- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave /
Bind III: Benzolderivater—Brides
(1915-1930)
Titel og indhold | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

SALMONSENS
KONVERSATIONS
LEKSIKON

Anden Udgave
redigeret
af
Chr. Blangstrup

Bind III: Benzolderivater - Brides

København
A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel
Trykt hos J. H. Schultz A/S
MCMXV

Förord till den digitala utgåvan

Det här är tredje bandet av tjugosex i andra utgåvan. Se vårt förord till Salmonsens konverssationsleksikon och andra utgåvan.

The above contents can be inspected in scanned images: smudstitel, titelside
Korrstapel / Proof bar for this volume

Indhold / Table of Contents


Titel og indhold - smudstitel, titelside
Accentbetegnelse og Lydskrift - iii, iv
Medarbejdere - v, vi
Forkortelser - 949, 950
Fortegnelse over Illustrationer - 951, 952
Rettelser og Trykfejl - 953
    

B


Benzolderivater - 1
Benzolin, se Amarin - 1
Benzon, Hovedgaard i Nørre Herred - 1, 2
Benzon, Alfred Nikolaj, dansk Apoteker (1823-1884) - 2
Benzon, Boje Peter Lorenz Alfred, dansk Apoteker og Fabrikejer, f. 1855 - 2
Benzon, Carl Otto Valdemar, dansk Forfatter, f. 1856 - 2
Benzon, Frederik Vilhelm Casper, dansk Adelsgenealog (1791-1832) - 2, 3
Benzon, Jacob, Statholder i Norge (1688-1775) - 3
Benzon, Niels (1609-1674) - 3
Benzon, Peter Eggert, dansk Præst og Forf., f. 1857 - 3
Benzonitril - 3
Benzopurpurin - 3
Benzosol - 3
Benzotriklorid - 3
Benzoyl - 3
Benzoyl-Amidoeddikesyre - 3
Benzoylglykokoll - 3
Benzyl - 3
Benzylalkohol - 3
Benzylbenzol - 3
Benzyliden - 3
Benzylklorid - 3
Benzylviolet - 3
benævnte Tal - 3
Beograd, se Belgrad - 3
Beotuk,Beothuk, uddød Indianerstamme - 3, 4
Béovulf (Bjovulf), Navnet paa en oldengelsk Sagnhelt og paa det oldengelske Digt - 4
Beplantning, se Plantning - 4
Béppo, Pseudonym for den sv. Digter G. L. Sommelius - 4
Bepur [eng.], se Baipur - 4
Berabra, arab. Folk, der bor S. f. Ægypten - 4, 5
Bérain, Jean, fr. Arkitekt og Ornamenttegner, (1637-1711) - 5
Berammelse - 5
Béranger, Pierre Jean de. fr. Digter, (1780-1857) - 5, 6
Benar , Landskab i Forindien - 6
Berat (Barat), By i det sydlige Albanien - 6
Béraud [berro], Jean, fr. Maler, f. 1849 i Petrograd - 6
Beraun, Flod i Böhmen, Moldaus største Biflod - 6
Beraunit, et Mineral - 6
Berber, By i eng.-ægypt. Sudan - 6
Berber, den store hamitiske Folkegruppe i Nordafrika - 6, 7
Bérbera, Hovedstad i britisk Somali-Protektorat i NØ.-Afrika - 7
Berber-Heste - 7
Berberidaceæ, se Berberisfamilien - 7
Berberiet - 7
Berberin - 7
Berberis L. Slægt af Berberisfamilien - 7
Berberisfamilien (Berberidaceæ) - 7, 8
Berberis-Græs-Rust, se Puccinia - 8
Bérberløve, se Løve - 8
Berbice, Grevskab i det britiske Guvernement Guyana - 8
Berbir, se Gradisca - 8
Berby, adelig Sædegaard i Norge - 8
berceau (fr.), Vugge; Buegang, m. v. - 8
Berceto, By i det nordlige Italien - 8
berceuse (fr.), Vuggevise, Gyngestol - 8
Berchem, befæstet Forstad til Antwerpen - 8
Berchem, Jacques,nederlandsk Kontrapunktiker fra 16. Aarh. - 8
Berchem, Nicolaes, holl. Maler og Raderer, (1620-1683) - 8
Berchet, Giovanni, ital. Digter (1783-1851) - 8, 9
Berchtesgaden - 9
Berchtold, Leopold, Greve, østerr.-ung. Diplomat, f. 1863 - 9
Berckheyde, Gerrit, holl. Maler, (1638-1698) - 9
Berckheyde, Job Adriaansz, holl. maler, (1630-1693) - 9, 10
Berck-sur-Mer , By i det fr. Dept Pas de Calais - 10
Bercy, tidligere en selvstændig Kommune SØ. f. Paris - 10
Berdan-Geværet, se Haandskydevaaben - 10
Berdera (Bardera), By i Østafrika - 10
Berditschev, By i Lille-Busland, Guv. Kijev - 10
Berdjansk, By i Sydrusland, Guv. Taurien - 10
Beredskab. Tropper, der tjener til Dækning for andre - 10
Bereg, Komitat i det nordøstlige Ungarn - 10
Beregszasz, se Bereg - 10
Berending brugtes for de første Foretagender, som en Angriber iværksatte over for en Fæstning - 10
Berendt, Carl Hermann, tysk Etnograf, (1817-1878) - 10
Berendt, Gottlieb, tysk Geolog, (1836- ) - 10, 11
Berendt, Nicolai, dansk Musiker, (1826-1889) - 11
Berengar, - 11
1) B. I, Konge af Italien - 11
2) B. II, - 11
Berengar fra Tours, middelalderlig Teolog (c. 1010-88) - 11
Berengaria - 11
Bérenger, Alphonse Marie, fr. Politiker (1785-1866) - 11, 12
Bérenger, René, fr. Politiker, (1830- ) - 12
Berenike, makedonisk Udtale af det græske Kvindenavn Fere-nike (»Sejrsbringerske«), - 12
efter rom. og senere gr. Udtale: Veronika - 12
1) B., Halvsøster til Ptolemais I - 12
2) B., Sønnedatter af B. 1), Datter af ovenn. Kong Magas - 12
3) B., Datter af Ptolemaios II og dennes første Dronning, Arsinoë - 12
4) B., eneste Datter af Ptolemaios Soter II - 12
5) B., Datter af Ptolemaios XIII, Neos Dionysos ell. Auletes - 12
6) B., gift med Mithridates den Store af Pontos, dræbt 72 - 12
7) B., Datter af Herodes den Store's Sønnesøn Agrippa I - 12
Berenike. Navn paa mindst otte Oldtidsbyer paa Kyster af Afrika og Asien - 12
Berenikes Hovedhaar (Coma Berenlces), et lidet Stjernebillede paa den nordlige Himmel - 12, 13
Berens, Johan Herman, Musiker, (1826-1880) - 13
Berenson, Bernhard, amer. Kunsthistoriker, (1865- ) - 13
Berent, Behrent, By i Preussen, Prov. Vestpreussen - 13
Bereny, se Wiehe - 13
Beresford, Charles William de la Poer, Lord, eng. Søofficer, (1846- ) - 13
Beresford, John Poo, Sir, eng. Admiral (1768-1844) - 13, 14
Beresford, William Carr, Viscount, eng. General, (1768-1854) - 14
Beresin, Ilja (Elias) Nikolajevitsch, russ. Orientalist, (1818-1896) - 14
Beresina, Flod i Guv. Minsk, en af de bet. Bifloder til Dnjepr - 14
Beresina-Kanalsystemet - 14, 15
Beresit, en aplitlignende Bjergart - 15
Beresna, By i Lille-Rusland, Guv. Tshernigov - 15
Beresov (Berezov), By i det vestlige Sibirien, Guv. Tobolsk - 15
Beresovit, et Mineral - 15
Beresovsk, Flække i det østlige Rusland, Guv. Perm i Ural - 15
berette, se Skriftemaal - 15
Berettini, P. da Cortona, se Cortona - 15
Berettyó, Biflod til Kørøs i Ungarn - 15
Berettyo-Ujfalu, By i det mellemste Ungarn, Komitatet Bihar - 15
Berg og Borg - 15
1) findes ofte i Personnavne hos den got. Folkestamme; det betyder »Hjælp« - 15
2) Som Efternavn udgaar Berg fra Stednavne Berg (= Bjerg) - 15
Berg, - 15
norsk Herred, - 15
1) Idde og Marker Fogderi, Smaalenenes Amt - 15
2) Senjen Fogderi, Tromsø Amt - 15
Berg (Ducatus Montensis), forhenv. tysk Hertugdømme, nu en Del af den preuss. Prov. Rheinland - 15, 16
Berg, Andreas, norsk Bankmand, (1861- ) - 16
Berg, Axel, dansk Arkitekt, (1856- ) - 16
Berg, Carl, dansk Filolog og Skolemand (1812-95) - 16
Berg, Carl Alfred, sv. Musiker, (1857- ) - 16
Berg, Christen, dansk Politiker, (1829-1891) - 16, 17, 18, 19
Berg, Claus, Billedskærer - 19
Berg, Fredrik Teodor, sv. Læge og Statistiker (1806-87) - 19
Berg, Fridtjuv, sv. Skolemand og Politiker, (1851- ) - 19, 20
Berg, Friedrich Wilhelm Rembert (Feodor Feodorovitsch), Greve, russ. Generalfeltmarskal, (1790-1874) - 20
Berg, Georg Vilhelm, sv. adm. Embedsmand, videnskabelig Forf., (1839- ) - 20
Berg, Gunnar, norsk Maler, (1863-1893) - 20
Berg, Gustaf Ruben Gustafsson (G:son), sv. Sprogmand og Litteraturhistoriker, (1876- ) - 20, 21
Berg, Harald, norsk Forretningsmand, (1823-1895) - 21
Berg, Jens Christian, norsk Retslærd og Historiker, (1775-1852) - 21
Berg, Josef Albert Soult, sv. Marinemaler, (1832- ) - 21
Berg, John, sv. Kirurg, (1851- ) - 21
Berg, Karl Heinrich Edmund, Friherre af, tysk Forstmand, (1800-1874) - 21
Berg, Lars, sv. Ingeniør og Politiker, (1838- ) - 21
Berg, Lorens, norsk Lokalhistoriker, (1862- ) - 21, 22
Berg, Magnus, norsk Billedskærer, (1666-1739) - 22
Berg, O. F., se Ebersberg, O. F. - 22
Berg, Rasmus, dansk industri- og haandværkerhistorisk Forf., (1865- ) - 22
Berg, Sigurd, dansk Politiker, (1868- ) - 22
Berga, By i det nordøstlige Spanien, Prov. Barcelona - 22
Bergaigne, Abel Henri Joseph, fr. Orientalist (1838-88) - 22, 23
Bergama, By i Lilleasien, tyrk Vilajet Smyrna - 23
Bergamasca (fr. bergamasque), en i 18. Aarh. populær ital. Dans og Dansemelodi - 23
Bergamasca, se Bergamo - 23
Bergamasker-Alperne, Alpi Bergamache, Parti af Alperne i Norditalien - 23
Bergamaskit, se Hornblendegruppen - 23
Bergames, Tapeter, der opr. vævedes i Bergamo - 23
Bergamo, Prov. i Norditalien, ligger i Lombardiet - 23
Bergamotolie er en æterisk Olie, som indeholdes i Frugtskallen af Citrus Bergamia Risso - 23
Bergamotte, se Citrus og Pæretræ - 23
Bergara, se Vergara - 23
Bergasse, Nicolas, fr. Politiker og Skribent (1750-1832) - 23
Bergbom, Kaarlo Juhani, finsk Teaterdirektør, (1843-1906) - 23, 24
Berge, Abraham Teodor, norsk Politiker, (1851- ) - 24
Berge, Rikard, norsk Forf., (1881- ) - 24
Bergedorf, et hamburgsk Amt - 24
Bergell, Val Bregaglia, den for sin Skønhed bekendte Alpedal - 24
Bergelmer, Jætte - 24
Bergen (oldn. Bjergvin o: Bjerggræsgang, i lat. Diplomer Bergae), Norges næststørste By - 24, Bergen, (blank), 25, 26
Bergen, By i Belgien, se Mons - 26
Bergen, Landsby i den nederlandske Prov. Nordholland - 26
Bergen, By i den preussiske Prov. Pommern, Hovedpladsen paa Øen Rügen - 26
Bergen, Dirk van, holl. Dyre-og Landskabsmaler, (1645- e. 1690) - 26
Bergendal, David, sv. Zoolog, (1855-1908) - 26, 27
Bergenhus Amt, Nordre - 27
Bergenhus Amt, Søndre - 27, 28, 29
Bergensbanen - 29
Bergenia Mönch, Slægt af Stenbrækfam., Stauder - 29
Bergen op Zoom , By i den holl. Prov. Nordbrabant - 29
Bergensbanen, Jernbanen mellem Bergen og Kria - 29
Bergens Fundats, en kronologisk Oversigt over Bergens Historie fra de ældste Tider - 29
Bergensjolle, spidsgattet, klinkbygget, aaben Baad - 29
Bergens Kalvskind (Björgynjar Kálfskinn), Fortegnelse over Kirkernes Godser og Indtægter - 29, 30
Bergens Kapitelsbog, se Absalon Pederssøn - 30
Bergens Museum - 30
Bergens Rimkrønike - 30
Bergen Stift - 30
Berger, Alfred von, tysk Videnskabsmand og Dramaturg, (1853- ) - 30
Berger, Christian Johann, Læge, (1724-1789) - 30
Berger, Henning, sv. Forf., (1872- ) - 30, 31
Berger, Johan Kristian, sv. Maler, (1803-1871) - 31
Berger, Johann Just von, Læge, (1723-1791) - 31
Berger, Johann Nepomuk, østerrigsk Statsmand (1816-70) - 31
Berger, Ludwig, tysk Musiker (1777-1839) - 31
Berger, Ossian, sv. Jurist, (1849-1914) - 31
Berger, Philippe, (1846-1912) - 31
Berger, Samuel, fr. Præst og Sekretær ved det protestantiske Fakultet i Paris, (1843-1909) - 31
Berger, Wilhelm, tysk Komponist, (1861-1911) - 31
Bergerac, By i det fr. Dept Dordogne - 31, 32
Bergerac, Savinien Cyrano de, fr. Forf. (1619-55) - 32
Bergerat, Auguste Emile, fr, Forf., (1845- ) - 32
bergére (fr.), Hyrdinde; magelig polstret Lænestol, kvindelig Hovedpynt - 32
Bergfalk, Pehr Erik, sv. Retslærd og Nationaløkonom, (1798-1890) - 32
Bergfisk, se Klipfisk - 32
Bergflette, se Hedera - 32
Bergfrue, se Saxifraga - 32
Berggreen, Andreas Peter, dansk Komponist og Musikforfatter, (1801-1880) - 32, 33
Berggren, Sven, sv. Botaniker, (1837- ) - 33
Berggylte, se Læbefisk - 33
Bergh, norsk Familie, der nedstammer fra Biskop i Oslo, Frans Berg (d. 1591) - 33
1) Johannes B., Jurist, (1837-1906) - 33, 34
2) (Haakon) Ludvig B., Teaterchef, (1865- ) - 34
3) Johannes B., Jurist, (1868- ) - 34
Bergh, Christopher Anker, norsk Jurist og Politiker (1764-1825) - 34
Bergh, Johan Edvard, sv. Landskabsmaler, (1828-1880) - 34
Bergh, Ludvig Sophus Rudolph, dansk Læge og Zoolog, (1824-1909) - 34, 35
Bergh, Budolph Sofus, dansk Zoolog, (1859- ) - 35
Bergh, Severin, sv. Historiker, (1858- ) - 35
Bergh, Sven Richard, sv. Maler, (1858- ) - 35
Berghaus, - 35
1) Heinrich, tysk Geograf og Kartograf (1797-1884) - 35, 36
2) Hermann, tysk Kartograf, (1828-90) - 36
Berghem, N. P., se Berchem - 36
Bergianska trädgården, se Bergielund - 36
Bergielund eller Bergianska trädgården ved Sthlm - 36
Bergineraa (Søv.) (Bagineraa), underste Raa paa den agterste Mast - 36
Bergisch-Gladbach, se Gladbach - 36
Bergius, Andreas, svenskfødt Maler (1718-93) - 36
Bergius, Peter Jonas, sv. Botaniker, (1730-1790) - 36
Bergk, Theodor (1812-81), tysk Filolog - 36
Bergknap, se Sedum - 36
Bergkvara, i Kronobergs Amt, Småland - 36
Berglind, Jeanette Apollonia, sv. Døvstummelærerinde, (1816-1903) - 36
Bergljot, den norske Regent Haakon Ladejarls Datter - 36, 37
Berglund, Alfred, norsk Søofficer, (1862- ) - 37
Bergman, Anton, flamsk Forf., (1835-1874) - 37
Bergman, Hjalmar, sv. Forf., (1883- ) - 37
Bergman, Johan, sv. Arkæolog og Afholdssagsleder, (1864- ) - 37
Bergman, Torbern Olof, sv. Kemiker (1735-84) - 37
Bergmann, Ernst von, tysk Kirurg, (1836-1907) - 37
Bergmann, Ernst, Ritter v., tysk-østerr. Ægyptolog og Oldgransker, (1844-1892) - 37, 38
Bergmann, J. S., se Knudsen, J. S. - 38
Bergmannit, se Zeolitter - 38
Bergnehr, V. L. T., se Gerlach - 38
Berg-op-Zoom, se Dyffel - 38
Bergsildre, se Saxifraga - 38
Bergslagen, den østlige Del af det sv. Landskab Värmland - 38
Bergslagernes Jernbane, fra Göteborg til Falun over Kil - 38
Bergslien, Brynjulf Larsen, norsk Billedhugger, (1830-1898) - 38
Bergslien, Knud Larsen, norsk Maler, (1827-1908) - 38
Bergson, Henri, fr. Filosof, (1859- ) - 38, 39
Bergstedt, Karl Fredrik, sv. Sprogforsker og Politiker (1817-1903) - 39
Bergstrand, Karl Erik, sv. Kemiker og Geolog (1830-1914) - 39
Bergstrand, Karl Östen Emanuel, sv. Astronom, (1873- ) - 39
Bergstrand, Vilhelm Alexander, sv. Publicist (1850-91) - 39
Bergström, David, sv. Politiker, (1858- ) - 39
Bergstrøm, Hjalmar, dansk Forf., (1868-1914) - 39, 40
Bergström, Per Axel, sv. Jurist og Politiker (1823-93) - 40
Bergsøe, Adolf Frederik, dansk Statistiker, (1806-1854) - 40
Bergsøe, Jørgen Vilhelm, dansk Forf., (1835-1911) - 40, 41
Bergþrórshvoll, Gaard i Egnen Landeyjar i Rangárvallasyssel paa Island - 41
Bergues, Ry og Fæstning af anden Klasse i det franske Dept. Nord - 41
Bergumer Hav, fiskerig Sø i den holl. Prov. Friesland - 41
Bergwitz, Johan Kielland, norsk Publicist, (1874- ) - 41
Bergün (rætoromansk Bergoign, Bravuogn), Albulas øverste Dalstrøg, en romantisk Alpeegn i Graubünden - 41
Berhampur, se Rarhampur - 41
Beri-beri, en i visse tropiske og subtropiske Egne forekommende Sygdom - 41, 42
Bericiske Høje, Monti Beríci, en lille Bjerggruppe i Norditalien, Prov. Vicenza - 42
Berider, en Mand, der er særlig uddannet til at tilride Heste og give Rideundervisning - 42
Berigelsesforbrydelser - 42
Berigelseshensigt, se Berigelsesforbrydelser - 42
Berigelseskrav er Krav, der støttes paa den i rom., tysk og fr. Ret anerkendte saakaldte »Berigelsesgrundsætning« - 42
Berilltryk, se Farveri - 43
Bering, Jens Andersen, dansk Lærer, (1812-1872) - 43
Bering, Vitus, dansk Digter og Historieskriver (1617-75) - 43
Bering, Vitus Jonassen, Søfarer, (1681-1741) - 43
Beringshavet, Bugt af det stille Ocean - 43
Beringshav-Spørgsmaalet - 44
Beringskjold, Magnus, dansk Godsejer, bekendt politisk Rænkesmed, (1721-1804) - 44
Beringsstrædet, Sund, som skiller Asien fra Amerika og forbinder Beringshavet med Ishavet, - 44
Beringsøen, den vestligste af Kommandorskij Øerne i Beringshavet - 44
Bériot, Charles Auguste de, belgisk Violinvirtuos, (1802-1870) - 44, 45
Berislav ell. Borislav, By i det sydlige Rusland, Guvernement Cherson - 45
Berja, By i det sydlige Spanien, Prov. Almeria - 45
Berka, By og Badested i det tyske Storhertugdømme Sachsen-Weimar - 45
Berkan, Perkan, et meget tæt vævet, uldent Stof, der undertiden anvendes til Præstekjoler - 45
Berkefeldfilter, se Bakteriefilter - 45
Berkeley, By i det sydvestlige England, Gloucestershire, - 45
Berkeley, se Oakland - 45
Berkeley, E., se Craven, E. B. - 45
Berkeley, Francis Henry, eng. Politiker(1794-1870) - 45
Berkeley, George, eng. Filosof og Teolog, (1684-1753) - 45, 46
Berkeley, Maurice Frederick, Lord Fitzhardinge (1788-1867), eng. Admiral - 46
Berkhampstead, By i England, Hertfordshire - 46
Berkheyden, G. og H., d. s. s. Berckheyde - 46, 47
Berkley, By i U. S. A., Stat Virginia - 47
Berkovica, By i Bulgarien - 47
Berkowitz ell. Berkowetz, russ Handelsvægt = 10 Pud = 400 russ. Pund = 163,805 kg. - 47
Berks, se Berkshire - 47
Berkshire (fork. Berks), Grevskab i det sydlige England - 47
Berkshire-Svin, se Svineracer - 47
Berlad, Birlad, rumænsk Bârladu ell. Berladu, Oldtidens Palloda, By i Rumænien, Landskabet Moldau - 47
Berleburgerbibel, en i Berleburg 1726-42 i 8 Foliobind trykt Bibeloversættelse - 47
Berlenga-Øerne, se Peniche - 47
Berlepsch, Hans Hermann von, tysk Minister, (1843- ) - 47
Berlepsch' Redekasser, se Redekasser - 47
Berlepsch-Valendas, Hans Eduard v., schweizisk Maler, (1849- ) - 47
Berlevaag, et af Østfinmarkens vigtigste Fiskevær - 47
Berlichingen, Götz (Gottfried) von, kaldet: »mit der eisernen Hand«, navnkundig Ridder, (1480-1562) - 47, 48
Berlin (hermed et Kort), Kongeriget Preussens og Kejserdømmet Tysklands Hovedstad - 48, Berlin, (blank), 49, 50, 51, 52, 53, 54
Berlin, - 54
1) By i U. S. A., Stat New Hampshire - 54
2) By i U. S. A., Stat Wisconsin - 54
3) By i Dominion of Canada, Prov. Ontario - 54
Berlin, Knud Kugleberg, dansk Retslærd, (1864- ) - 54, 55
Berlin, Nils Johan, svensk Kemiker og Naturforsker (1812-91) - 55
Berlinchen, By i preussisk Prov. Brandenburg - 55
Berline, lukket Vogn fra Slutningen af 17. og Beg. af 18. Aarh. - 55
Berlinerblaat, forsk. blaa Farvestoffer - 55
Berliner Börsen Courier, tysk frisindet Blad, stiftet 1867 - 55
Berliner Börsen Zeitung, et 1855 startet Blad af national-liberal Farve - 55
Berlinergrønt er et Farvestof - 55, 56
Berliner Lokalanzeiger, et 1883 grundlagt tysk Blad - 56
Berlinerrødt er en af Rødtræ og Alun i fl. Nuancer fremstillet rød Farvelak - 56
Berliner Tageblatt, et 1872 grundet berlinsk Dagblad af tysk-frisindet Retning - 56
Berliner Weissbier, se Øl - 56
Berling, Johan Carl Ernst, dansk Bladudgiver og Hofembedsmand, (1812-1871) - 56
Berlingske Tidende - 56, 57
Berlinit, et vandholdigt Lerjordfosfat - 57
Berlin-Kongressen - 57, 58
Berlioz, Hector, fr. Komponist, (1803-1869) - 58, 59
Berlitz school, en Metode for Undervisning i fremmede Sprog - 59
Berlok (af fr. breloque), Nipsgenstand af Metal, Elfenben, Porcelæn e. l.; - 59
Bermeo, By i Nordspanien, Prov. Biscaya - 59
Bermejo, se Rio Bermejo - 59
Bermondsey, sydøstlig Staddel af London - 59
Bermudasbaad, lille, spejlgattet, klinkbygget, aaben ell. halvdæks Sejlbaad - 59
Bermuda-Øerne, en lille isoleret Gruppe af lave oceaniske Koraløer - 59, 60
Bermudez, forhenværende Stat i den sydamer. Republik Venezuela - 60
Bern, Kanton i Schweiz - 60, 61, 62, 63
Bern, gammelt Navn for Verona - 63
Bernabei, Giuseppe Ercole, ital. Komponist, (c. 1620-1687) - 63
Bernacchi, Antonio, ital. Kastrat-Sanger (1690-1756) - 63, 64
Bernadotte, se Karl XIV Johan - 64
Bernadotte,Oscar Carl August, sv. Prins, (1859- ) - 64
Bernalda, By i Syditalien, Prov. Potenza - 64
Bernard, d. s. s. Bernhard (fra Clairvaux) - 64
Bernard, Aristide Martin, fr. Revolutionsmand (1808-83) - 64
Bernard, Charles de, egl. Ch. B. du Grail de la Villette, fr. Forf., (1805-1850) - 64
Bernard, Claude, fr. Fysiolog, (1813-1878) - 64, 65
Bernard, Pierre Joseph, kaldet Gentil-B., fr. Digter (1708-75) - 65
Bernard, Rosine, se Bernhardt, Sarah - 65
Bernard, Thalès, fr. Digter, (1821-1873) - 65
Bernard, Tristan, fr. Forf., (1866- ) - 65, 66
Bernardakis, Demetrios, nygr. Digter og Filolog, (1834- ) - 66
Bernardes, Diogo, portug. Digter, (1530-1605) - 66
Bernardi, Bartolomeo, da. Hofmusiker under Frederik IV - 66
Bernardin de St Pierre, se St Pierre - 66
Bernardino, San, ell. Sankt Bernhardin, et Bjergpas (2063 m) i Graubündner Alperne - 66
Bernatzik, Wilhelm, østerrigsk Maler, (1853-1906) - 66
Bernau, By i preussisk Provins Brandenburg - 66
Bernauer, Agnes, en Borgerpige, som Hertug Albrecht III af Bayern hemmeligt ægtede 1432 - 66
Bernay (det gl. Bernacum), By i det nordvestlige Frankrig (Normandiet), Dept. Euro - 66
Bernays, Jakob, tysk Filolog, (1824-1881) - 66
Bernburg, By i Hertugdømmet Anhalt - 66, 67
Berne-Bellecourt, Étienne Prosper, fr. Maler, (1838- ) - 67
Berner, dansk Adelsslægt - 67
Berner, norsk Familie - 67
1) Hagbard Emanuel B., norsk Politiker og Journalist, (1839- ) - 67, 68
2) Carl Christian, norsk Politiker, (1841- ) - 68
3) Axel Olaf B., Agronom, (1843-1906) - 68
4) Søren Hjalmar Normann B., Læge, (1850- ) - 68
5) Jørgen Haslef B., Arkitekt, (1873- ) - 68, 69
6) Ole B., Prosektor, Læge, (1874- ) - 69
7) Carl B., Arkitekt, (1877- ) - 69
Berner, Albert Friedrich, tysk Strafferetslærer, (1818-1907) - 69
Berner, Freund Jacob Gottlob, dansk Teaterintendant, (1823-1914) - 69
Berner-Alperne, se Alperne - 69
Berner-Klause, se Veroneser Pas - 69
Bernerkonventionen, se Forfatterret - 69
Bernerkvæg, se Kvægracer - 69
Berner Oberland, se Alperne og Bern - 69
Berners, John Bourchier, Lord, eng. Baron (c. 1464-1532) - 69
Bernhard, Hertug af Sachsen-Weimar, navnkundig Hærfører under Trediveaarskrigen, (1604-1639) - 69, 70
Bernhard, Konge af Italien - 70
Bernhard, den Hellige fra Clairvaux (1091-1153) - 70, 71
Bernhard, Carl, Pseudonym for Forf. A. de Saint-Aubain - 71
Bernhard, Karl, Hertug af Sachsen-Weimar (1792-1862) - 71
Bernhard II, Erich Freund, Hertug af Sachsen-Meiningen (1800-82) - 71
Bernhard, Ludwig, tysk Socialøkonom, (1875- ) - 71
Bernhardi, Friedrich von, tysk Militærforfatter, (1849- ) - 71
Bernhardi, Theodor von, tysk Diplomat og Historiker, (1802-1887) - 71, 72
Bernhardiner og Bernhardinerinder, se Cistercienser - 72
Bernhardin fra Siena, den Hellige, (1380-1444) - 72
Bernhardin, Skt, se Bernardino - 72
Bernhard, Skt, se Sankt Bernhard - 72
Bernhardt, Sarah (egl. Rosine Bernard), fr. Skuespillerinde, (1844- ) - 72
Bernheim, Ernst, tysk Historiker, (1850- ) - 72, 73
Bernhoft, Herman Anker, dansk Diplomat, (1869- ) - 73
Berni, Francesco, ital. Digter, (c. 1497-1535) - 73
Bernina-Alperne, gletscherdækket Bjerggruppe i de rhätiske Alper (se Alperne) - 73
Bernina-Pas, se Bernina-Alperne - 73
Bernini, Cavaliere Giovanni Lorenzo, ital. Billedhugger, Arkitekt og Maler, (1598-1680) - 73, 74
Bernis, François Joachim de Pierres, Comte de Lyon og Cardinal de, fr. Statsmand og Digter (1715-94) - 74
Bernoulli, Navn paa en Slægt i Basel - 74
1) Jakob B., Matematiker (1654-1705), - 74, 75
2) Johan B., Matematiker (1667-1748) - 75
3) Daniel B., Matematiker, Fysiker, Mediciner og Botaniker (1700-82) - 75
4) Johan B., Søn af ovenn. Johan B. (1744-1807 - 75
5) Nikolaus B., (1687-1769) - 75
6) Nikolaus B., Matematiker, (1695-1726) - 75
Bernstadt, - 75
1) gl By i preussisk Prov. Schlesien - 75
2) lille By i Kongeriget Sachsen - 75
Bernstein, Aaron, tysk Journalist og Forfatter, (1812-84) - 75
Bernstein, Eduard, tysk Socialpolitiker, (1850- ) - 75, 76
Bernstein, Georg Heinrich, tysk Orientalist (1787-1860) - 76
Bernstein, Henry, fr. dram. Forf., (1875- ) - 76
Bernsten, se Rav - 76
Bernstorff, Slot paa Sjælland, Gjentofte Sogn - 76, 77
Bernstorff, Albrecht, Greve, preussisk Diplomat (1809-73) - 77
Bernstorff, Andreas, dansk Militær(1811-1864) - 77
Bernstorff, Andreas Peter, Greve, dansk Statsminister, (1735-1797) - 77, 78, 79
Bernstorff, Christian Günther, Greve, dansk, senere preussisk Statsminister - 79
Bernstorff, Joachim Frederik, Greve, dansk Statsmand, (1771-1835) - 79
Bernstorff, Johan Hartvig Ernst, Greve, dansk Statsminister, (1712-1772) - 79, 80, 81
Bernström, John Petter Fredrik, sv. Industridrivende, (1848- ) - 81, 82
Bernt, tysk Mandsnavn, opstaaet af Bernhard - 82
Berntsen, Arent, med Tilnavnet Bergen, (1610-1680) - 82
Berntsen, Klaus, dansk Politiker, (1844- ) - 82
Bernuth, Julius von, tysk Musiker (1830-1902) - 82
Bernward, Biskop i Hildesheim, ( -1022) - 82
Beroidea, se Ribbegopler - 82
beroligende Midler, Lægemidler, der kan nedsætte Nervesystemets sygelig forøgede Følsomhed - 82
Berosos, bab. Historieskriver - 82, 83
Berquin, Arnaud, fr. Forf., med Tilnavnet »Børnevennen« (1749-91) - 83
Berre, Étang de, fiskerig Strandsø i det fr. Dept Bouches-du-Rhone - 83
Berrettini, P. da Cortona, se Cortona - 83
Berri, se Berry - 83
Berridsgaard, Hovedgaard i Musse Herred, NØ. f. Sakskjøbing - 83
Berruguete, Alonso, sp. Billedhugger, Maler, Arkitekt (c. 1486-1561) - 83
Berrum, Hans Jakob Larsen, norsk Postmand, (1854-1914) - 83
Berry (Berri), tidligere Prov. og Hertugdømme, senere Guv. i det indre Frankrig - 83
Berry, Charles Ferdinand, Hertug af, Karl X's anden Søn, (1778-1820) - 83, 84
Berryer, Pierre Ant., fr. Politiker og Sagfører, (1790-1868) - 84, 85
Berrykanalen (Canal du B.), aabnet 1841, udgaar fra Loires Sidekanal - 85
Bersaba, d. s. s. Beerschaba - 85
Bersaglieri kaldes det lette ital. Fodfolk - 85
Berse (Besse), nordisk Mandsnavn; opr. Dagligform af Navne paa -bjørn - 85
Berserkjahraun, en Lavastrækning paa den nordlige Side af Snæfellsnes i Island - 85
Bersézio, Vittorio, ital. Digter, (1830-1900) - 85
Bersier, Eugène Arthur François, fransk-reformert Præst og Forf. (1831-89) - 85
Bersodde, se Fredericia - 85
Bersot, Ernest, fr. Filosof og Forf., (1816-1880) - 85, 86
Bersærk kaldtes i den nordiske Oldtid en Kæmpe, som kunde faa et eget Raseri - 86
Bersærkergang - 86
Bert, Paul, f r. Fysiolog og Politiker, (1833-1886 - 86
Bertall, Pseudonym for Charles Albert d 'Arnoux, fr. Tegner, (1820-1883) - 86
Bertani, Agostino , ital. Politiker (1812-86) - 86
Berteaux, Maurice, fr. Krigsminister, (1852-1911) - 86
Bertel, dansk Mandsnavn, indvandret fra Tysk (opr. Bertold) - 86
Berteljern ell. Bertlejern, se Børtlejern - 86, 87
Bertelsen, Iver, dansk Teolog (c. 1530-83) - 87
Berteroa, se Kløvplade - 87
Berthe (fr.) ell. Bertha, lægget ell. rynket Besætning - 87
Berthe, f r. Dronning, gift med Pipin den Lille og Moder til Karl den Store - 87
Berthelot, Pierre Eugène Marcelin, fr. Kemiker, (1827-1907) - 87, 88
Berthelsdorf, lille By i den sachsiske Kreds Bautzen - 88
Berthelsen, Berthel Palle, dansk Officer, (1857- ) - 88
Bertheroy, Jean, fr. Forfatterinde, hvis virkelige Navn er Berthe Corinne Le Barillier, (1868) - 88
Berthet, Élie, fr. Romanforf., (1815-1891) - 88
Berthier, Louis Alexandre, fr. Marskal og Fyrste (1753-1815) - 88, 89
Berthierin, en Jernmalm, beslægtet med Thuringit - 89
Berthierit (Jernantimonglans), et Mineral - 89
Berthold, se Karmelitter - 89
Berthold fra Regensburg, »den tyske Middelalders Chrysostomus« (c. 1220-72) - 89
Berthollet, Claude Louis, fr. Kemiker, (1748-1822) - 89
Bertholletia Humb. et Bpl., Slægt af Myrtefamilien - 89
Berthollet's Knaldsølv, se Sølvilte - 89
Berthoud, se Burgdorf - 89
Berti, Domenico, ital. Forf., (1820-1897) - 89, 90
Bertillon, Alphonse, fr. Antropolog, (1853-1914) - 90
Bertillon, Jacques, fr. Statistiker, (1851- ) - 90
Bertillon , Louis Adolphe, fr. Statistiker og Demograf (1821-83) - 90
Bertin, Antoine, Chevalier de, fr. Digter (1752-90) - 90
Bertin, - 90
1) Louis François, fr. Bladudgiver (1766-1841) - 90
2) Armand B. (1801-54) - 90
Bertin, Nicolas, fr. Maler (1667-1736) - 90
Bertin de Vaux, Pierre Louis, fr. Politiker (1771-1841) - 90, 91
Bertingsborg, se Birtingsborg - 91
Bertini, Giuseppe, ital. Maler, (1825-1898) - 91
Bertini, Henri, fr. Musiker (1798-1876) - 91
Bertinot, Gustave Nicolas, fr. Kobberstikker, (1822-1888) - 91
Bertling, se Børtling - 91
Bertola, Aurelio de' Giorgi, ital. Digter (1753-98) - 91
Bertoldi, Giuseppe, ital. Digter, (1821-1904) - 91
Bertoldo di Giovanni, florentinsk Bronzearbejder, (c. 1420-1491) - 91
Bertole-Viale, Ettore, ital. General (1827-92) - 91
Bertoloni, Antonio, ital. Botaniker, (1775-1869) - 91
Berton, fr. Musikerfamilie. Pierre Montan B. (1727-80) - 91, 92
Berton, Charles Francisque, fr. Skuespiller, (1820-1874) - 92
Bertouch, von, Slægt der angives at være Uradel fra Brabant - 92
Bertram, Theodor, tysk Operasanger, (1869-1907) - 92
Bertramsrødder, se Anacyclus - 92
Bertrand, Alexandre, fr. Oldgransker, (1820-1902) - 92
Bertrand, Henri Gration, fr. General, (1775-1844) - 92, 93
Bertrand, Jean Baptiste, fr. Maler, (1823-1887) - 93
Bertrand, Joseph Louis François, fr. Matematiker, (1822-1900) - 93
Bertrand, Louis, fr. Forf., (1866- ) - 93
Bertrandit, et Mineral - 93
Berufjørdur, en 22 km lang Fjord i det østlige Island - 93
Berusede. Ang. B.'s Evne til at forpligte sig ved Retshandler - 93
berusende Middel er et saadant, som hensætter den, der tager det, i en Rus - 93, 94
Berut, se Beirut - 94
Bervic, Charles Clément, fr. Kobberstikker (1756-1822) - 94
Berwald, Franz Adolf, sv. Komponist (1796-1868) - 94
Berwald, Johan Frederik, sv. Musiker, (1787-1861) - 94
Berwick, Shire i det sydøstlige Skotland - 94, 95
Berwick, By i U. S. A., Stat Pennsylvania - 95
Berwick, James Fitzjames, Hertug af, fr. Marskal (1670-1734) - 95
Berwick-upon-Tweed, Havnestad i det eng. Shire Northumberland - 95
Berwin, Adolf, tysk Musikforf., (1847-1900) - 95
Berwolde (Beerwolde), se Bärwalde - 95
Berycidæ, en mindre F am. af aborrelignende Pigfinnefisk - 95
Berygtethed. Herved forstaas i alm. jur. Forstand - 95
Beryl (se farvetrykt Tavle »Ædelsten« Fig. 6 og 7), et Mineral - 95
Beryl. 1) Smaragd - 95, 96
Beryl. 2) Ædel B. - 96
Beryl. 3) Alm. B. - 96
Beryllium, Be , et Grundstof, der henregnes til Magniumgruppens Metaller - 96
Beryllonit, et Mineral - 96
Beryllus, Biskop i Bostra i Arabien i 3. Aarh. - 96
Berytos, se Beirut - 96
Berzava, Flod i Ungarn - 96
Berzelianit (Selenkobber), Mineral - 96
Berzeliit, et Mineral - 96
Berzelius, Jöns Jakob, sv. Kemiker, (1779-1848) - 96, 97
Berzeliuslampen er en Spirituslampe med dobbelt Lufttræk (Argandbrænder) - 97
Beröa. 1) By i Makedonien i Landskabet Ematia ved Bjerget Bermios' Fod - 97
Beröa. 2) Det gr. Navn for en By i Syrien, det nuv. Aleppo - 97
Berøring ell. Røring (mat.) mellem to Kurver i et Punkt - 97
Berøringselektricitet, se Elektricitet - 97
Bes, Noden h fordybet med *bb*, enharmonisk lig med a - 97
Bes (ell. Besas?), ægyptisk Gud - 97, 98
besaaet ell. bestrøet kaldes et Vaabenskjold, i hvilket der ses et Antal ens Figurer - 98
Besaaningshugst kaldes i Skovbruget den Hugst, som gaar umiddelbart forud for Saaning - 98
Besançon, Hovedstad i det fr. Dept Doubs - 98, 99
Besant, Annie, Mrs., eng. Forfatterinde, (1847- ) - 99
Besant, Walter, eng. Forf. (1838-1901) - 99
besat. Troen paa, at Mennesker kan blive b. - 99, 100
Besaya, Kystflod i det nordlige Spanien, Prov. Santander - 100
Besborodko, Alexander An-drejevitsch, russ. Statsmand (1747-99) - 100
Bescherelle, Louis Nicolas, fr. Grammatiker (1802-83) - 100
Beschlik. tyrk. Sølvmønt = 5 Pjaster - 100
Besch-para, tyrk. Kobberskillemønt - 100
Besdin (hebr.), Domhus, en jødisk Domstol - 100
Beseggen, se Beshø - 100
Besegling, se Irvingianere - 100
Besejlingsøvelse (Søv.), Øvelse i at gennemsejle vanskelige Farvande - 100
Beseler, Karl Georg, tysk Retslærd - 100, 101
Beseler, Wilhelm Hartwig, slesvigsk Politiker og Advokat, (1806-1884) - 101
Besenval, Pierre Joseph Victor, Baron de, fr. Generalløjtnant (1722-1791) - 101
Beshik, Bojuk-Betshik, Böjuk-Besik, By i det nordøstlige Grækenland, Landskabet Makedonien - 101
Beshlktasch, smukt beligg., folkerig Forstad til Konstantinopel - 101
Beshø, Besvand, Beseggen i Jotunhejmen - 101
Besiddelse. Ved B. forstaas en Persons faktiske Adgang til Raaden over en Ting - 101, 102
Besidder, se Besiddelse - 102
Besigt, se Køb - 102
Besigtelse. Et Skib, der skal klassificeres i et Klassifikationsselskab, bliver under Bygningen underkastet en B. - 102, 103
Besigtigelse af Varer - 103
Besikabai, Beschikbai, Bugt ved Lilleasiens Nordvestkyst - 103
Beskadigelse, se Hærværk - 103
Beskatning, se Skatter - 103
Beskeler er en, opr. tysk Betegnelse for en Hingst, som benyttes til Bedækning - 103
Beskelersyge er en hos Heste optrædende, kronisk forløbende, dødelig Infektionssygdom - 103
Beskiderne - 103
Beskiktning er den passende Blanding af Ertser og Smeltningsmiddel (Tilslag) - 103
Beskow, Bernhard von, sv. Forf. (1796-1868) - 103, 104
Beskow - 104
1) Gustaf Emanuel, sv. Præst, (1834-1899) - 104
2) Natanael, sv. Præst, (1865- ) - 104
3) Elsa, sv. Kunstnerinde og Forfatterinde, (1874- ) - 104
Beskrivelse. Ved B. forstaar vi den sproglige Fremstilling af en Genstand - 104
Beskrivelse (jur.), se Akt og Udskrift - 104
beskrivende Geometri, se Deskriptivgeometri - 104
Beskygning - 104
1) Planternes, se Skyggegivning - 104
2) (Skovbrug), se Skyggeris - 104
Beskyttelseslighed, se Mimicry - 104
Beskyttelsesret (jus protectionis) kaldes den en Stat tilkommende Ret - 104, 105
Beskyttelsestold - 106
Beskyttelsesvogn - 106
Beskæremaskine, se Bogbinderi - 106
Beskæring, - 106
1) af Frugttræer, se de enkelte Frugttræarter - 106
2) af Rødder - 106, 107
3) I Skovbruget - 107
Beskærmelsesbreve - 107
Beskøjt, haardbagt Skibsbrød - 107
beslaa, i Jagtsproget Betegnelsen af Parringsakten hos Haarvildtet - 107
beslaa Sejl (Søv.), at gøre et Sejl fast - 107
Beslag - 107
Beslag af Heste m. m., se Hovbeslag - 107
Beslag (jur.) Beslaglæggelse. Under en Straffesag vilder hyppig være Tale om B. af forskellige Ting - 107, 108
