Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - B. Overfladedannelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Landet og dets Befolkning.
danne et næsten sammenhængende Bælte langs Jyllands Vestkyst; de findes
paa Læsø og Anholt og i Smaapartier enkelte andre Steder; deres samlede
%
Areal anslaas til ti Kvadratmil. Klitternes nuværende store Udbredelse
skriver sig fra det 16. og 17. Aarhundrede; fra den Tid foreligge
Efterretninger om Ødelæggelsen af betydelige, tidligere dyrkede Strækninger;
denne Sandflugt dæmpedes efterhaanden ved Klitternes Beplantning, som
nu vedligeholdes af Staten. — Til Stranddannelserne hører Marsken,
som danner de frugtbare Engstrækninger i Ribe Egnen, ved det indre af
Ringkjøbing Fjord og enkelte andre Steder; den opstaar af den „Slik",
som Højvandet afsætter paa Strandengene; endvidere Sandet og Gruset,
som skylles op paa de udsatte Kyster, og som lokalt kan være ophobet i
saadanne Mængder, at det danner hele Landstrækninger (Skagens Odde).
Til Nutidsdannelserne i videre Forstand henregnes undertiden de
overfladiske Partier af Istidsdannelserne, som ved Indvirkning af Plantevækst,
Vand og Luft efter Istiden have faaet en væsentlig forandret Beskaffenhed;
saaledes Muldjord, Rødler og Al. Al dannelsen paa de jydske Heder har
endog i ældre Tid været opfattet som en selvstændig Aflejring; ved
Kammerherre P. E. Müllers Arbejder er Alens Dannelsesmaade nærmere
klarlagt. Den kan opstaa i hvilke som helst Sandaflejringer; den forudsætter
særlige Fugtighedsforhold, og at Jorden dækkes af en tæt Mor af
Planterester. De derfra nedsivende sure Humusstoffer danne Alen, idet de
udskilles mellem Sandkornene og sammenkitte dem til en Slags Sandsten*).
Af stor Betydning for Landets Udvikling efter Istiden ere de langsomme
Hævnings- og Sænkningsbevægelser, som have gjort sig gældende.
Jordskorpebevægelserne under selve Istiden og ved dens Slutning ere endnu
kun delvis kendte; men paa den Tid, da Bævreaspens Kratskove afløste
de arktiske Planter, vide vi, at hele Danmark var landfast med Tyskland
og Skaane, og Østersøen var en vældig Indsø, som havde sit Udløb gennem
de store Søer i Mellemsverige. Denne Danmarks „Fastlandstid" vedvarede
gennem Fyrreskovens Tid og langt ind i Egetiden; i Fastlandstiden fandt
sandsynligvis Landets første Bebyggelse Sted. Senere indtraadte den
langsomme Sænkning, som Forchhammer har kaldt „den store Nordsøsænkning" ;
derved opstod Bælterne og Øresund, og store Landstrækninger forvandledes
til Hav. Om denne Sænkning vidne især de talrige Tørvemoser og
Træstubbe, som ere fundne i Havbunden uden for næsten alle vore Kyster.
Ved Nordsøens sydlige Kyst har Sænkningen vedvaret helt ind i den
historiske Tid; i Sydvest-Danmark synes den at være ophørt før den historiske
Tid, og i Nordøst-Danmark ophørte Sænkningsbevægelsen endnu tidligere,
saaledes at Landet der allerede i den ældre Stenalder havde naaet sin
*) Den her omtalte Al kaldes ogsaa Sand-Al til Forskel fra Jærn-Al, som er ensbetydende med
Myremalm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
