Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
536 Farverne.
var af Værdi 188,«200 Rd. (heri ikke indbefattet Tran, da Grindefang-
sterne insluere paa denne Production). Sorenfkriver Høst, der har givet
fornævnte Meddelelser (Nogle Oplysninger om Fiskeriet paa Færøerne)
har senere (Fisierierne paa Færøerne i Aarene 1871—73) givet en Liste
over Udførselerne, hvilken her meddeles:
’ Knpftsk og ! » »
Aar- Ti Klipfiske- . Tørfist. i Raafisk. HSJUU Flsie- - Sund- Tran.
t? Uakkek« l » » Sild. l rogn. ; maver.
ti « .
l Ctn. I Ctn. I » Em. Et Tdr Tdr. ;Ctn. I Tdr.
.733,133 25 262 8k2488 84i 53 s 142 B 99 91 1331
l
1871 ..
1872 ...tk28,992 58 227 10:2116 76: 24 136 j 75 38 1137
170 j103 46 2255
1873 . . . Yst 28,988 64 827 29I 393 85s 28
i i
Isr. nu ogsaa hermed den samlede Fortegnelse over tidfvrte Varer
fra Færøerne i Aarene 1874 og 1875 Side 540.
Det tilføies, at det som et glædeligt Tegn maa anføres, at der mere og
mere lægges Vind paa at udruste Dæksfartøier, saaat der ved Udgangen
af 1874 gaves 10 saadanne paa Derne.
Fiskene søges deels ude paa det aabne Hav paa de saakaldte Meed,
deels inde i Fjorden. Tidligere brugtes til Fangsten Haandsnore o: en
60——80 Favne lang Linie, i hvis nederste Ende fastgjordes en Steen eller
et Blylod, hvorfra Tommen med Krogen udgik. Nu er den saakaldte
Langline indført fra Shetlandsoerne. Dette Redskab er en 60 Favne
lang Line, som sættes langs efter Bunden, og som paa hver Favn er
besat med Kroge og bindes til Linen ved Tontmer af c. en Alens Længde.
Til en nogenlunde udrustet Baad bruges 6 saadanne Liner, som knobes
sammen, hvorved altsaa en Baad bedækker en Strækning af 360 Favne.
Af de for Øerne særdeles vigtige Torsiesiskerier staaer atter Fangsten
af Kabliauen (Gadug Morhua), Langen og Brosmen øverst. De nævnte
3 Torskearter ere hovedsagelig Gjenstand for Tilvirkning og Udførsel.
Af andre Torskearter, som ere Gjenstand for betydelig Fiskeri, maa nævnes
Kulleren og Seien. Denne sidste er især vigtig i oeconomisk Henseende,
da den forekommer i stor Mængde og udgjør Almuens vigtigste Nærings-
ntiddel en Deel af Aaret’3·).
Et ikke uvigtigt Fiskeri er Fangsten af Helleflynder, og derefter maa
) J en Beretnina fra Fckroerne ira Slutningen af 1876, der læstee·s i Dagstelegraphen 12te Febr-
1877, hedder det ved at omtale det rige Fisteri af Sei i dette Aar: Seiett er en lille Fisk af
Torskesltrgtem stimer i utrolig Mængde ind i alle Vernes Bugter og Fjorder, hvor den bliver
trukken i Land med Not; paa adskillige Steder maatte der standses ved Notkragningen, fordi man
ikke var istand til at bjerge den landdragne Fisk. Skive Fisten er ikke Handrl»svare, tnen benyttes
ai Lernes Befolkningz kun Leveren giver Tran til Handelsvare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