Beslaglære omhandler de Midler (Beslaget), ved hvilke man søger at beskytte Hoven - 108, 109
Beslagsmed kaldes den, der giver sig af med at beslaa Heste og Kvæg - 109
Beslutning kaldes Afslutningen paa en Overvejelse - 109
Beslutningsdygtighed - 109, 110
beslægtede Tal, d. s. s. venskabelige Tal - 110
Beslægtethed, se Slægtskab - 110
Besnard, Albert, fr. Maler, (1849- ) - 110
Besobrasov, Wladimir, russ. Socialøkonom (1828-89) - 110
Besold, Christoph, tysk statsvidenskabelig Forf. (1577-1638) - 110
Bespænding kaldes i det militære Sprog - 110, 111
Bessarabien, Guv. i det sydvestlige Rusland, - 111
Bessarion, gr. Filosof (c. 1403-72) - 111
Bessastaðir, Gaard paa Álptanes i Nærheden af Islands Hovedstad, Reykjavik - 111, 112
Bessèges, By i det fr. Dept Gard - 112
Bessel, Friedrich Wilhelm, tysk Astronom, (1784-1846) - 112
Bessels, Emil, tysk Polarfarer, (1847-1888) - 112
Bessemer, Navn paa fl. Byer i U. S. A., der har faaet Navn efter H. Bessemer (s. d.) - 112
1) B. i Alabama - 112
2) B. i Michigan - 112
3) B. i Colorado - 112
Bessemer, Sir Henry, eng. Ingeniør, (1813-1898) - 112, 113
Bessemerprocessen - 113, 114, 115
Besser (Bessi), et Folk i Thrakien - 115
Bessermjaner, Bessermaner, af det tyrk. Buszurman ell. Baszurman, et Folkeelement af finsk-ugrisk Oprindelse - 115
Bessiéres, Jean Baptiste, Marskal af Frankrig, Hertug af Istrien, (1768-1813) - 115
Bessin, fr. Landskab i Normandiet, nu Del af Dept. Calvados; Hovedstad er Bayeux - 115
Bessos, pers. Satrap i Baktrien, en Slægtning af Kong Dareios Kodomannos - 115
Best, William Thomas, betydelig eng. Orgelvirtuos, (1826-1897) - 115, 116
Bestalling ell. Bestallingsbrev - 116
Besthorn, Rasmus Olsen, dansk Orientalist, (1847- ) - 116
Bestiaire er Navnet paa fl. gammel-franske Værker - 116
Bestialitet (af lat. bestia), Dyriskhed, raa Opførsel; bestialsk, dyrisk, raa - 116
bestiarii (i Rom) - 116
Bestiarius (»Dyrebog«), se Fysiologus - 116
Bestie (af latinsk bestia), vildt Dyr, raat Menneske - 116
Bestik, Futteral ell. Etui til Instrumenter (Tegnebestik, Lægebestik) - 116
Bestik (Søv.), en Beregning, der gaar ud paa at udfinde den geogr. Bredde og Længde - 116
Bestikkelse - 116, 117
Bestiklukaf (Søv.), et Rum, hvori Søkortene og Styrmandsgodset opbevares i et Skib - 117
Bestikning i Digebygningen - 117
Bestilling - 117
Bestillingsmand - 117, 118
Bestla, Datter af Jætten Bolthorn - 118
Bestraaling. Den Mængde Lys- ell. Varmestraaler, en Fladeenhed modtager - 118
bestryge - 118
bestrøet, se besaaet - 118
Bestuvning (Søv.), den rette Anbringelse ell. Stuvning af Ladningen - 118
Bestuvning angiver Mængden ell. Størrelsen af et Skibs indehavende Ladning - 118, 119
Bestuzhev, Aleksander Aleksàndrovitsch, Pseudonymet A. Marlinskij, russ. Novellist, (1797-1837) - 119
Bestuzhev-Rjumin, Alexej Petrovitsch, Greve, russ. Statsmand (1693-1766) - 119
Bestuzhev-Rjumin, Konstantin Nikolàjevitsch, russisk Historiker (1829-97) - 119
Bestuzhev-Rjumin, Mikael (1803-26), russ. Løjtnant - 119
Bestuzhev-Rjumin, Mikael Petrovitsch, russ. Diplomat - 119, 120
Bestuzhev's Nervetinktur (Lamotte's Gulddraaber), se Hoffmannsdraaber - 120
Bestykning, d. s. s. Armering - 120
Bestyrelse, den sædvanlig af fl. Personer bestaaende Myndighed - 120
bestyrende Reder, se korresponderende Reder - 120
Bestød-Fil, den største og groveste Form for File - 120
Bestøvning kaldes i Botanikken Støvkornenes Overførelse fra Støvknapperne til Arret - 120, 121, 122, 123
Besuki, det østligste Besidentskab paa Java - 123
Besvangrelse, se Svangerskab og Ægteskabsløfte - 123
Besvigelse, se Bedrageri og Svig - 123
Besvimelse er en Tilstand, ved hvilken Bevidstheden temporært er ophævet - 123
Besværgelse - 123
Besyv kaldes Trumf-Syv (det højeste Kort) i Kortspillet Styrvolt - 123
Besztercze (Bistritz), kgl. Fristad og Hovedstad i det ung. Komitat B.-Naszod (s. d.) - 123, 124
Beszterczebánya, tysk Neusohl, kgl. Fristad og Hovedstad i Komitatet Zolyum (Sohl) i det nordvestlige Ungarn - 124
Besztercze-Naszod (Bistritz, ogsaa tidligere kaldet Nösnerland), ung. Komitat i Transsilvanien - 124
Besæt - 124
Besætning, i Alm. i Krigskunsten - 124
Besætning (Søv.) - 124
Besætning, det til et Landbrug hørende Husdyrhold - 124
Besætning, i Musikken - 124
Besætning, - 124
1) Forladning ved Sprængning af Stene og Klipper - 124
2) kaldes bueformet bøjede Blikstrimler, der anbringes i en Laas - 124
Besættelse af fremmed Territorium, se Okkupation - 124
Besættelsesret, se Ansættelse og Kaldsret - 124
Besøgelse, Jomfru Maria's, fejres 2. Juli til Minde om Maria's Besøg hos Elisabeth - 124
Bet (saaledes i Sammensætninger, ellers bájit), hebr. og fællessemitisk Ord, arab. beit, bet. Bolig, Opholdssted, Slægt - 124
bet (fr.), i Kortspil, d. s. s. bête - 124
Beta, b, det andet Bogstav i det gr. Alfabet - 124, 125
Beta L. (Bed e), Slægt af Salturtfam - 125
Betain, Trimetylglykokoll, Oxyneurin - 125
Betajern - 125
Betaling, navnlig i jur. Skr. - 125, 126
Betalingsstandsning - 126
Betalingstid - 126
Betalingsværneting - 126
Betania, en ved Vejen fra Jerusalem til Jeriko - 126
Betanzos, By i det nordvestlige Spanien, Prov. Goruna - 126
Beta-Straaler (*beta*-Straaler), se Radioaktivitet - 126
Bet-Djibrin, se Eleutheropolis - 126
bête (fr.), ufornuftigt Dyr, Dumrian - 126
Béteigeuze, *alpha* i Orion - 126
Betel, By ved Vejen mellem Jerusalem og Sikem - 126, 127
Betelnødpalmen, se Areca - 127
Betelskib, et Skib, som er særlig indrettet Gudstjeneste - 127
Beteltygning, se Areca - 127
bête noire, se bête - 127
Betesda (»Barmhjertighedens Hus, Sted«), en i Joh. Evang. 5, 1. ff. omtalt Dam i Jerusalem, - 127
Betfage (aramaisk bet fagge »Figenhus«), Landsby paa Østsiden af Oliebjerget - 127
Bet Haram, en israelitisk By i den østlige Jordandal - 127
Bethesda, By i det eng. Grevskab Carnarvon i Wales - 127
Bethlehem, By i U. S. A., Stat Pennsylvania - 127
Bethlen, Gabriel, oftest kaldet B. Gabor, Konge af Ungarn, (1580-1629) - 127
Bethmann Hollweg, Moriz August von, tysk Retslærd og Politiker, (1795-1877) - 127
Bethmann Hollweg, Theobald von, tysk Statsmand, (1856- ) - 127, 128
Bethnal Green, østlig Staddel af London - 128
Bethome (Bemeselis), befæstet By i Samaria - 128
Bet Horon, det nedre og øvre, nu Bet-ur (el-tachta og el-foka), to paa Vestranden af Palæstinas Bjerge nær ved hinanden liggende Landsbyer - 128
Bethulia, Missionsstation, anlagt af fr. Protestanter, Sydafrika - 128
Bethune, - 128
1) A. J. de, se Charost - 128
2) M. de, se Sully - 128
Bèthune, By i det nordvestlige Frankrig, Hovedstad i et Arrondissement i Dept Pas-de-Calais - 128
Bethusy-Huc, Valeska, Grevinde, tysk Forfatterinde, (1849- ), Pseudonymet Moritz v. Reichenbach - 128
betingede Straffedomme - 128, 129, 130
Betingelse. Juridisk - 130
betinget Benaadning - 130
betinget Løsladelse, se betinget Benaadning - 130
betinget offentlig Paatale - 130
Betise, fr. bétise, Dumhed - 130
Betjeningstøj er en fælles Benævnelse for alle de Sager, der er nødvendige for at kunne betjene en Kanon - 130
Betlehem, By i Palæstina - 130, 131
betlehemitiske Barnemord, Mordet paa Børnene i Betlehem - 131
Betlehemitter, - 131
1) Navn paa Hussitterne, efter Betlehemskapellet i Prag, hvor Huss prædikede - 131
2) en gejstlig Orden, den eneste af amer. Oprindelse - 131
Betleri er den danske, legale Benævnelse for det strafbare Tiggeri - 131, 132
Betogabra, se Eleutheropolis - 132
Betol, Naftalol, Naftosalol, Salinaftol, Salicylsyre - Naftylæter - 132
Beton (fr.; eng. concrete), en ved Kunst tilvejebragt Sten - 132, 133, 134
Betonica, se Betonie - 134
Betonie (Betonica L.), Slægt af Læbeblomstrede (Galtetand-Gruppen) - 134
Betoning, se Accent - 134
Bet-Ramta, se Bet Haram - 134
Betriacum (ell. Bedriacum), i Oldtiden en Landsby ved Oglio mellem Cremona og Mantua - 134
betroet Gods, se Bedrageri - 134
Betræk, Indbegrebet af samtlige de til et Strengeinstrument hørende Strenge - 134
Betsaida, »Fiskerbyen«, By i Gaulonitis, ligger noget oven for Jordans Indløb i Genesaret Sø - 134
Betschuaner, Bechuaner, et til Bantu-Gruppen hørende Negerfolk i det indre Sydafrika - 134
Betschuanerland (engelsk Bechuana), Landskab i det indre Sydafrika - 134
Betschwa (Beczva), en 144 km lang Biflod til March i Mähren - 134
Bet-semes, d. s. s. Betshemesh - 134
Betshean, kananæisk By, som først sent erobredes af Israel - 134
Betshemesh, (»Solhus«), Navn paa fl. palæstinensiske Byer - 135
Betsiboka, en af Madagaskars større Floder - 135
Betsileo, malajisk Folkestamme paa Madagaskar - 135
Betsimaraka, et Landskab paa Østkysten af Madagaskar - 135
Betsur i Juda mellem Jerusalem og Hebron - 135
Bétta pugnax, Kampfisk, se Labyrintgællede - 135
Bettelini, Pietro, italiensk Kobberstikker (1763-1829) - 135
Betteloni, Cesare, ital. Digter, (1808-1858) - 135
Bétti, B., se Pinturicchio - 135
Bettia, By i Distriktet Tshamparan i den britisk-indiske Prov. Bengalen - 135
Bettina, se Arnim, A. E. - 135
Bettinelli, Saverio, ital. Forf. (1718-1808) - 135
Betto Bardi, se Donatello - 135
Bettoli, Parmenio, ital. Digter (1835-1907) - 135
Bettolo, Giovanni, ital. Admiral, (1846- ) - 135
Betula Tournef. (Birk), Slægt af Birkefam - 135, 136, 137
Betula L. (Birk) - 136
Betulaceæ, se Birkefamilien - 137
Betulin, Birkekamfer - 137
Betuwe, det gamle Batauorum insula, et overordentlig frugtbart Marskland i den holl. Prov. Geldern - 137
Betz, Franz, tysk Operasanger (Baryton), (1835-1900) - 137
Betzacharia, By mellem Jerusalem og Bet-sur - 137
Betzholtz, Konrad, sv. Officer, (1827-1864) - 137
Betzonich, Georg Emil, dansk Forf., (1829-1901) - 137
Betændelse (lat. inflammatio) - 137, 138, 139, 140
betændelsesstandsende Midler, se Antiflogose - 140
Betænkning, Erklæring ell. Udtalelse af et nedsat Udvalg ell. en Autoritet - 140
Beudant, François Sulpice, fr. Mineralog og Kemiker (1787-1850) - 140
Beudantit, et Mineral - 140
Beugnot, Jacques Claude, fr. Administrator (1761-1835) - 140
Beukelsz (Bökel), Willemm, holl. Fisker fra Biervliet i Flandern - 140
Beulé, Charles Erneste, fr. Oldgransker og Kunsthistoriker, (1826-1874) - 140, 141
Beundring er en Affektkombination - 141
Beuningen, Konrad, van, holl. Diplomat og Statsmand, (1622-1693) - 141
Beurmann, Karl Moritz von, tysk Afrikarejsende (1835-63) - 141
Beurnonville, Pierre Ruel de, fr. General (1752-1824) - 141
Beust, Friedrich Ferdinand von, Friherre, senere Greve, tysk og Østerrigsk Statsmand, (1809-1886) - 141, 142, 143
Beuthen (slav. Bitom, Bytom), to Byer i preussisk Provins Schlesien - 143
1) B. (Oberbeuthen) i Øvreschlesien - 143
2) B. an der Oder (Niederbeuthen) - 143
Beuvray (Mont B.), Bjerg i Morvan-Bjergene - 143
Bevagna, By i Mellemitalien, Prov. Perugia - 143
Bevanding, se Vanding - 143
Beveland, to Øer i den holl. Prov. Zeeland - 143
Beveren (B.-Waes), Landsby i den belg. Prov. Østflandern - 143
Beverin (Piz B.), et 3000 m højt Punkt i Adula-Gruppen, i det schweiziske Kanton Graubünden - 143
Beverley, By i det eng. Grevskab York (Landskabet East-Riding) - 143
Beverloo, Landsby i den belgiske Prov. Limburg - 143
Beverly, Beverley, By i U. S. A., Stat Massachusetts - 143
Bevern, se Frederik Karl Ferdinand, Hertug af B. - 143
Beverwijk, Flække i den holl. Prov. Nordholland - 143
Bevidnelse - 143
Bevidsthed er Indbegrebet af alle de sjælelige Tilstande - 143, 144
Bevidstløshed, Ophævelse af Evnen til at modtage Indtryk - 144
Bevilling. At meddele B. ell. Tilladelse til at foretage Handlinger - 144, 145
Bevillingsgebyr. For Erhvervelse af kgl. Bevillinger maa der som Regel betales et Gebyr - 145
Bevillingsmyndighed ell. den finanslovgivende Myndighed - 145
bevingede Ord - 145
Bevis vil formelt-logisk sige, at den Dom, der skal bevises, gøres til Konklusionen i en Slutningsrække - 145
Bevis i jur. (processuel) Forstand - 145, 146, 147, 148, 149, 150
Bevisbyrde betyder Forpligtelse til at bevise de under en Proces omstridte Punkter - 150
Bevisførelse, se Bevis - 150
Bevis in perpetuam rei memoriam *c: til evig Erindring - 150
Beviskendelse - 150, 151
Bevissteder (dicta, probantia s. classica; loci classici; sedes doctrinaruni) - 151
Bevisteori, se Bevis - 151
Bevogtning, Jernbanernes - 151, 152
Bevoksning kaldes i Skovbruget et Samfund af træagtige Planter - 152
Bevoksningskappe, se Randkappe - 152
Bevoksningspleje, se Skovpleje - 152
Bevægelse, Forandring af en Tings Plads i Rummet - 152, 153, 154
Bevægelse (psykol.) - 154
Bevægelsens Skønhed - 154, 155
Bevægelser (milit.), se Evolutioner - 155
Bevægelser, Planters - 155, 156, 157, 158
Bevægelsesenergi, se Energi - 158
Bevægelsesmængde, Produktet af et Legemes Masse og Hastighed. Se Bevægelse - 158
Bevæggrund ell. Motiv - 158
Bevæggrund (jur.) - 158
Beværtningsnæring - 158, 159
Bewdley, By i det eng. Grevskab Worcester - 159
Bewick, Thomas, eng. Xylograf (1753-1828) - 159
Bex, Flække i det schweiziske Kanton Pays de Vaud - 159
Bexhill, By og Søbadested i det sydlige England, Sussexshire - 159
Bexley, gl Flække i det eng. Grevskab Kent - 159
Bey, se Bei - 159
Beyer, dansk Slægt - 159
Beyer, Sille Henrikke Kirstine, dansk Forfatterinde, (1803-1861) - 159, 160
Beyerinck, Martinus Willem, Prof. i Bakteriologi (1851- ) - 160
Beyerlein, Franz Adam, tysk Forf., (1877- ) - 160
Beyle, Léon, fr. Operasanger, (1871- ) - 160
Beyle, Marie Henri, fransk Forfatter, (1783-1842) - 160, 161
Beylon, Jean François, (1723?-1779) - 161
Beypoor], Beypore, d. s. s. Baipur - 161
Beyrich, Heinrich Ernst, tysk Geolog og Palæontolog, (1815-1896) - 161
Beyrichit, et Mineral - 161
Beza (d e Béze), Théodore, fr. Reformator (1519-1605) - 161
Bezdan, By i det ung. Komitat, Bács-Bodrog - 161
Bèze, se Beza, Th. - 161
Bezetter (fr. bezette), Sminkelapper - 161
Béziers, By i det sydøstlige Frankrigs Arrondissementshovedstad i Dept Hérault - 161
Bézique (fr. bésigue), Kortspil - 162
Bezirk], Kreds, Distrikt, Jurisdiktions- og Forvaltningsomraade i Tyskland og Østerrig - 162
Bezoar er forskelligartede Konkrementer - 162
Bezoardicum, tidligere Betegnelse for Gift og Pest fordrivende Middel - 162
Bezoarged (Capra ægagrus), se Geder - 162
Bezoarrod, se Bezoardicum - 162
Bezoarsten, se Bezoar - 162
Bezold , Carl, tysk Assyriolog og Orientalist, (1859- ) - 162, 163
Bezold, Friedrich, tysk Ørelæge, (1842-1908) - 163
Bezold, Friedrich von, tysk Historiker, (1848- ) - 163
Bézout, Étienne (1730-83), fr. Matematiker - 163
Bezsonov, Peter Aleksèjevitsch, Folklorist paa slavisk Omraade (1828-98) - 163
Bezzenberger, Adalbert, tysk Sprogforsker, (1851- ) - 163
Bhadrabahu, den næstsidste af Jainaernes (s. d.) Patriarker - 163
Bhaga (Sanskrit: »Lykke-Giveren«, ell. blot »Lykke«, ogsaa særlig »Elskov«) - 163, 164
Bhagalkhand, d. s. s. Bagalkhand - 164
Bhagalpur, se Bagalpur - 164
Bhagavadgita, »den Helliges Sang«, ind. Læredigt af religiøs-filos. Indhold - 164, 165
Bhagava(n)t (af Sanskrit bhaga [s. d.], »Lykke«), i Indien Betegnelse for højere og guddommelige Væsener og hellige Personer - 165
Bhagavata (af Sanskrit: Bhagavar[n]t, »den hellige, salige« *c: Vishnu, s. d.) - 165
Bhagavata-Purana, »den om Bhagavat (*c: Vishnu) handlende Purana« - 165
Bhagavati (»den hellige Lære«), den 5. af Jaina'ernes Anga'er - 165
Bhagiratha, ind. Sagnkonge - 165
Bhagirati, Kildeflod til Ganges - 165
Bhagulpore, d. s. s. Bagalpur - 165
Bhairava (Sanskrit: »Gruelig«), Civa's orgiastiske Fremtrædelsesform - 165
Bhakti (Sanskrit: »Hengivenhed«) i de nyere ind. Religioner - 165, 166
Bhakti-Sutra, et Skrift af Candilya - 166
Bhamo (Bamo, Bhanmo, birmansk Bhanmav, kinesisk Sinhai, *c: Ny Marked), By i det nordlige Birma - 166
Bhandara, Distrikt i Divisionen Nagpur i de britisk-indiske Centralprovinser - 166
Bhanmo, se Bhamo - 166
Bhar, se Bahar - 166
Bharadvaja, Forf. af Hymnerne i 6. Bog af Rigveda - 166
Bharata, - 166
1) ind. Kongeslægt og Folk - 166
2) Navn paa fl. sagnhistoriske Konger - 166
3) Forf. af en Poetik - 166
Bharatpur, se Bhartpur - 166
Bharavi, ind. Epiker - 166
Bharotsh, se Barotsh - 166
Bhartpur (Bharatpur, eng. Bhurtpore), indobritisk Vasalstat, Prov. Radshputana - 166
Bhartrihari, - 166
1) Forf. ell. snarere blot antagen Forf. til én Samling af 300 poetiske Tankesprog - 166, 167
2) Hari ell. B., Forf. til det grammatiske Arbejde Vakyapadiya - 167
3) se Bhatti - 167
Bhaskara (ell. Bhaskarâcarya), ind. Matematiker og Astronom, (1114- ) - 167
Bhatgang, se Bhatgaon - 167
Bhatgaon (fordrejet Bhatgang, ogsaa kaldet Dharmaputra), betydelig By i den uafhængige Stat Nepal i Forindien - 167
Bhatti (ell. Bhartrihari), en af Indernes betydeligste episke Digtere - 167
Bhavabhuti, en af Indiens betydeligste dramatiske Forf. - 167
Bhavålpur, se Bahavalpur - 167
Bhavnagar (Bhaunagar, eng. Bhovunggur), Tributstat i den indobritiske Prov. Bombay - 167
Bheel, eng. Skrivemaade for Bhil (s. d.) - 167
Bheng, se Haschisch. - 167
Bhikshu (Sanskrit bhikshu, »Tigger«), se Brahmaner - 167
Bhil, et i den vestlige Del af Forindien boende Folkeslag - 167, 168
Bhilsa (Vidica), By i den indo-britiske Vasalstat Gvalior i Prov. Central-Indien - 168
Bhima, den betydeligste venstre Biflod til Krishna ell. Kistna i det mellemste Forindien - 168
Bhima-Ghora ell, Bhim-Ghora, Valfartssted for Hinduerne i Distriktet Sholapur i den britisk-indiske Provins Bombay - 168
Bhiwani (Biwani), By i Britisk-Indien, Prov. Pandshab - 168
Bhoja, - 168
1) vidtudbredt ind. Kongeslægt og Folk - 168
2) Navn paa fl. Konger saavel i Sagntiden som i den hist. Tid - 168
Bhojpatr, se Bhurdsha. - 168
Bhooj, se Bhudsh. - 168
Bhopal, indobritisk Vasalstat i Forindien, Agentskabet Central-Indien - 168
Bhot (tibetansk Bod-pa), Navn for de til den tibetanske Folkegruppe hørende Folk - 168
Bhotan, se Bhutan. - 168
Bhotia, se Bhot. - 168
Bhrigu, - 168
I. Pluralis: En af de fornemste Brahman-Slægter i Indien - 168
II. Singularis: B.'s Stamfader, en Rishi, der nævnes som Forf. til et Par Hymner i Rigveda - 168, 169
Bhudsh (eng. Bhooj), Hovedstad i Tributstaten Katsh i det indobritiske Præsidentskab Bombay - 169
Bhumidj, se Kolh. - 169
Bhurdsha, Bhurja, Bhurjapattra er indiske Navne paa en Birkeart, Betula Bhojpatr - 169
Bhuta (Sanskrit »Væsen«). - 169
1) Et Væsen i videste Forstand, ogsaa særlig de 5 (hos Buddhisterne 4) Elementer - 169
2) En Klasse uhyggelige Væsner (Spøgelser, Aander) - 169
3) Betegnelse for de af ukultiverede Folk i Sydindien dyrkede Aander - 169
Bhutan (Bhotan), indobritisk Vasalstat paa Sydskraaningen af det østlige Himalaja - 169, 170
Bhutja, se Bhot. - 170
Bi-, lat. Forstavelse, svarende til dansk dobbelt- ell. tve- - 170
bi, Bi- (Adverb., Præfiks) - 170
Bi, kem. Tegn for Grundstoffet Vismut. - 170
bi (Søv.). Dreje b. er at dreje et Sejlskib op i Vinden - 170
Biabanak, Oasegruppe i den store persiske Ørken - 170
Biafra-Bugten (Biafarabai), den inderste Del af den store Guineabugt, paa Afrikas Vestside - 170
Biala, By i Kejserdømmet Østerrig, det vestlige Galizien - 170
Biala, se Bjela. - 170
Bialoviésker-Urskoven, se Bjelovesher-Urskoven. - 170
Bialystok, se Bjelostok. - 170
Biancavilla, By paa Sicilien, Proy. Catania - 170
Bianchi, Nicomede, ital. Historiker, (1818-1886) - 170
Bianchi-Giovini, Angelo, kaldet Aurelio, ital. Forf. (1799-1862) - 170
Bianco, Andrea, venetiansk Geograf i 15. Aarh. - 170
Biandrata, se Blandrata, G. - 170
Biandri (lat.-gr.), en Kvindes Ægteskab med to Mænd samtidig. - 170
Biard, Auguste Francois, fr. Maler, (1798-1882) - 170, 171
Biarki (lat.-gr.), se Diarki. - 171
Biarritz (bask. Miarritze), Fiskerleje og Søbad i Frankrig, Arrond. Bayonne - 171
Biart, Lucien, fr. Forf., (1829-1897) - 171
Bias, c. 570 f. Kr., fra Priene i lonien, en af Grækenlands saakaldte 7 Vise - 171
Biasca, Flække i det schweiziske Kanton Ticino - 171
Biasse, raa levantinsk Silke. - 171
Biavl - 171, 172, 173, 174, 175, 176
bibamus (lat.), »lad os drikke«. - 176
Biban (arab.: »Port«), en berømt, meget snæver og 25 km lang Dalkløft i Algier - 176
Bibars ell. Beïbars, Navn paa to ægyptiske Sultaner af det bahritiske Mamelukdynasti. - 176
1) B. I, opr. Slave2) - 176
B. II, opr. en tscherkessisk Slave - 176
Bibbiena, se Bibiena. - 176
Bibbiena, Bernardo Dovizi da, ital. Digter (1470-1520) - 176
Bibel (gr. *tà biblía* *c: Bøgerne) er Navnet paa den kristne Kirkes hellige Skr. - 176, 177, 178, 179, 180, 181
Bibelforbud, d. v. s. Forbud mod, at Lægfolk læser Biblen - 181
bibelot (fr.), egl. et Værktøj ell. et Redskab uden særlig Værdi - 181
Bibeloversættelser paa moderne Sprog - 181, 182
Bibelselskaber virker for Biblens Udbredelse - 182, 183
bibelsk Arkæologi ell. bib. Oldtidsvidenskab kaldes den Videnskab - 183
bibelsk Dogmatik, en undertiden brugt Betegnelse for den bibelske Teologi - 183
bibelsk Filologi, den Del af Filologien, der angaar Biblens Tekst - 183
bibelsk Historie, Fremstilling af Biblens hist. Indhold - 183, 184
bibelsk Indledning, ell. Isagogik - 184
bibelsk Teologi - 184, 185
Biber, Heinrich Johann Franz von, tysk Violinvirtuos (1644-1704) - 185
Biberach, By i Kongeriget Württemberg, Prov. Donaukreis - 185
Bibernelle (Poterium L.), Slægt af Rosenfam. - 185
biberon (fr., af lat. bibere, drikke), Dieflaske - 185
Bibesco, - 185
1) Dimitri Barbo, rum. Fyrste (1801-69) - 185
2) Georg, rum. Fyrste (1804-73) - 185
Bibiena (Bibbiena), bolognesisk Kunstnerfamilie, - 185
l) Fernando (1657-1743) - 186
2) Francesco (1659-1739) - 186
Bibionidæ, en til Myggene hørende Fam. - 186
Biblia pauperum *c: de fattiges Bibel, er Benævnelsen paa de i 14.-15. Aarh. meget udbredte populære Træsnits-Værker - 186
Bibliofil (gr.), Bogelsker (smlg. Bibliofili). - 186
Bibliofili (gr.: »Boglibhaveri«), Betegnelse for Lidenskaben for at samle Bøger - 186
Bibliografi (gr.: egl. »Bogafskrivning«) - 186, 187, 188, 189, 190
Bibliographisches Institut i Leipzig - 190, 191
Bibliolatri (gr.), Bibeldyrkelse - 191
Biblioliter (»Bogforsteninger«), gamle jordfundne, forkullede ell. af mineralske Opløsninger gennemtrængte Haandskrifter - 191
Bibliologi (gr.), Boglære, d. s. s. Bibliografi - 191
Bibliotaf, en, der er karrig med Bogudlaan - 191
Bibliotek, Boglager - 191, 192, 193, 194, 195
Bibliotekar - 195, 196
Biblioteksbygninger - 196
Biblioteksteknik - 196, (blank), Bibliotek I, Bibliotek II, (blank), Bibliotek III, (blank), 197
Biblioteksvidenskab, se Biblioteksteknik. - 197
Biblist (i Middelalderen), Bibelfortolker, Bibelkender, - 197
Biblistik, Bibelkundskab. - 197
Bibloster (bot.) kaldes skedehindeagtige Udviklinger paa Blostret - 197
Bibra, Ernst v., tysk Naturforsker (1806-78) - 197
Bibracte, Oldtidsby i Frankrig, nu Mont Beuvray, nær Autun i Dept Séine-et-Loire, - 197
Bibæger (bot.) kaldes visse bladformede Flige - 197
Bicarbonas natricus (lat.), Betegnelse for tvekulsurt Natron, Natriumbikarbonat. - 197
Biceller, se Spalteaabning. - 197
biceps (lat.), »med dobbelt Hoved«, Tilnavn til Guden Janus (s. d.). - 197
Biceps, Armens tvebugede Bøjemuskel - 197, 198
Bicester, By i det eng. Grevskab Oxford - 198
Bicêtre, berømt Hospital, l km S. f. Paris - 198
Bichat, Marie Francois Xavier, fr. Læge (1771-1802) - 198
Bichir, Bikir, se Ganoider. - 198
Bicinium (lat., af bis, to Gange, og cánere, at synge), et Musikstykke for to Stemmer - 198
Bickell, Gustav Wilhelm Hugo, tysk Orientalist og kat. Teolog, (1838-1906) - 198
Bicocca, Landsby i Norditalien, Prov. Lombardiet - 198
Bicornes, se Tohornede. - 198
Bicske, Flække i det vestlige Ungarn, Komitatet Fejer (Stuhlweissenburg) - 198
Bicuhybafedt, Bicuiba-, Ucuhuba-, Urucabafedt - 198
Bicycle, se Cykel. - 198
Bid er Betegnelsen for den Maade, hvorpaa Overtandrækken og Undertandrækken er samlede i Hvile - 198
Bid er Fællesbenævnelsen for de Redskaber, man til Ridning og Kørebrug lægger i Hestens Mund - 198, 199
Bida, Alexandre, fr. Tegner og Maler, (1813-1895) - 199
Bidasoa, en c. 70 km lang Kystflod, der udspringer i den sp. Prov. Navarra - 199
Biddeford], By i U. S. A., Stat Maine - 199
Bidder, Heinrich Friedrich, russisk-tysk Fysiolog og Anatom, (1810-1894) - 199
Biddle (Bidellus), John, Stifter af de eng. Unitarer (Biddlianer), (1615- ) - 199
Biddle, Nicholas, nordamer. Finansmand (1786-1844) - 199
Biddulph, By i England, Staffordshire - 199
Biddulphia, Plankton-Diatoméslægt, se Diatoméer. - 199
Bideford Tbidifåad], By i Grevskabet Devon - 199
Bidenkap, Johan Lauritz, norsk Læge, (1828-1892) - 199, 200
Bidens L. (Brøndsel, norsk Brøndsle), Slægt af Kurveblomstrede (Asters-Gruppen) - 200
bidental hed hos Romerne et Sted, der var ramt af Lynet og derefter indviet - 200
Bidery, Legering af 11 Dele Zink, 4 Bly, 16 Kobber og 2 Tin - 200
Bidet (fr.), Kleppert; Sædebadekar - 200
bidevind (Søv.). Et Sejlskib siges at ligge ell. sejle b., naar det styrer efter Vinden - 200
Bidevindssejlere, se Rørgopler. - 200
Bidouze (Bidousse), Flod i det fr. Dept Basses-Pyrénées - 200
Bidronning, se Bier. - 200
Bidsel, populært Udtryk for Bid (s. d.). - 200
Bidshapur (Bedshapur, Bijapur, eng. Bejapore, Sanskrit Vidshajapura), Distrikt i det indobritiske Præsidentskab Bombay - 200
Bidstrup, Hovedgaard i Hovlbjerg Herred, SV. f. Randers - 200, 201
Bidstrup, Sindssygeanstalt, se Bistrup. - 201
Bidstrup, Julius, dansk Genealog, (1848-1910) - 201
Bie ell. Augustenbad, Vandkuranstalt i Södermanland SØ. - 201
Bie, Oscar, tysk Musikforfatter, (1864- ) - 201
Bieberit (Koboltvitriol), se Vitrioler. - 201
Biebrich (B.-Mosbach), By i preussisk Prov. Hessen-Nassau, - 201
Biebrich-Skarlagen (Ponceau 3RB, Ægte Ponceau B.) - 201
Biedermann, Aloys Emanuel, schweizisk Teolog, (1819-1885) - 201
Biedermann, Friedrich Karl, tysk Forfatter og Politiker (1812-1901) - 201
Biedermeier-Stil, tysk Udtryk for de jævne Former af Empirestilen - 201
Biefve, Édouard de, belgisk Maler, (1808-1882) - 201
Biehl, Charlotte Dorothea, dansk Forfatterinde (1731-88) - 201, 202
Biel (fr. Bienne), By i det schweiziske Kanton Bern (Hovedstad i Landskabet Seeland) - 202
Biel, Gabriel, tysk skolastisk Filosof, ( -1495) - 202
Biela, - 202
1) venstre Biflod til Elben i Böhmen - 202
2) B. (Bielitz), venstre Biflod til Elben i Kongeriget Sachsen - 202
Bielach, se Pielach, Biflod til Donau. - 202
Biela's Komet, se Kometer. - 202
Biele, Biflod til Glatzer Neisse (s. d.). - 202
Bielefeld, By i preussisk Provins Westfalen - 202
Bielefeldt, Viggo Emil, dansk Koncertsanger og Musiker, (1851-1909) - 202, 203
Bielersø, i det schweiziske Kanton Bern - 203
Bielider kaldes den Stjerneskudsværm, der viser sig i de sidste Dage af November - 203
Bielitz (czekk. Bilsko, polsk Bielsko), By i Østerrigsk Schlesien - 203
Bielke, dansk Adelsslægt, se Bjelke. - 203
Bielke (Bjelke), sv. Adelsslægt, en af Landets ældste og fornemste - 203
1) Sten Bengtsson, ( -1408), Rigsmarsk - 203
2) Ture Turessen (1425-1489) - 203
3) Erik Turesson, ( -1511), sloges til Ridder af Kong Hans - 203
4) Anna, ( -1520) - 203
5) Gunilla, sv. Dronning, (1568-1597) - 203
6) Nils Turesson, Friherre og Rigsraad (1569-1639) - 203
7) Hogenskild (Nilsson), sv. Statsmand (1538-1605) - 203
8) Klas (Nilsson) (1544-1623) - 203
9) Ture (1548-1600) - 203
10) Sten, ( -1638), sv. Statsmand, meget anvendt som Diplomat - 203
11) Sten (Nilsson) (1624-84), sv. Statsmand, Admiral og Rigsraad - 203
12) Nils, sv. Feltherre og Generalguvernør (1644-1716) - 203, 204
13) Ture Gabriel (1684-1763) - 204
14) Nils, sv. Greve, romersk Senator (1706-1765) - 204
15) Ture Johan, sv. Friherre (1742-92) - 204
Biella, By i Norditalien, Prov. Novara - 204
Bielschowitz, Bjergværksby i Preussen - 204
Bielshule, en ved Rübeland i Harzen forekommende Drypstenshule - 204
Bien, Maanedsskr. for Morskabslæsning - 204
bien (fr.), vel, godt, meget - 204
Bienaimé, Luigi, ital. Billedhugger (1795-1878) - 204
Bienewitz, Peter, se Apianus, P. - 204
Bienho (Tonlesap), Sø i Bagindien paa Grænsen mellem Siam og Kambodja - 204
Bienhoa, By i den fr. Koloni Gochinkina i Bagindien - 204
biennal (lat.), toaarig; tilbagevendende hvert andet Aar. - 204
Bienne, se Bie1. - 204
biennis, se toaarig. - 204
biennium (lat.), Tidsrum af to Aar. - 204
bien public, se bien. - 204
Bier (Apiariæ, Anthopila, Apidæ), en Insektfamilie af de Aarevingedes Orden - 204, 205, 206, 207
Bierbaum, Otto Julius, tysk Forfatter, (1865-1910) - 207
Bierfiedler (tysk, af Bier, Øl og fiedeln, at gnide paa Violin) - 207
Bierfreund, Theodor, dansk Forf., (1855-1906) - 207
Bierley (North-B.), By i det nordlige England, Grevskabet York - 207
Biermann, C., se Ehrenschild. - 207
Biermann, - 207
1) Eduard, tysk Maler (1803-1892) - 207
2) Gottlieb, tysk Historie- og Portrætmaler, (1824-1898) - 207
Biermer, Magnus, tysk Socialøkonom, (1861- ) - 207
Biernatzki, Johann Christoph, holstensk Forf. (1795-1840) - 207, 208
Biernes Sygdomme - 208, 209
Bierstadt, Albert, tysk-amer. Maler, (1830-1902) - 209
Biesbosch (het Bergsche Veld), en lavvandet, af mange Marskøer opfyldt Bugt - 209
Bieskider, se Beskiderne. - 209
Biester, Joâo Ernesto, portug. Dramatiker, (1829-1880) - 209
Bietigheim, By i Kongeriget Württemberg, Neckarkreis - 209
Bièvre, en 40 km lang Biflod til Seines venstre Bred - 209
Bièvre, Marechal, Marquis de, fr. Skønaand (1747-89) - 209, 210
Biferno, Oldtidens Tifernus, en lille, c. 100 km lang Flod i Syditalien - 210
bifilar, dobbelttraadet - 210
Bifilarhygrometer, se Fugtighedsmaaler. - 210
Bifilarmagnetometer, se Magnetisme. - 210
Bifluens (lat.), en Flods Gaffeldeling. - 210
bifrons (lat.), »med dobbelt Ansigt«, Tilnavn til Guden Janus. - 210
Bifrost, Himmelbro, se Bilrast. - 210
Bifurkation (af lat. bis, to Gange, og furca, Fork, Gaffel) betyder Tvedeling ell. Kløvning - 210
Bifurkatur, se Luftrør. - 210
biga (ell. bigæ), lat., »Tospænder«, Vogn til Tospand - 210
Bigami er en allerede gift Persons Indgaaelse af nyt Ægteskab, medens det ældre endnu lovlig bestaar. - 210, 211
bigarrure (fr.), Brogethed - 211
Bigat (holl. Søudtryk), en lille rund Træklods med et Hul med afrundede Kanter i - 211
Midten, hvorigennem man kan føre et Tov - 211
Bigati (lat.) kaldtes folkeligt baade i og uden for Rom Denarer med en biga - 211
Big Black River, Flod i den nordamerikanske Stat Mississippi - 211
bigbugs (»store Væggelus«) - 211
Bigelow, Erastus Brigham (1814-79), amer. Opfinder og Fabrikant - 211, 212
Bigelow, Poulteney, amer. Journalist og Forf., (1855- ) - 212
Biggah ell. Bigha, Markmaal i Ostindien - 212
Biggelswade, By i det sydlige England, Bedfordshire - 212
Bigha, se Biggah. - 212
Bigha, lille By i Lilleasien i det tyrk. Sand-shak af samme Navn - 212
Big Horn River, den betydeligste Biflod til Yellowstone i den nordamerikanske Stat Idaho - 212
Bigio, F., Maler, se Franciabigio. - 212
Bignon, Jerome, fr. lærd (1589-1656) - 212
Bignon, Louis Pierre Édouard, fr. Statsmand og Historieskriver, (1771-1841) - 212
Bignotiiaceæ, Fam. af tokimbladede og hel-kronede Planter af Ordenen Personatæ - 212
Bigordi, D., Maler, se Ghirlandajo. - 212
Bigorre, bjergfuldt Landskab i det sydvestlige Frankrig - 212, 213
bigot, af tysk bei Gott, »ved Gud«, skinhellig; Bigotteri, Skinhellighed. - 213
Bigourdan, Guillaume, fr. Astronom, (1851- ) - 213
Big Rapids, By i U. S. A., Stat Michigan - 213
Bihac, By i Bosnien, ligger 100 km V. f. Banjaluka - 213
Bihar, ung. Komitat Ø. f. Theiss ved Transsilvaniens Vestrand - 213
Bihar, se Behar. - 213
Bihar-Bjergene, mellem Floderne Hvide og Hurtige Koros i de ung. Komitater Bihar, Kolozs og Torda-Aranyos - 213
Bihari, Sandor (Alexander), ung. Maler, (1856-1906) - 213
Bihé, Landskab i den sydlige Del af den portug. Koloni Angola i Vestafrika - 213
Bihøg, se Hvepsevaage. - 213
Biilmann, Einar Christian Saxtorph, dansk Kemiker, (1873- ) - 213, 214
Biisk, By og Fæstning i det russ.-si-biriske Guvernement Tomsk - 214
Bija, en af Obs Kildefloder, kommer fra Telezker-Søen i Altai-Bjergene - 214
Bijapur, se Bidshapur. - 214
Bijouterie, den Gren af Guldsmedfaget, som navnlig giver sig af med at fremstille Smykker - 214
Bikage, se Bier. - 214
Bikanir (Bikaner), indobritisk Vasalstat i Prov. Radshputana - 214
Bikarbonat, Betegnelse for et tvekulsurt Salt - 214
bikefalisk (lat.-gr.), med to Hoveder, f. Eks. Misfostre. - 214
Bikelas, Demetrios, nygræsk Forf., (1835- ) - 214
Biklove hos Klovdyrene (f. Eks. Hjorte, Okser, Svin o. s. v.) - 214
Bikol, malajisk Folkeslag paa Filippinerne - 214
bikonkav, se Linse. - 214
bikonkav, se amficøl. - 214
bikonveks, se Linse. - 214
Bikrone (bot.) er en paa Kronbladenes Inder- (ell. Over-)side optrædende Dannelse - 214
Bikube, se Biavl. - 214
Bikuben, Sparekasse og Forsørgelsesforening i Kbhvn. - 214
Bikvadrat (Dobbeltkvadrat) (lat.), den fjerde Potens af en Størrelse - 214, 215
Bil (tysk Beil), Bredbil ell. Bredøkse - 215
bilabial, i Sprogvidenskaben: Lyd, der frembringes ved begge Læbernes Virksomhed - 215
Bilager ell., som det stundom ogsaa kaldtes, Bisættelse er et gammeldags Udtryk for Bryllup - 215
Biland bruges i Beglen for at betegne saadanne Dele af en Stat, som kun staar i en løsere Forbindelse med Hovedlandet - 215
