Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roeskilde Domkirke. 129
passe paa en Muursteenskirkez at vore Aarboger fortælle, at den ældste
Kirke blev ødelagt 1234z at vore egne romanske Kirkebygninger ikke have
Stiil tilfælles med Roeskilde Domkirke og navnlig ikke have det aabne
Galesri over Sideskibene, ikke Chorrundingens Lethed og Dristighed i
Compositionen, med Arkader baade i nedre og øvre Omgang, baarne af
Spiter af hugne Steen, ikke den oprindelige Krands af spidse Gavle og
under hver af disse Gavle en Gruppe af tre rundbuede Vinduer, ikke
Blandingen af runde og spidfe Buer, og i det Hele taget ikke denne Net-
ning til det storladne, i Høiden stræbende, medens saadanne Detailler
findes i flere Kirker fra det 12te Aarhundrede i Frankrigs gamle Land-
skaber, hvilke Kirker Hoyen antager for at have været Forbilleder for
Roeskilde Domkirke. Naar Justitsraad Friis til yderligere.Begrundelse
af sin oprindelige Mening i en særlig Afhandling om »Roeskilde Dom-
kirkes»Stiil og Alder« har anført, at denne Masse Kampesteen eller
Granit-Kvadre, der havde været anvendt til Vilhelms og Svends Kirke,
ikke ganske kunde forsvinde, saa har Prof. Ussing derimod igjen fremhævet,
at dennekModbemærkning kun var gjældende, saafremt Kirken var opfort
af saadanne Steen, men naturligviis ikke naar den, som sandsynligt er,
var opfort af Fraadsteen, der baade forvittrer i Ilden og kan anvendes
til Kalkbrænding3).
Roeskilde Domkirke er, som tildeels alt foran berørt, opført af store
røde Teglsteen med en Granit-Sokkel. Den bestaaer af et treskibet Lang-
huus med Tværskib eller Korsfløie (som dog ei springe længere frem end
Lavkirkens Sidemure) og et halvrundt Chorz til Lavkirken slutter sig mod
Vest to fiirkantede Taarne, i Øst fortsættes den i en halvrund Bygning
(Sacristiet) omkring Høichoret.
Det Overste af de 2 Taarne have Spidsbuestilens Kjendemærker
og maae være opførte efter den Jldebrand, der 1443 overgik Kirken.
Efter denne antages ogsaa Høikirkens vestlige Gavl at have mistet sine 3
rundbuede Vinduer og faaet det ene større istedetfor, som den nu har.
Gavlen er maaskee ogsaa ved samme Tid bleven aftrappet. Det er at
beklage, at den gamle Hovedportal er under Christian den Fjerde bleven
ombhttet med en Indgang i Renaissance- -Stiil. Den samme Konge har
prydet Taarnene med de høie slanke Spiir. Lavkirken, hvis Ydertnure
nu, med Undtagelse af den østlige Rundbvgning skjules af de senere
Tilbhgninger, havde, ligesom den halvrunde Bygning endnu, tvende Nætter
rundbuede Vinduer; i øverste Række (svarende til »Omgangen« inde i
Kirken) 3 og 3. Over hver 3 og 3 Vinduer vare Taggavle, som des-
værre for længe siden ere nedbrudte, ogsaa paa den halvrunde Chor-
ombhgningz de bortfaldt over Sidesiibene, efterhaanden som Kapeller og
Vaabenhuse førte-3 op mod disses Ydermure og over den halvrunde Cha-
ombhgning, formodentlig efter Branden 1523.
Høikirkens Sidemure hvile paa 20 Muurpiller, som danne Mellem-
skibet, der har en mærkelig, i Retning fra Vest til Øst, aftagende Brede.
Ik) Mærkes maa ogsaa her, ,Ct Bidrag til vor BogningshistorieC meddeelt as Cand. mag. Dorlund i
,,Dansie Samlinger« V«l. S. 84, hvori meddeles en Skrivecse, dateret Kjøbenhavn den 22de
Marts 1692, ira Kong Christian den Femte til Borgmester oa Raad i Roskclre om ,,Fraadsteen at
fores derfra hid til Hans Maiesmts Tienesie«· Om Fraadsienen udsiges i Brevet, at »Eement
deraf skal kunne gisres«, ligesom og at den »fkal være tagen af de gamle nedbrudte Ktostre, ·Kirker
og geistlige Nesidentier«.
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
