Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
584 Feeroerne.
Færø er et Græsland. Dette antyder ogsaa det gamle Ordsprog:
Forja ull er Forja gull««).
Selve Agerdyrkningen er kun lidet betydelig og det er som anført kun
af Kornsorterne Byg, der kan modnes og som asgiver Brod; men langt
vigtigere er Faareavlen her, medens man i Danmark kun har et Faar
paa hvert Menneske, har man her 18 for hvertM), og der bliver aarlig
slagtet 30——40,000 Lam, Faar og Veder. Et betydeligt hermed forenet
Erhverv er Uldens Forarbeidning ved Hnnsflid, til Trøier, Strøm-
per, Vanter m. m.««’k). Da Foeroerne ikke have Skov og da Kullene ikke
meget anvendes, er det Tørven fra Moserne, der afgiver Varme i Husen«e,
medens disse dækkes med Grønsvær fra Ydremarken. Det øvrige Byg-
ningsmateriale, fornemlig Fyrretommer, indføres. Af de øvrige Huusdyr
have Fceringerne vel baade Hornkvceg og Heste, men ikke i noget stort
Tal (der angives 3000 Koer og 800 Heste). Hestene gaae, ligesom
Faarene, ude hele Vinteren igjennem og leve i det Hele taget i et Slags
halvvild Tilstand, og det hvortil de bruges er kun Transport af Tørv
og Gjødning, kun sjelden anvendes de til Ridning, aldrig til at kjøre med,
da Derne aldeles mangle Veie.
Færøernes Beboelser ere deelte mellem noget over 100 ældre og nyere
Bygder, alle beliggende, paa en enkelt nær, ved Strandkanten, enten ved det
aabne Hav eller ved Bugter, Fjorde eller Sande. Anlæget afogderne har ikke
alene Hensyn til, at saadanne Pladser, som lavest beliggende, iAlmindelighed
egne sig bedst til Beboelse og Dyrkning idette Clima, men ogsaa tillige for de
øvrige Næringsveie, Fiskeriet, Grindefangsten og Fuglesangsten paa Fugleklip-
perne. En eller flere Beboelser, der høre til Bygden og ligge særskilt, kaldes
en Bygdling· Det omkring Vygden liggende dyrkede Land kaldes Bø.
Bøen er matrieuleret (i Marker, en Mark = 16 Gylden, en Gylden ———
20 Skind) og nyder som saadan de til Jorden knyttede Rettigheder, »inden-
gaards og udengaards«, ,,til Fjeld og Fjære««s), saasom Forstrandsret,
Fuglebjerge m. m., og bærer ogsaa de Byrder og Skatter, som paahvile
Jordegodset, hvorimod de senere Opdyrkninger, »Trøer«, ere, som umatri-
kulerede, uden Rettigheder og uden Byrder. Disse ere kun at betragte
«) thalen er egentlig nærmest: Forja Udl er Forja Ondt-
") Efter den Forogelfe i Folketallet i de senere Aar, som foran er angivet (10,600), turde 18 maa-
siee være et vel høit Tall
«s««) Udiorseken var i 1873: 370 Troier z- 2!,’2 Ph» 33,089 Tkoier Ti 2 Pd., 11,240 Troier ir tyk Pd»
9.456 diverse Troier, 78 Hoser, 678 Vanter, 856 Pd· andet Uldengods. See nu og Fortegnelsen
over Udforselen fra Farverne i 1874 og 1875 Side 539.
j-) Jndengaards og Uvengaards betegner Eiendocninens forskjellige Brug, som opdvrket og uopdyrket,
Fjeld og Ficere betegner Udstrækning fra Field oa til Strand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
