- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
156

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa Landet er Herreds- eller Birkeretterne (Herredsfoged og Birkedommer,
paa Frederiksberg en særlig Straffedommer), i Købstæderne Byretterne
(Byfoged), hvilke alle beklædes af en enkelt Dommer, der tillige indtager
Stillingen som Retsskriver undtagen i Svendborg, hvor der er særlig Retsskriver.
I Helsingør, Odense, Aarhus, Randers, Aalborg og Esbjærg beklædes
Skifteretten af Borgmester og Byfoged i Forening, og Borgmesteren i disse Byer
er tillige Auktionsdirektør, Byfogden Auktionsskriver. I alt findes der 130
Underdommerembeder. Fra Underretterne appelleres til de to kollegiale
Landsoverretter, en for Østifterne i Kjøbenhavn (bestaaende af 1 Justitiarius og 18
Assessorer) og en for Jylland i Viborg (1 Justitiarius og 8 Assessorer). I
Kjøbenhavn er første og anden Instans een, idet den ovenomtalte Landsoverret
er forbunden med Hof- og Stadsretten. Medens de nævnte Domstole behandle
saavel civile som kriminelle Sager, behandler Østifternes Landsoverret i dens
Egenskab af Hof- og Stadsret, enten gennem den samlede Ret, dens enkelte
Afdelinger eller de den underlagte Kontorer (Auktionsretten og Fogedretten),
kun civile Sager, idet der i Kjøbenhavn findes en særlig Ret til Behandling af
kriminelle Sager, nemlig Kriminal- og Politiretten (1 Justitiarius og 13
Assessorer). Sø- og Handelssager i Kjøbenhavn behandles af Sø- og Handelsretten
(en retskyndig Formand og Næstformand samt 10 sø- og 30 handelskyndige
ulønnede Meddommere). Fra Overretterne appelleres til Højesteret (1
Justitiarius og 12 Assessorer foruden et vekslende Antal ulønnede,
ekstraordinære Assessorer). Til Højesteret appelleres ligeledes fra de kjøbenhavnske
Retter (herunder Auktionsretten, fra Fogedretten appelleres til Hof- og
Stadsretten), og her faa Sagerne saaledes almindeligvis kun to Instanser at
gennemløbe, hvilket for Bornholms Vedkommende ogsaa finder Sted med
kriminelle Sager og offentlige Politisager for Købstadjurisdiktionernes
Vedkommende. For Underret og Overret er Rettergangsmaaden skriftlig, medens
der for Højesteret i Reglen finder mundtlig Forhandling Sted. Ved de
Procesmaader, der ere foreskrevne i Loven om Rigsretten, om Sø- og
Handelsretten og om offentlige Politisager i Kjøbenhavn, har man søgt at opfylde
Bestemmelserne om Retsplejens Mundtlighed. I kriminelle Sager forener
Forhørsdommeren under Forhøret i sin Person Stillingen som Anklager og
Forsvarer (det inkvisitoriske Princip) modsat det i de fleste andre
Kulturstater gennemførte Anklageprincip, der saa godt som altid er forbundet
med Anvendelsen af Jurysystemet. Foruden disse Hoveddomstole har man
visse særlige Retter (gejstlige, militære samt i Landvæsenssager).

Kongen udnævner Dommerne; dog maa det erindres, at Landstinget
vælger Halvdelen af Rigsretsdommerne, at Sø- og Handelsrettens
Meddommere i Kjøbenhavn vælges i en Valgforsamling med Repræsentanter for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free