Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kolding. 851
stæderne deres Privilegicr stadfæstede. Under den tre Gange gjentagne fjendtlige
Occupation af Jylland i det l7de Aarhundrede, i Aarene 1627—·39, 1644—45 og
1657—6i), maatte Grændsestaden Kolding og dens Omegn lide meget, saavel af
Fjenderne, som af de hvervede Tropper, der under det første Judfald stode ved
denne By for at dække Jylland, men flygtede op i Landet for de fremrykkende
Tydskere, og især efter det sidste svenske Indfald, af vore saakaldte ,,Venner« og
Allierede, Polaiker og Brandenborgere, der overalt, hvor de viste sig, huserede langt
værre end Fjenderne, og hvis Voldsfærd der saa mange Steder i dette Skrift har
været Leilighed til at ointale. Til den øvrige Elendighed kom endnuPesien, som i
Aarene 1654 og 1659 bortrev mange Mennesker. Ogsaa i den nyeste Tid har Kol-
ding maattet føle Krigens Rædsler. J Begyndelsen af den sidste slesvigske Krig
rykkede Preusserne og Oprorerne d. 2den Mai 1848 ind iNorre-Jylland og besatte
uden Svær·oflag Kolding, Frederieia og Veile. Men da de slesvigholstenske Justit-
genter i det næste Aar d. 20de April gjentoge Indfaldet, fandt de Kolding for-
skandser og besat med en lille Styrke, som dog efter et kort Forsvar trak sig ud af
Byen, da den var for svag til at modstaae Fjendens Overmagt. Tre Dage der-
efter, d. Wde April 1849, Aarsdagen efter Slaget ved Slesvig, gjorde den danske
Hær Angreb paa Fjenden for at fordrive ham fra Kolding, hvilket ogsaa lykkedes
efter en blodig Kamp, saavel udenfor Byen, som isammes Gader og Gaarde,
hvoraf en stor Deel gik op iLuerz men da Byen blev heftig beskudt fra de sydlige
Banker, gav den commanderende General Biilow Tropperne Ordre til at trætte
sig tilbage for at»forskaane den fra at blive aldeles odelagt, hvorpaa Jnsurgenterne
atter beiatte Kolding, indtilSeiren ved Fredericia og den kort efter paafulgte anden
Vaabenstilstand nødte dem til at romme Jylland.
Paa Grund af sin Beliggenhed ved Grændsen af Nørre-Jylland og Slesvig
havde Kolding stor Betydning i Henseende til Varetransporten imellem disse to
Landsdele, saalænge der var Toldgrændse imellem dem. Denne var fastsat ved
Fptvtdus af 29de Octbr. 1727, ifølge hvilken der i Kolding maatte erlægges Told
af de Varer-, som passerede Grændsen, og bestod, indtil Loven af 7de Febr. 1851
om Vex! lydike Toldgrændses Ophævelse og Consumtionens Ophør forlagde Told-
graendseirtil Eideren som Grændsen mod Tydskland. Men en særegen Betydning
har Kolding havt i ældre Tider, da der hvilede Told paa Udforselen af Øine til
Hertugdommerne, den saakaldte Ørentold, som i gamle Toldregnskaber benævnes
»KW»NEUS Told« og ,,Store Tolden«· Efter Toldrullen af 1672 erlagdes tllsz Specs
for Stykket af Oriiez 1691 sorhoiedes Ørentolden til 2 Spec., og i Aarene 1718
og 1719 Var dm endog AUsat til 3 Spec. for Stykket. Ore- eller Studehandelen
var i det 16de og 17de Aarhundrede Landets vigtigste og fordeelagtigste Handel,
og det maa antages, at Stersiedelen af Øine er udfort over Kolding, paa hvilken
Byes hele eominercielle Liv Orenhandelen maa have havt en betydelig Indflydelse.
Dette vil bedst sees ved en Sammenligning af Ørentolden og de øvrige indirecte
Algliker- som l første Halvdeel af det l7de Aarhundrede der erlagdesz saaledes var
I Aaret 1621 Accise af Rostokker-Øl 100 Dal., Hestetolo 523 Dal., Orcntold
13,8:30 Dal.z i,1634 Roftokkek-Ol 1031x2 Dal., Hesietold 1319 Dal., Orentold
·13,775 Dal. o. ir. Uagtet denne Byes fordeelagtige Beliggenhed for Handel bar
samme dog aldrig været afBetydenhed· J D. Atl. UTSSU bemærkes, at ,,Kolding
Byes Handel er ikkun meget ringe, som tildeels kommer af dens Naboskab med
Hertngdominet, hvis Indbyggere baade i Stæderne og paa Landet bruge megen
Frihed-i Handel. Den liden Handel, her er, som gjerne kunde bestrides af et Par
gode Kjøbmænd, istedetfor lo, som her nu ere, gaaer meest paa Kjøbenhavn og
N·orge, og bestaaer fornemmelig iKorn og Fedevarer, saa meget som kan bekommes
af omboende Bønder, thi ingen Herregaarde ere i Nærheden.« Dette gjentages i
en ixtrytt okonomisk Bestrivelse over tioldinghuus Amt af samme Forfatter, den
virksomme Aintmand over det nævnte Amt Conferentsraad Hans cteHofman, fra Aar
1780- hvori han har udtalt sig om Koldings Tilstand paa den Tid og gjoxt Nogle
Forslag til dens·Forbedring. Deri siges, at Byen ,,aftager meget i Næring, da
Chxlstlalisjeldh tom er anlagt ved Landeveien midt imellem Kolding og Hgdetslev,
foklpnet Lioldlllghuuck Amt med et betydeligt Qvantum Brændevin og sorsender
desudentil Jylland forskjellige Varer oa Haandværksarbeider. Byens Havn vil
snart bllVE klkgW»t’k» detsin dette ikke forebygges ved en Mudderpramz men de
HAUDICUVL have ikke ·C«vne til at aiiskasfe den eller lonne de Folk, som behøves der-
til. Som Følge heraf maae de sore de Varer, der forsended tilvands, paa Pramme
tll Og fra Vch- hvilket for Størstedelen skeer ved Strandhuserne, der ere Fiskere
. »« –-«——— —«——.—k
oss-» -. « «
·-.«-»«». —««
vogte-s- st-
oss-
- – «——·—————
- -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
