Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maa nævnes Folketingets Beføjelser med Hensyn til Rigsretsanklage og
Landstingets Valg af Rigsretsmedlemmer.
Der er tillagt Rigsdagen særlig Retsbeskyttelse dels til Værn mod
ligefremme Angreb og Undertrykkelse, dels til Sikring af selve Rigsdagens og
dens enkelte Medlemmers fri og uhindrede Virken. Bestemmelser herom
indeholdes dels i Grundloven, dels i Straffeloven.
Den tredje af Statsmagtens Faktorer er Domstolene, idet Grundloven
udtrykkelig siger, at den dømmende Magt er hos Domstolene. Medens det
altsaa er den lovgivende Magt, som inden for dens forfatningsmæssige
Begrænsning opstiller de bindende Regler for, hvad der skal være Ret i
Landet, og medens den udøvende Magt dels træffer de nødvendige
Forholdsregler til Gennemførelsen af den lovgivende Magts Bestemmelser, dels under
visse Forhold selvstændig foretager sin endelige Afgørelse af Spørgsmaalene,
er det den dømmende Magts Opgave at afgøre, hvad der i enhver
Domstolene forelagt kriminel og civil Sag er Ret, og denne Afgørelse er
bindende for alle, saavel for de stridende Parter som for selve Statsmagten.
Dommerne have ifølge Grundloven i deres Kald alene at rette sig efter
Lovene, og Domstolene ere berettigede til at paakende ethvert Spørgsmaal
om Øvrighedsmyndighedens Grænser. Har Administrationen saaledes givet
ulovhjemlede Paabud eller Lovfortolkninger, som af Domstolene skønnes
stridende mod Lovens sande Mening og Forstaaelse, kunne de omstøde dem,
og Administrationen maa respektere deres Afgørelse. Det samme er
Tilfældet, hvis der skulde komme til at foreligge Love, hvis Indhold er i
Strid med Grundloven. Ved Begrebet „Øvrighedsmyndighed“ maa i øvrigt
forstaas enhver administrativ Myndighed her i Landet, fra den laveste til
den højeste, saaledes at enhver Borger, der mener sig forurettet ved en af
Administrationen truffen Afgørelse, kan æske Domstolenes Mening om
Spørgsmaalet og derved eventuelt blive tilkendt Erstatning for de ved
Overtrædelsen forvoldte Tab. Men det tilføjes udtrykkelig i Grundloven, at den,
der vil rejse et saadant Klagespørgsmaal, ikke ved at bringe Sagen for
Domstolene kan unddrage sig fra foreløbig at efterkomme Øvrighedens
Befaling. Dernæst er det i Grundloven bestemt, at den dømmende Magts
Udøvelse kun kan ordnes ved Lov, saaledes at den udøvende Magt altsaa
er hindret i at gribe ind paa dette Omraade, baade med Hensyn til en
Omdannelse af Landets Domstole og ved Bestemmelser, der medføre, at de
enkelte Personer skulle skifte Værneting, eller hvorved indføres en eller
anden vilkaarlig Retsbehandling (jfr. ovenfor om Retten til at nedsætte
Kommissionsdomstole).
Organisationen af Landets Domstole[1] er f. T. saaledes, at første Instans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
