf. 32,
Kartofler 33, andre Rodfrugter 59), medens der henlaa til Afgræsning 337, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 564, Have 20, Skov 506, Moser og Kær 32, Byggegr. 23, Hegn, Veje,
Vandareal m. m. 38 Td. Kreaturhold 1893: 186 Heste, 791 Stk. Hornkv. (deraf
526 Køer), 277 Faar, 600 Svin og 18 Geder. Ager og Engs Hartk. og det halv.
Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 155,2 Td. Der var 26 Selvejergaarde med 114,8, 59
Huse med 20,4 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 579,
(1801: 369, 1840: 513, 1860: 599, 1880: 601), boede i 105 Gaarde og Huse og
fordeltes efter Erhverv saaledes: 20 levede af immat. Virksomhed, 387 af Jordbrug,
14 af Gartneri, 113 af Industri, 14 af Handel, 7 af andre Erhv., 16 af deres Midler,
og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Bromme (i 18. Aarh. Bromaa) Kirke, enligt beliggende, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
