Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 Clima.
Den bøier vore Skove mod Øst og bortsvider ofte om Foraaret Bøge-
traeernes unge Løv, den hvirvler paa Vestkysten Sandet op til høie Banker
og bringer Havet til at gjennembryde Vestkystens Diger. Den ind-
virker i Særdeleshed skadelig paa de forøvrigt ved Jordbundens Beskaffen-
hed meget begunstigede Provindser Thy og Vendsyssel, der ved deres
Beliggenhed ere sæt-ligt udsatte for dens Paavirkning og hvor den, navnlig
i Thy (af Indbyggerne benævnet Skai) ofte i Mai og Juni Maaned
lslceser flere Dage i Nad med en særegen Tørhed, som angriber Græsset
og hele Vegetationen. Ogsaa fører den fra Vesterhavet ind over Halv-
øens Nordvestkyst, ofte indtil 7 Mile ind i Landet, en saltagtig Taage,
Havsug eller Havguse, der dog er mere ubehagelig end i Regelen
skadelig for Plantevaxtein
Det er i det Hele i dette Forhold med Hensyn til Vindens Retning,
i Forening med den Varme, der gjennem Æqvatorialstrømmen tilføres
Danmark, medens dette ved de omliggende Lande er udelukket fra at
paavirkes af Nordoceanets Iis, at man maa søge Grunde til vort, efter
Landets Beliggenhed mod Nord, forholdsmæssig meget milde Clima, med
en sædvanligviis meget ringe Binterkulde.
De strengeste bekjendte Vintre have havt en Middeltemperatur,
1789 af henved 4 60 C., 1830 og 1838 af noget under -—:— 4o C. Andre
bekjendte strenge Vintre vare 1855, 1841, 1829, 1814, 1809, 1805,
1800, 1799, 1795, 1786, 1785, 1740, 1709, 1670, 1658, 1635, 1546,
1460, 1423, 1394, 1306. J flere af disse har Østersøen og store Parter
af Kattegattet kunnet passeresikx De varmeste bekjendte Sonimere, saa-
som 1846, 1834, 1826, 1819, 1798, 1788 og 1775 have havt en
Middeltemperatur fra 19——200 C.
Magnetnaalens vestlige Afvigning er ved Udgangen af1878
i Kjøbenhavn 121«s«2o og er iAftagende, den magnetiske Heldning var efter
forrige Udgave næsten 700 og er i Aftagende ligesom Afvigelsen.
Skjønt Climaet, som bemærket, i Danmark er meget uftadigt og
derfor ikke kan regnes til de behagelige, er det dog netop ved denne
Ustadighed, der aldrig lader Regnen udeblive i lang Tid, gunstigt for
Plantevcexten. J det hele maa det antages for sundt, hvilket dog
mindre gjælder om de lavere Øer som Lolland, hvor der ofte hersker
Febere, der maa antages at have sin Grund i en Sammenvirkning af
fugtig Luft og siid Jordbund.
Hertil skal føies et Uddrag af de af det meteorologifke Jnstitut (om
dette see 2den Deel Side 146—148) offentliggjorte Resultater M) af 15 Aars
’) J den senest bekjendte strengere Vinter, 1855, hentedes ’fra Samso Posten i længere Tid directe
over ern fra Aarhus.
M) En fuldstændigere Undersøgelse af Vandets Climatologi vil først blive meddeelt af Jnstitutet ved
Udgangen af Aaret 1880, naar det af Jnstitutet oprettede meget omfattende System af meteoro-
logiske Stationer har arbeidet regelmæssig i Femaaret 1876—80.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
