Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Forfatning, Forvaltning og Finanser.
som ikke har Hjemmel i Finansloven eller i en Tillægsbevillingslov.
Dernæst øver Rigsdagen sin Indflydelse paa Statshusholdningen ved Revisionen
af de for det forløbne Finansaar aflagte Statsregnskaber og Beslutningen
med Hensyn til disse. — Finansloven skal indeholde et Overslag over alle
Statens Indtægter og Udgifter, et Budget; en Del af de herpaa opførte Summer
maa naturnødvendig være kalkulatoriske; det er f. Eks. umuligt paa
Forhaand bestemt at vide, hvor meget Skatterne ville indbringe. Med
Udgifterne er det for saa vidt anderledes, som de maa holdes indenfor, hvad der
er bevilget, og ogsaa skal anvendes efter deres Bestemmelse, med mindre
der er indtraadt Forhold, der gør Afholdelsen umulig eller overflødig eller
saa utilraadelig, at Regeringen undlader Udbetalingen mod forventet
Godkendelse. Er Finansloven ikke færdig til 1. April, maa Regeringen have
Hjemmel til at holde Statsmaskineriet i Gang, hvilket sker gennem
„midlertidige Finanslove", om hvis Indhold der ved en Rigsdagsbeslutning blev
truffet Aftale ved Forliget i 1894. For saa vidt der i Finansaarets Løb
indtræder Forhold, hvorved der f. Eks. maa afholdes Udgifter, der ikke ere
bevilgede, raades der Bod herpaa ved de saakaldte Tillægsbevillingslove, der
maa betragtes som en Del af Finansloven, og som altsaa behandles paa
Rigsdagen i selve det Finansaar, for hvilket de gælde. Herpaa optages
dels Indtægts- og Udgiftsbeløb, som alt ere indgaaede eller udbetalte, idet
en Opsættelse ikke var mulig, dels saadanne Poster, som Regeringen anser
det nødvendigt at medtage som Supplement til den alt foreliggende
Bevillingslov, eller Genbevillinger, i de Tilfælde hvor Udgiften ikke er kommen
til Udbetaling i det Finansaar (inkl. den i Praksis indførte 3 Maaneders
Tillægsperiode), for hvilket den er bevilget. — Kontrollen med Finanslovens
Overholdelse udøver Rigsdagen gennem Statsrevisionens Prøvelse af
Statsregnskabet. Paa dette samles de forskellige Administrationers Regnskaber, efter
at de almindeligvis først ere reviderede og deciderede af
Revisionsdeparte-menterne; det forelægges Kongen i Statsraadet, hvorefter det offentliggøres
og forelægges Rigsdagen i Begyndelsen af Oktober. I Rigsdagen overgives
det til Statsrevisorerne, hvis Tal er 4, hvoraf hvert Ting vælger de 2
for eet Aar ad Gangen. Naar Revisionen er endt, overgaar Statsregnskabet
med Revisorernes Bemærkninger til Behandling i Rigsdagen, og hvert af
Tingene for sig træffer Beslutning derom.
Foruden de ovenfor omtalte Beføjelser tilkommer der Tingene Ret til at indgive
Adresser til Kongen, Ret til at nedsætte Kommissioner af sine Medlemmer
til at undersøge almenvigtige Genstande (f. Eks. Folketingets parlamentariske
Skattekommission i 1900). Dernæst kan enhver Rigsdagsmand i det Ting,
hvortil han hører, med dettes Samtykke bringe ethvert offentligt Anliggende
til Forhandling og derom æske Ministrenes Forklaring. Der kan ogsaa
indgives Andragender til Tingene gennem et af disses Medlemmer. Endelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
