Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frølich, Lorens - Frölich - Frølich, Theodor Christian Brun - Frølund, Caspar Frederik Sophus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fulde Virkelighedspræg, men aldrig den
aandfulde Opfattelse af Situation ell. Typer; han
var en højt begavet digterisk Natur, hvis
Fantasi er lige saa uudtømmelig — i Henseende til
Opfindsomhed og Kompositionsevne staar vel
bl. danske Kunstnere ingen uden Thorvaldsen
og Marstrand som hans Ligemænd —, som
hans Sans for rytmisk Gruppering og nobel
Linieføring var ufejlbar. I det hele bevarede F.
til det sidste sine legemlige og end mere sine
sjælelige Kræfter, han var en Uges Tid før sin
Bortgang endnu i fuld Virksomhed og stod
bestandig forstaaende og interesseret over for alt,
hvad der rørte sig paa Aandslivets Omraader,
selv det nyeste og det, der skulde synes at staa
hans opr. Natur fjernest. Da han 1900 fyldte
80 Aar, hyldedes han paa forsk. Maader af
ældre og yngre Kunstnere og Kunstelskere,
varmest maaske af de unge, der greb Lejligheden
til at vise deres Beundring for »Vidunderoldingen«,
som fulgte deres Stræben med en
Ynglings Bevægelighed og med en Sympati, hvis
Styrke altid stod i Forhold ene til de Værdier,
det unge og ny repræsenterede.
1900 fuldendte F. en Altertavle, »Hyrdernes
Tilbedelse«, en af hans modneste og ædleste
Kompositioner, og skænkede den til Hellerup
Kirke. Omtr. samtidig gjorde han Tegningen til
den smukke Hejmdals-Figur og Ornamenterne
paa Carl Ploug’s Mindesten paa Kolding
Slotsbakke, 1907 den endnu langt betydeligere til
Skamlingsbankens Granittalerstol, hvorfra de to
imponerende Løver skuer frem, omgivne af en
Ornamentik, der ved sit fine og kloge Anlæg
og sin stilfulde Skønhed rager højt op i vor
Tids dekorative Kunst. Tallet paa hans
udmærkede Illustrationer o. a. Tegninger øgedes
stadig; nævnes kan saaledes først og fremmest
hans mangfoldige Tegninger til Karl Gjellerup’s
Overs. af »Eddasangene« (1895—96), dernæst de
11 Billeder til »Fem af Ovid’s Forvandlinger«,
»Den lille Hornblæser og Holger Danske«
(»Julealbum« 1898) og de »Julekort«, han indtil 1907
aarlig omsendte. Stærkest optoges han dog
indtil umiddelbart før sin Død af Arbejdet med de
store Kartoner til de Gobeliner, som udførtes
til Pryd for Kbhvn’s Raadhus; med Vævningen
førte han selv næsten daglig Tilsynet. Til Grund
for Kartonerne laa Tegninger fra hans yngre
Dage (Uffe, Hagbart og Signe, Rolfs Død o.
s. v.), men Kunstneren har i sin høje Alder
foretaget ikke faa delvis betydelige
Ændringer. Den mest gennemførte af hans
Originalraderinger, »De tre blinde Kvinder og Perseus«,
er signeret 1900. En af hans skønneste Suiter,
»Hero og Leandros«, er tegnet allerede 1860,
men blev først reproduceret og udgivet
(Foreningen »Fremtiden«) 1899 med Musaios’ Digt
i Oversættelse.
En prægtig udstyret »Fortegnelse over L. F.’s
Illustrationer, Raderinger m. m.« udgav Pietro
Krohn paa Kunstnerens 80-aarige Fødselsdag.
Samtidig kom et smukt Udvalg af hans
Tegninger til danske Heltesagn med Tekst af Axel
Olrik.
