Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 5 - Loven i Norge om tvungen voldgift i arbeidskonflikter. Av Valentin Voss
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LOVEN I NORGE OM TVUNGEN VOLDGIFT I ARBEIDSKONFLIKTER 327
De norske arbeidere danner ut fra sin oprindelse og karakter
et ypperlig materiel for fagorganisationen. Denne har i Norge
altid staat den politiske arbeiderbevsegelse meget nser. Og det
tör vsere kjendt ogsaa i Sverige, ät det norske arbeiderparti i
Isengere tid har vseret revolutionsert indstillet. Erklseringen herom
blev avgit allerede i 1918, og aaret efter sluttet partiet sig til
den tredje kommunistiske internationale (raadssystemet og
proletariatets diktatur). Utviklingen förte senere med sig en
spraeng-ning av arbeiderpartiet; först gik det socialdemokratiske parti
ut i 1921, og i 1923 det kommunistiske parti, efteråt det norske
arbeiderparti i sidstnsevnte åar negtet ät fölge direktiverne fra
Moskva og dermed bröt förbindelsen med den tredje
internationale. Omsider er der iaar — 1927 — fundet grundlag for en
gjenforening av det norske arbeiderparti med det
socialdemokratiske parti. Resultatet er, ät Arbeiderpartiet, som i tal og
be-tydning er det kommunistiske parti overvseldende overlegent, for
tiden staar uten internationale politiske förbindelser, men dog
fremdeles opretholder sit program som et revolutionärt parti.
Indenfor fagorganisationen er forholdet det, ät Arbeidernes
Faglige Landsorganisation oprindelig stod tilsluttet
Amsterdam-internationalen, men senere meldte sig ut av denne paa grund
av Arbeiderpartiets orientering mot den tredje internationale,
uten dog selv nogensinde ät gaa ind i den röde faglige
internationale. Ogsaa Landsorganisationen staar saaledes for tiden
uten organisert international förbindelse, omend flere av dens
vigtigste förbund opretholder samarbeidet med Amsterdam, mot
hvilken Landsorganisationen selv tenderer mere og mere.
Det staar ikke til ät negte, ät den indflydelse som det
revo-lutionaert indstillede politiske arbeiderparti gjenem sin presse og
i sine foreninger har övet överfor industriarbeiderne, i stor mon
har bidraget til ät skape urolige forhold paa arbeidsmarkedet.
For et revolutionärt parti gjaelder det jo ät fremstille den
be-staaende samfundsordning som faldefaerdig og ikke vserdt ät
flikke paa. Det sorn skal til, er en »torpedo under arken». Og
fölgen herav for de .faglige-opgjor er igjen den, ät arbeiderne
meget ofte ikke vil böre paa arbeidsgivernes forsikringer om ät
en gjennemförelse av deres krav betyr industriens undergång.
De fsester ikke lit til motpartens paastande, og erklserer ret ofte,
ät hvis ikke industrien kan bsere disse utgifter, saa faar den
heller gaa tilgrunde, — der foreligger en slags dolus eventualis,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
