Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - B. Overfladedannelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 Landet og dets Befolkning.
Da Isen var smeltet endelig*) bort, havde Landet i Hovedtrækkene faaet
sin nuværende Bygning. Man plejer at antage, at der siden da er
hen-gaaet nogle Gange titusind Aar, og i Løbet af dette Tidsrum har Landet
kun været paavirket af de samme Naturkræfter som i vore Dage.
Tidsrummet efter Istiden kaldes oftest for den geologiske Nutid. Dannelserne
fra denne Tid (Tørv, Stranddannelser, Klitter) ere af ringe Udstrækning
og næsten helt indskrænkede til Fordybninger og lavt liggende Egne af
Landet.
Blandt Istidsdannelserne, hvis samlede Tykkelse kan variere mellem
0 og over 500 Fod, er den vigtigste Moræneleret (det stenede Ler
eller, som det i ældre Tid kaldtes, Rullestensleret), en sand- og grusblandet
Lerart uden Lagdeling, med regelløst indblandede smaa og store Sten i
rtieget varierende Mængde. I uforvitret Tilstand er Moræneleret en
fortrinlig Mergel, rig paa Kalk, der væsentlig stammer fra de bløde
Kridtdannelser, som Isen har udtværet i Leret; Moræneleret er nemlig afsat
under Isen (som „Bundmoræne"). De øverst liggende Par Fod af dette
Ler have ved Regnens Indvirkning oftest mistet deres Kalkindhold.
Morænelerets fysiske Beskaffenhed, som betinger, at det holder paa
Fugtigheden i passende Grad for Vegetationen, og dets ret betydelige Indhold af
Plantenæringsstoffer gør det til en i vort Klima fortrinlig frugtbar Jordart,
paa hvilken Landets Rigdom i væsentlig Grad beror. Som det fremgaar
af det vedføjede geologiske Kort, danner Moræneleret den øverst liggende
Jordart over de største Strækninger af Øerne og Sydøst-Jylland; ogsaa i
de vestlige Limfjordegne har det en anselig Udbredelse. I den øvrige Del
af Landet, hvor Kortet angiver »overvejende Sand«, er der dog adskillige
Egne, hvor Moræneleret optræder i mindre Pletter ved Jordoverfladen, eller
hvor det træffes ved dybere Gravninger.
Langt mindre Udbredelse har det stenfri Istidsier eller
„Teglværks-leret", som denne Dannelse undertiden kaldes, fordi den i større Maalestok
end de øvrige danske Lerarter anvendes til Teglværksbrug. Det er en oftest
graa, sandet og lagdelt Ler- eller" Mergelaflejring, som kun træffes pletvis,
men paa en stor Mængde Steder. Snart er det dækket af Moræneler,
snart ligger det ovenpaa Moræneleret i dettes Lavninger; i sidste Tilfælde
er det opstaaet umiddelbart efter Isens Bortsmelten og oftest derved, at
der fra de omliggende Lerbakker, endnu inden Plantedækket havde fæstnet
Overfladen, skyllede Ler ned i Lavningerne. I saadanne Ler aflejringer
finder man derfor af og til — saaledes som det først blev paavist af
Professor Nathorst — Rester af den første, kummerlige Vegetation, som
vandrede ind: smaa og uanselige Planter, der nu til Dags ere trængte tilbage
*) Undersøgelser i Udlandet og adskillige Erfaringer fra Danmark gore det sandsynligt, at Landet
under visse Afsnit af Istiden har været midlertidig befriet for Isdækket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