Bilander (fr. bélandre) betyder en Lægter ell. stor Pram med Dæk til Varetransport - 215
bilateral, dobbeltsidet, kaldes en Lyd, der fremkommer ved, at Luften slipper ud paa begge Sider af Tungen - 215
bilateral, Bilateralitét (bot), se dorsiventral, Dorsiventralitet. - 215
Bilbao, bask. Ibaizabel, By i det nordl. Spanien, Hovedstad i Prov. Biscaya - 215
bilboquet (fr.), Kuglebæger; et Legetøj - 215
Bilbrev (tysk Beilbrief) - 215
Bild, en gl fynsk Adelsslægt - 215, 216
Bildals Klipfisk, se Bildudalur. - 216
Bilde (Slægten), se Bille. - 216
Bilderdijk, Willem, holl. Digter, (1756-1831) - 216
Bildt, sv. Adelsslægt, som stammer fra Danmark - 216
1) Didrik Anders Gillis, sv. Militær, Diplomat og Statsmand, (1820-1894) - 216
2) Carl Nils Daniel, sv. Diplomat og Forf., (1850- ) - 216, 217
Bildudalur, en Handelsplads ved Arnarfjörður i det vestlige Island - 217
Bileam - 217
Bileamitter, se Nicolaitter. - 217
Biledshik (Byzantinernes Belekoma), By i det tyrk. Vilajet Khodavendikjar - 217
Biled ul Dsherid (Biledulgerid, Belad el Dsherid, d. v. s. Dadelland) - 217
Bjledulgerid, se Biledul Dsherid. - 217
Bilek, Bileca, lille By og Fæstning i Herzegovina - 217
Bilene, se Bille. - 217
Bilettbai (Bylotbai), se Baffinbai. - 217
bilfærdig Stand, Søudtryk (af tysk »beil«, Økse) - 217
Bilhana, kaçmirsk Digter fra sidste Halvdel af 11. Aarh. e. Kr. - 217
Bilharziasygdom, se Distoma hæmatobium. - 217
biliar (lat.), hvad der stammer fra Galde (bilis). - 217
Bili-bili Ø i Astrolabebai paa Kejser Vil-helm's Land paa Nordsiden af Ny-Guinea - 217
Bilicyanin, se Galde. - 217
Bilin, Østerrigsk By og bekendt Badested i Kongeriget Böhmen - 217
Biliner Pastiller - 217, 218
Bilineurin se Cholin. - 218
bilingvisk (lat.), talende to Sprog; tvetunget. - 218
Bilinski, Leon, Østerrigsk Finansmand, (1846- ) - 218
Bilirubin, se Galde. - 218
bilis (lat.), Galde, atra b. (s. d.). - 218
Biliverdin, se Galde. - 218
biliøs Feber, bilious fever, et af de mange Navne for de i Troperne forekommende Febre. - 218
Bill har i det nuv. gængse eng. civile Retssprog fl. fra hinanden temmelig afvigende Bet. - 218, 219, 220
Billard, et Spil - 220, 221
billarderende, hos Heste - 221
Billaud-Varennes, Jean Nicolas, fr. Terrorist, (1756-1819) - 221
Billault, Adolphe, fr. Statsmand, (1805-1863) - 222
Billberg, Gustaf Johan, sv. Embedsmand og Naturforsker, (1772-1844) - 222
Billbergia Thunb., Slægt af Ananasfam., - 222
Bille (Bilene), en 63 km lang Biflod til Elbens højre Bred - 222
Bille (Bilde), dansk Adelsslægt - 222, 223
Bille, Anders, Rigsraad, (1477-1555) - 223
Bille, Anders, Rigsmarsk, (1600-1657) - 223, 224
Bille, Carl Ludvig, dansk Marinemaler, (1815-1898) - 224
Bille, Carl Steen Andersen, dansk Journalist, Politiker og Embedsmand, (1828-1898) - 225, 226
Bille, Christian Høyer, dansk Diplomat, (1799-1853) - 226
Bille, Claus, Rigsraad, (c. 1490-1558) - 226
Bille, Eske, Rigshofmester, (c. 1480-1552) - 226, 227
Bille, Frantz Ernst, dansk Diplomat, (1832- ) - 227
Bille, Michael Johannes Petroni-u s, dansk Søofficer, (1769-1845) - 227
Bille, Ove, ( -1555) - 227
Bille, - 227
1) Steen Andersen (sen.), dansk Admiral og Gehejme-Statsminister, (1751-1833) - 227, 228
2) Steen Andersen (jun.), dansk Viceadmiral, (1797-1883) - 228, 229
Bille, Steen Andersen, dansk Diplomat, (1781-1860) - 229
Bille, Torbern, Ærkebiskop i Lund. ( -1552) - 229
Bille, Torben, dansk Diplomat, (1819-1883) - 229
Billebo, se Klaseskærm. - 229
Billedbibel - 229, 230
Billeddyrkelse - 230
Billede (psyk.) - 230
Billede, det poetiske. Digteren taler i B., Metaforer, Lignelser og Symboler - 230, 231
Billede (mat.), se Deskriptivgeometri. - 231
Billede (optisk) - 231
Billedfjender, se Billedstrid. - 231
Billedgaade, se Rebus. - 231
Billedgaleri - 231, 232
Billedhuggeren (sculptor), et lidet Stjernebillede paa den sydl. Himmel - 232
Billedhuggerkunst, (hertil 10 Tavler »Billedhuggerkunst«) - 232, 233, 234, 235, 236, 237, 238, 239, 240
Billedkapitæl, et med Relieffer af Mennesker, Dyr ell. Fantasiskabninger smykket Kapitæl, - 240
billedlig, se Billede, det poetiske. - 240
Billedrim er rimede Digte, i hvilke Ordene og Versene er valgte og afmaalte saaledes, at der derved i Skr. ell. Tryk opstaar et Billede for Øjet - 240
Billedskæring, Kunsten at frembringe Billeder i Træ, Elfenben ell. andet - 240, Billedhuggerkunst I, Billedhuggerkunst II, Billedhuggerkunst III, Billedhuggerkunst IV, Billedhuggerkunst V, Billedhuggerkunst VI, Billedhuggerkunst VII, Billedhuggerkunst VIII, Billedhuggerkunst IX, Billedhuggerkunst X, Billedhuggerkunst XI, Billedhuggerkunst XII, Billedhuggerkunst XIII, Billedhuggerkunst XIV, Billedhuggerkunst XV, Billedhuggerkunst XVI, Billedhuggerkunst XVII, Billedhuggerkunst XVIII, Billedhuggerkunst XIX, Billedhuggerkunst XX, Billedhuggerkunst XXI, Billedhuggerkunst XXII, Billedhuggerkunst XXIII, Billedhuggerkunst XXIV, 241
Billedstormere, se Billeddyrkelse og Billedstrid. - 241
Billedstrid - 241
Billedstøbning - 241, 242
Billedtelegrafering (Fjernfotografering) - 242, 243
Billedtjeneste, d. s. s. Billeddyrkelse. - 243
Billedtryk, se Farvetryk. - 243
Billedvenner, se Billedstrid. - 243
Billedvæg (*eikonóstasis*) kaldes den med Billeder smykkede Væg - 243
Billedvæveri, ensbetydende med Gobelins- og Tæppevæveri. - 243
Biller (hertil en farvetrykt Tavle) (Coleoptera) er Insekter - 243, 244
Billes Grunde, mellem Ærø og Avernakø - 244
Billeshave, Hovedgaard i Vends Herred, NØ. f. Middelfart - 244
Billet, lille Brev; Adgangskort - 244
billet doux, se Billet. - 244
Billetmaskiner - 244
Billetør, fr. billeteur , den, der uddeler ell. afkræver Billet. - 244
Billighed, se Equity og Æquitas. - 244
Billing, nord. Dværgenavn (i Haavamaal). - 244
Billing, Axel Gottfrid Leonard, sv. Teolog og Politiker, (1841- ) - 244
Billingen, se Vestgöta-Bjergene. - 244
Billings, By i U. S. A., Stat Montana - 244
Billington, Elisabeth (f. Weichsel), Sangerinde, (1768-1818) - 244, Biller, Biller (Bagside), 245
Billion (fr.), hos de germanske Folk en Million Millioner - 245
Billiton (Blitong), nederlandsk indisk Ø - 245
Billmark, Karl Johan, sv. Tegner og Litograf (1804-70) - 245
bill of attainder, se Bill. - 245
bill of exchange, se Bill. - 245
bill of exchequer, se Bill. - 245
bill of lading , se Bill. - 245
bill of rights, se Bill. - 245
bill of sale, se Bill. - 245
Billom, By i det fr. Dept Puy-de Dorne, - 245
Billon (fr.) har opr. betydet det samme som Barre (s. d.) - 245
Billot, Jean Baptiste, fr. General, (1828-1907) - 245
Billotte, René, fr. Maler, (1846- ) - 245
Billroth, Christian Albert Theodor, tysk Læge, (1829-1894) - 245
Billunger kaldes den Linie af Sachsens Hertuger, der nedstammer fra Herman Billung - 245, 246
Billwiller, Robert, schweizisk Meteorolog, (1849- ) - 246
Bilma (Kauar), Oase i det centrale Sahara paa Karavan-Ruten mellem Murzuk og Bornu - 246
Bilning kaldes den kunstige Overfladetildannelse af Saadanne Sten, som i Kværne benyttes til Formaling af Stoffer - 246
Biloxi, By i U. S. A., Stat Mississippi - 246
Bilrast er i nordisk Gudetro Navn paa den Bro, der fører til Gudernes Boliger - 246
Bilse, Benjamin, tysk Musiker (1816-1902) - 247
Bilskirne, Guden Thor's Bolig - 247
Bilston, Fabrikby i Mellemengland, Staffordshire - 247
Bilus (Braula coeca Nitzch), en hos Honningbien snyltende ejendommelig pupipar Flueform - 247
Bilvis, den gode Raadgiver i Sakse's Hagbardsagn, Modstander af Bolvis. - 247
Bilyd, se Hjertelyd. - 247
Bilæggerovn, se Stueovne. - 247
Bimaane, se Bisol. - 247
Bimana (lat.), tohændede o: Mennesker. - 247
bimembrisk (lat.), tolemmet. - 247
Bimester (lat., af bis og mensis, Maaned), Tidsrum af to Maaneder. - 247
Bimetalisme, se Dobbeltmøntfod. - 247
Bimilt (lien succenturiatus) kaldes et Organ, der af og til findes ved Siden af Milten - 247
Bimoder, se Bier. - 247
Bimsten, d. s. s. Pimpsten. - 247
Bimyre (Mutilla L.), ejendommelig Slægt af de Aarevingedes Orden - 247
Bimøl (Galleria mellonella L.), et til Pyralidernes Familie hørende, meget skadeligt Møl, dér angriber Bistader - 247
Bination (lat.), den gentagne Afholdelse af Messen - 247
binaural Hørelse (binotisk, diotisk H.). Ved b. H. forstaar man den samtidige Opfattelse af Lyd med begge Ører - 247, 248
Binbogha Dagh (»de tusinde Tyres Bjerg«), mægtigt Bjergdrag i Antitaurus - 248
Binche, By i den belgiske Prov. Hainaut - 248
Bincheknipling - 248
Binchois, Gilles (Egidius), belg. Kontrapunktiker (c. 1400-60) - 248
Binck (Bink), Jakob, tysk Maler, Kobberstikker og Medaillør, (c. 1500-1569) - 248
Bind (lat. fascia), i lægevidenskabelig Bet., - 248
Bindalen, Herred - 248
Bindebrev, et Brev, skrevet paa Vers og som oftest indeholdende en Gaade - 248, 249
Bindebue, i Nodeskriften - 249
Bindeegne kaldes de Egne i Jylland, hvor Strikning af Uldvarer drives som væsentlig Indtægtskilde - 249
Bindehinde, se Øje. - 249
Bindehindebetændelse, se Øjenbetændelse. - 249
Bindemidler kaldes de Stoffer, der tjener til at sammenholde andre Legemer - 249
Bindeord, se Konjunktioner. - 249
Bindere , i kyklopiske og af Kvadersten opførte Mure, - 249
Bindesbøll, Michael Gottlieb Birckner, dansk Arkitekt, (1800-1856) - 249, 250
Bindesbøll, Severin Claudius Wi1ken, dansk Biskop, (1798-1871) - 250
Bindesbøll, Thorvald, dansk Arkitekt, (1846-1908) - 250
Bindestue, Strikkestue - 250
Bindetraad er tyndt udglødet Jerntraad - 250
Bindevæv, se Væv. - 250
Bindevævsbetændelse - 250, 251
Bindheimit (Blynyre, Antimonblyspat), et Mineral - 251
Binding, Karl Ludwig Lorenz, tysk Retslærd, (1841- ) - 251
Bindingsværk er en Trækonstruktion i Bygninger - 251, 252, 253
Bindraband, se Mathura. - 253
Bindsalat, se Salat. - 253
Bindøkse, ogsaa Smaløkse i Modsætning til Bredøksen ell. Bilen - 253
Binet, Alfred, fr. Psykolog, (1857-1911) - 253
Binet, Victor Jean Baptiste Barthélemy, fr. Maler, (1849- ) - 253
Bing, Anton, dansk Landøkonom, (1849- ) - 253
Bing, Harald Jacob, dansk Industridrivende, (1848- ) - 253
Bing, Herman Meyer, dansk Politiker, (1845-1896) - 253, 254
Bing, Jens, dansk Læge (1707-54) - 254
Bing, Just Johan, norsk Litteraturhistoriker, (1866- ) - 254
Bing, Kristian Magdalon, norsk Idrætsmand, (1862- ) - 254
Bing, Lars Hess, norsk Topograf (1761-1819) - 254
Bing, Meyer Hermann, dansk Industridrivende, (1807-1883) - 254
Bing, Nicolai Christian, norsk Ingeniør (1835-99) - 254, 255
Bingelurt (Mercurialis L.), Slægt af Vortemælkfamilien - 255
Bingen, By i Storhertugdømmet Hessen - 255
Binger, Louis Gustave, fransk Afrikarejsende, (1856- ) - 255
Binger Loch, se Bingen. - 255
Bing & Grøndahl's Porcelænsfabrik - 255
Bingham, Joseph, eng. kirkelig Arkæolog (1668-1723) - 255, 256
Binghamton, Binghampton, By i U. S. A., Stat New York - 256
Bingley , Fabrikby i det nordlige England, Yorkshire - 256
Bingøl Dagh (»de 1000 Søers Bjerg«), snedækt Bjerggruppe i det nordv. Armenien, - 256
Binne, en 17 km lang Biflod til Rhones venstre Bred - 256
Binney, Amos, nordamer. Zoolog (1803-47) - 256
Binnit, en Slags Falerts - 256
binocle (fr.), Øjeglas (Lorgnet), Kikkert for to Øjne (modsat monocle). - 256
binokular (lat.), »med to Øjne«, - 256
Binokular-Mikroskop, se Dobbeltmikroskop. - 256
binom (m a t.), toleddet (se Binomium). - 256
Binomialformlen (mat.) - 256
Binomium (mat.), et af to Led bestaaende Udtryk, f. Eks. a ± b. - 256
Binondo, se Manila. - 256
binotisk Hørelse, se binaural H. - 256
Bintang-Øerne, nederlandskindisk Øgruppe, hørende til Residentskabet Riouw - 256, 257
Binturong, se Arctictis. - 257
Binue (Benuë, Tschadda), Biflod til Niger og den betydeligste Flod i det mellemste Sudan - 257
Binyon, Lawrence, eng. Digter, (1869- ) - 257
Binyrer (glandulæ suprarenales) er to smaa Organer, der findes lige oven for den øverste - 257
Ende af Nyrerne - 257
Binzer, Ludvig Jacob, dansk Officer, (1746-1811) - 257, 258
binær, i Kemien - 258
binær (mat.) - 258
binær (astron.): b. Stjerner, d. s. s. Dobbeltstjerner. - 258
Bio- (, Livs- (i sammensatte Ord). - 258
Bio-bio, - 258
1) Prov. i sydamer. Republik Chile - 258
2) Flod i Republikken Chile i Sydamerika - 258
Bioblaster skal være de egl. levende Elementer i en Celle, - 258
Biogen - 258
biogenetisk Grundlov - 258, 259
Biografi - 259, 260
Biografteater, se Films. - 260
Biokemi, se fysiologisk Kemi. - 260
Bioliter, Stenarter, der er dannede af Rester af Planter ell. Dyr - 260
Biologi er egl. Læren om Livet - 260
biologisk Station, se zoologisk Station. - 260
Biometri (gr.) er en naturvidenskabelig Retning - 260, 261
Biondelli, Bernardino, ital. Filolog og Numismatiker (1804-81) - 261
Biondi, Ernesto, ital. Billedhugger, (1855- ) - 261
Bion fra Borysthenes], en i 3. Aarh. f. Kr. levende gr. Kyniker - 261
Bion fra Smyrna, gr. Bukoliker i 3. Aarh. f. Kr. - 261
Biong, Kristian, norsk Arkitekt, (1870- ) - 261
Bionter - 261
Biord, se Adverbium. - 261
Bioser, Forbindelser indenfor Sukkerarternes Gruppe - 261, 262
Bioskopi (gr.), Undersøgelse, om Liv og Livsevne har været til Stede. - 262
Bioson er en Æggehvide-Jern-Lecithin-Forbindelse - 262
Biot, Gustave Joseph, belgisk Kobberstikker og Maler, (1833-1905) - 262
Biot, Jean Baptiste, fr. Fysiker, Matematiker og Astronom, (1774-1862) - 262
Biota, se Thuja. - 262
Biotit, se Glimmer. - 262
Biot-Savart's Lov - 262
Bioxyd, d. s. s. Dioxyd - 262
Bipedes (lat.), tobenede Dyr; bipédisk, tobenet; bipedal, holdende to Fod. - 262
Bipest, se Biernes Sygdomme. - 262
Bipinnaria, se Søstjerner. - 262
Biplaneter eller Drabanter (Maaner, Satelliter) - 262
bipolar Induktion, se Induktion. - 262
Bipontiner (Editiones Bipontinæ), de berømte Zweibrücken-Udgaver af gr. og rom. Klassikere. - 262
Biprodukter ved Planternes Stofskifte se Affaldsstoffer, Planternes. - 262
Biquet (fr.), Vægt for Guldmønter - 262
Bir (arab.) d. s. s. Brønd, sjældnere Kilde - 262
Bir, se Biredshik. - 262
Birago, Karl, Østerrigsk Friherre og Ingeniørofficer, (1792-1845) - 262
Birago's Feltbrosystem - 262, 263
Biran, François Pierre Gonthier Maine de, fr. Filosof (1766-1824) - 263
Birarer, Bural-Tunguser, tungusisk Stamme i det østlige Sibirien - 263
Birbhum (Sanskrit Virabhumi, *c: Heltenes Land), Distrikt i det nordlige Forindien, den indobritiske Prov. Bengalen - 263
Birca, se Bjørkø. - 263
Birch, Andreas, dansk Biskop, (1758-1829) - 263
Birch, Frederik Christian Carl, dansk Skolemand og Pædagog, (1812-1889) - 263
Birch, Frederik Sneedorf, dansk Forfatter, (1805-1869) - 263, 264
Birch, Hans Jørgen, dansk Præst (1750-95) - 264
Bircherod, Jens, dansk Biskop, (1658-1708) - 264
Birch-Pfeiffer, Charlotte, tysk Skuespillerinde og dramatisk Forfatterinde, (1800-1868) - 264
Birch-Reichenwald, norsk Familie - 264
1) Christian B.-R., norsk Politiker, Statsraad, (1814-1891 - 264
2) Peter B.-R., Statsraad, (1843-1898) - 264
Birch-Reichenwald Aars, se Aars. - 264
Birck, Laurits Vilhelm, dansk Socialøkonom, (1871- ) - 264, 265
Birckner, Michael Gottlieb, dansk Præst, (1756-1798) - 265
Bird, Robert Montgomery, arner. Forf. (1805-54) - 265
Bird, William, eng. Komponist (c. 1540-1623) - 265
Biredshik ell. Bir, paa Korstogenes Tid kaldet Bira, By i det asiatisk-tyrkiske Vilajet Aleppo - 265
Birger, nordisk Mandsnavn, nu i Dansk Børge; om dets Oprindelse, se Berg. - 265
Birger, Jarl, kaldet Brosa - 265
Birger, Jarl af Bjælbo - 265, 266
Birger (Børge) Gunnersen, Ærkebisp i Lund, ( -1519) - 266
Birger, Hugo, egl. Pettersson, sv. Maler (1854-87) - 266
Birger Magnusson, 1280-1321, Konge af Sverige 1290-1318 - 266
Birgitta den hellige, sv. Helgeninde (1303 ell. 1302-73) - 266, 267
Birgittinerordenen - 267, 268
Birgus, se Eremitkræbs. - 268
Biri, Herred - 268
Birjusa, - 268
1) Flod i de russ.-sibiriske Guv. Irkutsk og Jenissejsk - 268
2) Stationsby ved højre Bred af Floden B. M.V. - 268
Birjusser, mindre rigtig Biriusser, tatarisk-østtyrkisk Folkestamme - 268
Birjutsch, By i det russ. Guv. Voronesh - 268
Birk (Betula L.) - 268, 269, 270
Birk var i det ældre danske Retssprog Betegnelsen for de mindre fra Herrederne udskilte Retskredse - 270, 271
Birka, se Bjørkø. - 271
Birka, arabisk »Sø«, »Dam«. I Forbindelser Birket. - 271
Birkdale, se Southport. - 271
Birkebarkolie, se Birkeolie. - 271
Birkebejner (oldnordisk (birkibeinar), et politisk Parti i Norge i Slutn. af 12. og Beg. af 13. Aarh. - 271, 272
Birkedal, Schøller Parelius Vilhelm, dansk Præst, (1809-1892) - 272, 273
Birkedal, Uffe, dansk Præst og Forfatter, (1852- ) - 273
Birkedal-Barfod, Ludvig Harbo Gote, dansk Musiker, (1850- ) - 273
Birkedommer, tidligere ogsaa Birkefoged, Embedsmand, der forestaar et Birk. - 273
Birkefamilien (Betulaceæ), tokimbladede og frikronede Planter af Bøgeordenen - 273
Birkefred kaldtes i ældre Tid den forhøjede Fred, der skulde herske i et Birk - 273, 274
Birkefrihed, Birkeherlighed, d. s. s. Birkeret 1). - 274
Birkekamfer, se Betulin. - 274
Birkeland, Michael, norsk Rigsarkivar, (1830-1896) - 274
Birkeland, Olaf Kristian Bernhard, norsk Fysiker, (1867- ) - 274, 275
Birkelange, se Torsk. - 275
Birkelse, Hovedgaard i Kjær Herred, NV. f. Nørre Sundby - 275
Birkemus (Sminthus), se Springmus. - 275
Birken, Siegmund von, tysk Digter (1626-81) - 275
Birkendegaard i Skippinge Herred, Ø. f. Kalundborg - 275
Birkenes, Herred - 275
Birkenfeld , Fyrstendømme i Personalunion med Storhertugdømmet Oldenburg - 275
Birkenhead, Havnestad i det nordvestlige England - 275
Birkeolie, Birkebarkolie - 275
Birkepatron, Indehaver af Birkeret (s. d.). - 275
Birkeret - 275
1) Retten til at have et Birk paa sit Gods og til at beskikke Birkebetjentene - 275
2) den Ret, der gjaldt i Birkerne i Modsætning til Herrederne - 275, 276
Birkerød, stærkt opvoksende Sogne- og Stationsby i Nordsjælland - 276
Birkesbrød, Hvedebrød, hvis Skorpe er bestrøet med Valmuefrø. - 276
Birkeskriver, den Embedsmand, der besørger Retsskriverforretningerne ved et Birketing. - 276
Birket, se Birka. - 276
Birket-el-Hadji, d. e. »Mekka-Pilegrimmenes Sø« - 276
Birket-el-Kerun, Sø i den vestlige Del af Landskabet el-Fayum - 276
Birketing kaldes Tinget ell. Retten inden for et Birk. - 276
Birketjære, Dagget, Dægger, Degut, Doggetet, Dziegiec, Lithauisk Balsam, oleum rusci, pyroleum betulinum - 276, 277
Birket Mariut, ægyptisk Kystsø, S. og SØ. f. Alexandria, Oldtidens - 277
Birket-Smith, Sophus Laurits Henrik Christian Julius, dansk Forf. og Bibliotekar, (1838- ) - 277
Birkevin er den gærede Saft, der faas af forskellige Birkearter - 277
Birkholm, en lille, frugtbar og lavtliggende Ø mellem Taasinge og Ærø - 277
Birkholm, se Løvenborg. - 277
Birkmeyer, Karl Friedrich Ruprecht, Ritter von, tysk Retslærd, (1847- ) - 277, 278
Birknakke, paa Sønderjyllands Østkyst - 278
Birma, Barma, eng. Burma, birmansk Mranma, indobritisk Prov. - 278, 279
Birmingham, Stad og (siden 1889) særligt Grevskab - 279, 280
Birmingham, Navn paa fl. Byer i U. S. A. - 280
1) B. i Alabama - 280
2).B. i Connecticut - 280
3) B. i Pennsylvania - 280
Birmingham Standard Gauge eller New Birmingham Gauge er en i England brugt Lære (Tykkelsesskala) - 280
Birmingham Wire Gauge, se Birmingham Standard Gauge. - 280
Birnam, et 410 m højt Bjerg i den østlige Del af det skotske Grevskab Perth - 280
Birnbaum (polsk Miedzycchod), Kredsstad i det preuss. Regeringsdistrikt Posen - 280
Birnbaumerwald, en Del af Højsletten Karst i Østalperne, NØ. f. Triest. - 280
Birney, James, nordamerikansk Abolitionist (1792-1857) - 280
Birni, se Bornu. - 280
Birod (bot.) - 280
Biron, fr. Adelsfamilie, - 280
1) Armand de Gontaut, Baron af B. (1524-92) - 280
2) Armand Louis de Gontaut, Hertug af B., tidligere Hertug af Lauzun (1747-94) - 280
3) Charles de Gontaut, Hertug af B., (1562-1602) - 280
Biron, - 280
1) Ernst Johan, Hertug af Kurland (1690-1772) - 280, 281
2) Peter, Hertug af Kurland, (1724-1800) - 281
Birr, se Parsonstown. - 281
Birrell, Augustine, eng. Politiker, (1850- ) - 281
Birs, 71 km lang Biflod til Rhinens venstre Bred i Schweiz - 281
Birseti, se Birshi. - 281
Birshi (Birsen), en lille Flække i Vestrusland, Guv. Kovno - 281
Birsig, venstre Biflod til Rhinen, - 281
Birsk, By i det sydøstlige Rusland, Guvernement Ufa - 281
Birs-Nimrod, en mægtig Ruin af et old-bab. Tempel - 281
Birstal(l), Fabrikby i det nordlige England, Grevskabet York - 281
Birtheim (magyar. Berethalom), By i det ung. Komitat Nagy-Kukullo (Gross-Kokelburg) - 281
Birtingsbad, Blodbad, Kamp - 281
Birtingsborg (ell. Bertings-) og Birtingsland - 281, 282
Birtingsland, se Birtingsborg. - 282
bis (lat.), to Gange - 282
bisaccia, ældre Markmaal og Kornmaal paa Sicilien - 282
Bisaccia, By i Syditalien, Prov. Avellino - 282
Bisacquino, By paa Sicilien, Prov. Palermo - 282
Bisam, se Moskus. - 282
Bisamdyr, se Hjorte. - 282
Bisamokse, se Moskusokse. - 282
Bisamrotte, d. s. s. Bæverrotte. - 282
Bisamskind, Ondatra-, Musquash-skind af Bisam-Rotten Fiber zibethicus, - 282
Bisamspidsmus, se Desman. - 282
Bisamsvin (Dicotyles), se Navlesvin. - 282
Biscara, se Biskra. - 282
Biscarabyld, d. s. s. Aleppopustel. - 282
Biscarra, Carlo Felice, ital. Maler, (1825-1894) - 282
Biscaya (Viscaya, Vizcaya), den nordvestligste af de tre baskiske Provinser - 282
Biscayiske Havbugt, Golfen ved Biscaya - 282, 283
Bisceglio, Havnestad i Syditalien, Prov. Bari - 283
Bischarin, se Bedscha. - 283
Bischheim, Landsby i Elsass ved Rhin-Marne-Kanalen - 283
Bischof, Karl Gustav, tysk Geolog og Kemiker, (1792-1870) - 283
Bischof, M., se Brandt, M. - 283
Bischoff, Gottlieb Wilhelm, tysk Botaniker (1797-1854) - 283
Bischoff, Hans, tysk Pianist og Musikforfatter, (1852-1889) - 283
Bischoff, Joseph, tysk Romanforf. og Præst, (1828- ) - 283
Bischoff, Theodor Ludwig Wilhelm, tysk Anatom og Fysiolog, (1807-1882) - 283
Bischoffsheim, Raphael Louis, fr. Bankier og Mæcen, (1823-1906) - 283, 284
Bischoffswerder, Johan Rudolf v., preussisk General og Statsmand (1741-1803) - 284
Bischofit, et Mineral - 284
Bischofskoppe, 890 m højt Bjerg i Sudeterne, Østerrigsk Schlesien - 284
Bischofswerda (tidligere Warta), By i Kongeriget Sachsen, Kreds Bautzen - 284
Bischofszell, By i det schweiziske Kanton Thurgau - 284
Bischweiler (Bishwiller), By i Elsass-Lothringen, Unter-Elsass - 284
Biscoe, eng. Skibskaptajn, der som Fører for en Hvalfanger - 284
Biscoe-Øerne, en Række Øer i det sydlige Ishav uden for Grahamsland - 284
bis dat, qui cito dat, lat. Ordsprog: »den giver dobbelt, der giver hurtig«. - 284
bis de eadem re ne sit actio (lat. o: »Kun een Proces om samme Sag«) - 284
bise, schweizisk Navn paa Nordøstenvind. - 284
biseksuel, tvekønnet, hermafroditisk (navnlig om Planter). - 284
Bisektion (lat.), Tvedeling, Halvering. - 284
Bisenz (tschech. Bzenec), By i Østerrigsk Prov. Mähren - 285
Biserta, Bizerta, Benzert, Havnestad paa Nordkysten af Tunis - 285
Bishop, Henry Rowley, eng. Komponist (1786-1855) - 285
Bishop, Isabella, eng. Rejsende og Forfatterinde, (1832-1904) - 285
Bishop Auckland, By i de nordøstlige England, Grevskabet Durham - 285
Bishophill, svensk Nybygd i den nordamer. Stat Illinois - 285
Bishop'ske Ring er en bred ringformet Lysning, der undertiden kan ses omkr. Solen - 285
Bishop Stortford, By i det sydøstlige England, Hertfordshire - 285
Bishop Weartnouth, se Sunderland. - 285
Bisidder kaldes i Embedssproget den, der under en andens Forsæde gør Tjeneste - 285
Bisignano, By i Syditalien, Prov. Cosenza - 285
Bisilikater, ældre Navn for Metasilikater - 286
Biskole, en Skole paa Landet, der oprettes for Børn i Distrikter - 286
Biskop, Indehaver af det højeste kirkelige Embede - 286, 287
Biskop, en allerede i Middelalderen kendt Drik - 287
Biskoppelige Kirke, d. s. s. Anglikansk Kirke. - 287
Biskopsnævninger, de Nævninger, som i Middelalderen afgjorde Sager om Helligbrøde - 287
Biskra, Biscara - 287
Biskrapustel, se Aleppopustel. - 287
Biskuit (af biscoctus, to Gange brændt) er haardt brændt Porcelæn uden Glasur - 287
Biskuit, en Slags Bagværk - 287
Biskupasögur, Bispesagaer - 287, 288
Biskupitz, Bjergværksby i Preussen, Prov. Schlesien - 288
Biskupstungur, en Landstrækning i det sydlige Island - 288
Bislag er en mindre Udbygning foran en Dør - 288
Bismarck, By i U. S. A., Hovedstad i Staten North Dakota - 288
Bismarck, Herbert, Greve, (1849-1904) - 288
Bismarck, Otto Eduard Leopold von, Hertug af Lauenburg, tysk Statsmand, (1815-1898) - 288, 289, 290, 291, 292, 293, 294, 295
Bismarck, Wilhelm, (1852-1901) - 295
Bismarck-Archipel (forhen Ny Britannien), tysk Øgruppe Ø. f. Ny Guinea - 295, 296
Bismarck-Bjerge, i Kejser Wilhelm's Land, - 296
Bismarckbrunt, Fenylenbrunt, Vesuvin, er et Azofarvestof - 296
Bismarckhütte, Bjergværksby i Preussen, Prov. Schlesien - 296
Bismer, en toarmet, uligearmet Vægtstang, der anvendes ved hurtig Vejning - 296
Bismer (Skovvippe; Brik-Brak) kaldes i Skovbruget et Redskab, som bruges til at løfte tunge Træstammer - 296
Bismerbrovægt, se Vægte. - 296
Bismerpund, ældre dansk og norsk Handelsvægt - 297
Bismillah (arab.) *c: i Guds Navn - 297
Bismit (Vismutilte, Vismutokker), et jordagtigt Mineral - 297
Bismon er et kolloidalt Vismutilte - 297
Bismutin, d. s. s. Vismutglans. - 297
Bismutit (Vismutspat), et jordagtigt Vismutkarbonat af ubestemt Sammensætning - 297
Bismutol, Vismut- Natrium-Fosfatsalicylat - 297
Bismutose er en Vismut-Æggehvide-Forbindelse - 297
Bisnagar, se Bellary. - 297
Bisol kaldes en tilsyneladende lysende Plet paa Himlen - 297
Bison, en lille Gruppe inden for Okseslægten (Bos. L.) - 297, 298, 299
Bisp, d. s. s. Biskop. - 299
Bispedragt (Pontificalia) - 299
Bispeeksamen, Overhørelse, som en teol. Kandidat skal underkaste sig hos Biskoppen - 299
Bispehue, se Mitra. - 299
Bispen, 1470 m høj - 299
Bispering (smlg. annulus) - 299
Bispestav, se Krumstav. - 299
Bispetiende, se Tiende. - 299
Bispevielse - 299
Bispevisitats kaldes de regelmæssige Besøg, som Biskopperne skal gøre i Menighederne - 299
Bissagosøerne, Bijagoz, en Gruppe af omtr. 30 Øer ud for Senegambien, Afrikas Vestkyst - 299
Bissaya, Visaya, en Malajstamme paa Filippinerne. - 299
Bisschop, Christoffel, holl. Maler, (1828-1904) - 300
bisse, fare voldsomt omkr., især om Kvæg - 300
Bissekræmmer, en Handlende, som førende sine Varer med sig drager fra Sted til Sted - 300
Bissen, Christian Gottlieb Vilhelm, dansk Billedhugger, (1836-1913) - 300, 301
Bissen, Herman Vilhelm, dansk Billedhugger, (1798-1868) - 301, 302
Bissen, Rudolf, dansk Landskabsmaler, (1846-1911) - 302
Bisser, se Bashahr. - 302
Bisserup, lille Ladeplads i det sydvestlige Sjælland ved Vordingborg Bugt - 302
Bisserup Red, S. f. Sjælland, ud for Ladepladsen Bisserup - 302
bissextus kaldes den indskudte Skuddag (se Kalender), annus bissextllis *c: Skudaar. - 302
Bisson, Alexandre, fr. Lystspilforfatter, (1848- ) - 303
Bistade, se Biavl. - 303
Bistensø, lille Indsø (c. 150 ha) i Sønderjylland - 303
Bister, en brun Vandfarve, der faas af Sod - 303
Bistik, en oftest let Betændelse af Huden - 303
Bistolfi, Leonardo, ital. Billedhugger, (1859- ) - 303
Bistouri, en Kniv til kirurgisk Brug - 303
Bistritz, se Besztercze. - 303
Bistritza, Navn paa fl. mindre Floder i Bumænien og paa Balkan-Halvøen - 303
Bistrup, i Sømme Herred - 303, 304
Bisulca, se Klovdyr. - 304
Bisutun, moderne pers.Navn paa Behistan. - 304
Bisværm, se Biavl. - 304
bisyllabisk (lat.), med to Stavelser. - 304
Bisættelse - 304
Bit, eng. Betegnelse for smaa Skillemønter - 304
Bitartras kalicus, se Cremor tartari. - 304
Bitche, se Bitsch. - 304
Bitestikler, se Testikler. - 304
Bitetto, By i Syditalien, Prov. Bari - 304
Bithynien, i Oldtiden Landskab i det nordvestlige Hjørne af Lilleasien - 304
Bithynium, se Boli. - 304
Bitihorn, 1600 m høj, en for Turister velbekendt Tinde i Jotunheimen - 304
Bitjug, 276 km lang Biflod til Don's venstre Bred i det russ. Guvernement Voronesh - 304
Bitlis, tyrk. By i Armenien, Hovedstad i Vilajetet af samme Navn - 304, 305
Bitolia , se Monastir. - 305
Biton, se Kleobis. - 305
Bitonto, By i Syditalien, Prov. Bari - 305
bitre Midler (lat. amara) kaldes visse vegetabilske Stoffer - 305
Bitsch (fr. Bitche), By i det tyske Rigsland Elsass-Lothringen - 305
Bitschuaner, d. s. s. Betschuaner. - 305
Bitter, Arthur, se Haberstich. - 305
Bitter, Karl Hermann von, preussisk Statsmand (1813-85) - 305
Bitterbladfamilien, se Ensianfamilien. - 305
Bitterfeld, By i preussisk Provins Sachsen - 305
Bitterjord, se Magniumoxyd. - 305
Bitterkalk, d. s. s. Dolomit. - 305
Bitterkarse, se Impatiens. - 305
Bitterkløver, se Bukkeblad. - 305
Bitterlingen (Rhodeus amarus Bl.), en ca. 5 cm lang Karpefisk - 305, 306
Bittermandelolie, - 306
1) se Benzaldehyd; - 306
2) kunstig, se Nitrobenzol. - 306
Bittermandeloliegrønt, se Malakitgrønt. - 306
Bittermandelvand, koncentreret (Aqua Amygdalæ amaræ concentrata) - 306
Bittermælk (Picris L.), Slægt af Kurvblomstrede (Cikorie-Gruppen) - 306
Bittersalt, se engelsk Salt. - 306
Bitterspat, d. s. s. Dolomit. - 306
Bitterstoffer - 306
Bittersøen, et langstrakt, med Saltvand fyldt Bækken paa Sues-Landtangen - 306
Bitterte, se blodrensende Te. - 306
Bittervande, se Mineralvande. - 306
Bitumen (af lat. pix tumens, svulmende Beg) - 306
Bitumentage er flade Træ- ell. Betontage - 306
Bituminit, d. s. s. Bogheadkul, se Kul. - 306
bituminøse, Skifere, Kalkstene og Sandstene, som er gennemtrængte af organiske, oftest tjærede Kulbrinteforbindelser - 306
Bituriger (Bituriges), et stort keltisk Folk i det aquitanske Gallien - 306
Bityit, et Mineral - 306
Bityv, - 306
1) Graa Fluesnapper, se Fluesnappere; - 306
2) d. s. s. Gulbug (s. d.). - 306
Bitzius, Albert, schweizisk Forf., kendt under Navnet Jeremias Gotthelf (1797-1854) - 306, 307
Biuret, Allofonsyreamid - 307
Bivalver, se Muslinger. - 307
Bivej, alm. Afkortning af »offentlig B.« - 307
Bivona, By paa Sicilien, Prov. Girgenti - 307
Bivuak (fr. bivouac) betegner en Lejr under aaben Himmel - 307
Biwani, se Bhiwani. - 307
Bixa L., Slægt af Bixaceerne med 2 ell. 3 Arter - 307
Bixaceæ, Fam. af tokimbladede og frikronede Planter af Ordenen Parietales - 307
Bixbyit, et Mineral - 307
Bixin, se Orlean. - 307
Bixio, Girolamo Nino, ital. General, (1821-1873) - 307
bizar,, underlig, sælsom, urimelig o. 1.: det hertil svarende Navneord er Bizarreri. - 307
Bize, Flække i det sydøstlige Frankrig, Dept Aude - 307
Bizet, Georges (egl. Alexandre César Leopold), fr. Komponist, (1838-1875) - 307, 308
Bizzozero, Giulio, ital. Histolog og Patolog, (1846-1892) - 308
Biæder (Meropidæ), en Fam. af Skrigefuglene (Picariæ) - 308
Biörnklou, Mattias, sv. Statsmand og Lærd (1607-71) - 308, 309
Bjarke ell. Bødvar B., den berømteste af Rolf Krake's Kæmper - 309
Bjarkemaal, se Bjarke. - 309
Bjarkes Grund, Kattegat, en Sandplade, der ligger 2 Sømil SSV. f. Hjelm - 309
Bjarkøretten - 309, 310
Bjarköy, Herred - 310
Bjarkö-Ætten, norsk Lendermandsslægt i Middelalderen - 310
Bjarmeland (lat. Biarmia, Biarmonia), Landene, rundt det Hvide Havs Kyster - 310, 311
Bjarmer, Indbyggere i Bjarmeland - 311
Bjarnarson, Þorhallur, isl. Biskop, (1855- ) - 311
Bjarnason, Jon, isl. Præst i Winnipeg, (1845-1914) - 311
Bjarnason, Torfi, isl. Bonde og Agronom, (1838- ) - 311
Bjarnason, Þorkell, isl. Præst, (1839-1902) - 311, 312
Bjarne, nordisk Mandsnavn, jfr Bjørn. - 312
Bjarne Erlingssøn, se Bjarkö-Ætten. - 312
Bjarne Kolbeinsson, Biskop paa Orkn-Øerne - 312
Bjel... (Bjelo..., slavisk), d. v. s. hvid (hyppig i sammensatte geogr. Navne). - 312
Bjela (Biala), By i russ. Polen, Guv. Siedlce - 312
Bjelaja (»den hvide«), Flod i det sydøstlige Rusland, Guv. Orenburg - 312
Bjelaja Zerkov, Flække i Lillerusland, Guv. Kijev - 312
Bjelev, By i det mellemste Rusland, Guv. Tula - 312
Bjelgorai, Bilgorai, By i russ. Polen, Guv. Lublin - 312
Bjelgorod, By og Ærkebispesæde i det sydlige Rusland, Guv. Kursk - 312
Bjelgorod, slavisk Navn for Akkerman. - 312
Bjellna, Belina, By i den nordøstlige Del af Bosnien - 312
Bjelinskij, Vissarion Grigorjevitsch, russ. litterær Kritiker, (1810-1848) - 312, 313
Bjeljajev, Ivan Dmitrijevitsch, russisk Historiker (1810-73) - 313
Bielke (Bielke), en ældgammel, nu uddød dansk Adelsslægt - 313, 314
Bielke, Henrik, dansk Rigsadmiral, (1615-1683) - 314
Bielke, Jens Aagessøn, til Østraat, Norges Kansler, (1580-1659) - 314, 315
Bjelke, Jørgen, til Hovinsholm og Trudsholm, (1621-1697) - 315
Bjelke, Ove, til Østraat, Norges Kansler, (1611-1674) - 315
Bjelkenstjerna, Klas Hansson, sv. Admiral (1615-62) - 315
Bjelkes Flak skyder sig ud fra Møens SØ.-Huk - 315
Bjelkit, d. s. s. Cosalit. - 315
Bielland, Herred - 315, 316
Bjelland, Christian, norsk Fabrikejer, (1858- ) - 316
Bjelo-, Belo- , betyder »hvid« og forekommer hyppigt i slaviske Navne; smlg. Bjel. - 316
Bjeloje Osero, se Bjeloosero. - 316
Bjeloosero (Bjelosero), egl. Bjeloje Osero, *c: »den hvide Sø«, - 316
Bjelopolje,, By i det sydlige Busland, Guvernement Charkov - 316
Bjelosero, se Bjeloosero. - 316
