Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frølund, Caspar Frederik Sophus - frønnet - Frøpeber - Frøperspektiv - Frøplante - Frøpræparation - Frœschwiller - Frøskole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
15. Febr 1857 oprettedes en særlig Eksamen for
Privatister, og at L. af 25. Juli 1867 anordnede
en fælles Eksamenskommission for alle, der
vilde være Lærere ell. Lærerinder. Denne
Ordning er blevet væsentlig ændret ved L. af 30.
Marts 1894.
(J. L.). Fr. Th.
frønnet kaldes Ved, naar det er saaledes
gennemtrængt af Snylte- ell. Raadsvampes
Mycelium, at det har faaet helt andre
Egenskaber end opr.; f. Ved har saaledes oftest
en egen Farve, forsk. efter Svampens Art, det er
blødt, let svampagtigt, kan ikke brænde med
Flamme, men ulmer og ryger stærkt;
Cellevæggene viser sig helt gennemhullede, idet
Mycelietraadene borer sig tværs igennem dem;
undertiden lyser f. Ved i Mørke. I de fleste
Tilfælde fremkaldes Frønnethed af Poresvampe
(Polyporus-Arter).
C. V. P.
Frøpeber (Batrachium Gray), fleraarige,
urteagtige Vandplanter af Ranunkelfamilien,
udbredte især i Europa, enkelte Arter ogsaa i
Asien og Nordamerika. Bladene varierer meget
hos denne Slægt; medens nogle Arter kun har
alm., paa Vandspejlet svømmende, oftest
nyredannede og lappede Blade, o. a. kun har
haarfint fligede Blade, har atter andre begge disse
Bladformer, saaledes at de øvre Blade, som er
svømmende, har den alm. Bladform, medens
de i Vandet nedsænkede, nedre Blade er opløste
i »gællelignende« fine Afsnit. Bladene er for
øvrigt spredte; de enkeltvis stillede Blomster
staar lige over for Bladene paa Stængelen.
Blomsten er lille, bestaar af 5 grønne
Bægerblade, 5 hvide Kronblade med gul Negl og en
nøgen Honninggrube ved Grunden af Kronbladets
Inderside; talrige Støvdragere og Frugtblade.
Frugten er en Flerfoldfrugt, Delfrugterne
Nødder. Disse Nødder er meget haarde; i
Danmarks arktiske Ler findes de ofte i stor
Mængde, ligesom i Tørven i danske Moser. I
alt kendes c. 20 Arter af denne Slægt, hvis
Systematik for øvrigt er vanskelig. I Danmark
findes 5 Arter, f. Eks. Vedbendbladet F.
(B. hederaceum Fr.) og Flydende F. (B.
fluitans Lam.). De vokser alle i Søer, Damme,
Vandløb, Mosehuller o. l. St., ofte i saa stor
Mængde, at Vandfladen i deres Blomstringstid
kan være ganske hvid. (Litt.: O. Gelert,
»Studier over Slægten Batrachium [»Botanisk
Tidsskrift«, 1894]).
A. M.
Frøperspektiv kaldes en perspektivisk
Gengivelse af et landskabeligt ell. figurligt Emne,
naar Betragterens Synspunkt lægges dybt under
Genstanden, saa at man ligesom Frøen maa se
nedefra opad (ital. di sotto in su) for at opfatte
Helheden. Berømte Eksempler paa F. er malede
af Mantegna, Melozzo og Gorreggio
(Domkirkekuppelen i Parma).
C. A. J.
Frøplante kaldes i Skovbruget en træagtig
Plante, naar den er fremgaaet af et Frø, i
Modsætning til de Planter, som fremgaar af
Stiklinger, Aflæggere, Rodskud og Stødskud. F.
vokser forholdsvis langsomt i Ungdommen, men
har til Gengæld en mere vedholdende Højde-
og Tykkelsevækst samt en højere Levealder
end de andre.
