Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Farverne. 535
som eniDeel af den uopdyrkede Hange7k), der er henlagt til farligt Brug
efter Eierens eget Tykke.
Det Jordegods paa Færøerne, af hvilket Matrikelskat udredes, be-
lober sig (ester Lunddahl om de færøeske Landboforhold 1851):
Kongsgods omtrent. . . . . . 1,150 Marker
Beneftceret Gods omtrent . . 150 —
Odelsgods omtrent . . . . . . 1,110 —
Tilsammen omtr. . . 2,400 Marker.
En ny Skyldscetning af Jorderne paa Feeroerne vil nu ifolge Lov af
29de Marts 1867 blive forelagt og er under Arbeide.
Ved Siden af Faareavlen staaer som Næringsvei Fiskeriet og
navnlig Stortorsisiskeriet. Det drives for største Delen med aabne Not-
baade (Firemands-, Sextnands- og Ottemandsfarere), hvilke Feeringerue
vide at behandle med uovertraesfelig Færdighed. Efter at Regjeringen
gjentagne Gange havde overveiet Spørgsmaalet om Handelens Frigivelse,
udkom endelig Loven af 21de Marts 1855, ifølge hvilken Monopolet
hævedes. Herved skete et ikke ubetydeligt Opsving i Fiskerierne, saaledes,
at medens Værdien af de udførte Fiskeriproducter i Foraaret 1841——45
gjennemsnitlig aarlig udgjorde c. 27,000 Rd., 1851—55 c. 31,000 Rd.,
steeg den saaledes, at den gjennemsnitlige aarlige Udforsel i 1866—70
k) Den nærmest ved Bygden liggende Hauge kaldes Huushauge og er fra gammel Tid tillagt Bog-
den til Huusbrug, det vil sige, i den have Bygdens Beboere Ret til at skiære Torv, til at ov-
grave Grousvaer til Tagene, og i den grasse foruden Faar ogsaa Koerue om Sommer-en Fra
Huushaugen kommer man ud iFieldhaugen, der deles iUnder- og Overhauge. Underhaugen
ligger neden for de nederste Fjeldhamre, Overhaugen fire-eller sig op sra Hammer til Hammer,
indtil den naaer Fjeldtoppen. J Hangen voxer Tormentilleroden, Feeringernes Bark; med
den garver han Kohuden, Sæl- og Lammeskiudet. Paa Stenen voxer »Korki«« og ,,Steinamosi«,
hvormed han sarver ulden Traad rodlig eller gulbruun. J Beek og Aa fvotutner den smidige
Forel, i Jndsoen Aalen og den store Larorte, som ogsaa kommer op fra Bugten. Man siger at
den kan springe op ad den hængende Fos. J Hangeu bygger Trakfuglen sin Nede; Regnspoven
flyver fredelig om og glæder sig, naar dens Sang kan saae Hammeren til at give Gjenlyd; Brol-
suglen solger os floitende og nysgjerrig paa Vei. Paa Indser hviler Svanen ul- eller venter
paa soielig Vind sor at kunne fortsætte sin lange Reise ttl eller fra Joland· Lommen klager i
sorgmodige Toner over at den ikke kan bruge sine stive Been til Svomning og ikke svadsere med
sin Nabo Vildanden eller med Eddersuglen bygge sin Rede høiere op under Stenen i Lo sor Reg-
nen. Strandstaden slaaes med Ravuen, som frygter dens lange Nabt Oppe paa Hammeren
har Stuen sat Bo i det gule· Mos, deu vaerger sin Rede og giver haarde Slag med Vin-
gerne. Ogsaa Hattetaernen er bidst og veed at vaerge sig med Nteb og ’skiver. flyver strigende
om, medens Fieldmurren (tkinga aandigt-) iler hurtig frem og tilbage foran os. Samtlige
ovenucevnte Fugle saavelsom Retten. Tvvmaagen« Kragen. Likka og andre, ere til Nvtte so
Hangem Jkke alene tjener deres Gjødning til at soroge Græsoaertenz enkelte as dem vterge
Hangen for Ravnen, som dræber smaa Lam, men de for-tære en utallig Mængde Orme, der ellers
vilde odeleegge Græsset. J Haugeu græsse hestene om Sommeren og de fleste Steder ogsaa om
Vinteren. Men Hangeus vigtigste Kreatur er Faaret. Hver Hauge har sine valgte Soidemeend
(Seiöamatjur), sædvanligt to, og det et deres Hverv at rvgte Soideu godt. ’Hunden er en vig-
tig Medhjælper for Soidemanden· Der er under Benyttelsen af Hangen vaa de fleste Steder et
Fællesslab blandt Eierne. (See nogle Bemærkninger om Farverne as H. J. J. Sorensen. Dsk—
Mit 2 R. t. 4.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
