Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roeskilde. 127
ovenfor meddeelte latinske Vers Medhold, naar det henforer Navnet til Rose og Kilde,
Sil hvilken Udledning af Navnet det gamle ovenfor afbildede Sigil ogsaa, som anført,
enthder·
Riimkroniken lader Kong Roo, Haldans Søn udsige:
»Siælantz faræ giorde ieg theth tijl gaffn,
ieg ho ækøbing fflhttæ tijl issefiord haffu;
For-ti Han loo ther« ey wel til max
ath skybæ ther gotz oc sehlee saa strax,
Jeg hannum roskhlde kallæ lodh
afs meg oc kellen, ther lov imodh«.
Allerede i det 10de Aarhundrede var Byen en Havneplads, der vandt iBe-
thdning derved, at Kong Harald Blaatand der anlagde en Kon sgaard og at den
derefter blev valgt til Bisperesidents. Ogsaa den betydelige Domkirke og de store Gaver
af Jordegods, som Kongerne alt tidligere skjænkede denne, bidrog til at hæve Byen.
J det 12te og 13de Aarhundrede havde Roeskilde sin meest glimrende Periode og
var dengang, maaskee med Undtagelse af Slesvig, Danmarks betydeligste Stad. J
Aaret 1104 opbyggede Harald Kesia tæt nordfor Roeskilde paa en Banke ved Fjorden
det faste Slot Haraldsborg, af hvilket der nu kun er svage Spor ved Landeveien til
Frederikssund Først -i Midten af det 12te Aarhundrede blev Byen selv befaestet, da
Venderne adskillige Aar i Forveien havde overfalder og opbrændt den (as Voldene
og Gravene sindes endnu Spor ved Blegdammen). Omtrent paa denne Tid grundede
her en Borger ved Navn Wetheman et Broderskab for Søkrigen mod Slaverne
fkratres Rosleilclenses), as hvis strenge Love man kan slutte sig til den trængsels-
fulde Tid. Det var ogsaa paa denne Tid, 9de August 1157, at Knud Magnussen
her blev dræbt af Svend, siden kaldet Grade. Fra denne Periode skrive sig de fleste
af de talrige Kirker og Klostre, der nævnes i historiske Skrifter og senere Veskrivelser
som beliggende i Roeskilde, men som nu for største Delen ere udslettede indtil sidste
Spor. Af Kirker nævnes, foruden den nnvcerende Domkirke, følgende: Allehelgens,
— St. Botulphi, St. Nicolai, St. Boels, St. Laurentii (as hvilken Taarnet ved Raad-
huset endnu er tilbage), St. Johannis Baptistæ, St. Michaelis, St. Peder og Pouls,
St. Olai (efter hvilken en Gade endnu bærer Navn), St. Mortens (en Molle bærer
dens Navn), Graabrodre (i Begyndelsen Klosterkirke, efter Reformationen Sognekirke,
først nedlagt 1625; dens Kirkegaard benyttes endnu af Roeskilde By; paa denne hviler
vor fortjente Componist Prof. Weyse), Vor Frue (dengang i Byen, nu udenfor denne
og Sognekirke for Landsognet) og St. Jbs (som tildeels endnu existerer og be-
nyttes som Pakhuus· Af Klostre nævnes i Biskop Daugaards Skrift om de danske
Klostre i Middelalderen følgende 6 i Roeskilde: St. Maria eller Vor Frue Nonne-
kloster, til hvilket Vor Frue Kirke hørte (see denne), St. Claræ Nonnekloster, i
hvilket Erik Menveds Dronning indtraadte, da hun paa Reisen fra Abrahamstrup
havde havt det Uheld at tabe det sidste af sine Børn, en 16 Uger gammel Prinds,
udaf Vognen, hvorefter Barnet døde lSt· Clarcr Molle staaer paa Klostrets Plads),
St. Agnetes Nonnekloster, stiftet af Prindsesse Agnes, Erik Plougpennings Datter, der
ligesom hendes Søster Jutta indtraadte iKlostret, men senere begge fortrøde dette
Skridt og atter undvege derfra, Franciscaner- eller Graabrodre-Kloster, Tominicaner-
eller Sortebrodre-Kloster (see Roeskilde adelige Jomfrukloster), Helligaandskloster (see
Dnebrodre Hospital).
Hvilke Rettigheder Roeskilde har havt førend Erit Glippings Tid vides ikke,
derimod er det bekjendt, at denne Konge den 15de Juni 1268 gav Roeskilde en ny
Stadsret, soin senere flere Gange fornyedes (Kong Christofsers Privilegium af 2den
Januar 1441, R. D. 3665, Kong Christian den Førstes af 10de April 1445, R. D. 3937,
samme Konges af 15de Juli 1472, R. l). 4438). 1319, den 13de Rovember, dode
Kong Erik Menved i Roeskilde. 1534 harjede Grev Christopher af Oldenborg Staden
samt ødelagde Haraldsborg og Bidstrup Slotte. 1658, den 26de Februar, sluttedes
her den Roeskildske Fred mellem Danmark og Sverrig.
Roeskilde har været hjemsogt saavel af betydelige Jldebrande (1234, 1282, 1310,
14de Mai 1443, 23de Mai 1523, 1599, 7de Juli 1647. 1733 og 1735) som af Pest
(1350, 1484, 1592 og 1711). Disse talrige Ulykker, hvortil kom Kongeborgens Brund
1413, hvorefter Kong Christoffer afBayern opgav at have Kongesade i Roeskilde, Kjøben-
havns successive Tiltagen tilligemed Klostrenes Nedlaggelse efter Reformationen, have be-
virket, at Byen lidt efter lidt har aftaget, indtil den nu i den senere Tid, fornemlig deri
understøttet ved Jernbaneliniers Anlæg (den 26de Juni 1847 aabnedes Linien fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