C. V. P.
Frøpræparation, en Behandling af Sædefrø,
der enten tilsigter at fremme dettes Spiring ell.
at desinficere det ved at dræbe vedhængende
Mikroorganismer (Svampesporer o. l.), der
ellers kunde foraarsage Sygdomme hos den
opvoksende Plante. Hvor man har det førstnævnte
Formaal for Øje, anvendes to væsentlig forsk.
Metoder, nemlig enten 1) Udblødning, der
bestaar i, at Frøet ligefrem lægges i Vand,
hvori det befinder sig fra faa Timer til flere
Døgn, og hvorved Frøskallen opblødes saa
meget, at den for Spiringen fornødne Mængde
Vand hurtigere optages efter Udsaaningen
(anvendes f. Eks. ofte ved Gulerod-, Sukkerroe-
og Runkelroefrø), ell. 2) mekanisk
Behandling. Denne Metode anvendes navnlig
ved saadanne Frøsorter, der indeholder større
ell. mindre Mængder »haarde Korn« (se
Frøundersøgelse) ɔ: saadanne Frø, der, skønt
sunde, ubeskadigede, i og for sig fuldstændig
spiredygtige, ligger forholdsvis længe hen, før
de spirer, p. Gr. a. særegne Bygningsforhold i
Frøskallen, der hemmer den for Spiringen
nødvendige Vandoptagelse mere ell. mindre.
Saadanne haarde Korn kan undertiden henligge fl.
Maaneder, endog hele Aar, før de spirer. De
forekommer hyppigst hos talrige Bælgplanter,
saasom Kløver, fleraarige Arter af Vikke,
Fladbælg, Astragel o. fl. Hos de dyrkede
Kløverarter findes hyppigst 10—20 % haarde Korn,
stundom mindre, men ikke sjælden langt over,
endog op til 50 %. Det er i øvrigt godtgjort,
at Procentmængden aftager med Frøets
voksende Alder. Hos de andre nævnte Planter
forekommer indtil over 90 % »haarde« Korn. Hos
de dyrkede Planter har de haarde Korn en
tvivlsom Værdi.
Ved en mekanisk Ridsning af en
Frøvare, der indeholder en forholdsvis stor
Procentmængde haarde Korn, kan man vel
ophæve denne »Haardhed«; der er konstrueret
forsk. Frøpræparatorer til dette Brug, bl. a. af
Prof., Dr. Hj. Nilsson i Svalöf. Da der
imidlertid ved denne Ridsning ofte slaas en Del
af de i Forvejen sunde, i Løbet af kort Tid
spiredygtige, Frø itu, er den af noget tvivlsom
Værdi, naar den ikke udføres varsomt. Den
bør i Alm. næppe bruges til Frøvarer, der
indeholder under 10 % »haarde« Korn.
Kællingetand, der ofte indeholder 30—50 % »haarde«
Korn, maa i Reglen ridses, og de omtr.
kuglerunde Frø taaler ogsaa Ridsningen godt. Hvor
Hovedformaalet med F. er at desinficere
(afsvampe) Frøet, anvendes de Metoder, der
kommer ind under Begrebet Bejdsning (se
Afsvampning).
K. D.-P.
Frœschwiller [frå∫vi’læ.r], Landsby i Elsass,
c. 1400 m VNV. f. Wörth paa Vejen fra denne
By til Reichshofen. Den ligger paa det højeste
Sted af et med Terrainfolder gennemskaaret
Terrain og er Knudepunkt for fl. Veje. I
Kampen 6. Aug. 1870 mellem 1. fr. Korps under
Mac Mahon og 3. tyske Armé under Kronprinsen
dannede F. en Slags Reduit for den fr.
Stilling. Først Kl. 5 Eftm. faldt F. efter en
fortvivlet Kamp, angrebet fra N. af Bayrerne,
fra Ø. af 5. tyske Korps og fra S. af 11. Korps
og til Dels Württembergerne.
B. P. B.
Frøskole, et nu forældet Udtryk for de
Planteskoler, i hvilke man frembragte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
