Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Clima. 25
fra Vesterhavet: i Liimfjorden1), i Nissum-Fjord2), i Ringkjobing-
Fjord3) som shd for Nyminde-Gab saavel ved Varde-Aa4), Sneum-Aa5),
Konge-Aa6) som Ribe-Aas Udløb i Havet7) og endvidere paa Fanos og
Manøs østlige Kyst; hele den ubeboede O Gammel Manø og Smaa-
holmene derved bestaae af lave Mærske·nge8). Samtlige disse Mærskenge,
der her ere nævnte, ere i dette Skrifts 1ste Udgave angivne til 2 U Mile
og maae vistnok nn antages at være noget mere.
Clima-
Danmarks Clima er ustadigt og forholdsviis mildt. Den
vestlige, fra det atlantiske Ocean udgaaende Vindstrøm kjæmper stedse med
østlige Vinde, der komme til os fra Nordasien og Rusland. Hiin, der
modtager Varme og Fugtighed fra den fra Æqvator mod Nordost gaaende
Vandstromning, bringer mild og fugtig Luft; disse, der paavirkes af et
Fastlandsclima, om Vinteren meget koldt, om Sommeren varmt, medføre
om Vinteren og Foraaret Kulde, om Sommeren Varme, næsten altid en
ubehagelig tør Luft.
Efter mange Aars Iagttagelser, meddeelt i forrige Udgave af dette
Skrift, blæser af 100 Dage bi Kjøbenhavn
V. S.V. N.V. S. O. S.O. N.O. N.
19 17 12 12 12 10 9 9.
De vestlige Vinde have saaledes en afgjort Overvægt over
de østlige, i Kjøbenhavn efter et Forhold as 16 til 10, paa Vestkysten
endog af 18 til 10. Disse tvende Retninger give som antydet vort
Clima dets Hovedfarve. De sydlige Vinde, der bringe overtrukken Himmel
og mild Luft (kun naar Vinteren er stræng i Mellemeuropa Kulde), over-
veie i Antal de nordlige, der medføre kold og klar ’Luft. Nordvest-
vinden er den der, om det endog noget oftere stormer fra Nordost,
naar den hæver sig til Storm, raser med størst Vedholdenbed og Styrke.
1) Naar Pros.Goldschmidt kalder Agger ,,dei venlige Agger«, og tilføier: «hvor man Under mit Op-
hold bjærgede Hø«, saa maa man heri see Spor af, at der er begundt en Meerstdannelse paa det
Sted, hvorom det for hed: »En ublidere Jordplet, end den hvorpaa Agger Sogn ligger-, findes
maaskee nævpe beboet.« See vl. S. 172»
2) Om Slusen ved Thorsminde og Fessted Kog i Nissum-Fiord see VL S. 375«
3) Om Meekstdannelsen i Ringkjobing Fjord, Tidperne« see VL S. 413 og 14, om Sonder-Bort
Meersk S. 415, om de 4000 Tdr· Land store Meerskenge ved Lonborg Aas Udlob S. 418.
4) Om Mærstenge ved Aalob til Varde-Aa, see vi. S. 485 oa 86.
5) Om de vidtsiratte Meerskenge ved Smaat-Aa see Vl« S. 477, om Mceksienge i Ticrkeborg Soan
VL S. 478.
s) Om Meerskenge i Datum Sogn, see Vi. S. 495.
7) Om Meerstenge ved Farnp og V. Vedsied, see vl« S. 524 og 526·
s) Om Meerskbrcemmen langs med Fanos ostlige Side og paa Man- samt de mindre Oer, see sl.
S. 492, S. 523.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
