Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 104 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frølich, Lorens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

L. Frølich.

dernæst det nære Forhold, hvori han traadte til
den noget ældre Thorald Læssøe og til sin
Jævnaldrende, Lundbye; den første gav ham
gode Raad og styrkede hans Mod, naar han
mistvivlede om sin Fremtid; Lundbye støttede
ham ved sit Eksempel, naar de tegnede og malede
sammen. En tredie, der i ikke ringe Grad
paavirkede den begyndende Kunstner, var
Friherre von Rumohr, der ikke blot var en for
sin Tid fremragende Kunstkender, men ogsaa
en dygtig Tegner, og som opmuntrede ham til
flittigt Naturstudium samt til at øve sig i
Brugen af Pennen, et Redskab, som F. snart lærte
at omgaas med stor Færdighed.

Sine første Malerier — tre Smaabilleder med
Hunde og Geder og et noget større Arbejde,
»En Bonde, forfulgt af Ulve«, udstillede F. 1838;
sin Dygtighed som Dyretegner havde han
allerede tidligere (fra sit 17. Aar) lagt for Dagen
i nogle smaa raderede Blade, udmærkede ved
livfuld og naturtro Tegning og ved Lethed og
Elegance i Udførelsen. 1839 var han for første
Gang inde paa Behandlingen af nordiske
Sagnemner, idet han udstillede sit »Fridthiof og
Ingeborg som Børn«; Aaret efter kom
»Palnatoke skyder Kong Harald« samt »Svafurlame
og Dværgene«; samtidig udførte han en
Mængde Tegninger til nordiske Oldsagn. Vinteren
1840—41 tilbragte han i München, hvor han
studerede flittig dels efter den levende Model,
dels efter Antikken, malede derpaa Studier i
Tyrol og arbejdede fra 1842 under Bendemann
i Dresden, hvorfra han hjemsendte sin første
Suite Raderinger, Illustrationerne til
Oehlenschläger’s »De tvende Kirketaarne«, hvilke blev
udgivne af Kunstforeningen. Under et kort
Ophold i Hjemmet udførte han sammen med
Lundbye og Skovgaard de 12 anselige
Tegninger af Aserne, der blev autograferede og
offentliggjorte, samt Maleriet »Hjalmar og
Ørvarod«; saa drog han over Dresden til Rom og
opholdt sig der i 5 Aar. I Tiber-Staden
udførte han en Uendelighed af Pennetegninger og
Skitser, dog ogsaa enkelte større Malerier,
saaledes »En Skovguds Familie«, »En Faun i
Samtale med en Bakkantinde«, Alterbilledet »Jesu
Fristelse« og »Moses, der slaar Vand af
Klippen«, en af hans rigeste og anseligste
Kompositioner. 1851 rejste F. til Paris og blev Elev
af Couture, vel nærmest for under dennes
Vejledning at tilegne sig en mere fuldkommen
malerisk Teknik; dette lykkedes ham imidlertid
kun i meget begrænset Maal; til egl. Kolorist
udviklede han sig aldrig, lige saa lidt som til
Mesterskab i plastisk Modelering, i Redegørelse
for Planerne ell. i virkningsfuld Stofgengivelse.
Derimod var det utvivlsomt under Opholdet i
Paris, at han tilfulde uddannede sig som
Kompositør, tilegnede sig den næsten vidunderlige
Evne til at give sine Fantasibilleder anskuelig
Form, der stiller ham paa en saa
ejendommelig og fremragende Plads mellem Aarh.’s
Kunstnere. Det meste af Tiden 1851—54 tilbragte F.
i Paris; saa drog han til Flensborg for der til
Appellationsrettens Sal at male to meget store
Billeder, »Valdemar Sejr indstifter den jyske
Lov« og »Frederik den Fjerde modtager
Sønderjydernes Hyldning«. 1857—74 havde han
atter sit Hovedophold i Paris; saa drog han til
Fædrelandet, hvor han derefter var fast bosat;
1877 udnævntes han til Medlem af
Kunstakademiet.

I Paris malede F. kun lidt, men des mere
tegnede han; det er først og fremmest der,
han har udfoldet sin kolossale Virksomhed som
Raderer og Illustrator. 1863 erhvervede Kbhvn’s
Kunstforening hans skønne Raderinger til
Dagmarvisen; paa fr. Forlag udkom de store
Pragtværker med Raderingerne til »Amor og Psyche«
og til Fadervor. Den antikke Skønhedsverden
havde allerede tidlig vakt F.’s Begejstring, og
i Udlandets Kunstsamlinger var han modnet
til den inderligste Fortrolighed dermed; »Amor
og Psyche« staar som et af den nyere Kunsts
rigeste og fantasifuldeste Illustrationsværker,
lige udmærket ved Kompositionernes og de
enkelte Figurers ædle Skønhed og ved de rene
og ophøjede Følelser, hvormed Digtningen er
fortolket; her saavel som i »Fadervor« og sine
øvrige Suiter viser F. sig desuden som en
sjælden Mester i den ornamentale Kunst. To
Rækker Tegninger, der ligefrem kom
Fædrelandets Litt. til gode, udførte han i Paris, til
Fabricius’ Danmarkshistorie og til Andersen’s
Eventyr. Af større Arbejder fra samme Periode
kom kun to til Danmark, nemlig de betydelige
Kartoner »Klogskaben« og »Modet«, som han
udførte til Børssalen i Kbhvn; hvad han for
øvrigt frembragte, blev saa godt som
udelukkende til efter fremmed Tilskyndelse. Her maa
da først og fremmest nævnes den store
Samling af Børnebøger — mere end 80 i Tallet —,
der indlededes med La journée de mademoiselle
Lili. Overalt i Europas Lande skaffede disse
Bøger Kunstneren Anerkendelse som en i
sjælden Grad fintskuende og elskværdig Skildrer
af Børnenes Liv; en Del af dem udkom
efterhaanden med dansk Tekst.

Efter sin Hjemkomst til Danmark malede F.
1882 det store Loftsbillede til Frederiksborg,
»Gefion, der pløjer Sjælland løs fra Sverige«;
til Museet der udførte han Tapetfrisen »De
Danskes Vikingetog«. Af endnu større Bet. end
disse Arbejder blev hans store, desværre aldrig
afsluttede, Suite Raderinger til »Nordens
Guder«, udmærkede som Vidnesbyrd om
Mesterens rige Fantasi og kunstneriske Finfølelse.
Her som overalt viser F. sig som udpræget
Idealist. Hvad det i hans Værker først og
fremmest kommer an paa, er Udtrykket for det
aandelige Indhold; ofte savner man i dem det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>