- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Andet Bind:II /
852

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.




»–..-)-.-——»«·———q»Æ—k»qÆw«msakss-—..–·.. «- » . s-( -—.-. ..-.. . . ...



i
I
i
i

852 Kolding

og boe en Fjerdingvei derfra. Det skjønne Orredfiskeri er ogsaa meget i Aftagende
og vil maaskee ganske ophøre, dersom Aaen tilgroer. J Byen ere mange fattige
Folk, som klage over, at de ikke kunne faae noget at fortjene. Forresten er Vyens
Borgeres Forfatning i de sidste 30 Aar meget forringet, da mange formuende
Familier ere døde og deres Midler ved Arv komne fra Byen, hvorimod de Fleste,
som ere dragne ind i deres Sted, have liden Næring og Formue.« De ovennævnte
Trængselsaar i det 17de Aarhundrede maae forøvrigt have bidraget meget til at
sætte Byen tilbage, ligesom efter Sagnet flere Jldsvaader, om hvilke dog intet
Nærmere videsz ogsaa har denne By maattet bære mange Byrder, der ere uund-
gaaelige for Stæder, som ligge paa en Militairvei, f. Er. Gjennemmarscher, Ind-
qvarteringer, Reqvisitioner o. s. v. Hvad Hofman har bemærket om Byens Havn,
har —— efter den nyeste Vestrivelfe afKolding (ld’48) — en sildigere Tid end yder-
mere bekræftet. »Jndløbet til Kolding blev efterhaanden fnevrere og paa visse
Steder saa grundet, at selve Strandhusernes fladbundede Baade ved Lavvande kun
med Møie kunde tomme igjennem det, naar de vare ladedez Byens og fremmede
Skibe have i mange Aar maattet ankre en Fjerdingvei borte fra den. Kolding-
Fjord aftog 1832 i Dybde fra 8 Favne under Skibsodde til 3 Favne og var heelt
inde ved stolding ganske grundet.« Den her angivne Ulempe er imidlertid blevet
hævet ved et Havneanlæg, som paabegyndtes i Mai 1842 og blev færdigt 1843
med en Bekostning af 22—«23,00() Rd. Havnebassinet, der ved en gravet Canal
staaer i Forbindelse med Kolding-Fjord, er 90 Alen bredt i Vest og Øst og 125
Alen langt i Syd og Nord, med en Mole as 800 Alens Længde og 40 Alens
Brede; det ligger strax ost for Byen i den saakaldte Klostermai eller Nlostermade,
nord for Aaen, og er ved en ophøiet Chausfee, der er tilveiebragt deels ved Fle
fra den gamle aflagte Landevei, deels ved den af Canalen og Bassinet opgravede
Jord, sat i Forbindelse med den sydostlige Deel af Klostergaden· D. 24de Octbr.
1843 blev den nye Havn høitidelig aabnet, og den følgende Dag frydede man sig
ved Synet af 5 Skibe i samme. Ligesom tidligere Havnens Forfald stod i nøie
Forbindelse med Byens Tilbagegang, saaledes har det nye Havneanlæg i Forening
med Toldgrændsens Ophævelse betydelig bidraget til dens Opkomst i de senere Aar.
Jndbygger-Antallet iKolding, der ved Folketællingen 1801 kun beløb sig til imellem
lii og 17()0, og aldeles ikke var tiltaget sidensFolketeellingen 1769, har i dette Aar-
hundrede meer end fordobblet sig. ·

Lige til de sidste Aar har Kolding havt en lærd Skoleks Den blev stiftet af
Kong Christian lil. i den nærmeste Tid efter Neformationens Indførelse og har
efterhaanden havt 3 forskjellige Bygninger. Den ældste Skolebygning var opfort
af nysnævnte Konges Dronning Dorothea 155733 da den, efter at have lidt meget
ved de fjendtlige Jndfald i det 17de Aarhundrede, 1725 var i den Grad br,ostfældig,
at man ikke længere turde opholde sig i den, men Lærerne maatte undervise hjemme
i deres Boliger, blev den 1728 nedbrudt, og en ny opfort paa samme Sted, hvilken
blev indViet 173:3. Da man 1844 begyndte at iværksætte en Reform af det lærde
Skolevæsen ved en Udvidelse af sammes Underviisningsgjenstande og som en»Følge
deraf en Forsgelse af Skolernes Classetal, var Kolding lærde Skole en af de 3
Skoler her i Landet, hvor ifølge kgl. Nesol. af 9de Febr. 1»844 Begyndelsen stukde
gjøres i denne Retning, eftersom den paa Grund af sin Beliggenhed paa Grcendten
af Hertugdømmet Slesvig, som da kun havde tydske lærde Stoler, amaaes for at
være af Vigtighed for det danske Element i Mord-Slesvig; og den 1728 opførte
Skolebygning, som havde afgivet et høist indskrænket Loeale for Skolen allerede i
dennes ældre Tilstand, maatte nu nødvendigviis afløses af en ny, som efter den
gamle Skoles Nedbrydelse blev opfort deels paa den Plads, hvor hiin stod- deels
Paa en tilkjobt Grund, og indviet d. 23de Octer 184:’). Men saa Aar efter blev
Haderslev lærde Stole gjort til en danst Latinskole, og da Kolding lærde Skole
IlU anfaaes for overflødig, blev den nedlagt ved Udlobet af Skoleaaret t855—50
ifølge Lov af 10de April 1855. Den for 11 Aar siden opførte Skolebygning blev
overladt en istedetfor den nedlagte lærde Skole oprettet Realskole, nu udvidet til
en Skole for hele Veile Ami.

Før Armee-Reduetionen 1842 garnifonerede 2Escadroner afHo·lsteenskeLandse-
neer-Negiment i Kolding. .

’) Isr. C. F. Jngei«slev: Bidrag til Kolding lærdeSkoles Historie,Jndbvdelsksfkkifk tilNJUFVIelIeg
af Stolens nye Bygning d. Zitde Octbr. 1845· Ogsaa i Fyhns Efterretninger om Koliing nme
en udferlig Beskridelse as denne Skoles Historie S. 95—157.




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:10:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-5/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free