S. M.
Frölich [’frø.lek], Oscar, schweizisk
Fysiker og Elektrotekniker, f. 23. Novbr 1843 i
Bern, d. 6. Juli 1909 i Berlin. Efter at have
studeret her og i Königsberg blev F. Direktør
for Justerkammeret i Bern. Derfra gik han
over til Docentvirksomhed, men 1873 traadte
han ind i Firmaet Siemens & Halske i Berlin,
hvor han blev Overelektriker og Chef for
Laboratoriet; og siden den Tid har han væsentlig
givet sig af med Elektroteknik. F. har skrevet
»Handbuch der Elektricität und des
Magnetismus« for Teknikere (1878; 2. Udg. 1887) og »Die
dynamoelektrische Maschine« (1886). Desuden
Afh. over Jordvarmen, Verdensrummets Temp.,
Solvarmen, elektrisk Maaling, Instrumenter,
Dynamoens Teori o. l. Hans tidligere Arbejder
findes til Dels i »Wiedemann’s Annalen«, hans
senere i »Elektrotechnische Zeitschrift«,
saaledes hans Arbejder over Elektromagnetens
Teori i Aargangene 1893 og 1894.
K. S. K.
Frølich [’frø.lik], Theodor Christian
Brun, norsk Læge, f. i Kria 29. Septbr 1870,
Student 1888, cand. med. 1895. Efter at have
været Kandidat ved Rigshospitalet og studeret
Børnesygdomme i Udlandet 1898 var han 1899
—1902 Reservelæge ved Rigshospitalets
Børneafdeling. 1903 tog han Doktorgraden i Medicin
med en Afh. om, Diabetes mellitus i
Barnealderen. 1904—08 har han været Assistent ved
det hygiejniske Institut og i denne Tid
foretaget fl. Studierejser til Udlandet. Foruden den
ovenn. Afh. har han leveret en Række
videnskabelige Arbejder særlig over
Ernæringssygdomme hos Børn og om Chorea, kongenital
Nephrit, Pylorusstenose og infantil Scorbut, en
Sygdom, som han med offentlig Understøttelse
studerede i London 1907, og over hvilken han
tidligere havde foretaget eksperimentelle
Undersøgelser.
S. T.
Frølund, Caspar Frederik Sophus,
dansk Skolemand og Politiker, f. 20. Maj 1806
i Sorø, d. 6. Novbr 1882 i Kbhvn. F. tog
Skolelærereksamen 1827, gik derpaa den akademiske
Vej og blev 1836 cand. theol. Men Skolen
beholdt hans Interesse; han udgav fl. Skolebøger
og Haandbøger for Lærere, forberedte til
Skolelærereksamen, redigerede 1840—47
»Maanedsskrift og Repertorium for Almueskolelærere«,
deltog i det vaagnende Foreningsliv bl. Lærerne
og var i nogle Aar Formand for den 1841
oprettede »Alm. dansk Skolelærerforening«. Fra
1847 til sin Død var han Inspektør ved
Kommuneskolen paa Christianshavn. Endelig var
han en Aarrække Medlem af Kommissionen for
Skolelærereksamen. Et folkeligt Træk i hans
Karakter bragte ham til at arbejde for
Udbredelsen af Folkelæsning og til at slutte sig til
Bondevennernes Selskab, i hvis Bestyrelse han
i fl. Aar havde Sæde. Hari var Medlem af den
grundlovgivende Rigsdag og derefter
Rigsdagsmand til 1872: i Folketinget sad han 1849—58
og 1866—72, i Landstinget 1858—66, stadig som
Talsmand for Venstres Anskuelser, men uden
at indtage nogen fremskudt Plads i Partiet.
Han deltog i Oprettelsen af Oktoberforeningen;
men hans Navn som Politiker er især knyttet
til Omordningen af Læreruddannelsen. I sine
stadige og hensynsløse Angreb paa Statens
Seminarier mødtes han med den grundtvigske
Retning, hvis Anskuelser ellers stod ham fjernt,
og i Forening bevirkede de, at der ved L. af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
