- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 3. Deel. Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm /
126

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 26 Roeskilde.

havde Kassen et opsparet Fond af 107,038 Rd» der tjener som Sikker-
hedsfond. Renten af det halve Belob oplægges til Fondets Forogelse«
hvorimod Renten af det andet halve Velob uddeles som Legater til træn-
gende Enker og ugifte Døttre af Middelklassen. J Regnskabsaaret 1869
blev der uddeelt 1362 Rd· 48 ß. Renter af Judskud beregnes med 4
Procent. Kassens Midler ndlaanes mod Rente 41Z2 Procent og Sikkerhed
i faste Eiendomme. Renten af Hypotheklaan beregnes med 5 Procent
pro arma

Gasvaerket havde en Indtægt i 1869 af 9271 Rd. 16 sz og en
Udgift af 8753 Rd. 16 sz. Afsætningen af Gas igjennem Maalerne ud-
gjorde 2,250,000 bed. 3 2 Ro 64 fz pr. 1000 bed.

Roeskilde Byes Vaaben, som her gjengives efter et Sigil, aftrykt
under et Document fra 1396, er en Ørn med udstrakte Vinger. Denne
kongelige Fugl hentyder maaskee til, at Byen dengang var Kongeseede.
Fodstykket er ligesom en Muurkrands, indenfor hvilken 3 Baand, der
vistnok skulle betegne Bandlob, og 3 Roser. Disse sidste tilligemed Vand-
lobene erindre om den gamle latinske Gjengivelse af Byens Navn: fons
rosarnm Af Muurkrandsen kan maaskee sluttes, at Byen endnu den-
gang havde Befæstning · "



Adam af Bremen navner, idet han giver en kort Beskrivelse af Sjælland:
ocjvitas ejus maxlma Rosehich sedes Regia dan0rum». To af vore gamle Krøniker,
Ry Klosters Annaler (urigtig kaldet Kong Eriks Kronike) og Esrom Annaler (Sok. k.
dan. l. 151 og 224) omtale et ode Sted Hokabierg, hvor der fordum havde ligget
Staden Hokcekoping, som laae i en ubeleilig Afstand fra Stranden, hvorfor Kong Ro
lod den flytte til Jssefjord ved en deilig Kilde og gav den Navn efter sig og Kilden.
Hokcekoping skal have ligget i Rorup Sogn. Den nævnes endnu i det 13de Aarh.
(sc. k. d. V. ()’18·.

Stephanius bekræfter ogsaa i Noterne til Saxo: Consentaneum cst, urbem
Roeskildjam a Roe- Daniaz qrondam rege et fonte, qvi admirandus jsto in loco
ceklljtuk» nullcllpdlilm Ssss.

Et gammelt latinsk Vers fra Klostertiden, der ogsaa citeres af Stephanius, lader
ligeledes Navnet Roeskilde udledes paa denne Maade. Det lyder saaledes og er, som
Wadskjar udsiger, »med det smukkeste af dem vore Munke have efterladt sig«:

vsalve vas kequviakum

Mons, qvo surgit lons Ros-krum
Fons aqvarum, ilumen clakum
Regem Roe keiiciens-.

At Byen skylder den sidste Teel as sit Navn de rige Kilder, der udsprin e trindt
omkring den, tor man sikkert antage. Terimod stiller det sig tvivlsomt med ong Ro
og det er sandsynligst, atKilden hed Roskilde, førend Byen blev anlagt ved den. Nogle
udlede Navnet af Ros, Hest, men det gamle danske Navn paa Hest var vistnok altid
Hors, skjont Ros forekommer paa Jslandsk (hkoss). Man maatte snarere give det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:11:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-3/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free