Bjelosersk, By i det nordvestlige Rusland, Guv. Novgorod - 316
Bjelostok (Bialystok), By i Vestrusland, Guv. Grodno - 316
Bjelovjescher ell. Bialovicer Urskoven i Vestrusland, Guv. Grodno - 316
Bjelsk, By i Vestrusland, Guv. Grodno - 316
Bjelucha, Bjerg i Altai. - 316
Bjelyi, By i Mellemrusland, Guv. Smolensk - 316
Bjelzy (Bjelcy), By i Sydrusland Guv. Bessarabien - 316
Bjercke, Alf, norsk Købmand, (1851- ) - 316
Bjerg - 316, 317
Bjergaander, overnaturlige Væsner, der tænkes at bo i Bjergenes Indre - 317
Bjergakademi, Læreanstalt for unge Mænd, hvor undervises i Bjerg- og Hyttevidenskab - 317
Bjergand, se Ænder. - 317
Bjergart, Bjergartlære, se Petrografi. - 317
Bjergartilleri - 317
Bjergbaner, se Jernbaner. - 317
Bjergbeg (Jordbeg) d. s. s. Asfalt. - 317
Bjergblaat, en Malerfarve, der bestaar af fint malet og slemmet Kobberlazur - 317
Bjergbor, se Jordbor. - 317
Bjergbrydning, se Grubedrift. - 317
Bjergbygning, se Grubedrift. - 317
Bjerge, (Bjerre), Herred i det sydøstlige Nørrejylland - 317, 318
Bjerge, Herred i det nordøstlige Fyn - 318
Bjergelide, se Bjerge (Herred), Vejle Amt, - 318
Bjergembedsmænd, ansatte for at have Opsyn med Anlæg og Driften af Bjergværk - 318
Bjerget, ogsaa kaldet Skt Jørgens-bjerg ell. Skt Jørgen, Sogneby i det østlige Sjælland - 318
Bjerget (la Montagne) kaldtes i den store Revolutions Dage de yderligstgaaende Medlemmer - 318, 319
Bjergfaar, se Faar. - 319
Bjergfolk, i dansk Folketro overnaturlige Væsener, der bor i Bakker - 319
Bjergfyr, se Fyr. - 319
Bjergged, se Gemser. - 319
Bjerggrønt, Malakitgrønt, en livlig, grøn Malerfarve - 319
Bjerg-Irisk, se Irisk. - 319
Bjergkalk, en til den ældre Del af Stenkulformationen hørende Aflejring - 319
Bjergklima, se Klima. - 319
Bjergkork, en Varietet af Asbest - 319
Bjergkrystal, se Kvarts. - 319
Bjergkæde, se Bjerg. - 319
Bjerglæder, en læderlign. Asbest. - 319
Bjerglærke, se Lærker. - 319
Bjergmand, en Person, der arbejder ved et Bjergværk - 319
Bjergmand, i dansk Folketro et Væsen, der bor i Bakker - 319
Bjergmel (farina fossilis); melagtige Varieteter dels af kulsur Kalk, dels af Diatoméjord. - 319
Bjergmælk, en Form af kulsur Kalk, dannet ved Kilder - 319
Bjergolie (Stenolie), se Petroleum. - 319
Bjergprædiken kaldes den Matth. Kap. 5-7 refererede Tale af Jesus - 319, 320
Bjergregale, se Bjergret. - 320
Bjergret er Lovgivningen om Ejendomsretten til Malme og nyttige Mineraler og om Driften af Bjergværk - 320, 321, 322, 323
Bjergskole, Læreanstalt for at uddanne unge Bjergmænd til Stigere ell. andre Opsynsmænd - 323
Bjergskyts kaldes det svære Skyts, der er bestemt til bjergrigt Terrain - 323
Bjergsmør, en smørlignende Alunart - 323
Bjergsyge, Lidelse, som baade kan angribe Mennesker og Dyr, der fra Lavlandet kommer op paa en Højde af 4-5000 Fod - 323
Bjergsæbe, d. s. s. Montmorillonit. - 323
Bjergtagen bruges i Overtroen om Mennesker, der indtages i overnaturlige Væseners Boliger - 323, 324
Bjergtjære, d. s. s. Asfalt. - 324
Bjergtop, se Bjerg. - 324
Bjergtræ, en vedagtig Asbestvarietet. - 324
Bjergugle (stor Hornugle), se Ugler. - 324
Bjergvidenskab, de ved praktisk Erfaring erhvervede Kundskaber om Gruber - 324, 325
Bjergvind, en Vind, der paa en ell. anden Maade enten karakteriseres af Bjerges Nærværelse - 325
Bjergværk, et Anlæg, hvor Ertser og Mineraler udvindes ved Gruber - 325
Bjerke, Ejlrt, norsk Forf., (1887- ) - 325
Bjerke, Harald Borgen, norsk Ingeniør og Industrimand, (1860- ) - 325
Bjerken, Per af, sv. Kirurg (1765-1818) - 325
Bjerknes, Carl Anton, norsk Matematiker, (1825-1903) - 325, 326
Bjerknes, Vilhelm Friman Koren, norsk Fysiker, (1862- ) - 326
Bjerkreim, Herred - 326, 327
Bjernede, dansk romansk Kirke, Alsted Herred, Sjælland - 327
Bjerre, dansk Slægtsnavn, opstaaet af jyske Stednavne - 327
Bjerre, se Bjerge. - 327
Bjerre, Jakob Jakobsen, dansk Maler, (1864- ) - 327
Bjerre, Jens Jacobsen Kokholm, dansk Præst og Politiker, (1847-1901) - 327, 328
Bjerregaard, Jyllands Vestkyst, paa Holmslands Klit - 328
Bjerregaard, - 328
1) Hans Jensen, dansk Bonde (1728-81) - 328
2) Hans, dansk Præst, (1766-1860) - 328
Bjerregaard, Henrik Anker, norsk Digter (1792-1842) - 328
Bjerring, Vilhelm Jakob, dansk Sprogmand og Politiker, (1805-1879) - 328
Bjerringbro, Stationsby og Udskibningssted i Midtjylland - 328
Bjerrum, Jannik Petersen, dansk Øjenlæge, (1851- ) - 328
Bjerrum, Niels Janniksen, dansk Kemiker, (1879- ) - 328, 329
Bjeshezk (Bjezeck), By i Mellemrusland, Guv. Tver - 329
Bjeverskov, Herred paa Sjælland - 329
Bjovulf, d. s. s. Beovulf. - 329
Bjugn, Herred - 329
Bjälbostenen, sv. Mindesmærke - 329
Bjælke, det mere ell. mindre firkantet tilhuggede ell. tilskaarne Tømmer - 329, 330
Bjælke, i Vaabenskjold - 330
Bjælkeanker, se Anker. - 330
Bjælkebugt (Søv.), den Krumning, et Skibsdæk har i tværskibs Betning - 330
Bjælkehoved, Enden af en Bjælke - 330
Bjælkeknæ (Søv.), trekantede Plader, anbragte i Hjørnet mellem Skibsside og Dæk - 330
Bjælkelag bestaar af fl. horisontalt lagte, med Enderne paa Murene hvilende Bjælker - 330, 331
Bjælkevæger (Søv.) - 331
Bjælkeværk, de over Søjlerne i den gr. og rom. Stil anbragte baarne Gesimsled - 331
bjærge, se Bjærgning. - 331
Bjærgelav, se Bjærgning. - 331
Bjærgeløn, se Bjærgning. - 331
Bjærgemærs (Redningskrans), en Ring af Kork, oversyet med Sejldug og forsynet med Tovstropper - 331
Bjærgning. At bjærge betyder at redde noget ud af en Fare. - 331, 332
Bjærgnings-Entreprise, et Selskab, der beskæftiger sig med Bjærgning af strandede Skibe - 332
bjært, Tillægsord (oldn. bjartr), nu forældet, *c: blank, klar, straalende - 332, 333
Björck, Albert Vilhelm, sv. Jurist og Politiker (1812-85) - 333
Björck, Gustaf Daniel, sv. Teolog (1806-88) - 333
Björck, Oscar, sv. Maler, (1860- ) - 333
Björkegren, Olga, se Fåhræus. - 333
Björkenäs, Odde paa Sveriges Østkyst i Kalmarsund, c. 3 km N. f. Kalmar. - 333
Björkfjorden, Norra og Södra B., to Fjorde i den østlige Del af den svenske Sø Mälaren. - 333
Björkman, Edwin August, sv.-amer. Forf., (1866- ) - 333
Björkqvist, Manfred, sv. Publicist, (1884- ) - 333
Björksten, Theodor, sv. Tenorsanger, (1858- ) - 333
Björkø (sv.), Ø i Mälaren - 333, 334
Björlin, Johan Gustaf, sv. Militær og Forf., (1845- ) - 334, 335
Björling, Carl Fabian Emanuel, sv. Matematiker og Meteorolog (1839-1910) - 335
Björling, Carl Georg Emanuel, sv. Retslærd, (1870- ) - 335
Björling, Johan Alfred, sv. Forskningsrejsende og Botaniker, (1871-1892/3) - 335
Bjørlykke, Knut Olaf, norsk Geolog, (1860- ) - 335
Bjørn, nordisk Mandsnavn, med mange Sammensætninger - 335
Bjørn, Navn paa danske Prinser. - 335
1) Broder til Sven Estridsøn - 335
2) Søn af Sven Estridsøn - 335
Bjørn, gl dansk Adelsslægt - 335, 336
Bjørn, Navn paa fl. sv. Konger i 9. og 10. Aarh. - 336
1) en Kong B. modtog Ansgar med Velvillie (830) - 336
2) B., Fader til Erik Sejrsæl - 336
Bjørn (Søv.), det aabne Rum mellem Masttoppen og Mærsets Dæksplanker - 336
Bjørn, Marie Christiane, f. Lorentzen, dansk Danserinde (1763-1837) - 336
Bjørnbak, Lars, dansk Lærer og Politiker, (1824-1878) - 336
Bjørn Bereson, dansk Kriger, Fader til den northumberske Jarl Sivard Dyre (s. d.); jfr Bjarke. - 336
Bjørne (Ursidæ), en Familie inden for Rovdyrenes Orden - 336, 337, 338, 339
Björneborg (finsk Pori, russ. Beresovoi Proliv), By i Storfyrstend. Finland - 339
Björneborgarnes March, en Melodi - 339
Björneborgs Regiment, finsk Regiment - 339
Björnebær, se Rubus. - 339
Biørnedyr, se Tardigrader. - 339
Bjørnefloden, Store Bjørneflod, Bear River, Bear Lake River, Afløbet fra Store Bjørnesø til Mackenzie. - 339
bjørnefodet siges en Hest at være, naar Koderne nærmer sig den vandrette Stilling - 339
Bjørnegrund, Nakskov Fjord, en lille Stengrund paa Flakket S. f. Taarsvig med mindste Dybde 1 m. - 339
Björn Einarsson, isl. Høvding omtr. 1400 - 339
Bjørnekjekse, se Heracleum. - 339
Bjørneklo, se Heraecleum. - 339
Bjørnekrebs (Scyllarus), en til Palinuridernes Familie hørende Krebs - 339
Bjørnemaki, d. s. s. Arctocebus, se Halvaber. - 339
Bjørnen, 2 hos os cirkumpolare Stjernebilleder. - 339
1) Den store B. (Ursa major) - 339, 340
2) Den lille B. (ursa minor) - 340
Bjørnen, Flinterenden, landløs Grund med l,7 m Vand, der ligger 2 1/2 Sm. Ø. f. Saltholm - 340
Bjørner, A., se Larssen, A. - 340
Björner, Erik Julius, sv. Oldgransker (1696-1750) - 340
Bjørneskind - 340, 341
Bjørnespinder (Arctica caja L.), den vigtigste Art af den til Spinderne hørende Slægt Arctica - 341
Bjørnesund, Fjord paa Grønlands Vestkyst - 341
Bjørnesø, Store B., Bear Lake, Sø i den nordlige Del af Dominion of Canada - 341
Bjørneøen, se Beeren Eiland. - 341
Bjørneøerne, en lille, ubeboet Øgruppe ved Sibiriens Kyst uden for Kolymas Munding - 341
Bjørn Hitdølakappe (»Hitdølernes [det vestlige Island] Helt«) - 341
Biørnholm, se Høgholm. - 341
Bjørn Jernside, Navn paa 2 berømte danske Krigere: - 341
1) Søn af Regner Lodbrok - 341
2) ældste Søn af Harald Kesje - 341
Bjørnsen, Louise Cathrine Elisabeth, dansk Forfatterinde, (1824-1899) - 341
Bjørnsholm, Hovedgaard ved Limfjorden i Slet Herred - 341, 342
Bjørnsknude, den yderste fremspringende Pynt paa Nordsiden af Vejle Fjord - 342
Bjørns Marked - 342
Bjørnson, Bjørn, norsk Skuespiller og Teaterleder, (1859- ) - 342
Bjørnson, Bjørnstjerne, norsk Digter og Folkeleder (1832-1910) - 342, 343, 344, 345, 346, 347, 348, 349, 350, 351
Björnsson, Guðmundur, isl. Landfysikus, (1864- ) - 351
Björnsson, Stefán, isl. Matematiker (1720-98) - 351
Björnståhl, Jakob Jonas, sv. Orientalist og Rejsende (1731-79) - 351
Bjørnstad, Ivar, norsk Militær og Gymnast, (1841- ) - 351
Bjornstjerna, - 351
l) Magnus Fredrik Ferdinand, sv. Greve, Militær og Statsmand, (1779-1847) - 351, 352
2) Karl Magnus Ludvig, sv. Greve og Militær, (1817-1888) - 352
3) Oscar Magnus Fredrik, sv. Statsmand, (1819-1905) - 352
Bjørnø, lille Ø i Lille Bælt - 352
Bjørnøer, Herred - 352
Björviken , en Arm af Kristiania-fjorden, som danner en Del af Kria Havn (se Kristiania). - 352
b. l., Forkortelse for det lat. baccalaureus legum, for det eng. bachelor of laws og for benevole lector (lat. »gunstige Læser!«). - 352, 353
blaa kaldes en Genstand, naar den fortrinsvis sender b. Lys til Øjet - 353
Blaa, Navn, der i Viser og Slægtebøger er tillagt en forlængst uddød Adelsslægt - 353
blaa Baand, Elefantordenens Kæde blev (ved visse Lejligheder) ombyttet med et blaat Akselskærf - 353
blaa Baand, se Afholdssagen, S. 227. - 353
Blaabest, en Slags omdannet Diabas fra Minerne i Drammen-Egnen. - 353
Blaabjerg, - 353
1) en mægtig, 64 m høj Sandklit med Underlag af Moræneler, ligger i det sydvestlige Jylland - 353
2) Et c. 80 m højt Punkt (Blaahøj) i det nordøstlige Sønderjylland - 353
Blaa Bjerge (Blue Mountains, Blue Ridge), - 353
1) se Australien, S. 389; - 353
2) se Alleghany-Bjergene; - 353
3) Bjergkæde paa Jamaica (s. d.); - 353
4) Bjergkæde i Oregon (s. d.); - 353
5) Bjergkæde i Dekan (se Nilgiri). - 353
Blaablindhed, se Gulsyn. - 353
blaa Blomst, Sindbilledet paa Poesien - 353
Blaablymalm, en Pseudomorfose af Blyglans efter Pyromorfit. - 353
Blaabukken, se Antiloper. - 353
Blaabær, se Bølle. - 353
blaa Bøger (Blue Books) kaldes i England de Samlinger af diplomatiske Aktstykker, som forelægges for Parlamentet - 353
Blaadampning af Lervarer (Tag- og Mursten, Fliser) - 353
Blaadrossel, se Drosselfugle. - 353
Blaafalk, - 353
1) Vandrefalk, - 353
2) Lærkefalk, - 353
3) Dværgfalk, se Falke. - 353
4) Blaahøg, se Kærhøge. - 353
Blaafarveværker kaldes de Fabrikker, i hvilke der fremstilles Smalte (s. d.). - 353
Blaafinne, d. s. s. Flire, se Karpefisk. - 353
Blaafinne er et Navn for Blankaalen, p. Gr. a. de mørke Brystfinner. - 353
Blaafisk, Temnodon saltator, en i tropiske og subtropiske Have ret alm. Makrelfisk - 353
Blaafjeld, sammenhængende 10 Sm. lang og 690 m høj Klippevæg paa Sydvestsiden af Disko - 353
Blaa Flod (Blaa Nil, Bahr-el-Asrak) se Nilen. - 353
Blaagaard, opr. en Lystejendom uden for Peblingesøen paa Nørrebro - 353, 354, 355
blaa Grotte (Grotta azurro), en paa Nordkysten af den ital. Ø Capri liggende Klippehule - 355
blaagrønne Alger (Cyrmophyceæ) - 355, 356
Blaahaj, det danske Navn for to beslægtede Hajformer - 356
Blaahals (Cyanecula) kaldes en lille Slægt af Drosselfugle - 356
Blaahat (norsk Rødknap, Knautia Coult.) Slægt af Kartebollefam., en ell. fleraarige Urter. - 356
Blaa Hav, Russernes Benævnelse for Aral-Søen. - 356
Blaa Havresæd (Hvid Vipstjært), se Vipstjærte. - 356
Blaahval, se Finhvaler. - 356
Blaa Høg, se Kærhøge. - 356
Blaairisk (norsk), se Bruneller. - 356
Blaajernjord, d. s. s. Vivianit. - 356
Blaajernsten, d. s. s. Krokydolit. - 356
Blaajord, d. s. s. Vivianit. - 356
Blaakilde, Danmarks største og mærkeligste Kilde, ligger i det østlige Jylland, Himmerland - 356, 357
Blaakobber, d. s. s. Govellin. - 357
Blaakolle, se Brunelle. - 357
Blaakop (Blaamejse), se Mejser. - 357
Blaa Kors, en Forening til Bekæmpelse af Drukkenskab og til Fremme af Afholdenhed - 357
Blåkulla, se Blocksberg. - 357
Blaakullen, kendeligt Fjeld paa Brattø, i Indløbet til Marstrands Fjord (Sverige); bruges som Sømærke. - 357
Blaakæft, se Panserkinder. - 357
Blaakælk, se Blaahals. - 357
Blaaland og Blaamænd er de middelalderlig nordiske Udtryk for Afrika og Negrene - 357
Blaalange, se Torsk. - 357
Blaalys (Søv.), et Blus, der brænder med et blaaligt Skær - 357
blaa Mandag var opr. sidste Mandag før Fasten - 357
Blaamanden, hyppig forekommende Fjeldnavn. - 357
1) Ret Ø. f. Skjerstadfjorden inden for Bodø i Nordlands Amt - 357
2) B. ved Bergen, 560 m højt, Ø. f. Fløjfjeldet. - 357
Blaamejse, se Mejser. - 357
Blaamuslinger (Mytilidae) har to ensdannede Skaller - 357, 358
blaane - 358
Blaa Nil, se Nilen. - 358
blaa Peter (Søv.), populær, international Betegnelse for Signalflaget P - 358
Blaapulver, i Farveriet Betegnelse for en Slags urent Kaliumferricyanid. - 358
Blaar er det Affald, der fremkommer ved Skætning og Hegling af Hør og Hamp - 358
Blaaraage (Raage), se Ravnefugle. - 358
Blaaregn, se Wistaria. - 358
Blaarer, se Blarer. - 358
blaa Riddere, se blaa Baand. - 358
Blaaræv, se Ræve. - 358
Blaas, von, Østerrigsk-venetiansk Kunstnerfamilie. - 358
1) Karl, Maler, (1815-1894) - 358
2) Eugen, (1843- ) - 358
3) Julius, (1845- ) anset Dyremaler - 358
Blaasalt, en Slags uren Potaske - 358
Blaasimmer, se Anemone. - 358
Blaaskade, se Ravnefugle. - 358
Blaaskimmel, se Lød. - 358
Blaaskæg, Ridder, en Eventyrhelt - 358
Blaaskørhed træffes hos smedeligt Jern - 358
Blaasot (Cyanosis), den under visse Tilstande optrædende blaalige Farvning af Huden - 358, 359
Blaaspat, d. s. s. Lazulit. - 359
blaa Splint er en pletvis Blaafarvning af Naaletræernes Splint - 359
Blaaspætte, se Spætmejse. - 359
Blaastaal, se Læbefisk. - 359
Blaastak, se Læbefisk. - 359
Blaasten, d. s. s. Kobbervitriol. - 359
Blaastierne (Sherardia Dill.), Slægt af Krapfamilien (Kransblad-Gruppen) med en enkelt Art - 359
Blaastrubesanger, se Blaahals. - 359
Blaastrømpe, karikerende Betegnelse af en kvindelig Skribent - 359
blaasurt Kali, Kaliumcyanid - 359
Blaasyre, se Cyanbrinte. - 359
Blaasyre-Emulsion er Mandel-Emulsion - 359
Blaa Taarn var det kendte store Taarn i det gl. Kbhvn's Slot - 359, 360
Blaa Taarn kaldtes jævnlig et Arresthus, der laa ved Langebro - 360
blaat Blod, d. s. s. fornemt, adeligt Blod - 360
Blaaterne (Sortterne), se Terner. - 360
Blaatop (Molinia Schrank, Enodium Gaud.), Slægt af Græsfamilien (Svingel-Gruppen) - 360
Blaatop, se Scilla. - 360
Blaatræ, Kampechetræ, Logwood, norsk: Bridsel - 360, 361
Blaavandshuk, i Folkemunde kaldet »Hornet«, det vestligste Punkt paa Jylland - 361
Blaavejs, se Anemone. - 361
Blaavitriol, se Kobbervitriol. - 361
Blacas d' Aulps, Louis-Jean Casimir, Greve, senere Hertug, fr. Diplomat, (1771-1839) - 361, 362
Blache, Christian Vigilius, dansk Marinemaler, (1838- ) - 362
Black, Adam & Charles, eng. Forlagsfirma - 362
Black, Greene Vardimann, amer. Tandlæge, (1836- ) - 362
Black, Joseph, eng. Kemiker, (1728-1799) - 362
Black, William, eng. Romanforf., (1841-1898) - 362
Black and tan terrier, eng. Hunderace, se Hunde. - 362
blackband, se Jernmalme. - 362
blackboygum, se Akaroid-harpiks. - 362
Blackburn, en af de venligste Fabrikbyer i det nordvestlige England, Lancashire, - 362
Blackbutt (Eucaluptus pilularis), en Træsort, der indføres fra S Ø.-Australien - 362
Black Dome, Mount Mitchell, det højeste Punkt i Alleghany-Bjergene - 363
black drops d. v. s. sorte Draaber, er Fællesnavn for visse sure Opiumsdraaber - 363
Blacken, Fjord i den vestlige Del af den sv. Sø Mälaren. - 363
Blackfeet, Pieds noirs, Sortfødderne, en til Algonkinerne hørende Indianerstamme - 363
Blackheath, Fælled og Legeplads SØ. f. London - 363
Black Mills og Black Mountains, de »sorte Høje« ell. »sorte Bjerge«, er ikke sjældent forekommende Bjergnavne i eng.-talende Lande - 363
Blackie, John Stuart, eng. Filolog og Forf., (1809-1895) - 363
Blackmore, Sir Richard, eng. Læge og Forf. (c. 1658-1729) - 363
Blackmore, Bichard Doddridge, eng. Bomanforfatter (1823-1900) - 363
Black Mountains, se Black Hills. - 363
Blackpool, Søstad i det nordvestlige England, Lancashire - 363
Black-River, »den sorte Flod«, Navn paa fl. Floder i Nordamerika - 363
Blackrock, By paa Irlands Østkyst, Grevskab Dublin - 363
Blackrod, By i det nordvestlige England, Lancashire - 363
Blackstad, Johan, norsk Jurist, (1832-1904) - 363, 364
Blackstadius, Johan Zacharias, sv. Maler, (1816-1898) - 364
Blackstone. By i U. S. A., Stat Massachusetts - 364
Black Warrior, se Tombigbee. - 364
Blackstone, Sir William, eng. Retslærd, (1723-1780) - 364
Blackwater, - 364
1) Flod i det sydøstlige England, Grevskab Essex - 364
2) Flod i det sydlige Irland, udspringer ved Mount-Eagle i Kerry - 364
Blackwell, Elisabeth, den første kvindelige Læge i Nutiden, (1821-1910) - 364, 365
Blackwell City, By i U. S. A., Stat Oklahoma - 365
Blackwood, ind. Rosentræ, - 365
Blackwood, F. T. H.-T., se Dufferin. - 365
Blackwood & Sons, kendt Boghandlerfirma i Edinburgh og London - 365
Blackwood River, Flod i Vestaustralien - 365
Blad (bot.), et af det fuldstændig udviklede Plantelegemes fire Grundorganer - 365, 366, 367, 368, 369, 370
Blad i Jagtsproget - 370
Blad (tekn.), Benævnelse for forsk, tynde og flade Genstande med parallelle Flader - 370
Blad, Augusta, dansk Skuespillerinde, (1871- ) - 370
Bladar (bot.) kaldes det af Kork i Reglen dækkede Mærke ell. Ar - 370, 371
Blad-Bede, se Beta. - 371
Bladbiller (Crysomelidae), en Fam. af Billernes Orden - 371
Bladcyklus (bot.) kaldes den skrueformede Række Blade, som ligger imellem et Blad og det ligeovenover staaende - 371
blade, i Jagtsproget den Lyd, Jægeren fremkalder ved et Blad - 371
Blades, William, eng. Bibliograf, (1824-1890) - 371
Bladfod (bot), se Blad. - 371
Bladfæste (bot.) er Bladets Tilhæftningssted paa Stænglen - 371
Bladfødder (Phyllopoda), Orden af Smaakrebsene (Entomostraca) - 371, 372
Bladgrupper - 373
Bladgrønt ell. Klorofyl er Navnet paa det Farvestof, som giver grønne Planter deres Farve - 373, 374
Bladguld ell. Bogguld, meget tynde Blade af Guld - 374
Bladhatte, se Agaricaceæ. - 374
Bladhjørne, se Aksel 2). - 374
Bladhornede, se Torbister. - 374
Bladhoved (Cirsium Scop.), Slægt af Kurvblomstrede (Tidsel-Gruppen), Urter ell. Halvbuske - 374
Bladhvepse (Tenthredinidæ), Fam. af de Aarevingedes Orden - 374, 375
Bladjord er en let, mørk Humusjord, som finder Anvendelse ved Kulturen af Potteplanter - 375
Bladkaal, se Prydkaal. - 375
Bladkapitæl betyder i Almindelighed ethvert Søjlehoved af korintisk ell. komposit Orden - 375, 376
Bladkis, d. s. s. Markasit. - 376
Bladkniv, se Rittekniv. - 376
Bladkrudt, røgfrit Krudt til Geværer og Kanoner, som er udvalset i tynde Plader - 376
Bladkugle, i Jagtsproget den Kugle, der gennemskyder Bladet *c: de ædlere Dele som Hjerte og Lunge. - 376
Bladkul kaldes Kul, der let lader sig spalte i tynde Blade - 376
Bladkød, se Blad. - 376
Bladleje (bot.) betegner ligesom Ordet Knopleje den Maade, paa hvilken Bladene ligger i Knoptilstanden - 376
Bladlopper (Psyllidae) er nærmest beslægtede med Bladlusene - 376
Bladlus (Aphidæ), Fam. af de Snabelmundedes Orden - 376, 377
Bladlusløve, Larven til Slægten Chrysopa af de Netvingedes Orden - 377
Bladmalm, d. s. s. Bladtellur. - 377
Bladmave, se Drøvtyggere. - 377
Bladmetaller, se Bladguld. - 377
Bladmosaik kaldes den hos højere Planter Orientering af Bladene - 377, 378
Bladmosser (Musci frondosi, Musci veri), Hovedafdeling af Mosserne - 378
Bladnervatur (bot.) betegner Ribbernes ell. Nervernes (Karstrengenes) Fordeling i Bladpladen - 378
Bladning ell. Overbladning, Samling ved Blad. - 378
Bladnæser, inden for Flagermusenes Orden fl. Fam., der har store, nøgne, nerverige Hudblade omkr. Næseborene - 378
Bladpiben, i Jagtsproget den pibende Lyd, Raaen giver fra sig, naar den jages af Bukken. - 378
Bladplade, se Blad. - 378
Bladplanter (hertil en farvetrykt Tavle »Bladplanter«) - 378
Bladpletsyge, i Plantepatologien - 378, Bladplanter, (blank), 379
Bladpude (bot.) er Overgangsstedet mellem Bladfod og Stængel, naar dette er ophøjet over Stænglens Flade - 379
Bladrosette (bot.), en Samling af tætstillede, spredte, derfor til alle Sider udgaaende Blade - 379
Bladrullere, Fællesbetegnelse for 3 Snudebilleslægter hørende til Attelabidernes Gruppe - 379
Bladrullesyge er en hos Kartoffelplanten optrædende Sygdom - 379
Bladrødt, se Erytrofyl. - 379
Bladsandsten, en Sandsten, der let kløves i tynde Blade. - 379
Bladskede, se Blad. - 379
Bladskimmel, se Peronosporaceæ og Phytophthora. - 379
Bladskurv, se Mideskurv. - 379
Bladskærer, Fællesbetegnelse for to Insektgrupper hørende til de Aarevingedes Orden. - 379
1) Bladskærerbien ell. Tapetsererbien (Megachile) - 379
2) Bladskærermyrerne (Oecodoma) ell. Parasolmyrerne - 379
Bladsmutte, se Løvsangere. - 379
Bladspor (bot.) kaldes den ell. de Karstrenge, som fra Stænglen fortsættes ud i Bladene - 379, 380
Bladstilk (bot.), se Blad. - 380
Bladstilling (bot.), se Blad. - 380
Bladsølv, se Bladguld. - 380
Bladtap, en Tap af Støbe jern ell. Smedejern, forsynet med et Blad, hvorved den fæstes til sin Aksel - 380
Bladtellur (Nagyagit), en af de faa i Naturen forekommende Guldforbindelser - 380
Bladtorn (bot.), et til en Torn omdannet Blad - 380
Blad, vandrende (Psyllium siccifolium L.), en til Spøgelsernes Fam. hørende, ejendommelig Slægt - 380
Bladvikler, se Viklere. - 380
Bladzeolit, se Zeolitter. - 380
Blaenavon, By i det vestlige England, Grevskab Monmouthshire - 380
Blaeu, Willem Janszoon, holl. Bogtrykker og Kartograf (1571-1638) - 380
Blágnýpujökull, den sydvestlige Del af den store isl. Gletschermark Arnarfellsjøkull (s. d.). - 380
Blagodat, Gora Blagodat - 380
Blagovjeschtschensk, betydelig Handelsstad i det sibiriske Guv. Amurprovinsen - 380
Blagovjéschtschenskia, en 1756 anlagt Bjergværksby i det sydøstlige Rusland, Guv. Ufa - 380
Blaine, James Gilpin, nordamer. Statsmand, (1830-1893) - 380, 381
Blainville, Henri Marie Ducrotay de, fransk Zoolog og Anatom (1777-1850) - 381
Blair, B. City, By i U. S. A., Stat Nebraska - 381
Blair, Francis Preston, nordamerikansk Politiker (1791-1876) - 381
Blairgowrie, By i Mellemskotland, Perthshire - 381
Blairsville, By i U. S. A., Stat Pennsylvania - 381
Blaisois, se Blois. - 381
Blak, Bornholms Sydkyst, en Grund bestaaende af en stor Samling Klippestykker - 381
Blak var (ifølge Sakse) den Forræder, der under Skin af Fredsmægler opæggede Bønderne mod Knud den Hellige - 381
Blak, nordisk Hestenavn, særlig i Folkeviser Svend Felding's Hest - 381, 382
Blake, Joaquin, sp. General af irsk Slægt (1759-1827) - 382
Blake, Robert, eng. Admiral, (1598-1657) - 382
Blake, William, eng. Digter, Maler og Raderer (1757-1827) - 382
Blakeit, d. s. s. Coquimbit. - 382
Blakely, By i U. S. A., Stat Pennsylvania - 382
Blaker Skanse paa Glommens østre Rred i Nærheden af R. Station - 382
Blakestopper (Søv.), en kort Længde svær Kæde, befæstet til Skibets Fordæk og forsynet med en Slippehage - 382
Blakiston, Thomas Wright, eng. Opdagelsesrejsende, (1832-1891) - 382, 383
Blakmænd, det gl. nordiske Navn paa Valacherne i Rumænien. - 383
Blakstad, norsk Slægt fra Gaarden B. (ældre Form: Blakkestad) i Asker, Akershus Amt. - 383
Blakstad, Ragnvald, norsk Industriorganisator, (1866- ) - 383
blamabel (fr.), dadelværdig. - 383
blamere sig (af fr. blâme Dadel, Bagtale), udsætte sig for dadlende Omtale, gøre sig latterlig. - 383
Blamont, Albus mons, tidligere befæstet By i det nordøstlige Frankrig, Dept Meurthe-et-Moselle - 383
Blamont, François Colin de, fr. Violinist og Komponist (1690-1760) - 383
blanc, hvid, benyttes i en Del Sammensætninger som Handelsbetegnelse for fl. hvide Farver - 383
Blanc, Le, det gamle Oblincum, By i Mellemfrankrig (Landskabet Berry), Dept Indre - 383
Blanc, Albert, Baron, ital. Diplomat, (1835-1904) - 383, 384
Blanc, Auguste Alexandre Charles, fr. Kunstskribent, (1813-82) - 384
Blanc, Louis, fr. Politiker, (1811-1882) - 384
Blanc, M. T., se Bentzon, Th. - 384, 385
Blanc, Tharald, norsk Teaterhistoriker, (1838- ) - 385
Blanca (Blanche), norsk og sv. Dronning - 385
Blanca (Blanche) af Kastilien, fr. Dronning (1187-1252) - 385
Blanc-Eriksen, Magda, f. Blanc, norsk Skuespillerinde, (1879- ) - 385
Blanc fixe, d. s. s. Barythvidt. - 385
Blanchard, Emile, fr. Naturforsker, (1820-1900) - 385
Blanchard, Esprit Joseph Antoine, fr. Musiker (1696-1770) - 385
Blanchard, Henri Louis, fr. Musiker og Forf. (1778-1858) - 385
Blanchard, Jacques, fr. Maler, (1600-1683) - 385
Blanchard, Nicolas François, fr. Luftskipper ( -1809) - 385
Blanchard, Pierre, fr. Børneforfatter (1772-1836) - 386
Blanche, se Blanca. - 386
Blanche, August Teodor, sv. Forf., (1811-1868) - 386
Blanche, Jacques Emile, fr. Maler, (1861- ) - 386, 387
Blanchebai, Bugt paa Nordsiden af Øen Neu-Pommern (Ny-Britannien) i Bismarcksarchipelet ved Ny-Guinea. - 387
blanchere (fr., af blanche, hvid), blege - 387
Blanchet, Filtpose til Filtrering af Vædsker, navnlig tyktflydende. - 387
Blanchetter kaldes de to Staalfjedre, der indsys foran i Korsetter - 387
blanc-manger, en Dessert, hvis Hovedbestanddele er Mælk ell. Vand, Mandler og Sukker - 387
blanco (sp.), egl. hvid. Ordet bruges i Forretningssproget i Bet. af uudfyldt - 387
Blanco, Cap, d. v. s. »Det hvide Forbjerg«. - 387
1) Ras Abiad, Afrikas nordligste Forbjerg - 387
2) Det yderste Punkt af en 40 km lang, sandet Landtunge fra Saharas Vestkyst ud i Atlanterhavet - 387
3) Forbjerg paa Østsiden af Patagonien - 387
Blanco Garcia, Francisco, sp. Litteraturhistoriker, (1864- ) - 387
Bland, Nathaniel, eng. Orientalist, (1803-65) - 387
Bland, Richard Parks, nordamerikansk Politiker (1835-99) - 387
Blanda, en rivende og vandrig Jøkelelv i det nordlige Island - 387
Bland bill, nordamer. Lov af 28. Febr 1878, opkaldt efter Forslagsstilleren Bland - 387
Blandede kaldes i Antropologien Afkommet af Forældre, som tilhører forsk. Racer - 387, 388, 389
blandede Distrikter, i Sønderjylland, hvor kongerigske og sønderjyske Distrikter laa mellem hverandre - 389
blandede Stemmer (ital. coro pieno, lat. plenus chorus), blandet Kor - 389
blandede Ægteskaber, alm. Betegnelse for Ægteskaber mellem Personer af forsk. Trosbekendelse - 389
blandet Bund, i den marine Biologi - 389
Blanding, et Stof, der bestaar af fl. andre Stoffer uden bestemte kem. Forbindelser - 389, 390
Blandingsgas - 390
Blandingsgødning (Kompostgødning) - 390
Blandingsmørtel, d. s. s. Bastardmørtel. - 390
Blandingsskov bruges som alm. Betegnelse for de Bevoksninger, der hver for sig bestaar af 2 ell. fl. Træarter - 390
Blandingsskærver faas fra Grusgrave ved Knusning af Granit, Kalk og Flint under eet. - 390
Blandingssprog - 390, 391
Blandrata (Biandrata), Georg, ital. Antitrinitarier, (1515-e. 1585) - 391
Blandsæd, Landbrugsbetegnelse - 391
Blangini, Giuseppe Marco Maria Felice, ital. Komponist (1781-1841) - 391
Blangstedgaard, Hovedgaard i Odense Herred - 391
Blangstrup, Johan Christian, hist. Forf. og Redaktør (1857- ) - 391, 392
Blankaal kaldes Aalen i Yngledragt (se Aal). - 392
Blankekniv (Hvinand), se Ænder. - 392
Blankekobbe, (Phoca groenlandica), saa længe den ikke har faaet de sorte Sidepletter. - 392
Blankenberghe, Fiskerleje og Søbadested i Belgien, Prov. Vestflandern - 392
Blankenburg, - 392
1) By i Hertugdømmet Braunschweig, Kredsen af samme Navn - 392
2) Lille By i det tyske Fyrstendømme Schwarzburg-Rudolstadt (Thüringen) - 392
Blankenese, Skipper- og Fiskerby i preussisk Prov. Schleswig - 392
Blankeskind, se Blankekobbe. - 392
Blankesten kaldte Krøyer en Fisk (Pagellus cenlrodontus Roche) af Sparoidernes Familie - 392
Blanket, uudfyldt eller uunderskrevet Formular til Dokumenter - 392
blankets, hvide uldne Sengetæpper, oprindelig fra England - 392
blanke Vaaben, i Modsætning til Haandskydevaaben Haandvaaben, der kun kan benyttes til Nærkampen - 392
Blanklæder, Fællesbetegnelse for de til Overlæder i B.-Fodtøj benyttede Lædersorter - 392
Blankoendossement, et Vekselendossement, der kun bestaar i, at Endossenten tegner sit Navn paa Vekslens Bagside - 392
Blankokredit, en Kredit, for hvilken der ikke er stillet nogen Sikkerhed. - 392
Blankslibning, se Polering. - 392
Blanksværte - 392, 393
blank verse er den eng. Betegnelse for en Verseart - 393
blanquette, - 393
1) To Sorter lette Hvidvine fra Gascogne og Languedoc. - 393
2) En Slags uren Soda - 393
Blanqui, Jérome Adolphe, fr. Socialøkonom (1798-1854) - 393
Blanqui, Louis Auguste, fr. Revolutionsmand, (1805-1881) - 393
Blanquilla, lille Ø i Vestindien ved Venezuelas Kyst. - 393
Blantyre, Low B., By i Skotland, Lanarkshire - 393
Blaps, se Dødningebille. - 393
Blaramberg, Paul, russisk Komponist, (1841- ) - 393
Blarer (Blaurer, Blaarer), Ambrosius, Württembergs Reformator, (1492-1564) - 393, 394
Blasco, Eusebio, sp. Forf., (1844-1903) - 394
Blasco Ibanez, Vicente, sp. Romanforfatter, (1867- ) - 394
blaseret er det Menneske, som er blevet træt og ked af Livets Nydelser - 394
Blasewitz, By i Kongeriget Sachsen, ligger paa venstre Bred af Elben - 394
Blasfemi, egl. enhver spottende og ærerørig Tale, men bruges nu navnlig til Gudsbespottelse - 394
Blasieholmen, en af Stockholms fornemste Bydele - 394
Blasius, katolsk Helgen, Biskop i Lebaste i Kappadokien, blev Martyr 316 - 394, 395
Blasius, Ernst, tysk Læge (1802-75) - 395
blason, (fr.), Vaabenskjold. Se Heraldik. - 395
Blasonering, Betegnelse for en fuldstændig Beskrivelse af et Vaaben - 395
Blass, Friedrich, tysk Filolog, (1843-1907) - 395
Blastem kaldes Væv, der hos Fostret optræder som Forløbere for f. Eks. Nyren. - 395
Blastem (bot.) betegner i Morfologien den ganske unge, endnu prægløse Vorte ell. Valk - 395
Blastoderm ,i Embryologien - 395
Blastoideæ, se Stenblomster. - 395
Blastomyceter, d. s. s. Gærsvampe. - 395
Blastomykose. Herunder sammenfattes Sygdomme, fremkaldte af Blastomyceter (Gærsvampe) - 395
Blastula, en navnlig bl. de hvirvelløse Dyr meget udbredt Embryonalform - 395
Blaszki, By i russisk Polen, Guv. Kalish - 395
Blatchford, Robert, eng. socialistisk Agitator og Forfatter, (1851- ) - 395
Blatta, se Kakerlak. - 395
Blau, Ernst Otto Friedrich Hermann, tysk Orientalist, (1828-1879) - 395, 396
Blauds Piller er Jernpiller, der indeholder Jernet som kulsurt Jernforilte - 396
Blaugas, se Oliegas. - 396
Blau-Lang, Tina, tysk Malerinde, (1845- ) - 396
Blaumüller, Theobald Edvard Julius, dansk Præst og Forf., (1851-1911) - 396
Blaunfeldt, Maximilian Franciscus, dansk Publicist, (1799-1880) - 396
Blaurer, se Blarer, A. - 396
Blavatsky, Mme Helena Petrovna, f. v. Hahn-Rottenstern, russ. Religionsstifterske, (1831-1891) - 396, 397
Blavet, Flod i det nordvestlige Frankrig (Bretagne), der udspringer i Dept. Côtes-du-Nord - 397
Blaydon on Tyne], By i det nordøstlige England, Grevskab Durham - 397
Blaye, Blaye-et-Sainte-Luce, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Gironde - 397
Blaze de Bury, Ange Henry, fr. Forf. (1813-1888) - 397
Blech, Leo, tysk Musiker, (1871- ) - 397, 398
Blechen, Karl, tysk Maler (1798-1840 - 398
Blechnum, se Kambregne. - 398
Bleek, Friedrich, tysk Teolog (1793-1859) - 398
Bleek, Wilhelm Heinrich Immanuel, tysk Sprogforsker, (1827-1875) - 398
Bleeker, Pieter, holl. Læge og Naturforsker (1819-78) - 398
Blefaritis (gr.), en Betændelse i Øjelaaget - 398
Blefarofimosis (gr.), en Forsnævring af Øjespalten - 398
Blefaron (gr.), Øjelaag. - 398
Blefaroplastik (gr.), Operationer, hvormed man forbedrer Fejl ved Øjelaagene - 398
Blefaroptosis (gr.), i Alm. Ptosis, skyldes en Lamhed af den Muskel, der løfter øvre Øjelaag - 398
Blefarospasmos (gr.), en krampagtig Sammenkniben af Øjelaagene - 398
Blefjæld (1367 m) i Tinn Herred, Telemarken - 398
Blegdamshospitalet ved Kbhvn - 398, 399
Blege, et Navn for unge Brasener (se Karpefisk). - 399
Blegekalk, se Klorkalk. - 399
