Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 Jordbunden.
vis Grad bestemme Klitdannelserne ved at beplante disse Græsarter paa
Steder, hvor man ønsker at fremkalde en Klitz den hele vedblivende
Klitdannelse beroer derpaa, at Bølgerne bestandig skylle nyt Sand til.
J den sydvestlige Deel as Jylland og paa Fanø naae Klitterne indtil
80 Fod. Klitternes Omfang anslaaes til 10 U Mile, hvoraf vel omtrent
»2-«3 Dele falde paa Jylland nord for Liimfjorden, Læsø og Anholt, den
øvrige Us Deel paa det vestlige Jylland. Vel findes der Klitter, hvis
Top er endnu høiere over Havets Overflade end forannævnte, men de
hvile paa en ældre høiere Jordbund.
Klitsandet forekommer desuden endnu paa en Maade, som er meget
afvigende fra den her beskrevne, idet Flyvesandet blæser ud i Jndsøer,
Fjorde og Sunde; her bliver Sandet ved Vandets Bevægelse udjevnet,
og store Sandfletter, især Nord for Liimfjorden, skylde denne Virknings-
form deres Oprindelse. Klitsandet er formedelst de indblandede Glimmer-
dele paa ingen Maade saa ufrugtbart, som man i Almindelighed er
tilbøielig til at troe, naar man seer det afsat i Klitformenz hvor det
derimod ved Vandets Medvirkning er udjevnet, bærer det gode Afgrøder
af Korn og Græs.
Ligesom vi have en ældre Mærsk, der er dannet under Forhold,
der for længe siden have ophørt, saaledes have vi ogsaa ældre Sand-
klitter, dannede under en ganske anden Tingenes Orden, end den nuvæ-
rende. Disse ældre Sandklitter forekomme paa Halvøens vestlige Side
i en Afstand af omtrent 4 Miil fra den nuværende Strand. Paa enkelte
Steder ere de overordentlig tydelige, saasom ved Ulvborg ved Nissum-
sjord, hvor de saakaldte Ulvborg Sande blive dannede af disse Klitter.
Paa andre Steder ere Levningerne mindre tydelige, men kunne dog kjendes
som Klitdannelser, medens der forekommer Strækninger, hvor lignende
Klitter, som det synes, aldrig have existeret.
Sluttelig vil her være særligt at tale om Mærsken. Consrd.
Forchhammer har i den Afhandling, han om denne meddeelte til dette Skrifts
første Udgave, gjort den Bemærkning, at vi egentlig havde 2 Arter af
Mærsk her i Landet. Den ældste findes i den nordlige Deel af Jylland, den
bestaaer as blaagraat, iAlmindelighed kalkholdende Leer, næsten altid fuldt
af Forsteninger af de samme Skaldyr, som endnu leve i vort Hav. Hvor
den er uforstyrret, danner den store vandrette Sletter og udgjør i de
nævnte Egne for en stor Deel Bunden af Kjærjorden, men paa mange
Steder er den ved underjordiske Kræfter løftet til betydelige Høider, og
nogle af de høieste Bakker i Vendsyssel bestaae as denne ældgamle Mærsk-
jord. Den egentlige Mærsk danner sig ved Vestkysten, naar Havet
2 Gange i Døgnet, mellem Ebben og Floden, afsætter et papiirtyndt
Leerlag saavel inde i Fjordene, hvor Ebbe og Flod kan komme ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
