Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - B. Overfladedannelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Geologi og Overfladeforhold.
9
til de arktiske Lande (Rypelyng, Polarpil, Dværgbirk o. a.). Ved samme
Tid opstod i Havet uden for Isens Rand det saakaldte Ishavsier eller
Yoldia-ler med arktiske Muslinger; saadant Ler er ved Hævning kommet til at
ligge tørt over store Strækninger af Vendsyssel.
Blandt Istidens Sand- og Grusaflejringer spiller det lagdelte
Istids-sand Hovedrollen. I Øst-Danmark ligger det oftest gemt under
Moræneler, men træder dog frem i talrige mindre Pletter; i vidtstrakte Egne af
Jylland danner det Overfladen, saaledes fremfor alt paa Hedesletterne. Her
er Sandet kalkfrit og afsat uden for Indlandsisens Rand af de store
Smeltevandsfloder ; andre Steder optræder det hyppig kalkholdigt (Mergelsand) og
synes da som Regel at skylde sin Tilblivelse til Vandstrømme under Isen
eller umiddelbart ved dens Rand. Til det lagdelte Istidssand’ hører, hvad
man ofte kalder „Bakkesand", d. e. de Sandmasser, som i utallige
Sandgrave i Bakkerne i alle Landets Egne tages til Vejbygning, Mørtel o. s. v.
Lokalt kan det lagdelte Istidssand gaa over til Grus med Rullesten af ret
betydelig Størrelse, saaledes bl. a. ved Glatved Syd for Grenaa og ved
Roskilde. — Det stenede Istidssand savner Lagdeling og indeholder
Sten af forskellige Størrelser og i meget varierende Mængde; ogsaa denne
Dannelse har sin Hovedudbredelse i Jylland.
Blandt Nutidsdannelserne i geologisk Forstand fortjener Tørven
at nævnes først, baade paa Grund af sin økonomiske Betydning, og fordi
den indeholder fuldstændigere Oplysninger om Landets Historie efter Istiden
end nogen anden Dannelse. Medens den yngste af Istidens Lerafsætninger
gemmer Rester af det allerførst indvandrede (arktiske) Planteselskab, har
man gennem Japetus Steenstrups berømte Undersøgelser erfaret, at mange
Moser i de paa hinanden følgende Tørvelag indeholde Levningerne af en
hel Række Skovvegetationer, som efterhaanden have fortrængt hinanden,
først Bævreaspen og Birken, saa Fyrren, efter den Egen og endelig i de
øverste Tørvelag Rester af vore Dages Skovvegetation med Ællen og Bøgen
som de fremherskende Træer paa og ved Moserne. Ogsaa Dyrelevninger
ere i stor Mængde fremdragne af Moserne, deriblandt mange nu uddøde
eller fra Danmark forsvundne Former (Urokse, Bison, Elsdyr, Bæver og
mange Rovdyr). — Det samlede Moseareal anslaas til 25 Kvadratmil;
den største Mose er den store Vildmose i Vendsyssel (omtrent en
Kvadratmil). — I Forbindelse med Tørven kan nævnes det ferske Vands
Jærn-afsætninger, nemlig Myremalmen, som endnu i Begyndelsen af den
nyere Tid brugtes til Jærnudvinding, og dets Kalkdannelser (Kildekalken);
begge disse optræde kun i ringe Mængde og spille i Nutiden ingen Rolle.
Til de Dannelser, som endnu fortsætte sig, høre fremdeles Klitterne og
Stranddannelserne. Klitterne opstaa af det Sand. som Bølgerne skylle «
op paa de aabne Havkyster; naar det er blevet tørt, bliver det et Bytte
for Vinden, der aflejrer det igen i uregelmæssige Dynger. Klitstrækningerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