Blegekridt, se Kridtformation. - 399
Blegepulver, se Klorkalk. - 399
Blegesalte er væsentligst Salte af Klorundersyrling ell. Præparater, der indeholder disse Salte - 399
Blegesoda, se Blegning. - 399
Blegevædske, se Blegning. - 399
Blegn kaldes mere populært forsk., mest akut opstaaende, misfarvede, i Reglen ophøjede ell. vædskefyldte Pletter paa Hud - 399
Blegning kaldes de forsk. Behandlinger, ved hvilke man befrir Naturprodukter for deres opr. Farve - 399, 400
Blegno, Val, Blenio, Brenno, en Dal i det schweiziske Kanton Ticino - 400
Blegsot (Chlorosis, grønliggul), - 400
1) hos Mennesker en Form af primær Anæmi (s. d.} - 400, 401
2) fl. forsk. hos Drøvtyggerne forekommende kroniske Ernæringssygdomme - 401
3) (Planters), se Bladgrønt. - 401
Blehr, Otto Albert, norsk Jurist og Politiker, (1847- ) - 401, 402
Blehr, Randi (egl. Randine) Marie, f. Nielsen, en af Kvindesagens Ledere i Norge, (1851- ) - 402
Bleiberg, Landsby i Kärnten, Østerrig - 402
Bleibtreu, Georg, tysk Slagmaler, (1828-1892) - 402
Bleibtreu, Karl August, tysk Forf., (1859- ) - 402, 403
Bleichröoder, S., berlinsk Bankierfirma. - 403
Blekinge, Sveriges næst mindste Landskab, ligger i Sydsverige - 403
Blem, Markus Peter, dansk Landmand og Politiker, (1848- ) - 403, 404
Blemmyer (gr.), et afrikansk Oldtidsfolk i Nubien - 404
Blenda, Heltinden i det smålandske Sagn - 404
Blende (Zinkblende, Sfalerit), den vigtigste af alle Zinkmalme - 404
Blender, gammelt Bjergmandsudtryk for forsk. Mineraler - 404
Blendering (fr. blindage), i Befæstningskunsten: smaa Opholdsrum for Mandskabet dækket mod den fjendtlige Ild - 404, 405
Blenheim, se Blindheim. - 405
Blenheim House, se Woodstock. - 405
Blenheim Spaniel, eng. Skødehunderace, se Hunde. - 405
Blenio, se Blegno. - 405
Blennarhassett, Charlotte, f. Grevinde Leyden, tysk Forfatterinde, (1843- ) - 405
Blenniidæ, se Tangspræl. - 405
Blennorragi (gr.) betyder Materieflaad - 405
Blennorroe, d. s. s. Blennorragi. - 405
Bleriot, fr. Ingeniør, Konstruktør af Flyvemaskiner, se Luftsejlads. - 405
Bléry, Eugéne, fr. Malerraderer, (1805-1887) - 405
Bles, David Joseph, holl. Maler, (1821-1899) - 405
Bles, Herri (Hendrik) - 405
Blesbok (Blis-Antilope), se Antiloper. - 405
blessere (af fr. blesser), saare; Blessure (fr.), Saar. - 405
Blessington, Marguerite, Grevinde af, eng. Forfatterinde (1789-1849) - 405
Blesson, Johanri Ludwig Urban, preussisk Militærforfatter (1790-1861) - 405
Blessure, se blessere. - 406
Bletonisme (gr.), Føling af Kilder *c: den Evne at kunne mærke underjordiske Kilder ell. Vandaarer - 406
bleu (fr.), blaa, benyttes i en Del Sammensætninger som Betegnelse for forsk. blaa Farver - 406
Bleyle, Karl, tysk Komponist, (1880- ) - 406
bliaud, middelalderligt Klædningsstykke, hvoraf Blusen er opstaaet - 406
Blicher, Steen Steensen, dansk Digter, (1782-1848) - 406, 407, 408, 409, 410
Blicher-Clausen, Jenny, f. Blicher, dansk Forfatterinde, (1865-1907) - 410
Blichfeldt, Frederik Thorvald Emil, dansk Arkitekt, (1849-1908) - 410
Blick, Mikkel, jysk Adelsmand, ( -c. 1540) - 410, 411
Blida (Blidah), By i Algier, Dept Algier - 411
Blide er Navnet paa en Kastemaskine, der benyttedes i Norden i ældre Tider - 411
Blidemaaned benævnes i den danske Almanak Aarets anden Maaned *c: Februar - 411
Bligh, William, eng. Admiral, (1754-1817) - 411
Blighia Kön., Slægt af Sapindaceerne med en enkelt Art, B. sapida Kon. (Akeetræ) - 411
Blik er tyndt (f. Eks. under 3 mm) udvalset Metalplade - 411
Blikdaaser, cylindriske ell. prismatiske Kar med Laag - 411, 412
Blikforarbejdning - 412
Blikinstrument, se Blæseinstrumenter. - 412
blikke, se blisse. - 412
Bliksaks, Haandsaks med korte og kraftige Kæber - 412
Bliksølv. Ved Sølvudvinding faas som Mellemprodukt B. - 412
Bliktryk, Dekoration paa Blik, udført ved Stentryk ell. Overtryk - 412
blind er strengt taget kun den, der aldeles intet kan se og ikke engang kan skimte Lyset - 412, 413
blind, i Bygningskunsten en ydre Dekoration - 413
Blind, Karl, tysk Revolutionsmand (1826-1907) - 413
Blinde-Badstue, se Badstue-Rev. - 413
Blindebuk, se Leg. - 413
blinde Fisk, Mammuthulens, se Hulefisk. - 413
Blindeinstitutter, se Blindeundervisning. - 413
blinde Plet, se Øje. - 413
blinde Plet, i Jagtsproget det Sted, som ligger ud for et aabent Mellemrum mellem Rygrad, Lunge og Hjerte - 413
Blinderaa (Søv.), en Raa, der i ældre Sejlskibe anbragtes ved Bovsprydets Rodende - 413
Blinderejsning (Søv.), en lille Sejlrejsning, som anbragtes lodret paa den yderste Ende af Bovsprydet - 413
Blindeskrift, se Blindeundervisning. - 413
blinde Skær (Søv.), Stenrev i ell. tæt ved Havets Overflade - 413
Blindetrisse (Søv.), en Tovende, der tjener til at holde Bardunstræberens (se Blinderaa) Nok oppe - 413
Blindetryk, se Blindeundervisning. - 413
Blindeundervisning - 413, 414, 415, 416, 417
Blindflange, en for Enden af en Rørledning anbragt Plade - 417
Blindgulv er et Underlag af ru Planker ell. Bræder - 417
Blindhed (Anopsi), se Amaurose og blind. - 417
Blindheim (Blenheim), Landsby med Slot i det bayerske Regerings-distrikt Schwaben - 417
Blindheims-Ætten, norsk Slægt - 417
Blind Hookey, Kortspil, ogsaa kaldet »Hollandsk Bank« - 417
Blinding er en Mur mellem to Piller, der er tyndere end disse. - 417
blind Makker - 417
blind Mand (Søv.), en Mand, der staar til Rors sammen med den egl. Rorgænger - 417
Blindmus (Spalacidæ), smaa Gnavere - 417, 418
Blindniche har Form som en Niche, men mangler Nichens Fordybning i Muren - 418
blind Passager (Søv.) - 418
blind Patron bestaar alene af et Patronhylster med Skarp. - 418
Blindstangning, se Blindstikning. - 418
Blindsten, se Mursten. - 418
Blindstikning (Blind stangning) efter Aal - 418
Blindtarm (intestinum cæcum) - 418
Blindtarmsbetændelse (Perityphlitis) - 418, 419
Blindtarmsforstoppelse - 419
Blindtryk, Forsiringer paa Bogbind - 419
Blindtræ, hos Møbelsnedkeren den simplere Træsort, som dækkes ved Paalimning af Finér. - 419
blindt Vindue kaldes en tilbageliggende Murflade af et Vindues Form og Størrelse - 419
Blink, et blankt ell. delvis rødmalet, oftest skebladformet Metalstykke, der er forsynet med Kroge - 419, 420
blinke, se blisse. - 420
Blinken (nictitatio) kalder man den hurtige Lukning og Aabning af Øjenspalten - 420
Blinken, se Funklen. - 420
Blinkenberg, Christian Sørensen, dansk Arkæolog, (1863- ) - 420
Blinker, se Relais. - 420
Blinkfyr er Navnet paa et i den danske Hær reglementeret Signal- og Belysningsmiddel - 420
Blinkfyr viser Blink ell. Grupper af Blink med mellemliggende Mørke - 420
Blinkhinde (Membrana nictitans) kaldes Fuglenes »3die Øjelaag« - 420
Blinklanterne, se Blinksignal. - 420
Blinksignal anvendes til Signalering om Natten - 420
Blis, se Lød. - 420
Blisand, se Blishøns. - 420
Blisbuk, se Antiloper. - 420
Blisgaas, se Gæs. - 420
Blishøns (Fulica) kaldes en Slægt af Riksefugle (Rallidæ) - 420, 421
blisse, blikke, blinke, blænke, at mærke Træer til Fældning - 421
Blister er et eng. Ord, som egl. betyder Blegn ell. Blære - 421
Blister, vestjysk Retegnelse for Kulmulen (se Torsk). - 421
Blitong, se Billiton. - 421
Blitte, se Klyde. - 421
Blitum, se Jordbærspinat. - 421
blivende Formforandringer - 421
Blix, Elias (Pedersen), norsk Videnskabsmand og Politiker, (1836-1902) - 421
Blix, Magnus Gustaf, sv. Fysiolog, (1849-1904) - 421, 422
Blix, Peter Andreas, norsk Arkitekt og Ingeniør, (1831-1901) - 422
Blix, Ragnvald, norsk Karikaturtegner, (1882- ) - 422
Blixen (B.-Finecke), en uradelig fra Pommern stammende Slægt - 422
Blixen-Finecke, Carl Frederik Axel Bror, Baron, dansk Politiker, (1822-1873) - 422, 423
Blizzard særlig de Storme, der opstaar i de nordvestlige Dele af de Forenede Stater - 423
bloc (fr., af Tysk), Blok, Klods, Hob; en bloc *c: stort og smaat, Rub og Stub, over en Bank. - 423
Bloch, Andreas, norsk Maler og Tegner, (1860- ) - 423, 424
Bloch, Anna Kristine, f. Lindemann, dansk Skuespillerinde, (1868- ) - 424
Bloch, Carl Heinrich, dansk Maler, (1834-1890) - 424, 425, 426
Bloch, Emil, dansk Kunsthistoriker, (1836-1914) - 426
Bloch, Ernest, schweizisk Komponist, (1880- ) - 426
Bloch, Jan Stanislavovitsch, polsk-russ. Finansmand og Socialøkonom, (1836-1902) - 426
Bloch, Jørgen, dansk Filolog, (1839-1910) - 426
Bloch, Mark Eliezer, tysk Zoolog og Læge (1723-99) - 426
Bloch, Moritz (Mór Ballagi), ungarsk Sprogforsker (1815-91) - 426
Bloch, Oscar Thorvald, dansk Læge, (1847- ) - 426
Bloch, Søren Nicolaus Johan, dansk Skolemand, (1772-1862) - 426, 427
Bloch, Valdemar Antonius, dansk Skolemand, (1826-1907) - 427
Bloch, William Edvard, dansk Dramatiker og Sceneinstruktør, (1845- ) - 427
Block, Eugène François de, belgisk Genremaler, (1812-1893) - 427
Block, Maurice, fr. Forf., (1816-1901) - 427
Blocksberg, i Folkemunde Navnet paa Brocken (s. d.) som Heksenes Forsamlingssted - 427
Blockx, Jan, belgisk Komponist (1851-1912) - 427
Blod - 427, 428, 429, 430, 431, 432, 433
enstydigt med Slægtskab og da navnlig som Betegnelse for det naturlige, paa Fødsel grundede - 433
Blod i Overtro - 433, 434
Blodaarebetændelse, se Aarebetændelse. - 434
Blodaarebrok, d. s. s. Aarebrok. - 434
Blodaarer, se Blodkar. - 434
Blodabsces, se Absces. - 434
Blodager, paa Aramæisk Hakeldama (chaqál demá), kaldtes et Jordstykke ved Jerusalem - 434
Blodalbumin, d. s. s. Blodæggehvide, se Blod. - 434
Blodansamling, se Hæmatom. - 434
Blodbad, se 1) Christian II, 2) Ethelred. - 434
Blodblære, se Blæreudslet. - 434
Blodbrylluppet, Pariser, se Bartholomæusnatten. - 434
Blodbrækning (Hæmatemesis), Opbringelse af Blod fra Fordøjelsesorganerne ved en Brækningsakt - 434
Blodbyld, det samme som Blodabsces, se Absces. - 434
Blodbøg, se Fagus. - 434
Blodceller, d. s. s. Blodlegemer, se Blod. - 434
Bloddug, se Blodregn. - 434
Blod-Egil er i Knytlingasaga en mægtig dansk Stormand - 434
Blodets Kredsløb - 435
Blodfane, den ensfarvede røde Fane, der i tidligere Tider blev stukket ud af en Fæstning - 435
Blodfarvestof, d. s. s. Hæmoglobin, se Blod. - 435
Blodflag (Søv.), rødt rektangulært Flag - 435
Blodfoder. Friskt Blod af slagtede Dyr anvendes undertiden som Foder - 435
Blodforgiftning - 435
Blodfugl, se Rødstjært. - 435
Blodgang (Dysenteri) er en smitsom Tarmsygdom - 435
Blodgifte, se Blod. - 435
Blodglas, se Ampulla. - 435
Blodgødning er tørret og malet Blod, der anvendes som Gødning - 435
Blodhoste, se Blodspytning. - 435
Blodhund, se Hunde. - 435
Blodhævn - 435, 436
Blodigle, se Lægeigle. - 436
Blodigle, kunstig, et Apparat til lokal Blodudtømmelse - 436
Blod-Indianer, se Blackfeet. - 436
Blodkage, se Blod. - 436
Blodkar (hertil en farvetrykt Tavle) - 436, Blodkar I, (blank), Blodkar II, (blank), 437, 438
Blodkopper (cucurbitæ), Apparater, med hvilke man suger Blodet - 438
Blodkrystaller, d. s. s. Hæmoglobinkrystaller, se Blod. - 438
Blodkur. Blodet har været anvendt som Medikament - 438, 439
Blodlegeme, se Blod. - 439
Blodlever, d. s. s. Blodkage, se Blod. - 439
Blodludsalt, gult, se Kaliumferrocyanid. - 439
Blodludsalt, rødt, se Kaliumferricyanid. - 439
Blodløbsstandsning, Ophævelse af Blodkredsløbet i en begrænset Del af Legemet - 439
blodløse Operationer - 439
Blodmaddike, Larven til Chironomider, se Myg. - 439
Blodmalkning giver en Blanding af Mælk og Blod - 439
Blodmangel, se Anæmi. - 439
Blodmider, Flaat (Ixodidæ), en Fam. af Midernes Orden - 439, 440
Blodnæbsvæver, se Vævere. - 440
Blodomløb, se Blod og Hjerte. - 440
Blodopstemning, Stase - 440
Blodoverfyldning, se Hyperæmi og Hjerte. - 440
Blodpenge kaldes undertiden den Pengebod, hvormed Drabsmanden maatte sone Drabet - 440
Blodpis (hos Mennesker), Udtømmelse af en rigelig Mængde Blod med Urinen - 440
Blodplader, se Blod. - 440
Blodplante, se Sanguinaria. - 440
Blodplasma, se Blod. - 440
Blodpletter. Paavisning af Blod paa Genstande har ofte vejledende Bet. i Retssager - 440, 441, 442, 443
Blodprop. I Hjertet ell. i Blodaarerne (Venerne), sjældnere i Pulsaarerne (Arterierne) - 443
Blodprøve, se Blod. - 443
Blodpølse, i dgl. Tale kaldet »sort Pølse« - 443
Blodregn kaldes Regn, der har en mer ell. mindre rød Farve - 443
blodrensende Midler - 443
blodrensende Te (Bitterte) - 443
Blodrødt, d. s. s. Hæmoglobin, se Blod. - 443
Blodskam - 443, 444
Blodskud (tysk Hexenschuss) se Hold. - 444
Blodskyld, den for udøst Blod forskyldte Straf. - 444
Blodslægtskab, se Blod (i Retssproget) og Slægtskab. - 444
Blodsne, se Blodregn. - 444
Blodspat er et Lægmands-Udtryk - 444
Blodspytning (Hæmoptysis), Opbringelse ved Hoste af Blod fra Brystorganerne - 444
Blodstandsning (Hæmostase), enhver Foranstaltning til at bringe en Blødning til at ophøre - 444, 445
Blodsten, se Jernglans. Navnet B. har ogsaa været brugt om Heliotrop. - 445
blodstillende Midler (Styptica) - 445, 446
Blodstjært, se Rødstjært. - 446
Blodstyrtning kaldes en meget stærk Blødning fra indvendige Organer - 446
Blodsved, Hæmatidrosis, en Udtræden af Blod gennem Svedkirtlerne - 446
Blodsygdomme, se Blod. - 446
Blodtab, se Blod. - 446
Blodtomhed. dels i samme Bet. som Blodmangel (Anæmi), dels som Betegnelse for en lokal Blodmangel - 446
Blodtryk, se Hjerte. - 446
Blodtrævlestof, d. s. s. Fibrin, se Blod. - 446
Blodudtømmelse, kunstmæssig Udtømmelse af Blod fra en Patient - 446
Blodunderløb kaldes en Blodudtrædning tæt under Legemets Overflade - 446
Blodvand, d. s. s. Serum, se Blod. - 446
Blodvidne, se Martyr. - 446
Blodvædske, d. s. s. Plasma, se Blod. - 446
Blodøje (Huphæma) er en Blodansamling i forreste Øjenkammer - 446
Blodøre, - 446
1) (hos Mennesker) se Øre-blodsvulst. - 446
2) (hos Dyr) er en Lidelse, som jævnlig ses hos Hunde af langørede Racer - 446
Blodørn. At »riste B.« var en grusom Straf hos Nordboerne i Vikingetiden - 446, 447
Bloemart, - 447
1) Abraham, nederlandsk Maler, Stikker og Tegner for Træsnit (1564-1651), Elev bl. a. af - 447
2) Cornelius B., Kobberstikker (1603 til efter 1684) - 447
Bloemen (Blommen), - 447
1) Jan (Julius) Frans van, flamsk Landskabsmaler fra Antwerpen (1662-1749) - 447
2) Pieter van B., flamsk Maler (med Tilnavnet Standaart, Standarte), (1657-1720) - 447
Bloemendaal , Landsby i Holland, ligger 4 km N. f. Haarlem - 447
Bloemfontain, Hovedstaden i Oranje-Fristaten i Sydafrika - 447
Blois, By i Mellemfrankrig, Hovedstad i Dept Loir-et-Cher - 447, 448
Blok (Søv.), en mek. Indretning (se Fig. l) - 448
Blok. I Skovbruget - 448
Blok (politisk) er Betegnelse for en midlertidig Sammenslutning - 448
Blok, Petrus, nederlandsk Historiker, (1855-1884) - 448
Blokade. Ved B. forstaas i Folkeretten et af en krigsførende Magt udstedt Forbud mod Skibsfart - 448, 449, 450
Blokade er et af Arbejderklassens Kampmidler over for Arbejdsgiverne - 450, 451
Blokadebryder, et Skib, der søger at bryde igennem Blokadestyrken - 451
Blokanlæg, se Bloksystem og Sporskiftesikring. - 451
Blokapparat, se Bloksystem og Sporskiftesikring. - 451
Blokbøger kaldes særlig Bøger fra Tiden før Bogtrykkerkunstens Opfindelse - 451
blokere (fr.), afspærre; spærre en Havn ved Krigsskibe (se Blokade) - 451
blokere. I Bogtrykkerkunsten: at sætte Typerne omvendt (*c: paa Hovedet) - 451
blokere, i Jernbanevæsenet, se Bloksystem. - 451
Blokforbandt, se Forbandt. - 451
Blokforme, Klodsforme, kaldes de Forme, der benyttes ved Haandtrykning - 451
Blokhus, i Befæstningskunsten - 451, 452
Blokhus, Ladeplads og Fiskerleje ved Nørrejyllands Vestkyst, Jammerbugt - 452
Bloklavet kaldes en Lavet (Kanonunderlag) med en massiv Bjælke (Blok) og to smaa Vægge - 452
Blokpost, se Bloksystem. - 452
Bloksav kaldes en Maskinsav med et horisontalt Blad. - 452
Bloksbjerg, d. s. s. Blocksberg. - 452
Blokskib (Søv.), ældre, som søgaaende Orlogsmand udrangeret Krigsskib - 452
Blokskrift, se Skriftarter. - 452
Bloksystem eller Liniebloksystem, hvorefter Togene holdes i passende indbyrdes Afstand - 452, 453, 454
Bloktrin er et Trappetrin af massivt Tømmer - 454
Bloktræ kaldes runde, afkortede Træstammer, der kun er afkvassede - 454
Blokvogn, meget stærkt bygget Vogn, bestemt til at transportere store Byrder - 454, 455
Blom, Christian, (1782-1861) - 455
Blom, Frederik, sv. Arkitekt og Mekaniker, (1781-1853) - 455
Blom, Gustav Peter, norsk Embedsmand og Forf. (1785-1869) - 455
Blom, Gustav Vilhelm, dansk Lyriker, (1826- ) - 455
Blom, - 455
1) Hans Jørgen, dansk Officer, (1792-1864) - 455
2) Otto Emanuel, dansk Officer, (1830-1903) - 455, 456
Blom, Peter, norsk Gejstlig og Forf. (1828-1912) - 456
Blomberg, Knut Hugo, sv. Jurist og Politiker, (1850-1909) - 456
Blomberg, Sigrid, sv. Billedhuggerinde, (1863- ) - 456
Blome, gl tysk Adelsslægt - 456
1) Otto B. (1770-1849), Officer, Attaché - 456
2) Adolf Friedrich B., (1798-1875) - 456
3) Otto B. (1796-1884), Ritmester, Gehejmeraad - 456
4) Gustav B., (1829-1906), Løjtnant, Diplomat - 456, 457
Blomkaal, se Kaal. - 457
Blomkaalsvamp (Spardssis Fr.), en til Køllesvampene hørende Svampeslægt - 457
Blomkvist, Jehubba Petrus, sv. Døvstumrnelærer, (1843-1909) - 457
Blommaert, Philipp, flamsk Skribent, (1809-1871) - 457
Blommebrændevin (Sliwowitza, Racky) tilberedes navnlig i Østerrig og Ungarn - 457
Blommen, i Jagtsproget Betegnelsen af Harens Hale. - 457
Blommepunge, se Taphrinaceæ. - 457
Blommer, se Blommetræ. - 457
Blommer, Nils Johan Olsson (Navnet B. har Kunstneren selv antaget), sv. Maler, (1816-1853) - 457
Blommesæk. En saadan opstaar under Udviklingen af forsk. Dyr - 457, 458
Blommetræ, norsk Plommetræ (prunus doméstica L.), Krægeart - 458
Blomquist, Anton Gabriel, finsk Forstmand (1836-1904) - 458, 459
Blomst - 459, 460, 461, 462, 463
Blomst ell. Buket kalder man den særlige Aroma hos Vinen - 463
Blomster, kunstige, fremstilles i alle tænkelige Kvaliteter - 463, 464
Blomsteraks, d. s. s. Aks, - 464
Blomsterbede anbringes i Græsplænerne nær ved Gangene - 464
Blomsterbestøvning, se Bestøvning. - 464
Blomsterbund, se Blomst. - 464
Blomsterbuske er Fællesbetegnelse for alle haardføre Frilandsbuske med smukke Blomster - 464
Blomsterdyr, se Koraller. - 464
Blomsterdække er et ældre, mindre korrekt Udtryk for Bloster (se Blomst). - 464
Blomsterfabrikation, se Blomster, kunstige. - 464
Blomsterfluer (Syrphidæ), en Familie af Fluernes Orden - 464, 465
Blomsterhaven kaldes den Del af Haven, som udelukkende er bestemt for urteagtige Prydplanter - 465
Blomsterkage, se Kurv. - 465
Blomsterkalender, Sammenstilling af Planter, hvis Blomstring falder hos de forsk. Arter paa forsk. Tid af Aaret - 465
Blomsterkurv, se Kurv. - 465
Blomsterleje, se Kurv. - 465
Blomsterløg. fl. til Liljefamilien, Narcisfamilien og Sværdliljerne hørende Arter - 465
blomsterløse Planter, se Blomst. - 465
Blomstermaaned, i den norske Almanak siden 1816 Navn paa Majmaaned. - 465
Blomstermaleriet - 465, 466
Blomsterplanter, se Blomst. - 466
Blomstersiv (Scheuchzeria L.), Slægt af Blomstersivene med en enkelt Art - 466
Blomstersivene (Scheuchzeriaceæ ell. Juncaginaceæ), Fam. af enkimbladede Sumpplanter af Ordenen Helobiales - 466
Blomstersprog, at gøre sig forstaaelig for andre alene ved naturlige Blomster - 466
Blomsterstand kaldes en Samling af Blomster, som Hele lige over for Plantens vegetative Dele - 466, 467
Blomsterstøv, se Blomst og Støvkorn. - 467
Blomsterur kaldes en Sammenstilling af Planter, hvis Blomster aabner og lukker sig paa forsk. Tid af Døgnet - 467
Blomstrand, Christian Wilhelm, sv. Kemiker, (1826-1897) - 467
Blomstrandin, Mineral af meget kompliceret Sammensætning - 467
Blomstrandit, Mineral af meget kompliceret Sammensætning - 467
Blomstring. B. er karakteriseret ved de kønslige Processers Iværksættelse - 467, 468
Blomstringsperiode, se Blomstring. - 468
Blomstringstid, se Blomsterkalender og Fænologi. - 468
blond, lyshaaret; Blondin , mandligt, Blondine, kvindeligt Individ med b. Haar. - 468
Blonde er en kniplet Silkeknipling - 468
Blondel, François, fr. Arkitekt, (1617-86) - 468
Blondel, George, fr. Socialøkonom, (1856- ) - 468
Blondel de Nesle (rigtigere Néelle), fr. Digter (omkr. 1200) - 468
Blondin, Charles, fr. Linedanser, (1824-97) - 468
Blondine, se blond. - 468
Blondlot, Prosper René, fr. Fysiker, (1849- ) - 468, 469
Bloomer, A., se Bloomerisme. - 469
Bloomerisme, Petticoat Reform *c: Skørtereform - 469
Bloomfield, By i U. S. A., Stat New Jersey - 469
Bloomfield, John Arthur Douglas, Lord, eng. Diplomat (1802-79) - 469
Bloomfield, Maurice, amer. Sprogforsker og Indolog, (1855- ) - 469
Bloomington, - 469
1) By i U. S. A., Stat Illinois - 469
2) By i U. S. A., Stat Indiana - 469
Bloomsburg, Bloomsboro, By i U. S. A., Stat Pennsylvania - 469
Blooteling, se Bloteling. - 469
Bloster, se Blomst. - 469
Blot er den gotiske Folkestammes gamle Udtryk for en Ofring - 469
Bloteling (Blooteling), Abraham, holl. Kobberstikker og Raderer fra Amsterdam (1640-90) - 469
Blot-Sven, sv. Modkonge - 469
Blouet, Paul, fr. Forf., kendt under Pseudonymet Max O'Reil, (1848-1903) - 469, 470
Blow, John, eng. Musiker (1648-1708) - 470
Blowitz, Henri George Stephan Adolph Oppert, fr. Journalist, (1825-1903) - 470
Bludenz, By i Østerrig, Landskabet Vorarlberg - 470
Bludov, Dimitri, russ. Statsmand, (1785-1864) - 470
Bluefield, By i U. S. A., Stat West Virginia - 470
Bluefields, Blewfields, By i Mellemamerika, ligger paa Mosquito-Kysten - 470
Blue Island, By i U. S. A., Stat Illinois - 470
Blue Mountains , se Blaa Bjerge. - 470
blue pills, nogle i England anvendte Piller - 470
blue-stocking, se Blaastrømpe. - 470
bluette (fr.), egl. Gnist, kvikt Indfald, lille l Akts Stykke med vittige Replikker og Situationer. - 470, 471
Bluffs, i Nordamerika Betegnelse for de terrasseformige, 15-20 m høje Plateaurande - 471
Bluffton, By i U. S. A., Stat Indiana - 471
Blufærdighed, den kønslige Sædelighedsfølelse ell. Skamfølelsen over for kønsusædeligt Forhold - 471
Bluhme, Christian Albrecht, dansk Embedsmand og Politiker, (1794-1866) - 471, 472
Bluhme, Hans Emil, dansk Søofficer og Politiker, (1833- ) - 472, 473
Bluhme, Johannes Bartholomæus Christophersen, dansk Hofpræst (1681-1753) - 473
Blum , Ernest, fr. dram. Forf., (1836-1907) - 473
Blum, Hans, tysk Forfatter (1841-1910) - 473
Blum, Robert, tysk Politiker, (1807-1848) - 473
Blumauer, Aloyes, østerrigsk Digter (1755-98) - 473
Blumenau, tysk Koloni i det sydlige Brasilien, Provinsen Santa Catharina - 474
Blumenbach, Johann Friedrich, tysk Naturforsker, (1752-1840) - 474
Blumenfeld, Felix, russ. Komponist, (1863- ) - 474
Blumenthal, Leonhardt, preussisk Generalfeltmarskal, (1810-1900) - 474
Blumenthal, Mathias, Maler, (1719-1763) - 474
Blumenthal, Oskar, tysk Journalist og Forfatter, (1852- ) - 474
Blumer, Johan Jakob, schweizisk Statsmand (1819-75) - 474
Blumhardt, Johan Christoph, (1805-1880) - 475
Blumner, Martin, tysk Musiker (1827-1901) - 475
Blunck, Ditlev Conrad, dansk Maler, (1799-1853) - 475
blunder (eng.), Misgreb, Fejl. - 475
Blunderbøsse, gl Flintbøsse af stort Kaliber, med fortil stærkt tragtformet udvidet Løb - 475
Bluntschli, Johann Caspar, schweizisk-tysk Retslærd og Politiker, (1808-1881) - 475, 476
Blus, en i et Papirhylster presset Sats, der ved Forbrænding lyser med en enkelt Farve - 476
Bluse, se Dragt. - 476
Blusemænd, se Dragt. - 476
Blusregulator, lille Regulator, der ofte anvendes foran de enkelte Gaslamper - 476
Bly (lat. Plumbum), i Kemien betegnet ved Pb - 476, 477, 478, 479, 480
Bly, se E. Cochrane. - 480
Blyacetat, Eddikesurt Blyilte, Blysukker - 480
Blyaluminat, d. s. s. Blygummi. - 480
Blyamalgam, se Kvægsølvlegeringer. - 480
Blyant, nu sjældnere brugt Betegnelse for Grafit (s. d.). Se i øvrigt Blyantsfabrikation. - 480
Blyantimonat, se Neapelgult. - 480
Blyantitnonglans, se Zinckenit. - 480
Blyantimonit, d. s. s. Jamesonit. - 480
Blyantsfabrikation - 480, 481
Blyantskrift, se Blindeundervisning. - 481
Blyantstræ, se Cedertræ. - 481
Blyanæmi, se Blyforgiftning. - 481
Blyarsenglans, se Skleroklas. - 481
Blyarsenit, d. s. s. Dufrenoysit. - 481
Blyaske, se Bly. - 481
Blybismutit, d. s. s. Cosalit. - 481
Blyblik, se Blyplader. - 481
Blyblomster er Blyilte, der er dannet ved Forbrænding af Bly ved meget høj Temp. - 481
Blybromid, Brombly - 481
Blücher, Gebhard Leberecht, Fyrste af Wahlstadt, preuss. Generalfeltmarskal, (1742-1819) - 481, 482
Blydioxyd (Blyoverilte, Blysyre) PbO2 - 482
Blyeddike, Blyekstrakt (Solutio Subacetatis plumbici, Acetum saturninum) - 482
Blyekstrakt, se Blyeddike. - 482
Blyepilepsi, se Blyforgiftning. - 482
Blyfalerts, d. s. s. Bournonit. - 482
Blyfluorid, Fluorbly, PbF2 - 482
Blyfolie, se Blyplader. - 482
Blyforbindelser, organiske, se Metalforbindelser, organiske. - 482
Blyforgiftning (Saturnismus) - 482, 483
Blyglans, den vigtigste Blymalm, bestaar af Svovlbly, PbS - 483, 484
Blyglas, d. s. s. Anglesit. Se tillige Glas. - 484
Blyglasur, se Glasur. - 484
Blyglætte (Massicot), et Mineral, PbO - 484
Blygult, Gulblymalm, se Wulfenit. - 484
Blygummi (Plumbogummit), et Mineral - 484
Blyhornmalm, d. s. s. Fosgenit. - 484
Blyhvidt er en af de mest benyttede hvide Farver - 484, 485
Blyhvidtplaster er Blyplaster med Tilsætning af Blyhvidt. Finder kun ringe Anvendelse. - 485
Blyhvidtsalve er en Blanding af 7 Dele Blyhvidt med 13 Dele Svinefedt. - 485
Blyhydroxyd,Blyiltehydrat, Pb(OH)2 - 485
Blyilte, d. s. s. Blyoxyd. - 485
Blyjodid, Jodbly, PbJ2 - 485
Blyjord, se Aragonit. - 485
Blykabel er en isoleret elektrisk Ledning - 485
Blykakeksi, se Blyforgiftning. - 485
Blykammer anvendes til Fremstilling af Svovlsyre - 485
Blykammerkrystaller, se Svovlsyre. - 485
Blykamre, se Piombi. - 485
Blykarbonat (normaltkulsurt Blyilte), PbCO3 - 485
Blyklorid, Klorbly, PbCl2 - 485
Blykobbeaa, se Bornholm. - 485
Blykolik, se Blyforgiftning. - 485
Blykromat, se Kromsyre. - 485
Blylammelse, se Blyforgiftning. - 485
Blylasur, d. s. s. Linarit. - 485
Blylegeringer, se Bly. - 485
Blymalme, Forbindelser, hvoraf der udvindes Bly - 485
Blymellemilte, Pb3O4 - 485, 486
Blümlisalp, ogsaa kaldet Den hvide Dame, Tinde i Berneralperne, se Finsteraarhorn. - 486
Blümner, Hugo, tysk Arkæolog og Filolog, (1844- ) - 486
Blynitrat, Pb(NO3)2 - 486
Blynyre, se Bindheimit. - 486
Blyokker, d. s. s. Blyoxyd. - 486
Blyoxyd (Blyilte, Massicot), PbO - 486
Blyoxyd, rødt, d. s. s. Blymellemilte. - 486
Blyoxydul (Blysuboxyd, Blyunderilte), Pb2O - 486
Blyoxyklorid - 486
Blyplader - 486
Blyplaster, Sølverglødplaster (Emplastrum oxydi plumbici) - 486, 487
Blypræparater, til med. Brug tjenende blyholdige Præparater - 487
Blyrøg benævnes de Dampe, der fremkommer ved Blyets Smeltning - 487
Blyrør bruges p. Gr. a. deres Bøjelighed til Ledninger med mange Bøjninger - 487
Blysalver kaldes Blandinger af Blypræparater med Fedtstoffer - 487
Blysand kaldes det blaagraa, grovkornede Kvartssand - 487
Blystege, tekn. Udtryk i Bogtrykkerier for firkantede Blyklodser, der anvendes til Udfyldning - 487
Blysukker, d. s. s. Blyacetat. - 487
Blysulfat, Svovlsurt Blyilte, PbSO4 - 487
Blysulfid, Svovlbly, PbS - 487
Blysvamp - 488
Blysværte, se Aragonit. - 488
Blysyre, se Blydioxyd. - 488
Blysæbe, se Blyplaster. - 488
Blytannat er garvesurt Blyilte - 488
Blyth, Havnestad i det nordøstlige England, Grevskab Northumberland - 488
Blüthgen, Victor, tysk Forf., (1844- ) - 488
Blüthner, Julius Ferdinand, tysk Klaverfabrikant (1824-1910) - 488
Blytraad - 488
Blytt, Axel Gudbrand, norsk Naturforsker, navnlig Botaniker, (1843-1898) - 488
Blytt, Matthias Numsen, norsk Botaniker, (1789-1862) - 488
Blyunderilte, d. s. s. Blyoxydul. - 488
Blyvand (Aqua saturnina) - 488, 489
Blyvismutglans, d. s. s. Alaskait. - 489
Blyvitriol, d. s. s. Anglesit. - 489
Blædel, Nicolaj Gottlieb, dansk Præst, (1816-1879) - 489
Blæk, en til Skrivning benyttet, farvet Vædske - 489, 490
Blækhat (Coprinus Pers.), Svampeslægt af Fam. Agaricaceæ - 490
Blæksprutter (Cephalopoda Cuvier), den højest udviklede Klasse af Bløddyrene - 490, 491, 492
Blækstift, se Blyant og Blæk. - 492
blænde er et Ord, der er beslægtet med blind - 492, 493
Blænder, Plade med en i Reglen cirkelrund Gennemboring (ringformet Plade) - 493
Blænding, d. s. s. Blænder (s. d.). - 493
Blændglas, d. s. s. Helioskop. - 493
Blændklap (Søv.), et tæt Dæksel, der anbringes foran Lysglas og Skylighter - 493
Blændværk, Iagttagelse, som et Menneske mener at have gjort, men som ved nærmere Prøve viser sig at være urigtig - 493, 494
Blænkere, de nærmest Fjenden værende Sikringsdele for Tropper under Bevægelse - 494
Blære (vesica) kaldes i Anatomien hule Organer - 494
Blære - 494
Blære benævnes en Utæthed i Metaller, navnlig Jern og Staal - 494
Blærebetændelse (Cystitis, af Cyste, en Blære) er den allerhyppigste af alle Blæresygdomme - 494, 495
Blærebrok, se Cystocele. - 495
Blærebusk, se Colutea. - 495
Blærebæger, se Physalis. - 495
Blærebælg, se Colutea. - 495
Blærefistel (Fistula vesicalis), en Fistel ell. abnorm Aabning paa Urinblæren - 495, 496, 497
Blærefødder (Physopoda) er en ejendommelig Gruppe af Insekter - 497
Blæregrønt, Saftgrønt - 497
Blærehalskirtel (prostata) er et Organ, der omgiver Han-Pattedyrenes Urinrør - 497
Blærehæmorroider, Udvidning af Blodaarerne i Blæren - 497
Blærekatarr, se Blærebetændelse. - 497
Blærekateter, se Kateter. - 497
Blærekrampe, se Cystodyni. - 497
Blærekræft - 497, 498
Blærelammelse optræder i en Del Sygdomme af Nervesystemet - 498
Blæreorme, se Bændelorme. - 498
Blæreplaster, d. s. s. Spanskflueplaster. - 498
Blærerobbe (Cystophora), se Sæler. - 498
Blærerod (Utricularia L.), Slægt af Blærerodfamilien - 498
Blærerodfamilien (Utriculariaceæ, Lentibulariaceæ), tokimbladede og helkronede Planter af Ordenen Personatæ - 498
Blærerust, se Peridermium. - 498
Blæreskedefistel (Fistula vesico-vaginalis), se Blærefistel. - 498
Blæreslim, slimet Afsondring fra Blæren, naar denne er betændt. - 498
Blæresmelde, se Silene. - 498
Blæresmerte, se Gystodyni. - 498
Blæresnegle (Bulla, Philine o.a.) er opistho-branche Havsnegle - 498
Blæresnit, se Stenoperationer. - 498
Blærestaal, se Cementstaal. - 498
Blæresten dannes oftest af de samme Aarsager som Nyresten (s. d.) - 499
Blæresvindsot, d. s. s. Blæretuberku1ose. - 499
Blæresvulster - 499
Blæresæl Cystophora), se Sæler. - 499
Blæretang (Fucus vesicolosus), se Alger (Brunalger). - 499
Blæretræ, se Colutea. - 499
blæretrækkende Midler (gr. *epispastika*, lat. vesicantia), Lægemidler, der fremkalder Blærer - 499
Blæretuberkulose forekommer næsten kun hos Mennesker med Tuberkulose i andre Organer - 499
Blæreudslæt (Bullae) større Fremhvælvinger, dannede af Overhuden, hvorunder findes Vædske - 499, 500
Blæsebælg, se Blæsere. - 500
Blæsedal, mægtigt Dalstrøg m. fl. Jøkler paa Diskos Sydside, Ø. f. Godhavn. - 500
Blæseinstrumenter - 500, 501
Blæsemaskine, se Blæsere. - 501
Blæsepibe, se Glas. - 501
Blaser, Gustav, tysk Billedhugger fra Düsseldorf (1813-74) - 501
Blæsere har til Opgave at tilvejebringe en Strøm af Luft - 501, 502
Blæserør, et i Vinkel bøjet Rør med en lille Udvidelse, der tjener som Vindkedel - 502, 503
Blæseværk, se Blæsere. - 503
Blæst er i dgl. Tale en Betegnelse for en mellemstærk Vind. - 503
blæste Olier er Olier, der ved Gennemblæsning af Luft i Varmen er gjorte mere tykflydende - 503
Blødbast (Sivæv, Leptom) kaldes i Planteanatomien en Del af den sammensatte Ledningsstreng - 503
Blødbiller (Malacodermata), Fam. af Billernes Orden - 503
Blodbrunsten, d. s. s. Pyrolusit. - 503
Bløddyr (Mollusca Cuv.; Malacazoa) blev 1812 af Cuvier hævede til en særlig Klasse - 503, 504
blødende Brød kaldes Brød, der undertiden pludselig kan vise sig ligesom bedækket af Blod - 504
Blødersygdom, Hæmophilia - 504, 505
Blødfinnefisk (Malacopterygii vel Arthropteri), Benfisk uden Pigstraaler (se Fisk). - 505
Blødit (Astrakanit), et Mineral - 505
lødning (Hæmorrhagi, gr.), Udtrædning af Blod af Blodkarrene - 505, 506
Blødning. Naar man skærer Stænglen over, vil der hos mange Planter foregaa en Udskilning af Vædske - 506
Blødraaddenhed, norsk Benævnelse for en Bakteriesygdom hos Kartoflen. Se Knoldbakteriose. - 506
blødstøbt Jern, d. s. s. hammerbart Støbejern. - 506
Blødtbly, alm. Bly i Modsætning til Haardtbly - 506
Blodtræ er et uheldigt Fællesnavn for en Del Løvtræer - 506, 507
blødt Staal, d. s. s. kulfattigt Staal - 507
b. m., Forkortelse paa Recepter for bene misceantur *c: skal blandes godt. - 507
b-moll, den Molltoneart, der har b til Grundtone; har fem Fortegn, *b for b, e, a, d og g. - 507
Bo, dansk og sv. Mandsnavn, = norsk Bue. Er beslægtet med at »bo«; opr. Bet. uvis. - 507
Bo er som jur. Begreb vanskeligt at definere. - 507
Boa, slangeformet Halskrave for Damer. - 507
Boabdil (Abu Abdallah), den sidste mauriske Konge af Granada, kom paa Tronen 1481 - 507
Boa constrictor, se Kvælerslange. - 507
Boadicea ell. rettere Boudicea, britisk Dronning paa Kejser Nero's Tid - 507
boardinghouse (eng.), Logi- og Spisehus. - 507
Board of Trade svarer efter eng. Forhold til Ministeriet for Handel, Omsætning og Samfærdsel - 507
Boas, se Rut. - 507
