Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
850 Kolding.
119de Lægd. Valgsted for Amtets 2den Folkethings-Valgkreds.
Ved Toldstedet er ansat en Toldinspeeteur, en Toldkasferer, en Told-
eontrolleur og 3 Toldassistenter. Led Postvcesenet er en Postmester,
der tillige har Tilsyii med Befordringsvæsenet. Telegraphftation.
J Kolding udgives »Kolding Avis-A
Kolding er en gammel Vv, maaskee fra det lOde eller llte Aarhundrede.
Den skal oprindelig have været et Fiskerleiez Byen er efterhaanden tiltaget ved
Handel og Skibsfart, hvortil den har en beqvein Beliggenhedz ogsaa maa Hof-
holdningen paa Slottet have bidraget meget til dens Opkomst Navnet skreves fra
først af ikke Kolding, men Kalding, saaledes endnu i Begyndelsen af det 15deAar-
hundrede. Byen findes først nævnet i Valdemar ll.’s Jordebog 1231, hvor den er
anført under »Anzstathæret«, og hvor Landet omkring »Kaldyng« er ansat til 13
Mark Guld og Byen selv til 80 Mark, og derefter i et Gavebrev af 1236 til
fattige og strøbelige Mennesker i Ribe og ,,Kaldingh«. Da der strar efter Erik
Plovpennings Thronbestigelse udbrod Krig mellem Kongen og hans Broder Abel,
Hertug af Sonder-Jylland, blev der i Begyndelsen af samme ved nogle tydske
Fyrsters Mægling sluttet Forlig imellem Brodrene 1242 paa Eldenæs ved Kolding,
hvor Hertugen skal have havt et Slot (Suhms Danm. Hist. X. S. 16 flg.). D.
272de Octbr. 1245 afhændede og bortstjodede Abel og Christoffer i Koldiiig til deres
Broder Kong Erik den ham tilkommende Deel af deres hidtil fælles Besiddelser paa
Als· Da Krigen kort efter igjen begyndte imellem Brodrene, opbrændte Kongen
1247 Kolding, som Abel havde i Pant, og de nærmeste Stæder i Sonder-Jylland,
for at hevne sig paa sin Broder, som havde brændt flere as Kongens Stæder.
»Saaledes var der nu en bister Handel og et meget underligt Væsen i Danmark«
— bemærker Hvitfeldt ved denne Leilighed. Det næste Aar begyndte Abel at
opbygge ved Byen et befæstet Slot, det senere Koldinghuus. D. 24de Juni 1254
forlehnede Kong Christoffer l. i Kolding sin Broderson Valdemar, Abels ældste
Søn, med Hertugdommet Synder-Jylland (Suhm K. S. 257). Kong Erik Gnis-
ping gjenopbyggede og befcestede Slottet 1268 som et Værn mod Hertugen af
Sonder-Jylland af Abels Kongehuset fjendfke Slægt, ligesom denne Grændseb»org
oprindelig var opfort i den modsatte Hensigt som Værn mod Jndfald fra Kongeriget
iHertu dommetz samme Konge skal ogsaa have udvidet Byen og tilbygget den
londre eel. 17388 stiftedes i Kolding med Samtykke af Erik Glippings Enke
Dronning Agnes som Formynderske for hendes unge Søn Kong Erik Menved et
Graabrodrekloster, det eneste Kloster, denne By har havtz det bestod til 1529, da
Munkene bleve uddrevne, og synes allerede 1557 at have været nedbrudt; thi da
omtales ·en Jord og Byggeplads liggende, hvor Kolding-Kloster fordnm stod; men
den Gade, hvor det laae, i Byens sondre Ende hedder endnu Klostergaden. Da
Kong Erik Menved 1313 havde sendt sin Drost Niels Oliiffen og endeel af sine
; Hofsinder over til Jylland for at dæmpe et der ndbrudt Bondeopror, bleve de
z; angrebne af Bonderne ved Kolding og flere af dem dræbte; Kongen drog derpaa
’sf selv med en Hær over til Jylland for at tugte Oproreriie, og paalagde »Alm»uen
Ti som Straf den saakaldte Guldkornsskat (d. e. l Skp. Rug af hver Mark Guldiord
-·«-·s––– - - -
— ii. eller et Jordsiykke kjøbt for en Mark Guld) samt at opfore faste Borge paa for-
3 i; ig . skiellige Steder i Provindsen, deriblandt ogsaa »befæste Kolding« (Hvitfeldt). D
3 .;;ij,.iti;: 11 silde Juli 1314 blev der i denne By sluttet et Forbund mellem Kongen og Dit-
k .-ii sfkii 3 Marskerne 1321 stadfæstede Kong Christoffer ll. Byens ældre Privilegier, som nu
7 ··.,·-·s««i. ;, ; ikke kiendes. Efter Kongens Fordrivelse 1326 var Kolding blandt de Forlehninger,
i ·..,ss-. som Jnterimskongen Valdemar Criksen af Sønder-Jylland tildeelte Marsten Ludvig
» f vi Albertsen, der var en af Hovedmændene for det Oprør, som havde hiulpet ham
sig k»».;.; paa Thronen. D. 7de Juli 1365 fluttedes i Kolding Forlig imellem Kong Valde-
ks mar Atterdag og de holstenske Grever Henrik og Nieolans, Grev Geerts Sønner-
og d. 24de Marts 1411 en femaarig Vaabenstilstand imellem Kong Erik af Poin-
.·»«;s inern og Hertuginde Elisabeth af Slesvig. 1427 overlod Jutte Lemb«æk Koldings
» Judvaanere Byen Brendkjær lyd for Kolding-Aa, og blev denne Byes Jorder lagt
til Kolding Bymark. Paa en Herredag i Kolding d. 30te April l»440 forlkhllcch
Kong Christoffer af Baiern Hertug Adolf med Hertugdommet Slesvig arvelig»» C
det fotste Aar af Grevens Feide holdtes i Kolding iDeebr. 1534 en Sammenlomst
imellem Kong Christian lll. og Grev Christoffer af Oldenborg for at tilveiebringe
etFVklt«g, hvilket dog ikke opnaaedes. Paa en Herredag sammesteds 1547 sik Himle-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
