Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 Roeskilde Domkirke-
Kjøbenhavn til Roeskilde, 26de April 1856 fra Roeskilde til Kors-ah 4de October 1870
til Vordingborg) og Fjordens Uddybning samt Havnens Forbedring, atter- har hævet
i no et.
sg g Af Skrifter om Roeskilde mærkes:
»Beskrinelse af Roeskilde« af Provft H. Mener, udg. af L. S. Vinding, Kjøben-
havn 1793. . .
,,Grundrids til en historisk-topograph1sk Bestnvelse af det gamle Konge- og
Bifpefcdde Roeskilde« af H. Bebrutann, Kjøbenhavn 1832.
»Kort Beskrivelfe af Roeskilde Kjøbstad« af C. C. Tronnier, Kjøbenhavn 1845.
Roeskilde Domkirke.
Saxo fortæller i Slutningen af Harald Blaatands Historie, at denne
Konge blev begravet i den af ham i Roeskilde opførte Kirke. Vi vide
om denne, at den var opfvrt af Træ og indviet til den hellige Tre-
foldighed. Et Aarhundrede var ikke forlovet, forinden Trwkirken blev
afløst af en Steenkirkez thi efter Æln0thj Monachj bistoria onds, vitw
’et passiaan St. Canutj reng Daniee (Langebeks Scrjptores 111, 325 —90)
og Saxo opfattes ved Bistopperne Vilhelm og Svend Norbagge i Aarene
1047—1084 en ny Steenbygning (,,insignj lapideo tabulatu« siger Æl-
noth, ,,saxeo opere« Saxo)8). J sidstncevnte Aar, altsaa i Kong Knud
den Helliges Tid, indviedes Kirken af Svend Norbagge og sik til Skyts-
patron St. Lucius, en Bistop i Rom, der 254 blev Martyr. Da Svend
Norbagge har opfort Vor Frue Kirke ved Roeskilde af Fraadsteen, hvilket
Materiale fandtes og tildeels findes endnu i Omegnen as Roeskilde-Uh
er det ikke usandsynligt, at det samme Materiale blev benyttet til St. Lucii
Kirke. Historien ntelder herefter aldeles Intet om, at Kirken er ombygget;
medens den dog omtaler forskjellige Jldebrande, der have overgaaet Roes-
kilde og med denne Domkirken (1234, 1282, 1443); Kirkens for-
tjente Bestriver og nidkjcere Tilsynsmand Justitsraad Steen Friis har i
Historiens Taushed fundet Bestyrkelse for sin Mening, at det er Vilhelms
og Svend Norbagges Kirke, der endnu staaer. Det var iModfcetning hertil,
at Prof. Hoyen i »Ny kirkehistoriske Samlinger«, 11 340—51, 111 47 ——72,
gjorde gjældende, at den nuvcerende Teglsteenskirke er senere opfvrt og
det navnlig i det 13de Aarhundrede, idet han til Begrundelse herfor an-
førte: at man ikke kjendte Teglsteen for i Midten af det 12te Aar-
hundrede383), at Ælnoths og Saxos Udtryk om Kirkebygningen ikke
tk) Om Bygningen ak Domkirken i Ribe er brugt lignende Udtryk. Det siges (Sokipt. t. V. Vic. Ef)
om Bistop Thuret »ecclesjam ijensem prjmas oepit lapideo tabalatu fuucknre·’. Da Maal-Men
ferft i Midten af det 12te Aarhundrede nævnes her i Danmark, da var Benævnelien for disse Undtag-
coeti« o: brændte Muursteen» saaledes hos Svend Aageien og paa den i Ringsted Kirke fundne
Mindetaole over Kona Valdemar l. (Hos Svend Aageien hedder det (scripe r. l). 1. 63), at
stiont Valdemar l havde udført meget beromnteligt »tn·no tamen tanqvam syderurn folkeri-
ejus spleneiescit memoria. Naar prirno gnider-o indomitos Ryenses saeri daptismatis trods kehssqi
potenter compulje. Deiorle iriivns in spiserer iosuls de cocels isteribus turritn construxjt Id
ultimum in rallo Vanewercbk muruas erexit lateritiurn«.
Us) J. Korneruvmeddeler s sin Ashandling »Materialet i de ældste danste Ksrler«i»Aarbsger for nordist
Oldkondiqhed og Historie« t870, 139 flg., at der i den ostlige Deel afNorreiylland og vaa Derne endnu
findes og end mere i hiin T.d fandtes en Kalltus« som i det ældre danske Sprog og endnu l
Jylland kaldes Fraadfteen (t·ormedelst dens Udseende, der noget ligner Skum), hvilken antages at
vasre frembragt ved kallholdtge Kilders Assatittng Ved Vintermolle, 2 Mile vest for Roeskilde,
blottedee’ for nogle Aar siden en Væg af Kalltuf« der var 216 Fod lang og 8 Fod hol.
»««) Til denne Mening er der nu en almindelig Tilflutning. Seer den iorneednte Afdandling af
Korneruo; en senere Afhandling al Prof. L. Ussing, ligeledes i »Nh kirlevtsi« Saml» V. sskssz
J. Lanqe i rubles Kunstbistorie. Det foran eiterede Sted af Svend Aagesen er io tilvisie ogsaa en Be-
kræftelse for denne Mening. Var Muurfieen ille noget Nyt, vilde det vistnok ille blive nævnt
som en Storgierning at have opfort et Taarn deraf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