Boas, Eduard, tysk Forf. (1815-53) - 507
Boas, Franz, tysk-amer. Etnograf og Antropolog, (1858- ) - 507, 508
Boas, Johan Erik Vesti, dansk Zoolog, (1855- ) - 508
Boavista, - 508
1) den østligste af de capoverdiske Øer (s. d.). - 508
2) et tidligere kejserligt Lystslot i Nærheden af Rio de Janeiro i Brasilien. - 508
Bob (ell. Bobby), Øgenavn paa Politibetjenten i London - 508
Bobadilla, se Bovadilla. - 508
Bobadilla, Emilio de, sp. Forf. og Kritiker, (1867- ) - 508
Bobak (Arctomys bobac Schreb.), se Murmeldyr. - 508
Bobbio, By i Norditalien, Prov. Pavia - 508
Bobé, Louis Alfred Theodor, dansk Personalhistoriker, (1867- ) - 508
Bober, en 255 km lang Biflod til Oder, udspringer paa Riesengebirge - 508
Boberfeld, M. O. v., se Opitz, M. - 508
Boberg, Anna Katarina, f. Scholander, sv. Malerinde, (1864- ) - 508, 509
Boberg, Gustav Ferdinand, sv. Arkitekt, f. 11. Apr. 1860 i Falun - 509
Bobierrit, d. s. s. Vivianit. - 509
Bobillier, Marie, fr. Musikforfatterinde, (1858- ) - 509
Bobine er Traad, der er opvundet med hinanden krydsende Lag paa et Hylster af Papir - 509
Bobinet, Tyll, Blondegrund, er et løst Væv, lgn. Kniplingebund - 509
Bobisation, se Solmisation. - 509
Boborykin, Peter Dmitrievitsch, russ. Forf., (1836- ) - 509, 510
Bobr (Biebrz), Biflod til Narev, i Vestrusland, Guv. Grodno - 510
Bobrek, By i Preussen, Prov. Schlesien - 510
Bobrikov, Nikolai Ivanovitsch, Generalguvernør i Finland, (1839-1904) - 510
Bobrinez [rbåbnnæts], By i Sydrusland, Guv. Cherson - 510
Bobrov (af bobr *c: Bæver), By i i det sydlige Storerusland, Guv. Voronesh - 510
Bobruisk, By og Fæstning i Vestrusland, Guv. Minsk, ved højre Bred af Beresina - 510
Bobrzynski, Michal, polsk Historiker og Politiker, (1849- ) - 510
Bocage (fr.), Krat, Lund, Lystpark Navn for fl. nordfranske Landskaber - 510, 511
Bocage, se Barbosa du B. - 511
Bocca (Flertal paa Ital. Bocche), Mund, Munding, Bjergpas, Flodmunding - 511
Boccaccino, Boccaccio, ital. Maler (c. 1467-1524) - 511
Boccaccio, Giovanni, ital. Forf., (1313-1375) - 511, 512
Bocca della verita (ital.), d. e. Sandhedens Mund - 512
Bocca di Cattaro, se Bocche d. C. - 512
Boccage, se Duboccage. - 512
Boccardo, Gerolamo, ital. Forf., (1829- ) - 512
Bocca Tigris (kin. Humen, Tigerport), Navn paa KantonFlodens (kin. Tshukiang) 4 km brede Munding - 512
Bocche (Bocca) di Cattaro, en dyb Havbugt fra Adriater-Havet paa Dalmatiens Kyst - 512
Boccherini, Luigi, ital. Komponist (1743-1805) - 512, 513
Bocchus I, Konge af Mauretanien, Svigerfader til Jugurtha af Numidien - 513
Boccia (ital.), "Kugle"; Spil med Kugler - 513
Bocconia L., Slægt af Valmuefam. med 3 Arter, hvoraf to er Buske - 513
Bocedisation, se Solmisation. - 513
Bochara, se Buchara. - 513
Bocher, se Bachur. - 513
Bocher, Edouard, fr. Politiker, (1811-1900) - 513
Bochetta, la, et snævert 780 m højt Bjergpas, der i Norditalien fører over de liguriske Alper - 513
Bochmann, Gregor v., tysk-russ. Maler, (1850- ) - 513
Bochnia, By i Østerrig, Landskab Galizien - 513
Bocholt, By i Preussen, Prov. Westfalen - 513
Bochsa, Robert Nicolas Charles, fr. Harpevirtuos og Komponist, (1789-1856) - 513, 514
Bochum, gl By i Preussen, Prov. Westfalen - 514
Bock, d. s. s. Bockbier. - 514
Bock, - 514
1) August Carl, tysk Anatom (1782-1833) - 514
2) Karl Ernst, tysk Læge (1809-74) - 514
Bock, Carl Alfred, norsk Opdagelsesrejsende, (1849- ) - 514
Bock, Franz, tysk Kunstforfatter og Præst, (1823-1899) - 514
Bock, Hieronymus, kaldet Tragus, tysk Botaniker (1498-1554) - 514, 515
Bock, Johannes Carl, dansk Læge, (1867- ) - 515
Bockbier, opr. et alene i »Königliches Brauhaus« i München fremstillet meget ekstrakt- og alkoholrigt Øl - 515
Bockenheim, tidligere selvstændig Stad i Preussen, Prov. Hessen - 515
Bocksbeutel, egl. de stærkt udbugede, korthalsede Flasker, paa hvilke de bedste Sorter Steinwein aftappes - 515
Bockum-Dolffs, Florens Heinrich Gottfr. von, tysk Politiker (1802-99) - 515
Bocquillon-Wilhem, se Wilhem. - 515
Bod anvendes i den kirkelige Sprogbrug som Betegnelse for Menneskets Brud med Synden - 515, 516, 517, 518
Bodden er Navnet paa en Række lavvandede Strandsøer og Bugter, som afsættes af Østersøen - 518
Bodding, Paul Olaf, norsk Missionær, Sprogforsker og Etnograf, (1865- ) - 518
Bode, en 160 km lang Biflod til Saales venstre Bred - 518
Bode, Johann Elert, tysk Astronom (1747-1826) - 518
Bode, Johann Joachim Christoph, tysk Oversætter (1730-93) - 518, 519
Bode, Wilhelm, tysk Kunsthistoriker, (1845- ) - 519
bodega, Kælder, Vinhus; i Søhavne: et Varemagasin. - 519
Bodel, Jean, fr. Digter, f. i Arras i anden Halvdel af 12. Aarh., d. omtr. 1210 - 519
Bodelschwingh, Ernst von, preussisk Statsmand (1794-1854) - 519
Bodelschwingh, Friedrich v., tysk Præst og Socialreformator, (1831-1910) - 519
Bodemaal kaldtes i det gl. danske Retssprog de Forbrydelser, som kunde sones med Bod - 519, 520
Boden, en Landsby i Preussen, Prov. Schleswig - 520
Boden, By i Norrbottens Län - 520
Bodenbach (czekkisk Podmokly), en Landsby i Østerrig, Kongeriget Böhmen - 520
Bodendick, Johan Christian, dansk Kirurg (1735-1818) - 520
Bodenhoff, Andreas, dansk Forretningsmand (1723-94) - 520
Bodenhoff, Ernst Gotthold Emil, dansk Officer og Forf., (1852- ) - 520
Bodenhoff, Hans Carl, dansk Søofficer, (1791-1849) - 520
Bodenit, et Mineral fra Erzgebirge, nær beslægtet med Allanit (se Epidot). - 520
Bodenschatz, Erhard, tysk Gejstlig og Musiker (1576-1636) - 520
Bodenstedt, Friedrich, tysk Digter, (1819-1892) - 520, 521
Bodensø, Romernes Lacus Brigantinus, fr. Lac de Constanze - 521
Bode's Lov kaldes den nogenlunde regelmæssige Række, hvorefter de 8 store Planeters Afstande fra Solen tiltager - 521
Bodfærdige udgjorde i Oldkirken en særlig Klasse af Mennesker - 521, 522
Bodhi, - 522
1) hos Buddhisterne og Jaina'erne den fuldkomne Viden (Alvidenhed) - 522
2) B.-Træ (Singhalesisk Bo-Træ) - 522
Bodil, Boel, dansk Kvindenavn, opstaaet af Botilde (gl hedensk Navn [se Hilde] og Helgennavn). - 522
Bodil (egl. Bothild), Datter af den jyske Stormand Thrugot, blev gift med Erik Ejegod - 522
Bodin, Herred - 522
Bodin, Jean, fr. Filosof og Politiker, (1530-1596) - 522, 523
Bodio, Luigi, italiensk Statistiker, (1840- ) - 523
Bodjanskij, Osip Maksimovitsch, russ. Historieforsker og Litterærhistoriker (1808-77) - 523
Bodley, John Edward Courtenay, eng.-hist. Forf., (1853- ) - 523
Bodley, Thomas, eng. Diplomat og Bogsamler (1545-1613) - 523
Bodmer, Johann Jakob, schweizisk Digter (1698-1783) - 523
Bodmer, Karl, schweizisk Maler, Litograf og Raderer, (1809-1893) - 523, 524
Bodmeri (i den nyere Tids Søret) - 524, 525
Bodmin, By i det sydvestlige England, Grevskab Cornwall - 525
Bodo, se Lohitafolk. - 525
Bodom, Erik, norsk Landskabsmaler, (1829-1879) - 525
Bodoni, Giovanni Battista, ital. Bogtrykker (1740-1813) - 525
Bodrog, en Biflod til Theiss' højre Bred - 525
Bodsbøger (libri poenitentiales) gav Skriftefaderen Vejledning i den rette Brug af Boden - 525
Bodsdage kaldes i Kirken de Helligdage, som skal give Menigheden særlig Lejlighed til Bod - 525, 526
Bodsgang er Processioner, hvorved man nedbeder Guds Velsignelse - 526
Bodsgrader, se Bod. - 526
Bodskamp, se Bod. - 526
Bodskanon var Samlingen af den ældre Kirkes Bestemmelser om Bodsøvelser - 526
Bodskapitel kaldes i Klostre ell. Kannikekonventer en højtidelig Sammenkomst af alle Samlagets Medlemmer - 526
Bodsprocession, se Procession. - 526
Bodspræst (ikke at forveksle med Bodsprædikant) i Oldkirken den Præst, der skulle tage sig af de bodfærdige - 526
Bodssakrament, se Bod. - 526
Bodssalmer kaldes i den kat. Kirke 7 gammeltestamentlige Salmer - 526
Bodstugt (Bodsdisciplin), se Bod. - 526
Bodø, Købstad, Salten Fogderi, Nordlands Amt - 526
Bodøsagen, et Mellemværende mellem England og Norge - 526, 527, 528
Boë, F. de la, se Sylvius. - 528
Boeck, Carl Wilhelm, norsk Læge, (1808-1875) - 528
Boeck, Christian Peter Bianco, norsk Fysiolog, (1798-1877) - 528
Boeck, Christopher Nyholm, dansk Forf., (1850- ) - 528, 529
Boeck, Cæsar Peter Møller, norsk Dermatolog og Syfilidolog, (1845- ) - 529
Boeck, Thorvald Olaf, norsk Bibliograf, (1835-1901) - 529
Boeclerus, Johan Henrik, Videnskabsmand, (1611-1672) - 529
Boëdromia, Fest, der i Oldtiden fejredes i Athen til Ære for Apollon Boedromios - 529
Boëdromios (gr.: »som iler til Hjælp«), Tilnavn til Apollon, se Boëdromia. - 529
Boehmeria Jacq., Slægt af Nældefam., smaa Træer, Buske ell. Halvbuske - 529
Boelhøj, en 84 m høj Bakke med prægtig Udsigt, i Vendsyssel, Nørrejylland - 529
Boels-Rev, Stenrev paa Flakket mellem Mariager og Randers Fjord - 529
Boemel, se Bommel. - 529
Boemund, d. s. s. Bohemund. - 529
Boen (ældre Form Boden) ell. Buen, Herregaard i Tveit Herred ved Topdalselven - 529
Boeo, Kap, Capo Boéo, Oldtidens Lilybaeon, den vestligste Spids af Øen Sicilien, - 530
Boer, Lukas Johann (opr. hed han Boogers), Kirurg og Fødselshjælper i Wien (1751-1835) - 530
Boeresco, Basil, rum. Statsmand (1830-83) - 530
Boerhaave, Hermann, holl. Læge, (1668-1738) - 530, 531
Boerkrigen ell. den sydafrikanske Krig, 1899-1902 - 531, 532, 533, 534
Boers (*c: Bauern, Bønder), det holl. Navn paa Befolkningen af holl. Afstamning i Sydafrika - 535
Boesen, August Vilhelm, dansk Landskabsmaler, (1812-1857) - 535
Boesen, Johannes, dansk Landskabsmaler, (1847- ) - 535
Boëthius, rom. Filosof, (c. 480-524) - 535
Boëthius, Daniel, sv. Filosof (1751-1810) - 535, 536
Boëthius, Jakob, sv. Præst (1647-1718) - 536
Boëthius, Simon Johannes, sv. Universitetslærer og Politiker, (1850- ) - 536
Boétius, Johannes, med Tilnavnet de Dacia, dansk Læge fra Tiden før 1500 - 536
bæuf se Bøf - 536
Boffalora sopra Ticino, lille Flække i Norditalien, Prov. Milano - 536
Bofors Gullspång er Navnet paa et Aktieselskab, der driver et større Staal- og Jernværk - 536
Boffrand, Germain, fr. Arkitekt, (1667-1754) - 536
Bog kaldes indhæftede ell. indbundne Blade med Skrift ell. Tryk - 536, 537
Bog, i Papirhandelen et Kvantum af 20, 24 ell. 25 Ark (se Balle). - 537
Bog (bot.), Bøgetræets Frugt, de trekantede Nødder - 537
Bog (slavisk) Gud. I Sammensætning f. Eks.: Bogdan, Teodor; Bjelbog (den hvide Gud). - 537
Bogaers, Adrianus, holl. Digter, (1795-1870) - 537
Bogaert, Martin van den, nederlandsk Billedhugger (1640-94) - 537
Bogaertstryk, se Peinture-Bogaerts. - 537
Bogaskoi (Boghazkoi), Landsby i Lilleasien, Vilajet Angora - 537
Bogatyrj, se Byliner. - 537
Bogatsky, Karl Heinrich von, tysk Opbyggelsesforfatter (1690-1774) - 537
Bogbind - 537, 538
Bogbinder, Ambrosius, Borgmester, ( -1536) - 538, Bogbind, (blank), Bogbind, (blank), 539
Bogbinder, - 539
1) Hans Meissenheim, d. c. 1515, Raadmand i Kbhvn 1499-1502, Borgmester 1503-11 - 539
2) Hans (Meissenheim), dansk Magister, d. c. 1564 - 539
Bogbinderi - 539, 540, 541, 542
Bogbinderlærred, ensfarvet, stærkt appreteret Katun. - 542
Bogdanovitsch, Ippolit Fjodorovitsch, russ. Digter (1744-1803) - 542
Bogdo, Store og Lille, to Bakker i det russ. Guv. Astrachan ved den venstre Bred af Volga - 542
Bogdo-Kuren, By i Mongoliet, se Urga. - 542
Bogdo-Lama, se Dalai-Lama. - 542
Bogdo-Ola (»det hellige Bjerg«), 6930 m høj Bjerggruppe i den østlige Del af Tienshan i Centralasien - 542
Bogenhausen, tidligere Landsby, siden 1892 Bydel af München. - 542
Bogense, den næstmindste Købstad i Fyn - 542, 543
Bogesund, tidligere (indtil 1741) Navnet paa den sv. By Ulricehamn - 543
Bogfinke (Fringilla coelebs L.), Typen for Finkernes store Gruppe - 543, 544
Bogføringspligt, se Bogholderi. - 544
Bogguld, se Bladguld. - 544
Boggæld, i Købmandssproget en Gæld, som kun fremgaar af de i Handelsbøgerne indførte Noteringer - 544
Boghaandværk er en Fællesbetegnelse for de Haandværksgrene, der giver sig af med Frembringelsen af trykte Bøger - 545
Boghandel, Udgivelse og Forhandling af litterære Arbejder - 545, 546, 547, 548, 549, 550
Boghas (vulg. ogsaa Bugas, Buhas, Munding), et hos Tyrkerne alm. benyttet Ord for en snæver Passage - 550
Bogheadku, se Kul. - 550
Bogholderi, System af i een ell. fl. dertil indrettede Bøger efter bestemte Regler ordnede Optegnelser (Noteringer) - 550, 551, 552, 553, 554, 555, 556, 557, 558
Boghvede (Fagopyrum Gärtn., Polygonum L.), Slægt af Skedeknæfamilien - 558, 559
Bogier, smaa, særlige Undervogne, som kan dreje sig i Forhold til Køretøjets Hovedramme - 559, 560
Bogievogne, se Bogier og Jernbanevogne. - 560
Bogisic, Valtazar, montenegrinsk Lovforfatter, (1836-1908) - 560
Bogislav (Bugislaf) var et alm. Navn blandt Hertugerne af Pommern af gammel-slavisk Æt. - 560, 561
1) B. I - 561
2) Bogislav IX - 561
3) Bogislav X - 561
4) Bogislav XIV - 561
Boglus (Psocidæ), Fam. af Hjelmkæbernes Orden - 561
Bognor, By i England, Grevskab West Sussex - 561
Bogoak, se Bogwood. - 561
Bogoduchov, By i det sydlige Rusland, Guv. Charkov - 561
Bog of Allen, se Allen, - 561
Bogoljubov, Alexei Petrovitsch, russ. Sømaler, (1824-1896) - 561
Bogomiler, et gnostisk Parti i Bulgarien, opstaaet i 10. Aarh - 561
Bogoras, Vladimir Germanovitsch, russ. Etnograf, (1864- ) - 561
Bogoroditsk, By i det mellemste Rusland, Guv. Tula - 562
Bogorodsk, By i det mellemste Rusland, Guv. Moskva - 562
Bogos, et lille Hyrdefolk, hørende til den hamitiske Sprogæt og boende N. f. Abessinien - 562
Bogoslovsk, Bjergværksby i Østrusland, Guv. Perm - 562
Bogota (Santa Fé de Bogota), Hovedstad i den sydamerikanske Republik Colombia - 562
Bogovic, Mirko, kroatisk Digter, (1816-93) - 562
Bogskorpion, se Mosskorpion. - 562
Bogstadgaard i Vestre Aker c. 8 km fra Kria er en af de faa Herregaarde i Norge - 562
Bogstav - 562
Bogstavgaade, se Gaade. - 562
Bogstavlaas, se Laas. - 562
Bogstavregning er Regning med Bogstaver, brugte i Matematikken - 562
Bogstavrim, se Alliteration. - 562
Bogstavtræ, Muskattræ, Fællesbetegnelse for fl. Træsorter fra Sydamerika - 562, 563
Bogtryk. Set i al Alm. er B. Resultatet af to Virksomheder, Sætning og Trykning - 563, 564, 565, 566, 567
Bogtrykfarve, Bogtrykkersværte - 567
Bogtrykkerkunst (Historie) - 567, 568, Bogtrykkerkunst I, (blank), 569, 570, Bogtrykkerkunst II, (blank), Bogtrykkerkunst III, (blank), 571, 572, Bogtrykkerkunst IV, (blank), 573, 574
Bogtrykkersværte, se Bogtrykfarve. - 574
Bogtrykpresse, se Bogtryk. - 574
Bogueddin, Valfartssted SØ. f. Buchara - 574
Bogumiler, d. s. s. Bogomiler. - 574
Boguslav, Flække i Lillerusland, Guv. Kiev - 574
Boguslawski, Albert von, tysk Militærforfatter, (1834-1905) - 574
Boguslawski], Wojciech, polsk Skuespiller og dramatisk Forf., (1760-1829) - 574
Boguslawski, Wojciech, polsk Skuespiller og dramatisk Forf., (1760-1829) - 574, 575
Bogutschar, By i sydlige Storerusland, Guv. Voronesh - 575
Bogutschütz, Landsby i den preussiske Prov. Schlesien - 575
Bogwood ell. Bogoak, subfossilt Egetræ - 575
Bogø er Navn paa to danske smaa Øer. - 575
1) B. i det nordøstlige Fyn ved Nordvestkysten af Halvøen Hindsholm - 575
2) B. i Smaalandsbugten, c. 2 km S. f. Sjællands Sydspids - 575
Bohain, By i Nordfrankrig, Dept Aisne - 575
Boheman, Karl Henrik, sv. Entomolog, (1796-1868) - 575
Bohême, det franske Navn for Bøhmen og Bøhmer - 575
Bohemia (Boëmia), lat. Navn for Bøhmen. - 575
Bohémien, se Bohême. - 575
Bohemund. B. I, ældste Søn af Normannerhertugen Robert Guiscard - 575, 576
Bohlen, Peter von, tysk Orientalist (1796-1840) - 576
Bohlin, Karl Petrus Teodor, svensk Astronom, (1860- ) - 576
Bohlmann, Georg Carl, dansk Musiker, (1838- ) - 576
Bohn, Henry George, eng. Boghandler (1796-1884) - 576
Bohnahøjene, berømt Teegn i Kina i Prov. Fukien, leverer den bedste sorte Te. - 576
Bohnenberger, Johann Gottlieb Friedrich von, tysk Astronom og Fysiker (1765-1831) - 576, 577
Bohnenbergers Snurre, se Gyroskop. - 577
Bohnstedt, Ludwig, tysk Arkitekt, (1822-1885) - 577
Bohol, Ø af Bisayagruppen (Filippinerne) mellem Cebu og Leyte - 577
Bohorodczany, By i Galizien, ved Dnjestrs Biflod Bistritza - 577
Bohr, Christian Frederik Gottfried, norsk Naturforsker (1773-1832) - 577
Bohr, Christian Harald Lauritz Peter Emil, dansk Fysiolog, (1855-1911) - 577, 578
Bohr, Harald August, dansk Matematiker, (1887- ) - 578
Bohr, Henrik Georg Christian, dansk Skolemand, (1813-1880) - 578
Bohr, Niels Henrik David, dansk Fysiker, (1885- ) - 578
Bohrer, Anton, tysk Violinist (l783-1852) - 578, 579
Bohtori, arab. Digter af Stammen Tai, f. i Membidj (Oldtidens Hierapolis) Aar 820 - 579
Bohus (opr. Bagahus), stor Ruin paa en høj Klippe ved Kungelv, nær Götaelvens Udløb - 579
Bohus Len, Landskab i det sydvestlige Sverige (Götarike) - 579
Boiardo, Matteo Maria, Greve af Scandiano, ital. Digter, (1434-1494) - 579, 580
Boidæ, se Kvælerslanger. - 580
Boie, Heinrich Christian, tysk Forf. (1744-1806) - 580
Boieldieu, Francois Adrien, fr. Komponist, (1775-1834) - 580, 581
Boilader, se Bojar. - 581
Boileau-Despréaux, Nicolas, fr. Smagsdommer og Digter, (1636-1711) - 581
Boilly, Louis Leopold, fr. Maler, (1761-1845) - 581, 582
Boiorix, den mest fremtrædende Cimbrerhøvding - 582
Boiotien (*Boiotía*, nygr. udtalt Viotía), Landskab i Mellemgrækenland - 582
Boiro, By i det nordvestlige Spanien, Prov. La Corunna - 582
Bois, Guillam (Willem) du, holl. Landskabsmaler, ( -1680) - 582
Bois, Jules, fr. Forf., (1871- ) - 582
Boisard, Jean Jacques François Marie, fr. Fabeldigter (1744-1833) - 582, 583
Bois-brulés (fr.), i Nordamerika Navnet paa Personer, fødte af fransk-kanadiske Mænd og indianske Kvinder - 583
Bois de Boulogne, se Bou1ogne sur Seine. - 583
Boisdeffre, Raoul Fran-cois Charles Le Mouton de, fr. General, (1839- ) - 583
bois durci, se Træstuk. - 583
Boisduval, Jean Alphonse, fr. Læge og Naturforsker, (1801-1879) - 583
Boise City, By i U. S. A., Hovedstad i Staten Idaho - 583
Boisen, Frederik (Frits) Engelhart (»Budstikke-B.«), dansk Præst, (1808-1882) - 583
Boisen, Fr. (Frede), se Bojsen. - 583
Boisen, Lars Nannestad, dansk Orientalist og Gejstlig, (1803-1875) - 583
Boisen, L. P., se Bojsen. - 583
Boisen, Peter Outzen, dansk Biskop og Seminarieforstander, (1762-1831) - 583, 584
Bois, Glaciers des , se Montblanc. - 584
Boisgobey , Fortuné Castille, kaldet du B., fr. Forf., (1821-1891) - 584
Bois-Guillaume, le B.-G., By i Frankrig, Dept Seine-Inférieure - 584
Boisguillebert (ogsaa skrevet Boisguilbert), Pierre le Pesant de, fr. økonomisk Forf. (1646-1714) - 584
Bois le Duc, se Herzogenbusch. - 584
Boisrobert, Fr. Le Metelde, fr. Forf. (1592-1662) - 584
Boissard de Boisdenier, Joseph Ferdinand, fr. Maler, Forf. og Musiker, (1813-1866) - 584
Boisseau, Emile André, fr. Billedhugger, (1842- ) - 584
Boissel, François, fr. Revolutionsmand, en af Socialismens Forløbere, (1728-1807) - 584, 585
Boisserée, Sulpice (1783-1854) - 585
Boissier, Edmond, schweizisk Botaniker, (1809-1885) - 585
Boissier, Marie Louis Gaston, fr. Filolog, (1823-1908) - 585
Boissieu, Jean Jacques de, fr. Raderer og Maler, (1736-1810) - 585
Boissonade, Jean François B. de Fontarabic, fr. Hellenist (1774-1857) - 585
Boissy, Hilaire Rouillé, Greve, senere Marquis de, fr. Politiker (1798-1866) - 585
Boissy d'Anglas, Francois Antoine, fr. Politiker (1756-1826) - 585, 586
Boito, Arrigo, ital. Komponist og Digter, (1842- ) - 586
Boito, Camillo, ital. Kunstforf. og Arkitekt, (1836- ) - 586
Boitzenburg, Boizenburg, By i Storhertugdømmet Mecklenburg-Schwerin - 586
Boiumbræen (Bojumbræen) i Norge er en Gletscher, som gaar ned fra Jostedalsbræen - 586
Boivin, Marie Anne Victoire (1773-1847), Jordemoder og Forfatterinde - 586
Bojador, Kap, Forbjerg paa Vestkysten af Afrika, S. f. de kanariske Øer - 586
Bojan, en melonformet Krukke af kinesisk Stentøj. - 586
Bojana, Buana, Flod i det nordlige Albanien - 586
Bojano, By i Syditalien, Prov. Campobasso - 586
Bojanus, Ludwig Heinrich, tysk Anatom (1776-1827) - 586
Bojar (slav., af boi, Kamp) betyder Kriger, senere Adelsmand - 586, 587
Boje, se Bøje. - 587
Bojer (Boji), et vidt udbredt keltisk Folkeslag - 587
Bojer, Johan, norsk Forf., (1872- ) - 587
Bojert, ældre Betegnelse for et mindre Fartøj af Jagtform - 587
Bojesen, Ernst, dansk Forlægger, (1849- ) - 587
Bojesen, Ernst Frederik Christian, dansk Filolog og Skolemand, (1803-1864) - 587, 588
Bojesen, Maria Christine, dansk Forfatterinde, (1807-1898) - 588
Bojesen, Robert Peel, dansk Maler, (1841-1876) - 588
Bojker, lillerussisk Folkestamme, der lever i Galizien og Karpaterne - 588
Bo Jonsson, se Grip. - 588
Bojsen, Frederik Engelhart, dansk Politiker, (1841- ) - 588, 589
Bojsen, Lars Peter, dansk Skolemand, Landmand og Politiker, (1838- ) - 589
Bojsen-Møller, Jutta Kunigunde, (1837- ) - 589
Bokelmann, Christian Ludwig, tysk Genremaler, (1844-1894) - 589
Bokelson, Johan (egl. Jan Beuckelszoon, Jan fra Leyden), Gendøbernes Konge i Münster (1509-36) - 589, 590
Bokhara, se Buchara. - 590
Bokkenheuser, Knud, dansk Forf., (1869- ) - 590
Bokkeveld [-fælt], Bjergkæde i den vestlige Del af Kaplandet - 590
Boklund, Johan Kristoffer, sv. Maler, (1817-1880) - 590
Bokmenntafjelag, hið íslenzka (det isl. litterære Selskab) - 590
Boknfjord i Ryfylke Fogderi, den sydligste af Norges store vestlandske Fjorde - 590, 591
Bokn, Herred, Ryfylke Fogderi, Stavanger Amt - 591
Bokser, tysk Hunderace, se Hunde. - 591
Bokseropstanden, den i Europa gængse Betegnelse for en national, fremmedfjendtlig Bevægelse i Kina 1898-1901 - 591
Boksning er en eng. Øvelse, »saa gl som det eng. Sprog«: Nævekamp - 591
Bol, et fællesnordisk Ord, hvis opr. Bet. er beboet ell. dyrket Jordejendom - 591, 592
Bol, Havn paa den dalmatiske Ø Brazza (s. d.). - 592
Bol, Ferdinand, holl. Maler, (1616-1680) - 592
Bolabola (Borabora), se SelskabsØerne. - 592
Bolag (sv.) er Betegnelse for enhver ved Overenskomst istandbragt Sammenslutning for at drive økonomisk Virksomhed - 592
Bolama, By i den portug. Prov. Guinea i Afrika - 592
Bolan, Bjergpas i britisk Belutshistan - 592
Bolanden, Konrad von, se Bischoff, J. - 592
Bolbec, By i det nordvestlige Frankrig, Dept. Seine-Inférieure - 592
Bolbjerg (Bulbjerg), et fremspringende Punkt paa Nordvestkysten af Jylland - 592, 593
Bolchov, en smuk, fuldstændig med Haver opfyldt By i Storerusland, Guv. Orel - 593
Bolda, se Volga. - 593
Bolderaa, se Dynamunde. - 593
Boldesager (Bollesager, Baldersager), stærkt opvoksende Landsby i det sydvestlige Nørrejylland - 593
Boldhus - 593
Boldini, Giovanni, ital. Maler, (1845- ) - 593
Boldkaster (Pilobolus Tode), Svampeslægt af Mucoraceernes Fam. - 593
Boldoblade, Bladene af Peumus Boldus (Monimiaceæ), et stedsegrønt Træ, der har hjemme i Chile - 593
Boldrini, Niccolo, ital. Træskærer fra Vicenza, (omkr. 1566) - 593
Boldspil er en af de ældste Former for Legemsøvelser, der findes - 593, 594
Boldspil-Union, Dansk, stiftet 18. Maj 1889, Centralorganisation af de lokale Boldspil-Unioner i Danmark - 594, 595
Bole, se Boll. - 595
Bolechow, By i Østerrig, Landskab Galizien, Distrikt Dolina (i Østgalizien) - 595
Boleophthalmus, se Kutlinger. - 595
Bolero, en spansk Dans i 3/4 Takt og jævnt hurtigt Tempo - 595
Boleslav. - 595
Fyrster af Böhmen - 595
Fyrster af Polen - 595
Hertuger af Schlesien - 595
Boleslavia, se Bunzlau. - 595
Boletus, se Rørhat. - 595
Boleyn, A., se Anna B. - 595
Bolgary (ogsaa kaldet Uspenkoje Selo efter et tidligere Kloster), en Landsby i det østlige Rusland, Guv. Kasan - 595
Bolgrad, Havnestad i det sydvestlige Rusland, Guv. Bessarabien - 595
Boli kaldes i Farmacien en Slags Piller, men meget større end disse i Alm., i Reglen fra 1/2-5 Gr. - 595
Boli (Boly), By i Lilleasien, Vilajet Kastamuni - 595
Boliac, Cesar, rum. Digter og Politiker (1813-80) - 595
Bolide, se Stjerneskud. - 595
Boligspørgsmaalet, se Arbejderboliger. - 595
Bolin, Andreas Vilhelm, finsk Filosof, (1835- ) - 595, 596
Bolinderske Værksteder i Stockholm - 596
Bolingbroke, Henry, St John, Viscount, eng. Statsmand og Forf. (1678-1751) - 596, 597
Bolintineanu, Dimitrie, rum. Digter og Politiker (1827-72) - 597
Bolivar, - 597
1) Dept i den sydamer, Republik Colombia ved det karaibiske Hav - 597
2) Stat i den sydamerikanske Republik Venezuela - 597
Bolivar, Sølvmønt i Venezuela, 1/5 af en Peso. Værdi omtr. 32 Ø. - 597
Bolivar, Simon, Sydamerikas Befrier, (1783-1830) - 597
Bolivia, Republik i Sydamerika, omgivet af Peru, Brasilien, Paraguay, Argentina og Chile - 598, 599, 600, 601
Boliviano ell. Peso, Hovedmønt i Bolivia - 601
Bolkenhain, By i Preussen, Prov. Schlesien - 601
Bolkesjø, Sanatorium ved Søen af s. N. i Gransherred, Øvre Telemarken - 601
Boll ell. Bole, Maal for tørre Varer i England og Skotland - 601
Boll, Reinholdt Fredrik, norsk Marinemaler, (1825-1897) - 601
Bollandister kaldes Medlemmerne af det berømte jesuitiske Selskab til Udgivelse af Acta Sanctorum - 601
Bollard, se Pullert. - 601
Bollene, By i det sydøstlige Frankkrig, Dept. Vaucluse - 601
Boller, Hovedgaard i Bjerge Herred, SØ. f. Horsens - 601
Bollétrietræ, se Balata. - 601
Bollington, By i England, Cheshire - 601
Bollitori (ital.), se Dyndvulkaner. - 601
Bolli Þorleiksson, en af Hovedpersonerne i »Laxdæla saga« - 601
Bolmen, Sø i det sydlige Sverige - 601
Bolmsö, se Bolmen. - 601
Bologna, Provins i Norditalien, Landskabet Emilia - 601, 602
Bologna, Giovanni da (Jean de Boulogne), flamsk-ital. Billedhugger, (1524-1608) - 602, 603
Bolognese, il, ital. Maler, se Grimaldi. - 603
Bologneserflaske, en lille kolbe-formet, meget tykvægget Glasflaske - 603
Bologneserspat, en Varietet af Tungspat fra Omegnen af Bologna - 603
Bologoje, vigtigt Jernbanecentrum i det nordlige Rusland, Guv. Novgorod - 603
Bolometer (gr. »Straalemaaler«), et Instrument til Maaling af Energien i en Straaling - 603
Bolonien (fr.) kaldes undertiden den nederste Del af de til Juraformationen hørende Portlandlag. - 603
Bolor-Tagh, Skybjergene, hos Humboldt Navn paa en fra N. til S. løbende Bjergkæde i Asien - 603
Bolsaksen, farlig Stengrund i Kattegat, 4,5 Sm. SØ. f. Samsø - 603
Bolschaja Rjeka (den store Flod), 200 km lang Flod paa Vestkysten af det sydlige Kamtschatka - 603
Bolscherjetsk, se Bolschaja-Rjeka. - 603
Bolschoi-Liman, Steppesø i det europæiske Rusland - 603
Bolsec, Hieronymus, Calvins Modstander - 603
Bolsena, Oldtidens Volinii Novi, By i Mellemitalien, Prov. Roma - 603, 604
Bolsjer, se Bonbons. - 604
Bolsmand kaldes Ejeren af et Bolsted (s. d.). - 604
Boisen de Mapimi, ørkenagtig Landstrækning i Meksiko - 604
Bolsover, By i England, Derbyshire - 604
Bolsted er Navnet paa visse Bondeejendomme i Danmark - 604
Bolster, se Barchent. - 604
Bolsvin (opr.: et paa Gaarden fedet Svin, modsat Oldensvin ell. Brændsvin) - 604
Bolsward, en gl, tidligere meget betydelig By i den nederlandske Prov. Friesland - 604
Bolswert, Boëtius a., nederlandsk Kobberstikker, (1580-1633) - 604
Bolsø, Herred, Romsdals Fogderi, Romsdals Amt - 604
Bolt, cylindrisk Stang af Jern som bruges til at forbinde Stykker af Metal ell. Træ - 604, 605
Bolt (Søv.), benævnes - 605
1) en Forstærkning (Fordobling af Sejldug) paa et Sejl - 605
2) Forøvrigt bruges Ordet i den alm. tekn. Bet. - 605
Bolt, anset Familie i Norges Middelalder: - 605
1) Ogmund Bergthorssøn B. til Trondstad og Tom, norsk Rigsraad i Dronning Margrete's Dage - 605
2) Amund Sigurdssøn B., se Amund. - 605
3) Aslak Harniktssøn B., Norges Ærkebiskop - 605
Boltinggaard, Hovedgaard i Gudme Herred, SV. f. Nyborg - 605
Boltonit , d. s. s. Forsterit, se 0livin. - 605
Bolton le Moors, Stad og Grevskab (County Borough) i det nordvestlige England, Lancashire - 605, 606
Boltraffio, Giovanni Antonio, ital. Maler fra Milano (1467-1516) - 606
Boltzius, Fredrik August, sv. »Mirakeldoktor«, (1836- ) - 606
Boltzmann, Ludwig, Østerrigsk Fysiker, (1844-1906) - 606
Bolungarvik, et stort Fiskerleje i Nærheden af Købstedet Isafjord i det nordvestlige Island - 606
Bolus (gr. *bólos*, lat. bolus) er et jordfundet, fedtet, gulligt ell. brunt Mineral - 606
Bolusgrund, Limgrundering, gerne hvid ell. rød, for Oliemaleri, Grundering til Forgyldning. Smlg. Bolus. - 607
Bolvanskaja Guba, Bugt fra det nordlige Ishav i det nordøstlige Rusland, Guv. Archangelsk - 607
Bolværk kaldes en lodret ell. svagt hældende Væg, der tjener til at begrænse en - 607, 608
Bolværk (*c: den, der virker ondt), det Navn, hvorunder Odin drager til Jætten Suttung og raner Skjaldemjøden. - 608
Bolværkspenge samt Pælepenge erlægges i Kjøbenhavn for Benyttelsen af Kbhvn's - 608
Havnevæsens Bolværker - 608
Boly, se Boli. - 608
Bolyai, Johann, ung. Matematiker, (1802-1860) - 608
Bolærene, en Række lave skovbevoksede Øer paa Vestsiden af Kristianiafjorden - 608
Bom, af det tyske Baum, bruges ofte som en Betegnelse for en Valse - 608
Bom er et Gymnastikredskab, opfundet af Tyskeren Gutsmuths - 608, 609
Bom (Søv.), et Rundholt af Træ ell. af Jernplade, som tjener til at udspænde den underste Del af et Sejl - 609
Boma, By i den belgiske Kongokoloni - 609
Boman, Per Konrad, sv. Komponist og Musikforfatter (1804-61) - 609
Bomarsund, tidligere Fæstning paa Ålands-øerne. - 609
Bomba (il re Bomba), Øgenavn, der blev givet Kong Ferdinand II af begge Sicilierne - 609
Bombacaceæ, Fam. af tokimbladede og frikronbladede Planter af Søjleblomstredes Orden - 609
Bombala, By i Commonwealth of Australia, Stat New South Wales - 609
Bombard (af ital. bombdre: at brumme, tysk: Bomhart, Pommer) var et gl. Træblæseinstrument - 609
Bombarde er Navnet paa de ældste Kanoner - 609
Bombardement: Angrebsmaade, ved hvilken man alene ved Beskydning søger at tvinge en Fæstning til Overgivelse. - 609
B. (folkeret.). Ang. Retten til i Krig at bombardere Byer, Landsbyer ell. enkelte Bygninger - 609, 610
Bombarder (fr.), opr. Navn paa det til Betjening af Bombarderne (s. d.) bestemte Mandskab - 610
Bombarderbiller (Brachlnus) ejendommelig Slægt af Løbebillernes Familie - 610
Bombardergaliot (Søv.), mindre Krigsskib, der indførtes i 17. Aarh. - 610
Bombardon, et stort Messingblæseinstrument - 610
Bombasin, Bombazet, opr. Betegnelsen for et i Norditalien vævet Silkestof, der benyttes som Forstof - 610, 611
Bombast, Stof til Vattering, dernæst i overført Bet. Svulst i Udtrykket, Ordskvalder - 611
Bombastus, se Paracelsus. - 611
Bombax L., Slægt af Bombacaceerne, oftest høje Træer - 611
Bombaxuld, se Bombax og Ceiba. - 611
Bombay (mahratisk Mumbai), indobritisk Prov. paa Vestkysten af Forindien - 611, 612
Bombayhamp bruges som Betegnelse for forsk. ind. vegetabilske Trævlestoffer - 612
Bombazet, se Bombasin. - 612
Bombebøssen, en Stiftelse, der bebos af 11 gl. Sømænd med deres Hustruer og 34 ugifte gl. Sømænd - 612
Bombekanon, Navnet paa en lang, glat Kanon af stort Kaliber - 612
Bombekaster (Sphaerobolus Tode), Svampeslægt af Redesvampenes Fam. med kun et Par Arter - 612
Bombelles, Adelaide Caroline Johanne de, (1792-1857) - 612
Bombelles, Louis Pkilippe de, Greve, Østerrigsk Diplomat, (1780-1843) - 612
Bombelles, Marc Marie, Marquis de, fr. Diplomat og Biskop (1744-1822) - 613
Bomber, Projektiler, der anvendtes inden Indførelsen af det riflede Skyts - 613
Bomber, vulkanske, er kuglerunde, ellipsoidiske ell. uregelmæssig vredne Lavaklumper - 613
bombere *c: hvælve, svejfe, i Teknikken at fremstille buede Former - 613
bombesikker ell. skudsikker kalder man de Rygningsdele det sværeste Skyts - 613
Bombiccit, et organisk Mineral, C7O13H; trikline, farveløse Krystaller fra Toskana. - 613
Bombinator, se Klokkefrø. - 613
Bombycidæ, se Spindere. - 613
Bombykometer, se Garn. - 613
Bombylidæ, Slægt af Fluernes Orden - 613
Bombyx, et gammelgræsk, fløjtelignende Blæseinstrument; muligvis en Forløber for den senere Skalmeje (s. d.). - 614
Bombyx, Slægt af Spindernes Fam. med een Art. B. mori, Silkeormen (s. d.). - 614
Bomfim , José Lucio Travassor Valdez, portug. General (1787-1862) - 614
Bomhoff, Karl Gether, norsk Bankmand, (1842- ) - 614
Bomilkar, - 614
1) Karthagernes Feltherre imod Agathokles af Syrakus, blev slaaet af denne (310 f. Kr.) - 614
2) karthagisk Flaadefører under 2. puniske Krig. 214 f. Kr. - 614
Bomkant, d. s. s. Barkkant. - 614
Bomlærke (Kornværling), se Vær1inger. - 614
Bommand var den gængse Benævnelse paa Forpagterne af de paa visse Hovedlandeveje værende Bomme (s. d.) - 614
Bomme. - 614
1) paa Chausseer skulde der erlægges Passagepenge (Bompenge) - 614
2) Toldbodbommen ved Indsejlingen til Kjøbenhavns Havn - 614
bomme, en Manøvre, der bruges f. Eks. under Kovending - 614
Bommel (Boemel, Zalt-Bommel), By i den nederlandske Prov. Geldern - 614
Bommert, en grov Fejl (nu især om Skolepræstationer) - 614
Bommesi, se Barchent. - 614
Bomokandi, Biflod i venstre Bred til Kongos Tilløb Uëlle - 615
Bomolie, se Olivenolie. - 615
Bompenge, se Bomme. - 615
Bomsejl, Sejl, der strækkes med Underliget (underste Kant) langs med en Bom - 615
Bomskole, en slet Fordanskning af det tyske »Baumschule«. Se i øvrigt Planteskole. - 615
Bomuld. Af Bomuldsplanten benyttes Frøene (se Bomuldsfrøolie) og Frøhaarene - 615, 616, 617
Bomuldsbespinding anvendes til Isolering af elektriske Traade og Kabler til indendørs Brug - 617
Bomuldsblaat, -brunt, -gult, -korinth, -orange, -rødt, -sort: Tjærefarvestoffer, som anvendes i Bomuldsfarveriet. - 617
Bomuldsfløjl, se Bomuldstøjer og Fløjl. - 617
Bomuldsfrøkager, se Oliekager. - 617
Bomuldsfrøolie faas af Bomuldsplantens Frø - 617
Bomuldsgarn, se Garn. - 617
Bomuldsindustri, se Bomuldsspinding. - 617
Bomuldsplanten (Gossypium L.), Slægt af Katostfamilien - 617, 618, 619
Bomuldsspinderi, en Fabrik for Bomuldsspinding. - 619
Bomuldsspinding - 619
Bomuldsstearin, se Bomuldsfrøolie. - 619
Bomuldstaft, Bomuldsbatist, se Batist. - 620
Bomuldstraad, dubleret, d. v. s. af to Traade sammentvundet, Bomuldsgarn. - 620
Bomuldstøjer - 620
Bomærke er et Navnemærke ell. Ejendomsmærke, brugt af en bestemt - 620
bon (fr.), en Art Pengerepræsentativ - 621
Bon, Cap (Ras Addar), den nordøstligste Spids af Tunis. - 621
bona, se bonum. - 621
Bona (Bône), Havneby paa den østlige Del af Algiers Nordkyst - 621
Bonacca, se Guanaja. - 621
Bonacci-Brunamonte, Alinda, ital. Digterinde, (1842-1903) - 621
Bonaccorsi, P., se Vaga, P. d. - 621
Bona Dea (lat., »den gode Gudinde«), det alm. Navn paa en rom. Gudinde - 621
bona fide (lat.), i god Tro, paa Tro og Love, ærlig og oprigtig (se bona fides). - 621
bona fides (lat.: god Tro) betød iflg. Romerretten dels den Redelighed og Handlen efter Tro og Love - 621, 622
Bonaini, Francesco, ital. Historiegransker, (1806-1874) - 622
Bonaire, Buen Ayre, en holl. Ø blandt de smaa Antiller, omtr. 100 km fra Venezuelas Kyst - 622
Bonal, Guillaume Henri, fr. General og Militærforfatter, (1844- ) - 622
Bonald, Louis Gabriel Ambroise, Vicomte de, fr. Politiker og Forf., (1754-1840) - 622
2) Louis Jacques Maurice de, Kardinal og Ærkebiskop i Lyon, (1787-1870) - 622
Bonanus, ital. Arkitekt, nævnes som Bygmester af Klokketaarnet - det skæve Taarn - i Pisa - 622
bona officia (lat.), egl. »gode Tjenester«, bruges i Folkeretten om venskabelige Raad og Henstillinger - 622, 623
bon a pace (lat.) i (god) Fred, i god Ro, ubekymret. - 623
Bonaparte (ital. Buonaparte), gammelt ital. Adelsnavn - 623
Carlo B., (1746-1785) - 623
1) Joseph B., (1768-1844) - 623, 624
2) Napoleon B., se Napoleon I, Kejser. - 624
3) Lucien B., Fyrste af Canino, (1775-1840) - 624, 625, 626
4) Marie Anne (kaldet Elisa) B., (1777-?) - 626
5) Louis B., (1778-1846) - 626, 627
6) Carlotta Marie Pauline B. (»Paulette«), (1780-1825) - 627
7) Maria Annunziata B. (kaldet Caroline), (1782-1839) - 627
8) Jérome (Geronimo) B., (1784-1860) - 627, 628
Bonapartister ell. Napoleonister, et fr. politisk Parti, som vil genindsætte Familien Bonaparte paa Frankrigs Trone - 628, 629
Bonar, Horatius, skotsk Forf. (1808-89) - 629
Bonar, James, eng. Socialøkonom, (1852- ) - 629
bona vacåntia (lat.), arveløst Gods, tilfaldt efter rom. Ret Statskassen (fiscus) - 629
Bonaventura, ital. skolastisk Teolog og Mystiker, kaldet »den serafiske Lærer«, (1221-1274) - 629
bonbonniere (fransk), Æske til Bonbons. - 629
Bonbons, forsk. Slags Sukkervarer - 629
Boncompagni, Baldaresso, Fyrste af Slægten Piombino, ital. Matematiker (1821-94) - 629
Boncompagni, di Mombello,, Carlo, ital. Statsmand, (1804-1880) - 629, 630
Bond (eng.) er i England Fællesbetegnelse for forsk. Arter Værdipapirer - 630
Bond, Edward Augustus, eng. Biblioteksmand og lærd Palæograf(1815-1898) - 630
Bond, George Phillips, amer. Astronom, (1825-1865) - 630
Bond, William Cranch, amer. Astronom, (1789-1859) - 630
Bonde kaldes den mindre Jordbruger, der personlig deltager i Agerbruget - 630, 631, 632, 633, 634
Bonde, gl sv., adelig Slægt - 634
1) Tord (Karlsson) B., Marsk, ( -1456) - 634
2) Gustaf B. den Ældre, Statsmand (1620-67) - 634
3) Gustaf B. den Yngre, Greve, Rigsraad og Videnskabsmand (1682-1764) - 634, 635
4) Karl B., kgl. Raad (1648-99) - 635
5) Gustaf Trolle B., sv. Hofmand, Mæcen (1773-1855) - 635
6) Knut Filip B., Friherre og Forfatter (1815-71) - 635
7) Karl Karlson B., Politiker og Forf., (1850-1913) - 635
Bondee, se Bundi. - 635
Bondeemancipation, se Bonde. - 635
Bondefoged anvendtes i ældre Tid i forskellige Betydninger - 635
Bondefrede: Overenskomster, som Bønderne sluttede med hinanden under Fejderne mellem Rigerne - 635
Bondegaarde. Ved Begrebet B. forstaar man sædvanlig en Mellemklasse af Landejendomme - 635, 636, 637, 638, 639, 640, 641, 642, 643, 644, 645
Bondejord. Dansk Ret sondrer mellem fri Jorder og ufri Jorder ell. B - 645, 646, 647
Bondejæger, i Jagtsprog den, som jager ujægermæssig. Identisk med Træskojæger. - 647
Bondekrig, den store, kaldes de tyske Bønders store Opstand 1525 - 647, 648
Bondeli, Julie, schweizisk Adelsdame (1731-78) - 648
Bondepraktika. Ved B. forstaas alm. de Vejrforudsigelser, som spillede en vigtig Rolle for Almuen paa Landet - 648
Bonderet er den norske Betegnelse for Bøndernes samlede Sædvaneret og samtlige Retssædvaner - 648
Bonderose, se Pæonia. - 648
Bondesen, Ingvor Andreas Nicolai, dansk Forf., (1844-1911) - 648, 649
Bondesen, Jørgen Ditleff, dansk Musiker, (1855- ) - 649
Bondesen, Peter Joachim, dansk Læge, (1852-1908) - 649
Bondeson, August Leonard, sv. Læge og Forf. (1854-1906) - 649
Bondestand, se Bonde. - 649
Bondevennerne, en 1865 af Stortingsmand Søren Jaabæk organiseret Sammenslutning af norske Bønder - 649
Bondevennernes Selskab stiftedes 5. Maj 1846 af de to Stænderdeputerede I. C. Drewsen og Balth - 649, 650
Bondhusbræen er en Gletscher, der gaar ned fra den vestlige Rand af Folgefonnen i Hardanger i Norge. - 650
Bondi, Clemente, ital. Digter (1742-1821) - 650
Bondone, se Giotto. - 650
Bondoukou (Bontuku), By og vigtig Handelsplads i Øvre-Guinea - 650
Bondu, Fellatah-Rige i Vestafrika, hører siden 1887 under den fr. Koloni Senegal - 650
Bone, se Bona. - 650
Bone, se Boni. - 650
bone, at overtrække og polere et Gulv med Voks - 650
Bone, - 650
1) Henry, eng. Emaillemaler (1755-1834) - 650
2) Henry Pierce (1779-1855) Emaillemaler - 650
Bone, Muirhead, skotsk Tegner, Raderer og Maler, (1876- ) - 650
Bonebe, se Ponape. - 650
Bonelli , François André, ital. Zoolog, (1784-1830) - 650
Bonéllia, se Pølseorme. - 650
Boner, Ulrich (Bonerius), den ældste tyske Fabeldigter (o. 1324-49) - 650, 651
Bonesize, Benslette, en Slette, der især benyttes til Garn i Klædevæverier - 651
Boness, se Borrowstouness. - 651
Bonet, Juan Pablo, sp. Døvstummelærer - 651
Bonevoks, se bone. - 651
Bonfiglio, se Buonfiglio. - 651
Bonghi, Ruggero, ital. Videnskabsmand og Politiker, (1828-1895) - 651
Bongo (af Dinkaerne kaldet Dor), et Neger-folk i anglo-ægyptisk Sudan, Prov. Bahr-el-Gazal - 651
bon gré mal gré (fr.), med ell. mod sin Villie, d. s. s. nolens volens. - 651
Bonhal, Vægtbetegnelse, der benyttes nogle Steder i Asien. Den varierer fra omtr. 48 til omtr. 54 g. - 651
Bonham, By i U. S. A., Stat Texas, - 651
Bonham, se Jaluit. - 651
Bonheur, fr. Kunstnerfamilie - 651, 652
Bonhill, se Dumbarton. - 652
bonhomie (fr.), Godmodighed, Bravhed - 652
Boni (Bone), holl. Vasalstat paa Vestkysten af B.-Bugten paa Celebes - 652
Boni, Filippo de, ital. Forf., (1816-1870) - 652
Bonifacio, By paa Sydspidsen af den fr. Ø Korsika - 652
Bonifaciostrædet (ital. Bocche di B., fr. Bouches de B., i Oldtiden Fretum Gallicuni), der skiller Korsika fra Sardinien - 652
Bonifacius, d. s. s. Bonifatius. - 652
Bonifacius, vestrom. Feltherre, Aétius' Medbejler - 652
Bonifacius I-IX (Paver). - 652
1) Bonifacius I (418-22) - 652
2) Bonifacius II (530-32) - 652
3) Bonifacius III (607) - 652
4) Bonifacius IV (608-15) - 652
5) Bonifacius V (619-25) - 652
6) Bonifacius VI (896), Pave i 15 Dage, usædelig. - 652
7) Bonifacius VII, (974-985) - 652
8) Bonifacius VIII (1294-1303) - 652, 653
9) Bonifacius IX (1389-1404) - 653
Bonifacius II, Markgreve af Montferrat - 653
Bonifacius, Clemens, Forfatternavn for P. Chr. Asbjørnsen (s. d.). - 653
Bonifatius, Tysklands Apostel, (672-754(755)) - 653
Bonifikation (lat.), Godtgørelse, Skadeserstatning. - 653
Bonin, Charles Eudes, fransk Opdagelsesrejsende, (1865- ) - 653
Bonin, Eduard von, preuss. Infanterigeneral, (1793-1865) - 653, 654
Bonin, Gustav, tysk Politiker (1797 -1878) - 654
Boni-Neger, se Maron. - 654
Boning, se bone. - 654
Bonington, Richard Parkes, eng. Maler (1801-28) - 654
Bonin-Øerne, jap. Ogasavarashima, lille Øgruppe i det Stille Hav - 654
bonis avibus (lat.), »med gode Fugle« *c: under gunstige Varsler. Jfr. auspicium. - 654
Bonit (Orcynopsis pelamis, L. vel Euthynnus pelamis, L.), en med Tunfisken nær beslægtet Makrelfisk - 654
Bonitering (lat. bonus, »god«) er en Bedømmelse og Vurdering af Jordbunden - 654, 655, 656
Bonitet (lat.), Beskaffenheden af, Godheden af f. Eks. et Stof, et Stykke Jord. En Sags indre Værd. - 656
Bonitho (Bonizo), Biskop i 11. Aarh. - 656
Bonitur, en i bestemte tekn. Udtryk holdt Bedømmelse af Uld - 656
Bonitz, Hermann, tysk, klassisk Filolog (1814-88) - 656
Bonivard, Franz von, »Fangen i Chillon«, (1496-1570) - 656
Bonizo, se Bonitho. - 656
Bonjean, Louis Bernard, fr. Retslærd og Politiker (1804-71) - 656, 657
bon-jour (fr.), god Dag! - Navn paa en Slags Livkjole, som tidligere brugtes ved Morgen- og Formiddagsvisitter. - 657
bon marché (fr.), godt Køb, billig Pris; deraf Navnet paa det berømte store Magasin i Paris Au bon marché. - 657
bon mot (fr.), et godt, d. v. s. træffende Ord, vittigt Indfald. - 657
Bonn, Stad i preuss. Prov. Rheinland - 657
Bonnard, Pierre, fr. Maler og Grafiker, (1867- ) - 657
Bonnassieux, Jean Marie, fr. Billedhugger, (1810-1892) - 657
Bonnat, Léon Joseph Florentin, fr. Maler, (1833- ) - 657, 658
Bonnaterre, Joseph, fr. naturhist. Skribent (1752-1804) - 658
bonne(fr.), »den gode«, Barnepige; Barnefrøken, der taler et fremmed Sprog. - 658
bonne heure (fr.), se à la bonne heure. - 658
Bonnemére, Joseph Eugène, fr. Historiker (1813-93) - 658
Bonner, Edmund, ( -1569) - 658
Bonnesen, Carl Johan, dansk Billedhugger, (1868- ) - 658
Bonnesen, Erdmann Peter, dansk Ingeniør, (1846- ) - 658
Bonnesen, Tommy, dansk Matematiker og kolemand, (1873- ) - 658, 659
bonnet (fr.) kaldes i Befæstningskunsten en paa Brystværnet anbragt Forhøjning af Jord e. l. - 659
Bonnet, Charles, schweizisk Naturforsker og Filosof (1720-93) - 659
Bonnet, Jacques, Kassemester under det fr. Parlament, (1644-1724) - 659
Bonnet, Louis Marin, fransk Kobberstikker og Kobberstikforlægger (1743-93) - 659
Bonneval, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Eure-et-Loir - 659
Bonneval, Claude Alexandre, Greve af, fr. Officer og Eventyrer (1675-1747) - 659
Bonnevie, norsk Embedsslægt - 659, 660
Bonnevie, - 660
1) Jakob Aall, norsk Politiker, (1838-1904) - 660
2) Kristine Elisabeth Heuch, norsk Zoolog, (1872- ) - 660
3) Carl Emil Christian, norsk Politiker, (1881- ) - 660
Bonneville, By i Frankrig, Dept Haute-Savoie - 660
Bonneville, Nicolas de, fr. Forf. (1760-1828) - 660
Bonneville-Søen: Sø, der under Istiden udfyldte en Del af det store Saltsø-Bassin i Nordamerika - 660
Bonnier, sv. Boghandlerfamilie - 660, 661
Bonnier, Eva, sv. Malerinde, (1857-1909) - 661
Bonnier, Gaston, fr. Botaniker, (1853- ) - 661
Bonnières, Guillaume François Robert, fr. Forf., (1850- ) - 661
Bonnivard, d. s. s. Bonivard. - 661
Bonnivet, Guillaume Gouffier, Admiral af Frankrig, ( -1525) - 661
Bonny, se Bonnyflod. - 661
Bonnyflod, Nigerens østl. Mundingsarm, falder i Biafrabai - 661
Bononcino (Buononcino), ital. Musikerfamilie - 661
1) Giovanni Maria B. (1640-78) - 661
2) Giovanni Battista B., f. c. 1660 i Modena, d. i en høj Alder - 661, 662
3) Marco Antonio B. (1675-1726) - 662
Bononi, Carlo, ital. Maler fra Ferrara (1569-1632) - 662
Bononia, keltisk Navn paa Bologna. - 662
bonorum cessio (lat.), Opbud, efter romersk Ret Skyldnerens frivillige Aftrædelse af sit Bo til Konkursbehandling. - 662
bonorum possessio (lat.), den i Romerretten ved den senere prætoriske Ret hjemlede mere udstrakte Arveret - 662
Bonorva, By paa Sardinien, Prov. Sassari - 662
Bonosus, Quintus, rom. Feltherre under Kejserne Aurelian (270-75) og Probus (276-82) - 662
Bonpland , Aimé, fr. Naturforsker, (1773-1858) - 662
Bonsdorff, Evert Julius, finsk Læge og Zoolog, (1810-1898) - 662
Bonsdorff, Karl Gabriel von, finsk Historiker, (1862- ) - 662
Bonsdorfit, en Slags omdannet Cordierit. - 662
bon sens (fr.), sund Menneskeforstand. - 662
Bonstetten, Karl Viktor v., schweizisk Forf. (1745-1832) - 662, 663
Bontemps, Pierre, fr. Billedhugger fra 16. Aarh. - 663
bon ton (fr.), god Tone. - 663
Bontoux, Eugène, fr. Ingeniør og Finansmand, (1824-1904) - 663
Bontuku, se Bondoukou. - 663
bonum (lat.), det gode, Gods, Vel - 663
Bonus benyttes af og til som Fællesbetegnelse for forsk. ekstraordinære Udbetalinger - 663, 664
Bonus Eventus (lat.: »god Fremgang«), en rom. Gud af lignende Karakter som den gr. Agathodaimon (s. d.) - 664
bonus pater familias (lat.), egl. d. s. s. god Familiefader - 664
bonus vir semper tiro (lat.), »en dygtig Mand er altid en Begynder« (*c: udvikler sig bestandig) - 664
Bonvalot, Pierre Gabriel, fr. Rejsende, (1853- ) - 664
Bonvesin da Riva, ital. Digter (c. 1250-1313) - 664
Bonvicino, A., se Morello. - 664
Bonvin, François, fr. Genremaler og Raderer (1817-87) - 664
bonvivant, Levemand, en, der holder af at nyde Livet. - 664
Bonze, det af Europæerne sædvanlig benyttede Fællesnavn for den buddhistiske Gejstlighed - 664
bonæ fidei actiones (lat.). Herved forstod Romerretten aaadanne Klager, der indrømmede Dommeren en friere Bedømmelse - 664
Booby-Øen (Bubi-Øen), en lille ubeboet Ø i det yderste vestlige Indløb til Torres-Strædet - 664
bookmaker, en Mand, der som Forretning driver Væddemaal med Hensyn til Væddeløb. - 664
Book of common prayer, se anglikansk Kirke. - 664
Boole, eng. Matematiker, (1815-1864) - 664, 665
boom: en pludselig og voldsom Kurs- ell. Prisstigning navnlig paa Spekulationsmarkedet - 665
Boom, By i belg. Prov. Antwerpen - 665
Boom, Jan van, holl. Musiker, (1807-1872) - 665
Boomer-Presse, en i England og Amerika meget benyttet Knæpresse til Glatning af Trykpapir - 665
Boone, By i U. S. A., Stat Jowa - 665
Booneville, Boonville, - 665
1) By i U. S. A., Stat Indiana - 665
2) se Boonville. - 665
Boonton, By i U. S. A., Stat New Jersey - 665
Boonville, Booneville, By i U. S. A., Stat Missouri - 665
Boorhaunpoor, se Burhanpur. - 665
Boos, Martin, kat. Teolog, (1762-1825) - 665
Bootes (gr.: »Oksedriver«, fordi den vogter septem triones, ell. »Bjørnevogter«, Arctophylax), Stjernebillede - 665
Booth, - 665
1) Barton, eng. Skuespiller (1681-1733) - 665
2) Edwin, amer. Skuespiller, (1833-1893) - 665, 666
3) John (Jay) Wilkes, amer. Skuespiller (1839-65) - 666
4) Junius Brutus, eng.-amer. Skuespiller (1796-1853) - 666
Booth, Charles, eng. Socialpolitiker, (1840- ) - 666
Booth, William, Stifter af »Frelsens Hær«, (1829-1912) - 666, 667
Boothia Felix, en Halvø i Ishavet fra Nordamerika - 667
Boothit, kalifornisk Mineral, CuSO47H2O - 667
Bootle, By og Grevskab (Countyborough) i Lancashire, England - 667
Booven, Henry van, holl. Forf., (1877- ) i Haarlem - 667
Bopal, d. s. s. Bhopal. - 667
Boplads, etnogr. Betegnelse for lavt staaende Folkeslags Opholdssteder - 667
Bopp, Franz, tysk Sprogforsker, (1791-1867) - 667, 668
Boppard, Ry i Preussen, Prov. Rheinland - 668
Bopyridæ, meget ejendommelig Fam. af Isopodernes Orden - 668
Bopyrus, se Bopyridæ. - 668
Bopæl, en Persons Bosættelse i en Stat vil skaffe ham Rettigheder og paadrage ham Forpligtelser - 668, 669
Bor (kem. Tegn: B, Atomtal 11,0) er et trivalent Grundstof, der alm. henregnes til Metalloiderne - 669, 670
Bor betegner et Værktøj, hvormed man frembringer et Hul - 670, 671
Bor, Pieter Christiaansz, holl. Historiegransker, (1559-1635) - 671
Bora (Borra, Borino, Barhus): er ligesom Mistral en meget stærk og kold Vind - 671
Bora, Katharina von, Luther's Hustru, (1499-1552) - 671
Borås, By i Sydsverige, Vestergotland, Elfsborg Len - 671, 672
Borabora, se Selskabsøerne. - 672
Boracit, et Mineral af Sammensætning 7Cl2B16O30 - 672
Bora Dagh, se Makedonien. - 672
Boraginaceæ, se Rubladfamilien. - 672
Borago L. (Hjulkrone), Slægt af Rubladfamilien, en- ell. fleraarige, oprette Urter - 672
Borak (arab. »den straalende«) det vidunderlige Dyr, paa hvilket Muhammed foretog en natlig Rejse gennem de 7 Himle - 672
Boraks, et Mineral, Na2B4O710H2O - 672
Boraksglas, en glasagtig, gennemsigtig Masse, som man faar ved Glødning af Boraks - 672
Boraks og Storaks, en Slags Røgelse, der indeholder Storaks, Benzoe o. a. - 672
Borakssyre, se Borsyre. - 672
Borakssøer, Boraxsøer, en ret sjælden Art af Saltsøer - 672
Boraksvinsten (Tartarus boraxatus) er en Forbindelse af Boraks og Vinsten - 672
Borani, se Bworana. - 672
Borassus L., Slægt af Palmerne (Borassus-Gruppen) - 672, 673
Borater (borsure Salte) findes i mange Mineraler i Naturen - 673
Borbeck, Landsby i den preuss. Prov. Rheinland - 673
Borborygmus (gr.), hørlig og følelig Rumlen ell. Gurglen i Underlivet - 673
Borch, Caspar Leuning, dansk Arkitekt, (1853-1910) - 673, 674
Borch, Christopher, norsk Billedhugger, (1817-1896) - 674
Borch, Elna, dansk Billedhuggerinde, (1869- ) - 674
Borch, Martin, dansk Arkitekt, (1852- ) - 674
Borch, Oluf (Ole), dansk Lærd, (1626-1690) - 674, 675
Borchgrevink, norsk Embedsslægt - 675
Borchgrevink, Axel, norsk Ingeniør, (1830-1902) - 675
Borchgrevink, Carsten Egeberg, norsk Sydpolarrejsende, (1864- ) - 675
Borchgrevink, Melchior, Christian IV's Kapelmester, (?-1632) - 675, 676
Borchsenius, Betty, f. Guldbrandsen, dansk Skuespillerinde, (1850-1890) - 676
Borchsenius, Otto Frederik Christian Wilhelm, dansk Forf., (1844- ) - 676
Borchs Kollegium, se Borch, O. - 676
Bord (Søv.), de Planker, der danner Yderklædningen (Skibssider og Bund) i et Fartøj - 676
Borda, se Burda. - 677
Borda, Jean Charles de, fr. Matematiker og Sømand (1733-99) - 677
Borddans - 677
borde (Søv.), at lægge til med et Fartøj paa Siden af et Skib og at gaa om Bord i det - 677
Bordeaux, en af Frankrigs vigtigste Havne og Handelsbyer, Hovedstad i Dept Gironde - 677, 678
Bordeaux, et rødt Azofarvestof - 678
Bordeaux, Hertug af, se Chambord. - 678
Bordeaux, Henry, fr. Forf., (1870- ) - 678
Bordeauxvine, røde og hvide Vine - 678, 679
Bordeauxvædske (Kobber-Kalkvædske), forebyggende Middel mod forskellige Svampeangreb - 679
Bordel, se Prostitution. - 679
Bordelais, Landskab i Frankrig - 679
Bordelaise, Maal for Vin i Bordeaux ensbetydende med Barrique= 228,000 1. - 679
Bordentown, By i U. S. A., Stat New Jersey - 679
bordereau (fr.), detailleret Fortegnelse over et Antal sammenhørende Dokumenter - 679
Border States, se Grænsestater. - 679
Bordesholm, Landsby i Holsten, S. f. Kiel - 679
Bordet, Jules, Prof. i Bakteriologi ved Univ. i Bryssel - 679
Borðeyri, en Handelsplads ved den langstrakte Hrutafjordur i det nordlige Island - 679
bordfylde, se Bord. - 679
Bordighera, By i det nordvestlige Italien, Prov. Porto Maurizio - 679
Bording, Anders Christensen, dansk Digter, (1619-1677) - 679, 680
Bording, Jacob, Læge (1511-60) - 680
Bordingaa, se Karupaa. - 680
Bordogni, Marco, ital. Sanger (Tenorist) og Sanglærer, (1788-1856) - 680
Bord og Seng. Adskillelse i Henseende til B. o. S., se Separation. - 680
Bordone (Bordon), Paris Paschatinus, ital. Maler, (1500-1571) - 680, 681
Bordone, Phillip Toussaint Joseph, fr. General af ital. Herkomst, (1821-1892) - 681
Bordoni, se Hasse. - 681
Bordpenge, se Taffelpenge. - 681
Bordtelefonapparat, se Telefon. - 681
Bordun (fr. Bourdon, ital. Bordone), Benævnelsen paa en 5 m's dækket Orgelstemme (Gedackt) - 681
Bordø (Borðoy), den største af de 6 Norderøer (Norderø Syssel) bl. Færøerne - 681
Boreader (gr.) *c: Sønner af Boreas, to græske Vindguder, Zetes og Kaiais - 681
boreal (lat., afledet af Boreas), nordlig, nordisk. - 681
Boreas, det græske Navn for Nordenvinden og Nordenvindens Gud - 681
Borebille (Anobildæ, Anobiuni), Slægt af Ptinidernes Fam. - 681, 682
Borekasser benyttes til Massefremstilling af Maskindele - 682
Borel, Emile, fr. Matematiker, (1871- ) - 682
Borel, Henri, holl. Forf., (1869- ) - 682
Borel, Jean Louis, fr. General, (1819-1884) - 682
Borel, Pierre B. d'Hauterive, mest kendt under Navnet Petrus B., fr. Forf., (1809-1859) - 682
Boremaskiner - 682, 683
Boremuslinger (Pholadidæ) - 683, 684
Boremøller, se vandrette Drejebænke. - 684
Boren, en 28 km2 stor Indsø i Sydsverige, Østergötland - 684
Borenda, Pas i det vestlige Himalaya - 684
Borepatroner er Opspændingsværktøjer for Bor - 684
Boresvamp, se Svampe (zool.). - 684
Borg (i Personnavne), se Berg. - 684
Borg, befæstet Stormandsbolig, Slot eller Herregaard - 684, 685, 686, 687
Borg, Kursted i Götaland i Sverige - 687
Borg, det gl. Navn for Sarpsborg, deraf Borgarsyssel og Borgarting. - 687
Borg (Søv.), en Jernkæde, hvori Underæerne ophænges, naar de er anbragte paa Plads - 687
Borg, Axel, sv. Maler, (1847- ) - 687
Borg, Frederik Theodor, sv. Journalist og Politiker, (1824-1895) - 687
Borg, Ossian Edmund, svensk Blinde-og Døvstummelærer, (1812-1892) - 687, 688
Borg, Per Aron, sv. Blinde- og Døvstummelærer, (1776-1839) - 688
Borgå (finsk Porvoo), By i Storfyrstendømmet Finland, Len Nyland - 688
Borgaard, Albert, dansk Generalløjtnant i eng. Tjeneste, (1659-1751) - 688, 689
Borgaard, Carl Peter, dansk Litterat, (1801-1868) - 689
Borgarfjørður, en 25 km lang og 4-7 km bred Fjord i det vestlige Island - 689
Borgarsyssel (Borg ell. Sarpsborg) indbefattede i Norges Middelalder det nuværende Smaalenenes Amt - 689
Borgarting hed Lagtinget for Norges Kystlandskaber fra Götaelven til Forbjerget Rygjarbit - 689
Borgartingslov var Indbegrebet af de i Borgartings Lagdømme gældende Retsnormer - 689
Borgbjerg, Frederik Hedegaard Jeppesen, dansk Politiker, (1866- ) - 689, 690
Borge, Herred, Lofoten og Vesteraalens Fogderi, Nordlands Amt - 690
Borge, Herred, Idde og Marker Fogderi, Smaalenenes Amt - 690
Borgeleje. Dette Ord, der egl. betyder Liggen paa en Borg - 690
Borgemester (skrives i den nyeste Tid i Reglen Borgmester, sjældnere Borgermester) - 690, 691
Borgen bruges i det ældre Lovsprog som Betegnelse for enhver Sikkerhedsstillelse - 691
Borgen, Bonaparte, dansk Skolemand, (1798-1884) - 691
Borgen, Hans Fredrik Henriksen, norsk Landskabsmaler, (1852-1907) - 692
Borgen, Martinius, norsk Missionær, (1834- ) - 692
Borgen, Vilhelm August, dansk Skolemand, (1801-1884) - 692
Borger er et plattysk Ord, som er indkommet i Dansk i de sidste Aarhundreder af Middelalderen - 692
Borger, akademisk, se akademisk B. - 692
Borgerbrev, se Borgerskab og Borgerskabspenge. - 692
Borgerdaadsmedaillen, Norges ældste officielle Hæderstegn - 692, 693
Borgerdydskolerne, er en Blanding af Realskoler og lærde Skoler, der er stiftede af Selskabet for Borgerdyd - 693
Borgerdydsselskabet, et Selskab, som i Tilslutning til Tidens rationalistiske Ideer stiftedes i Kbhvn 1785 - 693
Borgered - 693
Borgerhout, østlig Forstad til Antwerpen - 693
Borgerkrans (corona civica) var en Udmærkelse, som den rom. Soldat fik, der havde frelst en Borgers Liv i Krigen - 693
Borgerkrig (folkeretlig) - 693, 694
Borgerkrone, d. s. s. Borgerkrans. - 694
borgerlig (jur. Terminologi) - 694
borgerlig Begravelse, se Begravelse. - 694
borgerlig Dag, se Dag. - 694
borgerlig Død - 694
borgerlige Korpser, se Borgervæbning. - 694
borgerlig Næring - 694, 695
borgerligt Aar, se Aar. - 695
borgerligt Ægteskab - 695
Borgerrepræsentantskab - 695, 696
Borgerret - 696
Borgerrettigheder - 696, 697, 698
Borgerskab kaldes den Adkomst, der i Købstæderne skal erhverves af Mænd, som ønsker at drive Næring, der ikke er fri - 698, 699
Borgerskabspenge kaldes i Danmark de Gebyrer, der erlægges for Udleveringen af Borgerbrevet - 699
Borgerskoler, se Bealskoler. - 699
Borgerstanden staar i Modsætning til Adelstand, Gejstlighed og Bondestand - 699, 700
Borgervæbning - 700, 701
Borgervæbningsfond. 1803 oprettedes der et saakaldt borgerlig-milit. Fond - 701
Borgervæbningsskat, se Borgervæbningsfond. - 701
Borgesius, Goemar, nederlandsk Statsmand, (1846- ) - 701
Borgestad, norsk Storgaard i Gjerpen Herred, N. f. Porsgrund - 701
Borgestueretten - 701
Borgfred brugtes i Tyskland i Middelalderen om den offentlige Fred og Sikkerhed i en Borg ell. en befæstet By - 701
Borggreve var Høvedsmanden paa en Borg, der tillige var Dommer over det Borgen underlagte Distrikt - 701
Borghese, fornem ital. Slægt - 701, 702
Borghese, Palazzo, et af de pragtfuldeste Barokpaladser i Rom - 702
Borghese, Villa, den borghesiske Fyrsteslægts Lystslot med udstrakte Parkanlæg - 702
Borghesi, Bartolommeo, Greve, italiensk Oldtidsforsker, særlig Epigrafiker og Numismatiker (1781-1860) - 702
Borghesisk Fægter, Navnet paa en gr. Statue af en Kriger - 702
Borghi, Giuseppe, ital. Digter (1796-1844) - 703
Borgholm, lille By paa Øland ved Kalmarsund - 703
Borghorst, By i Preussen, Prov. Westfalen - 703
Borght, Richard van der, tysk Socialøkonom, (1861- ) - 703
Borgia (sp. Borja), sp. Adelsslægt fra Jattiva ved Valencia - 703, 704, 705
Borgia, Stefano, ital. Oldtidsforsker (1731-1804) - 705
Borglum, Solon Hannibal, amer. Billedhugger, (1868- ) - 705
Borgmester, se Borgemester. - 705
Borgo, et ital. Ord, der egl. betyder en befæstet mindre By, men som nu hyppigst anvendes om Flækker eller om Forstæder - 705
1) B. di Valsugana, en Markedsby i Syd-Tyrol i Østerrig - 705
2) B. San Dalmazzo, By i det nordvestlige Italien, Prov. Cuneo - 705
3) B. San Donino, By i Norditalien, Prov. Parma - 705
4) B. San Lorenzo, By i Mellem-Italien, Prov. Firenze - 705
Borgognone, ital. Maler, se Fassano. - 705
Borgomanero, By i det nordvestlige Italien, Prov. Novara - 705
Borgopas, se Karpatherne. - 705
Borgotaro, By i Norditalien, Prov. Parma - 705
Borgret kaldtes forhen en i Kbhvn bestaaende speciel Domstol, der var Værneting for alle de Betjente ved Hoffet m. fl. - 706
Borgstrøm, Hjalmar, norsk Musiker, (1864- ) - 706
Borgu, se Borku. - 706
Borgund, Herred, Sogns Fogderi, Nordre Bergenhus Amt - 706
Borgund, Herred, Søndmøre Fogderi, Romsdals Amt - 706
Borgund Stavkirke, se Norge (»Kunst«). - 706
Borinage, se Hainaut. - 706
Boring i Jord og Sten - 706, 707, 708, 709, 710, 711, 712
Borino, se Bora. - 712
Boris Gljeb, en l *kvadrat* Verst stor Firkant paa den vestre Bred af Pasvigelven i - 712
Østfinmarken - 712
Boris Godunov, Feodorovitsch, russ. Zar, (1552-1605) - 712
Boris og Gljeb, Sønner af Storfyrst Vladimir I den Hellige af Kiev - 712
Borisogljebsk, By i Storerusland, Guv. Tambov - 712
Borisov, By i Vestrusland, Guv. Minsk - 713
Borisovka, Flække (Sloboda) i Storerusland, Guv. Kursk - 713
Borja, By i det nordøstlige Spanien, Prov. Zaragoza - 713
Borkar, dansk Sagnhelt, Farfader til Harald Hildetand. - 713
Borken, By i preuss. Prov. Westfalen - 713
Borkenstein, Carl Friedrich, norsk Officer og Militærforfatter, (1779-1839) - 713
Borki, Landsby i russ. Guv. Charkov - 713
Borku (Borgu), Landskab i det østlige Sahara mellem Fessan og Wadai - 713
Borkum, den vestligste af de østfrisiske Øer, ligger i Vesterhavet uden for Mundingen af Ems - 713
Borkvælstof, Bornitrid, BN. Bor er et af de faa Grundstoffer, der forener sig direkte med Kvælstof - 713
Bormida, Flod i det sydlige Piemont i Norditalien - 713
Bormio, af Tyskerne kaldet Worms, lille By i Norditalien, Prov. Sondrio - 713
Bormos, oldgræsk Heros, nærmest knyttet til det nordvestlige Lilleasien - 713
Born, Bertran de, berømt provencalsk Troubadour, (o. 1140-1215) - 713, 714
Born, Emmanuel de, flamsk Forf., (1869- ) - 714
Borna, By i Kongeriget Sachsen, Kreds Leipzig - 714
Borneen, se Kamfer. - 714
Borneil, Guiraut de, provencalsk Digter, (o. 1175-o. 1220) - 714
Bornemann, gl Patricierslægt - 714
Bornemann, Ferdinand Wilhelm Ludwig, tysk Retslærd, (1798-1864) - 714
Bornemann, Frederik Christian, dansk Retslærd, (1810-1861) - 714, 715
Bornemann, Georg Bernhard, dansk jur. Embedsmand, (1815-1884) - 715
Bornemann, Henrik, dansk Biskop, (1646-1710) - 715
Bornemann, Johan Alfred, dansk Teolog, (1813-1890) - 715
Bornemann, Matthias Hastrup, dansk Retslærd, (1776-1840) - 715
Borneo, (se Kortet »Bagindien«), Jordens trediestørste Ø - 715, 716, 717
Borneokamfer, se Kamfer. - 717
Borneol, se Kamfer. - 717
Borneotalg, Tangkawang, et Fedt, der faas ved Udkogning af Frøene af fl. Arter - 717
bornert (fr.), aandelig snæversynet. - 717
Bornesit, se Kautsjuk. - 717
Bornet, Jean Baptiste Édouard, fr. Botaniker, særlig Algolog, (1828-1911) - 717
Bornhak, Konrad, tysk Statsretslærer, (1861- ) - 717
Bornhauser, Thomas, schweizisk Teolog og Forf. (1799-1856) - 717
Bornholm, dansk Ø i Østersøen - 717, 718, 719, 720, 721, 722
Bornholmere ell. »Møllerianere« kaldes et Parti inden for den danske Folkekirke - 722
bornholmsk Cement er en af Ortoceratitkalken paa B. brændt, brun Romancement - 722
bornholmsk Diamant, særdeles klare og rene Bjergkrystaller - 722
bornholmske Klinker, meget tætte og modstandsdygtige Fliser og Mursten - 723
bornholmske Rosiner, se Sorbus, - 723
bornholmsk Grus, d. s. s. Aarsdale-Grus (s. d.). - 723
bornholmsk Marmor er intet egl. Marmor, men en Ortoceratitkalksten, der tidligere har været brudt til Bygningssten. - 723
Bornholmsk Samfund stiftedes 1905 - 723
Bornhöved (*c: Kildevæld), Landsby i Preussen, Prov. Schleswig-Holstein (Hertugdømmet Holsten) - 723
Bornier, Henri, Vicomte de fr. Digter, (1825-1901) - 723
Bornit, se Broget Kobbermalm. - 723
Bornitrid, se Borkvælstof. - 723
Bornos, By i Sydspanien, Prov. Gadiz - 723
Bornu, Landskab, tidligere et selvstændigt muhammedansk Sultanat i det midterste Sudan - 723, 724
Bornukovo, Landsby i det mellemste Rusland, Guv. Nischnij Novgorod - 724
Borny, se Colombey-Nouilly. - 724
Bornyval, C4H7COOC10H17, er isovalerianesurt Borneol - 724
Bornö, Store og Lille B. er to smaa sv. Øer, der hører til Bohuslen - 724
Boro-Budor (Boro-Bodo), storartet Ruin, omtr. midt paa Java, af en gl. Helligdom for Buddha - 724
Borodin, Alexander Porphyrievitsch, russ. Komponist (1834-87) - 724, 725
Borodino, Landsby i Guv. Moskva ved Kaluga, en lille Biflod til Moskva - 725
Borokalcit, d. s. s. Bechilit. - 725
Boromagnesit, et Mineral, 2Mg5B4O11,3H2O; hvide, klumpede Masser i graa Kalksten - 725
Boromini, Francesco, ital. Arkitekt og Billedhugger, (1599-1667) - 725
Boronatrokalcit (Ulexit), et Mineral, NaCaB5O9,8H2O - 725
Bororo, sydamerikansk Indianerstamme, lever i de brasilianske Stater Matto Grosso og Goyaz - 725
Borough , beslægtet med det nordiske »Borg«, bet. opr. en befæstet Plads - 725
Borovitschi, By i Storerusland, Guv. Novgorod - 725, 726
Borovja Ozera, Gruppe af Saltsøer i Guv. Tomsk i Sibirien - 726
Borovsk, gl. By i Storerusland, Guv. Kaluga - 726
Borra, se Bora. - 726
Borrani, Odoardo, ital. Maler, (1834-1905) - 726
Borre, se Burre. - 726
Borre (gl Form. Burgh, Borrig), en Sogneby i den østlige Del af Møen - 726
Borre, lille Halvø paa Vestsiden af Hjarnø Sund i Mundingen af Horsens Fjord - 726
Borre, Herred, Jarlsberg Fogderi, Jarlsberg og Larvirks Amt - 726
Borreby (forhen Borre, Borrebygaard), Hovedgaard i Vester Flakkebjerg Herred - 726, 727
Borregaard, opr. en gl adelig Sædegaard, i Middelalderen kaldt Borgargerði - 727
Borre Sø, en c. 200 ha stor Sø ell. Udvidelse af Gudenaa. - 727
Borri (Borro, Burrhus), Francesco Giuseppe, Alkemist (1627-95) - 727, 728
Borries, August v., tysk Ingeniør, (1852-1906) - 728
Borries, Wilhelm Friedrich, tysk Statsmand, (1802-1883) - 728
Borring, Stephan, dansk Sproglærer (1799-1884) - 728
Borris, Sogne- og Stationsby i det vestlige Jylland, Bølling Herred, Ringkjøbing Amt - 728
Borromeiske Øer, en Øgruppe af 4 Øer, der ligger foran Bugten Pallanza i Lago Maggiore i Norditalien, Prov. Novara - 728, 729
Borromeo, Carlo, Greve, Kardinal og Ærkebiskop i Milano (1538-84) - 729
Borromeos-Foreninger (den hellige Borromeo's barmhjertige Søstre) - 729
Borrow, George, eng. Forfatter (1803-81) - 729
Borrowdale, en af de mest maleriske Dale i det eng. Grevskab Cumberland - 729
Borrowstouness, ogsaa kaldet Boness, Havnestad i det sydlige Skotland, Linlithgowshire - 729
Borsa, Flække og Kommune i det østlige Ungarn, Komitatet Máramaros - 729
Borsalve er en Blanding af l Del Borsyre og 9 Dele Svinefedt - 729
Borshom, Badested i Guv. Tiflis i russ. Transkaukasien - 729
Borsig, - 729
1) Joh. Karl F r. Aug., berlinsk Fabrikejer (1804-54) - 729
2) Hans Søn, Albert (1829-78) - 729, 730
Borsippa, gammelbabylonsk By - 730
Borsna, By i det sydl. Rusland, Guv. Tschernigov - 730
Borsod, Komitat i det nordl. Ungarn paa den højre Bred af Theiss - 730
Borssom (Borssum), Anthony van, holl. Maler, (1629/1630-1677) - 730
Borst (Leontodon L.), Slægt af Kurvblomstrede (Cikorie-Gruppen) - 730
borsure Salte, se Borater. - 730
Borsyre (Borakssyre, Sedativsalt), H3BO3, omtales første Gang 1702 - 730, 731
Borsyreanhydrid, se Borsyre. - 731
Borszczov, By i Østerrig, det østlige Galizien - 731
Bort, By i Frankrig, Dept. Corrèze - 731
Bort, se Possementarbejde. - 731
Bort, se Diamant. - 731
bortebleven Person, se Dødsformodningsdom. - 731
Borte tabt, i Jagtsproget Befaling til Hunden om at opsøge det nedlagte Vildt, der er blevet borte. - 731
Bortfragter ell. Forfragter, den, der forpligter sig til at transportere Andenmands Handelsvarer. - 731
Bortførelse - 731
Borthen, Lyder Mus, norsk Læge, (1849- ) - 731
Borthwick, skotsk Landsby, 20 km SØ. f. Edinburgh - 731
Bortkiewicz, Ladislaus v., Statistiker, (1868- ) - 731
Bortniansky , Dimitri Stefanovitsch, russ. Komponist (1751-1825) - 731
Bortschalinske Kreds i den sydligste Del af Guv. Tiflis i russ. Transkaukasien - 731, 732
Borttagelsesret vil sige en Ret for den, der i egen Interesse har forbedret en andens Ting - 732
Borup, Sogne- og Stationsby i det østlige Sjælland, Ramsø Herred. Kbhvn's Amt - 732
Borup, Ludvig Christian, Borgmester i Kbhvn, jur. Forf., (1836-1903) - 732
Borup, M., se Børup. - 732
Borussia (nylat.), Preussen. - 732
Borussomani, overdreven Forkærlighed for preussisk Aand og Væsen. - 732
Borwick, Leonard, engelsk Klaverspiller, (1868- ) - 732
Bory, Gabriel de, fr. Admiral og Videnskabsmand (1720-1801) - 732
Bory de Saint-Vincent, Jean Baptiste George Marie, fr. Naturforsker og Militær (1780-1846) - 732
Boryslav , By i Østerrig, Galizien - 732
Borysthenes, gammel-græsk Navn paa Dnjepr - 732, 733
Bos (lat.), Okse, bruges i den zool. Systematik som Slægtsnavn for Oksegrupperne - 733
Bos, se Kværn. - 733
Bos, Coenraad van, holl. Musiker, (1875- ) - 733
Bosa, By paa Sardinien, Prov. Cagliari - 733
Bosancze, Grænseby i Bukovina, se Suczava. - 733
Bosboom, Johannes, holl. Maler, (1817-1891) - 733
Bosboom-Toussaint, Anna Louise Geertruida, hollandsk Forfatterinde, (1812-1886) - 733
Boscan Almogaver (egl. Bosca), Juan, sp. Digter, ( -1542) - 733
Bosch, Hieronymus, ogsaa kaldet van Aken, holl. Maler, ( -1516) - 733
Bosch, Jan van der, nederlandsk General (1780-1844) - 733, 734
Bosch, Jeronimo de, holl. Filolog og lat. Digter (1740-1811) - 734
Bosch-Kemper, Jeronimo de, nederlandsk statsvidenskabelig Forf. og Politiker (1808-76) - 734
Bosco, Rartolommeo, ital. Taskenspiller (1793-1863) - 734
Boscoreale, Ry i Syditalien, Prov. Napoli - 734
Boscotrecase, Flække i Syditalien, Prov. Napoli - 734
Bos Dagh (graa Bjerg), en i det vestlige Lilleasien liggende Bjergkæde, i Oldtiden kendt under Navnet Tmolos. - 734
Bosdsha Ada, se Tenedos. - 734
Bosekop, Bossekop, Handelssted i Alten Herred, Norge - 734
Boselaphus, se Antiloper. - 734
Boselli, Paolo, ital. Minister, f. 1838, opr. Advokat og Prof. - 734
Boserup Sanatorium, Folkesanatorium for ubemidlede Brystsygepatienter fra Kjøbenhavn's Kommune - 734
Bosesikring, se Smeltesikring. - 734
Bosio, Ferdinando, ital. Forf., (1829-81) - 734
Bosio, Francois Joseph, Baron, fr. Billedhugger, (1769-1845) - 734, 735
Boskovic, Stojan, serb. Politiker (1833-93) - 735
Boskovitz (Boskovic), By i Mähren ved Biela - 735
Boslidsmand, oldn. buslitsmaðr, norsk Lovudtryk: en husvild Familiefader - 735
Boslod. Opr. brugtes B. som Betegnelse for den Andel, der tilkom en Lodtager i et Godsfællesskab - 735
Bosna, Flod i Bosnien - 735
Bosna-Serai. se Serajevo. - 735
Bosniaker, - 735
1) Beboerne af Bosnien - 735
2) Navn paa en særlig Art polsk Rytteri i 18. Aarh. - 735
Bosnien, serb. og tyrk. Bósna, er Navnet paa et Landskab i den nordvestligste Del af Balkan-Halvøen - 735, 736, 737
Boso, Konge af Burgund, d. 887 - 737
Bosondring. »Adgang til at fordre Formuefællesskabet hævet under Ægteskabet« - 737, 738
Bosporanske Rige, omfattede i Oldtiden Landskaberne paa begge Sider af det kimmeriske Bosporos (nu Strædet ved Kertsch) - 738
Bosporus eller Strædet ved Konstantinopel (tyrk. Istambul-Boghasi) - 738
Bosquet, Pierre François Joseph, fr. Marskal, (1810-1861) - 739
Bosra, semitisk Stednavn, »Fæstning« - 739
Boss, Lewis, amer. Astronom, (1846-1912) - 739
Bossage, se Rustika. - 739
Bosscha, Jan, holl. Statsmand og Historiker, (1797-1874) - 739
Bosscha, Johannes, holl. Fysiker, (1831-1911) - 739
bosse, se bossere. - 739
Bosse, Abraham, fr. Kobberstikker, (1602-1676) - 739
Bosse, Harriet Sofie, sv. Skuespillerinde, (1878- ) - 739
Bosse, Robert, preussisk Minister (1832-1901) - 739, 740
bossere, at forme et ell. andet blødt Stof ved Hjælp af simple Redskaber - 740
Bosserne, Kattegat, 2 smaa Holme paa en Flak, 1/2 Sm. SØ. f. Vejrø - 740
Bosseronne (Søv.), en for Mandskabet til Orlogs reglementeret Ravndugs Bluse - 740
Bosservoks, se bossere. - 740
Bossi, Enrico, ital. Komponist, (1861- ) - 740
Bossi, Giuseppe, ital. Lærd og Maler (1777-1815) - 740
Bossi, Giuseppe Carlo Antonio, ital. Digter, (1758-1823) - 740
Bossi, Luigi, ital. Arkæolog, Historiker og Digter (1758-1835) - 740
Bossu, le, se Adam de la Halle. - 740
Bossuet, Jacques Benigne, fr. Teolog, (1627-1704) - 740, 741
Bossut, Charles, fr. Matematiker (1730-1814) - 741
Bostam, Landsby i den persiske Prov. Irak Adshmi - 741
Bostan ell. Bustân (pers.: Have) er Titlen paa fl. Værker i den pers. Litt. - 741
Bostandshi (tyrk.: Gartner) var en Betegnelse for Soldaterne i den af Sultan Soliman I oprettede Livvagt - 741
Bostar hed fl. karthagiske Hærførere, kendte fra de puniske Krige - 741
Bostockske Katarr, saaledes kaldet efter den eng. Læge, John Bostock (1773-1846) - 741
Boston, se Ebon. - 741
Boston, By i det østlige England, Lincolnshire - 741, 742
Boston, By i U. S. A., Hovedstad i Staten Massachusetts - 742
Boston, en moderne Selskabsdans fra Beg. af 20. Aarh. - 742
Boston, gl. nordamer. Kortspil, spilles oftest af 4 Spillere med alm. Whistkort - 742, 743
Bostonit, - 743
1) et i Handelen alm. Navn for den kanadiske Krysotil, se Serpentin. - 743
2) en lys, finkornet ell. tæt Bjergart - 743
Boston Terrier [^basten-], arner. Hunderace, se Hunde. - 743
Boström, Erik Gustaf Bernhard, sv. Statsmand (1842-1907) - 743, 744
Boström, Kristoffer Jakob, sv. Filosof, (1797-1866) - 744
Boswell, James, eng. Forf., (1740-1795) - 744
Boswellia Roxb., Slægt af Balsamfamilien - 744
Bosworth ell. MarketBosworth, By i det mellemste England, Leicestershire - 744
Bosworth, Joseph, eng. Filolog, (1789-1876) - 744
Bosættelse, se Bopæl. - 744
Botallo, Leonardo, ital. Læge (1530-91) - 744, 745
Botanik, den Del af Naturhistorien, der omfatter Kundskaben om Planterne - 745
botaniske Ekskursioner er Udflugter af kortere Varighed - 745
botaniske Haver, Haver, som særlig er indrettede til Fremme af det bot. Studium - 745, 746, 747
botaniske Laboratorier - 747
botaniske Samlinger - 747, 748
Botanybay, lavvandet Bugt paa Kysten af New South Wales - 748
Botanybayharpiks, se Akaroidharpiks. - 748
Botanybay træ, Boeufwood, Sheoak, River oak, faas fra Australien af Casuarina stricta - 748
Botaurus (Rørdrum), se Hejrer. - 748
Botelur, ell. Buttelur (Sø v.), en lille Bom af Træ ell. Jern, der er anbragt forude i Sejlskibe - 748
Botero, Giovanni, ital. Diplomat og statsvidenskabelig Forf. (1540-1617) - 748, 749
Botero, Giuseppe, ital. Digter, (1815-1885) - 749
Both, Andries, hollandsk Maler, (c. 1608-o. 1640) - 749
Botha, Louis, Boergeneral, (1862- ) - 749
Bothne, Gisle, norsk-amerikansk Sprog- og Litteraturforsker, (1860- ) - 749
Bothner, Harald, norsk Embedsmand og Politiker, (1850- ) - 749
Bothnia, middelalderlig-lat. Navn paa Kystlandene ved den bottniske Bugt. - 749
Bothriocephalus, se Bændelorme. - 749
Bothriocidaris, se Søpindsvin. - 749
Bothwell, By i det sydl. Skotland, Lanarkshire - 749, 750
Bothwell, James Hepburn, Greve af (1536 ell. 37-1578) - 750
Botic, Luka, kroatisk Digter, (1830-1863) - 750
Botilde, se Bodil. - 750
Botkin, Michael Petrovitsch, russ. Maler og Raderer, (1839- ) - 750
Botn ell. Botten (norsk), svarende til det danske »Bund«, - 750
Botne, Herred, Jarlsberg Fogderi, Jarlsberg og Larviks Amt - 750
Botnegræs, se Lobelia. - 750
Botner, norsk Slægt fra Gaarden B. i Høland (Akershus Amt) - 750
Botokuder, Botocudos, den mest kendte Benævnelse paa en brasiliansk Indianerstamme - 750, 751
Botoshan, Botushani, Botusani, Distrikt i Kongeriget Rumænien - 751
Botrel, Théodore, fr. Folkedigter, (1868- ) - 751
Botrychium, se Maanerude. - 751
Botrydiaceæ, se Alger (Grønalger, Heterocontæ). - 751
Botryllus, se Søpunge. - 751
Botryogen (rød Jernvitriol), et Mineral, MgO,FeO,Fe2O3,4SiO3,18H2O - 751
Botryolit, se Datolit. - 751
Botryomyces, en ejendommelig Bakterieform af Mikrokokkernes Gruppe - 751
Botryomykose er Navnet paa en, først i de senere Aar nærmere studeret Sygdom - 751
Botrytis Mich., en til Hyphomycetes hørende Svampeslægt - 751
botrytisk (bot.), se klaseformet. - 751
Botschka, russ. Maal for flydende Varer - 751
Botslot Sø (Bottschlotter), Sø paa Vestkysten af Slesvig i det sydvestlige Hjørne af Tønder Amt (Kreds), Faretoft Sogn - 751
Bott, Jean Josef, tysk Violinist og Komponist (1826-95) - 751, 752
Botta, Carlo Giuseppe Guglielmo, ital. Historieskriver (1766-1837) - 752
Botta, Paul Emile, fr. Oldgransker og Assyriolog, (1802-1870) - 752
Botta, Vincenzo, ital. Forf., (1818-1894) - 752
Botte, se Flynderfisk. - 752
Bottego, Vittorio, ital. Afrikarejsende, (1861-1897) - 752
Botten-Hansen, Paul, norsk Bibliotekar og Publicist (1824-69) - 752, 753
Bottensø, i Sydsverige, Landskabet Vestergötland, Skaraborgs Len - 753
Bottero, Osvaldo, ital. Operasanger (Bas-baryton), (1858-1892) - 753
Bottesini, Giovanni, ital. Kontrabasvirtuos og Komponist (1821-89) - 753
Botticelli, Sandro (egl. Alessandro Filipepi), ital. Maler, (c.1444/5-1510) - 753
Bottlenose, en fra Engelsk hentet alm. Sømands-Benævnelse for Næbhvalen (Døglingen, Andehvalen). - 753, 754
Bottniske Bugt (finsk Tohjanlahti), den nordligste Del af Østersøen - 754
Bottrop, Bjergværksby og Jernbanecentrum i Preussen, Prov. Westfalen - 754
Bottschlotter, se Botslot Sø. - 754
Botulismus ell. Allantiasis, en Forgiftning, der foraarsages af Produkter fra bacillus botulinus' Gæringsvirksomhed - 754
Botushani, se Botoshan. - 754
Botzaris, Navn paa en Familie fra Sulioternes Land i Epirus - 754, 755
Botzen, se Bozen. - 755
Bouc, Port de, en lille Havn ved Mundingen af Canal de B. ell. Canal de Garonte - 755
Boucaniers, en Sørøverbande i Vestindien i 17. Aarh. - 755
Boucaut, Rummaal i fr. Vestindien - 755
Bouchain (Oldtidens Buccinium), By i Nordfrankrig, Dept. Nord - 755
Bouchard, Charles-Jacques, fr. Læge, (1837- ) - 755
Bouchardon, - 755
1) Edme, fr.Billedhugger (1698-1762) - 755
2) Broderen Jacques Philippe (1711-53) - 755
Bouchardy, Joseph, fr. dramatisk Forf., (1810-1870) - 755
bouche (fr.), Mund, Munding - 755
Boucher, Alexandre Jean, talentfuld, men ekscentrisk fr. Violinvirtuos, (1770-1861) - 755
Boucher, Alfred, fr. Billedhugger, (1850- ) - 755, 756
Boucher, François, fr. Maler (1703-70) - 756
Boucher de Crévecæur de Perthes , Jacques, fr. Videnskabsmand, (1788-1868) - 756
Boucher Desnoyers, se Desnoyers. - 756
boucherisere, imprægnere Træ med en Opløsning af Kobbervitriol for at beskytte det mod Forraadnelse. - 756
Bouches du Rhone, Dept i det sydøstlige Frankrig - 756
Bouchor, Maurice, fr. Digter, (1855- ) - 756, 757
Boucicault, Dion, eng.-amer. Skuespilforfatter og Skuespiller, (1822-1890) - 757
Boucicaut, Jean le Maingre, Sire de (1364-1431) - 757
Boudet, Jean, Greve, fr. General, (1769-1809) - 757
Boudet, Paul, fr. Politiker (1800-77) - 757
Boudicca, se Boadicea. - 757
Boudier-Bakker, Ina, hollandsk Forfatterinde, (1875- ) - 757
Boudin, Eugéne, fr. Sømaler, (1824-98) - 757
Boudoir (fr.), Surmulekrog; et lille, elegant udstyret Værelse, indrettet til Brug for Husets Frue. - 757
Boudry, By i det schweiziske Kanton Neuchâtel - 757
Boué, Ami, tysk Geolog, (1794-1881) - 757
Bouet-Willaumez, Louis Edouard, Greve af, fr. Admiral, (1808-1871) - 757, 758
Boufarik, Stad i den fr. Koloni Algier - 758
Bouffé, Marie, fr. Skuespiller, (1800-1888) - 758
Bouffes-Parisiens, Teater i Paris - 758
Boufflers , Louis François, Hertug af, fransk Feltherre (1644-1711) - 758
Boufflers, Stanislas, Marquis de, fr. Salondigter, (1738-1815) - 758
Boug, d. s. s. Bov. - 758
Bougainville, den største og højeste Ø i Salomonsarchipelaget - 758
Bougainville, Louis Antoine, fr. Søfarer og Opdagelsesrejsende (1729-1811) - 758, 759
Boughton, George Henry, eng.-amer. Kunstner, (1833-1905) - 759
Bougie, Budschajah, befæstet Søstad i den fr. Koloni Algier, Prov. Konstantine - 759
Bougie (med.) et kirurgisk Instrument, hvortil man fra først af anvendte cylindriske Legemer, lavede af Traad og Voks - 759
Bougival, Landsby i det nordlige Frankrig, Dept. Seine-et-Oise - 759
Bouguer, Pierre, fr. Matematiker og Fysiker (1698-1758) - 759
Bouguereau, William Adolphe, fr. Maler, (1825-1905) - 759
Bouhélier, Saint-Georges de, fr. Forf., (1876- ) - 759, 760
Bouilhet, Louis, fr. Digter, (1822-1869) - 760
Bouillaud, Jean Baptiste, fr. Læge (1796-1881) - 760
bouille (fr.), - 760
1) en Stang til at røre op i Vandet med for at gøre det plumret ell. uklart, saaledes at Fiskene ikke kan se Garnet. - 760
2) Toldstemplet paa Klæde og Stoffer - 760
Bouille, François Claude Amour, Marquis de (1739-1800), fr. antirevolutionær Officer, - 760
Bouillon, Kødsuppe, Udkog af Kød med Vand - 760
Bouillon, se Kantille. - 760
Bouillon, lille By i den belgiske Prov. Luxembourg - 760, 761
Bouillon, Gotfred af, Hertug af Nedre-Lothringen, ( -1100) - 761
Bouillonkager og -tærninger, se Bouillon. - 761
Bouilly, Jean- Nicolas, fr. Forf., (1763-1842) - 761
Bouin, Ø ved Frankrigs Vestkyst, Dept. Vendée - 761
Boulainvilliers, Henri, Greve af, fr. Historieskriver, (1658-1722) - 761
Boulanger, Georges Ernest Jean Marie, fr. General og Politiker, (1837-1891) - 761, 762, 763
Boulanger, Gustave Rodolphe, fr. Maler, (1824-1888) - 763
Boulanger, Louis, fr. Maler og Litograf, (1807-1867) - 763
Boulangerit (Antimonblyblende), et Mineral, Pb5Sb4S11 - 763
Boulangister, Navn for den politiske Gruppe i Frankrig, som 1887 og flg. Aar samledes om General Boulanger - 763
Boulay de la Meurthe. - 763
1) Antoine Jacques Claude Joseph, fr. Statsmand (1761-1840) - 763
2) Henri George, Greve (1797-1858) - 763
3) François Joseph, Baron, (1799-1880) - 763, 764
Boulder, By i U. S. A., Stat Colorado - 764
Boulenger, George Albert, belg. Zoolog, (1858- ) - 764
Boulenger, Pierre Emmanuel Hippolyte, belg. Maler, (1837-1874) - 764
boulevard, se Bulevard. l - 764
Bouley, Henry, fr. Veterinær (1814-85) - 764
Bouline, d. s. s. Bugline. - 764
Boulle, Charles André, fr. Møbelkunstner (1642-1732) - 764
Boulliau (lat. Bullialdus), Ismael, fr. Lærd (1605-94) - 764
Boullogne, fr. Kunstnerfamilie. - 764
1) Louis de, Historiemaler (1609-74) - 764
2) Bon de B. (1649-1717) - 764
3) Louis de B. (1654-1733) - 764, 765
Boulogneser ell. Boulonnais-Hest, nord-fr. Trækheste-Race, se Heste. - 765
Boulogneskov, se Boulogne sur Seine. - 765
Boulogne sur Mer, befæstet Søstad i det nordlige Frankrig, Dept Pas-de-Calais - 765
Boulogne sur Seine, Landsby i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine - 765
Boulonnais, se Boulogne sur Mer. - 765
Boulou, Le B., Volò, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Pyrénées-Orientales - 765
Boulton, Matthew, eng. Mekaniker og Fabrikant (1728-1809) - 765
Bountyøerne, en 1788 af Bligh opdaget Øgruppe i det store Ocean - 765, 766
Bouquet, Dom Martin, fr. Historiegransker, (1685-1754) - 766
Bouquet, Jean Claude, fr. Matematiker, (1819-1885) - 766
bouquin (fr.), gl Buk - 766
Bourbaki, Charles Denis Sauter, fransk General, (1816-1897) - 766
Bourbon, Ø, se Reunion. - 766
Bourbon, Palais, se Paris. - 766
Bourbon, gl. fr. Adelsslægt - 766, 767
Bourbon, - 767
1) Karl, Hertug af, kaldet Connétablen af B. - 767, 768
2) Karl, kaldet Kardinalen af B., (1523-1590) - 768
3) Ludvig Henrik, Hertug af B., og Ludvig Henrik Josef, Hertug af B. og Prins af Condé se Condé. - 768
Bourbon, Ludvig Marie af, sp. Prins og Kardinal (1777-1823) - 768
Bourbon-Lancy, kaldet Bellevue-les-Bains, By i det østlige Frankrig, Dept. Saone-et-Loire - 768
Bourbon-l'Archambault, under Revolutionen Bourges-les-Bains, By i Mellemfrankrig, Dept Allier - 768
Bourbonnais , tidligere Prov. i Mellemfrankrig med Moulins til Hovedstad - 768
Bourbonne-les-Bains, By og Badested i det nordøstlige i Frankrig, Dept Haut-Marne - 768
Bourbon-Te, de tørrede Blade af en paa Maskarenerne voksende Orkidé, Angræcum fragans - 768
Bourbon-Vendée, se La Roche sur Yon. - 768, 769
Bourbourg, B.-Ville, By i det nordlige Frankrig, Dept Nord - 769
Bourchier, John, se Berners, Lord. - 769
Bourcicault, d. s. s. Boucicaull. - 769
Bourdaloue, Louis, fr. Teolog, (1632-1704) - 769
Bourdon, se Bordun. - 769
Bourdon, Sebastien, fr. Maler (1616-71) - 769
Bourdon de la Crosniére, Leonard Jean Joseph, fr. Terrorist (1758-1808) - 769
Bourg *c: Flække, Navn paa mange Byer i Frankrig; se under de enkelte Artikler. - 769
Bourganeuf, By i Mellemfrankrig, Dept Creuse - 769
Bourgault-Ducondray, se Ducondray. - 769
Bourg-de-Batz, Flække paa den lille fr. Ø Batz. - 769
Bourg-d'Égalité, se Bourg-la-Reine. - 769
Bourg-de-Péage, By i det sydøstlige Frankrig, Dept. Drome - 769
Bourg-d'Oisans, se Oisans. - 769
Bourgelat, Claude, fr. Veterinær (1712-79) - 769, 770
Bourg-en-Bresse, gammeldags bygget By i det østlige Frankrig, tidligere Hovedstad i Landskabet Bresse, nu i Dept. Ain - 770
Bourg-en-Retz, d. s. s. Bourgneuf-en-Retz. - 770
bourgeois (fr.), Borger, borgerlig. - 770
Bourgeois, i Bogtrykkerkunsten en Skriftstørrelse, der staar imellem Petit og Korpus (Garmond). - 770
Bourgeois, Emile, fr. Historiker, (1857- ) - 770
Bourgeois, Léon Victor Auguste, fr. Statsmand, (1851- ) - 770
Bourgeoisie, brugt om den velstillede, besiddende Middelstand i Byerne og paa Landet - 770
Bourges, By i Mellemfrankrig, tidligere Hovedstad i Landskabet Berry, nu i Dept Cher - 770, 771
Bourges, Elemir, fr. Forf., (1852- ) - 771
Bourget, Paul, fr. Digter, (1852- ) - 771
Bourget, Lac du, smuk Alpesø i det fr. Dept Savoie - 771
Bourget, le, Landsby i det fr. Dept Seine - 771, 772
Bourg-la-Reine under Revolutionen kaldt B.-d'Égalité, i Dept Seine - 772
Bourg-les-Valence, Forstad til Valence (s. d.) i det fr. Dept Drome - 772
Bourgneuf-en-Retz, By i det vestlige Frankrig, Dept. Loire-Inférieure - 772
Bourgogne (Burgund), tidligere Prov. i det østlige Frankrig - 772
Bourgogne, Canal de, bygget 1775-1832 - 772
Bourgognevine (Burgundervine) faas fra Dept. Gote d'Or, Saone-et-Loire, Yonne og Rhône og er af ret forsk. Kvalitet - 772
Bourgoin, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Isére - 772
Bourgoin, Therese Etinette, fr. Skuespillerinde (1781-1833) - 772
Bourgoing, - 772
1) Jean Francois, Baron, fr. Diplomat (1748-1811) - 772, 773
2) Paul, Baron, (1791-1864) - 773
Bourg-Saint-Andéol, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Ardéche - 773
Bourg-Saint-Maurice, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Savoie - 773
Bourgueil, By i det fr. Dept Indre-et-Loire - 773
Bourguignon, J., se Courtois, J. - 773
Bourguignons, *c: Burgunderne, kaldtes det politiske Parti, der i 15. Aarh. stod imod Armagnakerne i Frankrig - 773
Bourguin, Maurice, fr. Socialøkonom, (1856- ) - 773
Bourguinotte, se Hjelm. - 773
Bourignon, Antoinette, sværmerisk Mystiker, (1616-1680) - 773
Bourke, rask opblomstrende By i den britisk-australske Koloni New-South-Wales, Grevskabet Cowper - 773
Bourke, Edmund, dansk Diplomat, (1761-1821) - 773
Bourke, R. S., se Mayo. - 773
Bourmont, Louis Auguste Victor de Ghaisnes, Greve, Marskal af Frankrig, (1773-1846) - 773, 774
Bournemouth, By og Badested i det sydlige England ved Kanalen, Hampshire - 774
Bournonit, (Antimonblykobberblende, Antimonkobberglans), et Mineral (Pb,Cu2)3Sb2S6 - 774
Bournonville, de, fr. Musikerfamilie - 774
Bournonville, Antoine, franskfødt Danser og Balletmester, (1760-1843) - 774, 775
Bournonville, Antoine Auguste, dansk Danser og Balletkomponist, (1805-1879) - 775, 776
Bourrée (fr.; ital. bórea), en med Gavotten beslægtet gammelfransk Dans af munter Karakter - 776
Bourrée, Frédéric Albert, fr. Diplomat, (1838- ) - 776
bourrette, Silkeblaar, se Silke. - 776
Bourrienne, Louis Antoine Fauvelet de, fr. Diplomat (1769-1834) - 776, 777
Bourrie, André, fr. Teolog, (1852- ) - 777
Boursault, Edme, fr. Forf. (1638-1701) - 777
bourse (fr.), Børs, Pengepung, Friplads, Stipendium - 777
Bourseau, et arkitektonisk Udtryk, en Rundstav af Zink ell. Bly, som danner Overgangen mellem to Tagskraaninger - 777
Bourtanger Moor (Bourtanger Hede), tidligere en næsten utilgængelig Mosestrækning langs Ems venstre Bred - 777
Bou Saâda], se Busada. - 777
Bouscat, le, se Bordeaux. - 777
Bousset, Wilhelm, protestantisk Teolog, (1865- ) - 777
Boussingault, Jean Baptiste Joseph Dieudonné, fr. Kemiker og Agronom, (1802-1887) - 777, 778
Boussingaultia H. B. K., Slægt af Basellaceerne, slyngende Stauder; 10 Arter i det tropiske Sydamerika - 778
Boussingaultit, et Mineral (NH4)2Mg(SO4)2,6H2O - 778
boussole, se Bussole. - 778
Boussolestræde, et mellem Øerne Simusir og Urup i Kurilerne liggende Stræde - 778
Boussu; ogsaa B.-lez Mons, By i den belg. Prov. Hainaut - 778
boutade, underligt, pludseligt Indfald, Grille, Lune; improviseret Ballet, musikalsk Fantasi. - 778
Boutaric, Edgar Paul, fr. Historiker, (1829-1877) - 778
Bouteloua Lagasca, Slægt af Græsfamilien (Chloris-Gruppen) med c. 30 Arter - 778
Boutens, Pieter Cornelis, holl. Lyriker, (1871- ) - 778
Boutet de Monvel, Louis Maurice, fr. Illustrator og Maler, (1851- ) - 778
Boutmy, Emile, fr. Sociolog og Pædagog, Grundlægger af den fri Skole for Statsvidenskaber i Paris (1835-1906) - 778, 779
Boutonnière (fr.: Knaphul) den Operation, ved hvilken man gennem et Snit i Skridtet aabner Urinrøret noget foran Blæren - 779
Boutroux, Emile, fr. Filosof, (1845- ) - 779
Bouts, Dierick (Dirk), Dirk van Haarlem, tidligere fejlagtig kaldet Stuerbout, Maler af den nederlandske Skole, ( -1475) - 779
bouts-rimés, egl.: opgivne Enderim og derfra Navnet paa Digte, der er forfattede over Saadanne opgivne Enderim - 779
Bouvet, en lille Ø i det sydatlantiske Ocean - 779
Bouvier, Auguste Ami Oscar, protestantisk Teolog, (1826-1893) - 779
Bouvignes, Flække i den belgiske Prov. Namur - 779, 780
Bouvines, Landsby i det fr. Dept Nord - 780
bouw, Markmaal i holl. Ostindien - 780
Bov (egl. Skulder) Benævnelse for den Del af Forlemmet hos Husdyrene, som hviler mod Brystkassens forreste Del - 780
Bov (Søv.), den forreste Del af et Skibs afrundede Side fra Forstævnen til ud for den forreste Mast - 780
Bov, Landsby c. 7 1/2 km NV. f. Flensborg - 780
Bova, By i Syditalien, Prov. Reggio di Calabria - 780
Bovadilla (Bobadilla), Francesco de, sp. Adelsmand, ( -1502) - 780
Bovallius, - 780
1) Robert Maurits, sv. Historiker (1817-1902 - 780
2) Karl, sv. Videnskabsmand (1849-1907) - 780
Bovbaand (Søv.), Forstærkninger, der anbringes forude i Skibet og tjener til Afstivning af Forstævnen og Skibssiderne - 780
Bovbjerg, en 46 m høj Lerbanke paa Jyllands Vestkyst, Ringkjøbing Amt, Vandfuld Herred - 780, 781
Bovblad, se Bov. - 781
Bovbølge, den Bølge, der opstaar ved et Skibs Fremdrivning gennem Vandet - 781
Bove, Giacomo, ital. Forskningsrejsende, (1853-1887) - 781
Boven (Søv.) (holl.) (eng.: above), betegner over. Bruges om Bord i mange Forbindelser. - 781
Bovenvægt (Søv.) kaldes en Vægt, som anbringes højt oppe i et Skib - 781
Boveri, Theodor, tysk Zoolog, (1862- ) - 781
Boves, By i Norditalien, Prov. Cuneo - 781
Bovhalthed - et Lægmandsudtryk, som benyttes, hvor Haltheden maa antages at hidrøre fra en Lidelse i Skulderregionen - 781
Bovianum, en af Samnitternes Hovedstæder - 781
Bovino, det rom. Bibinum, By i Syditalien, Prov. Foggia - 781
Bovio, Giovanni, ital. Politiker (1838-1903) - 781
Bovist (Bovista Dill.), Svampeslægt af Fam. Lycoperdaceæ - 781, 782
Bovlamhed kaldes en Halthed, som beror paa en for stærk Stramning ell. Udspænding af Skuldernerverne - 782
Bovled, se Bov. - 782
Bovport (Søv.), en firkantet Aabning ell. en Kanonport i Boven paa et Skib, tæt ved Stævnen. - 782
Bovspids kaldes den længst fortil ragende øverste Ende af Overarmbenet - 782
Bovspryd (Søv.), et Rundholt, der udgaar næsten horisontalt fra Skibets forreste Ende - 782
Bovstopper (Søv.), en paa Dækket forude i Skibet anbragt Kædestopper - 782
bovte (Søv.), at vende Skib saaledes, at det fra at ligge bidevind over den ene Bov kommer bidevind over den anden. - 782
Bovtræ, se Kumtesele. - 782
Bovvand, den Sø, der rejser sig for Boven af et Skib under dettes Fremdrivning gennem Vandet - 782
Bowditsch, Nathaniel, amer. Astronom, (1773-1838) - 782, 783
Bowen, Francis, amer. Nationaløkonom og Publicist (1811-90) - 783
Bowen, George Ferguson, eng. Kolonistyrer (1821-99) - 783
Bowen, Herbert Walcott, nordamerikansk Diplomat, (1846- ) - 783
Bowenit, se Serpentin. - 783
Bowiekniv, knivlignende Stikvaaben, opkaldt efter Oberst Tim Bowie (d. 1836) - 783
Bowle, (af eng. bowl), Terrin, Skaal til Punch o. l. Drikke - 783
Bowles, William Lisle, eng. Forf. (1762-1850) - 783
Bowley, Arthur Lyon, engelsk Statistiker og Socialøkonom, (1869- ) - 783
Bowlinggreen, Bowling Green, - 783
1) By i U. S. A., Stat Kentucky, - 783
2) By i U. S. A., Stat Ohio - 783
bowlinggreen, se Bowls. - 783
Bowlingit, d. s. s. Saponit. - 783
Bowls ell. Bowling, en af de ældste og mest populære eng. Idrætslege - 783, 784
Bowman, Sir William, eng. Læge, (1816-1892) - 784
Bowmanville, By i Prov. Ontario af Dominion of Canada - 784
Bowness, By i England, Grevskabet Westmoreland - 784
Bowring, John, eng. Diplomat og Forf., (1792-1872) - 784
Box (eng.), Kasse, Æske, Daase - 784
Box, stort Spiltov ell. Aflukke i en Stald, hvori en Hest gaar løs. - 784
Boxberger, Robert, tysk Litteraturhistoriker, (1836- ) - 784
Boxhagen-Rummelsburg, se Rummelsburg. - 784, 785
Boxtel, Flække og Jernbaneknudepunkt i den holl. Prov. Nordbrabant - 785
Boy, se Flonel. - 785
Boyaca, - 785
1) Dept i den sydamer. Republik Columbia - 785
2) Landsby SØ. f. Tunja, Hovedstaden i Dept B. - 785
Boyce, William, eng. Komponist og Orgelspiller (1710-79) - 785
Boydell, John, eng. Kobberstikker og Kunsthandler, (1719-1804) - 785
Boye, dansk-norsk Slægt - 785
Boye, Adolph Engelberth,dansk Litterat, (1784-1851) - 785
Boye, Birgitte Cathrine, dansk Digterinde, (1742-1824) - 785
Boye, Caspar Johannes, dansk Præst og Digter, (1791-1853) - 785, 786
Boye, Claudius Julius, dansk Læge, (1823-1879) - 786
Boye, Johannes, dansk Skolemand og Filosof, (1756-1830) - 786
Boye, Peter Henrik, dansk Litterat, (1816-1889) - 786
Boye, Thorvald, norsk Jurist, (1871- ) - 786
Boye, Vilhelm Chr., dansk Arkæolog, (1837-1896) - 786
Boy-Ed, Ida, tysk Forfatterinde, (1853- ) - 786
Boyen, lille Fæstning i preuss. Prov. Østpreussen - 786
Boyen, Leopold Hermann Ludvig von, preuss. General, (1771-1848) - 786, 787
Boyer, Alexis, Baron, fr. Kirurg (1757-1833) - 787
Boyer, Jean Pierre, Præsident for Republikken Haiti 1818-43, (1770-1850) - 787
Boyer, Louis, fr. Forf., (1810-1866) - 787
Boyesen, Hjalmar Hjort, norskfødt amer. Forf., (1848-1895) - 787
Boykotting - stammer fra Kaptajn Boykott, der for saa haardt frem, at der rejste sig en alm. Forbitrelse mod ham - 787, 788
Boyle, By paa Irland, Grevskabet Roscommon - 788, 789
Boyle, Richard, Jarl af Cork, eng. Statsmand (1566-1643) - 789
Boyle, Robert, eng. Kemiker, (1626-1691) - 789
Boyle's Lov: en Luftmasses Rumfang forholder sig omvendt som det Tryk, den underkastes, naar Temp. holdes uforandret - 789
Boyne, Flod paa Irlands Østkyst - 789
Boyneburg (Bemelberg), Konrad (Kurt) von, Landsknægtanfører under Karl V, d. 1567 - 789, 790
Boyron, se Baron, M. - 790
Boysalt, se Salt. - 790
Boyvin, René (Renatus), fransk Kobberstikker, (1525-e. 1580(?)) - 790
Boz, se Dickens. - 790
Bozdech, Emanuel, tschechisk dramatisk Forf., (1841-1889) - 790
Bozeman, Bjærgværksby i U. S. A., Stat Montana - 790
Bozen (Botzen, ital. Bolzano), By i Tyrol - 790
Bozzolo, By i Norditalien, Prov. Mantova - 790
Br., kern. Tegn for Brom. - 790
Bra, By i Norditalien, Prov. Cuneo - 790
Bra, Théophile, fr. Billedhugger (1797-1863) - 790
Braad, d. s. s. Brod. - 790
Braate, gl. fællesnordisk Betegnelse for en Dynge fældede Træer, en Forhugning f. Eks. i milit. Øjemed (Hær-B.) - 790
Braatebrænding er en ældgammel Maade at rydde Jord paa - 790, 791
Braaten, Oskar, norsk Forf., (1881- ) - 791
Braavallaslaget, et Slag i sagnhist. Tid mellem Kong Harald Hildetand i Danmark og Kong Hring i Sverige - 791
Bråviken, en c. 40 km lang og 3-8 km bred Fjord, der fra Østersøen trænger ind i det sv. Landskab Østergötland - 791
Brabançonne, Navnet paa den belg. Nationalsang - 791
Brabatçons (fr.), Brabantere, i 12. Aarh. nederlandske, mest brabantske Lejetropper - 791
Brabant, Landskab i det holl.-belg. Lavland - 791, 792
Brabant, Prov. i Belgien - 792
Brabanter-Hest, belg. Trækheste-Race, se Heste. - 792
Brabantske gyldne Bulle, se Brabant. - 792
Brabrand, Sogne- og Stationsby i det østl. Nørrejylland (Hasle Herred, Aarhus Amt) - 792
Brabrand Sø, en c. 200 ha stor Indsø i Østjylland, Aarhus Amt, Hasle Herred - 792
Bracciano, By i Mellemitalien, Prov. Roma - 792
Bracciolini, Francesco, ital. Digter (1566-1645) - 792
Brace, Charles Loring, amer. Filantrop og Publicist, (1826-1890) - 792
Brachelli, Hugo Franz, Ritter von, Østerrigsk Statistiker (1834-92) - 792
Brachet, Auguste, fr. Filolog, (1845-1898) - 792
Brachinus, se Bombarderbiller. - 792
Brachiopoda, se Armfødderne. - 792
brachium (lat.), Arm - 792, 793
Brachmann, Luise, tysk Digterinde (1777-1822) - 793
Brachrogge, Hans, Sanger og Musiker under Christian IV - 793
Bracht, Eugen, tysk Maler, (1842- ) - 793
Brachvogel, Albert Emil, tysk Dramatiker og Romanforfatter, (1824-1878) - 793
brachy, kort.. ., Kort. .. (hyppig i Sammensætninger) - 793
brachybiotisk (gr.), af kort Livsvarighed, med kort Levetid. - 793
Brachycera, se Fluer. - 793
Brachycome Gass., Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen) - 793
brachydaktylisk (gr.), kortfingret, korttaaet. - 793
Brachydiagonal, se Krystalformer. - 793
Brachydoma, se Krystalformer. - 793
Brachykefaler, Korthoveder, i Antropologien de Individer, hvis Hoveder har en Bredde, der udgør 4/5 ell. mere af Længden - 793
brachykronisk (gr.), af kort Varighed. - 793
Brachymetropi, se Myopi (Nærsynethed), - 793
brachyodisk, Planteanatomien det Arrangement af Vævet, ved hvilket Stofledningen kan ske ad den kortest mulige Vej - 793
brachypinakoid, se Krystalformer. - 793
Brachypneuma (gr.), Kortaandethed, Trangbrystethed; brachypneumatisk, kortaandet. - 793
brachypodisk (gr.), kortfodet. - 793
Brachypodium, se Stilkaks. - 793
Brachyscii (gr.: kortskyggede), Beboerne af den hede Zone har Solstraalerne mere lodret og derfor kaster korte Skygger. - 793
brachystpkron Kurve, se Cykloide. - 793
Brachysyllabus (gr.), en af lutter korte Stavelser bestaaende Versfod. - 793
Brachyteleskop, se Kikkert. - 793
Brachyura, se Krabber. - 793
Brackel, Brakel, Bjergværksby i Preussen, Prov. Westfalen - 793
Brackwede , Landsby og Kommune i preuss. Prov. Westfalen - 793
Braconidæ, Fam. af de aarevingedes Orden - 793, 794
Bracquemond, Felix (egl. Joseph Auguste), fr. Maler, (1833- ) - 794
Bracton, Henricus de, rettere Henry of Bratton, eng. Jurist, ( -1268) - 794
Brad, Sogn i det ung. Komitat Hunyad i Transsilvanien, ved Hvide Kørøs - 794
Bradano, Flod i Syditalien, udspringer N. f. Potenza og udmunder i Taranto-Bugten ved Ruinerne af Metapontum - 794
Bradbænk (Søv.), det Sted paa Orlogsværftet, hvor der fandtes Anlæg til Kølhaling af Skibene - 794
Braddock, By i U. S. A., Stat Pennsylvania - 794
Braddon, Mary Elizabeth, eng. Forfatterinde, (1837-1915) - 794
Brade, William, Instrumentist (»Violist«) i Christian IV's Kapel - 794, 795
Bradford, - 795
1) Stad i Nordengland, i West-Riding, Yorkshire - 795
2) Forstad til Manchester - 795
Bradford, By i U. S. A., Stat Pennsylvania - 795
Bradford on Avon, By i Sydengland, Wiltshire - 795
Brading, By paa den østl. Ende af den engelske Ø Wight - 795
Bradlaugh, Charles, eng. Fritænker og Politiker, (1833-1891) - 795
Bradley, Edward, eng. Forf. (1827-89) - 795, 796
Bradley, Francis Herbert, eng. Filosof, (1846- ) - 796
Bradley, James, eng. Astronom, (1692-1762) - 796
Bradley-Land, Polarhavet. - 796
Bradsot ell. Braasot er, som Navnet antyder, en meget hurtig forløbende, oftest dødelig Sygdom, som optræder hos Faar - 796
Bradspil (Søv.), et Spil med vandret liggende Aksel, som anvendes til at lette Ankeret med, ved Forhaling - 797
Bradt, - 797
1) Johan Gottfred, dansk Arkitekt og Kobberstikker, (1741-1770) - 797
2) Frederik Ludvig, dansk Kobberstikker, (1747-1829) - 797
Bradykardi, langsom Hjerteaktion, det modsatte af Tachykardi. - 797
Bradylali (gr.), Langsomhed i Talen som Følge af hemmet Artikulation - 797
Bradypepsi (gr.), langsom, vanskelig Fordøjelse, se Dyspepsi. - 797
Bradypoda, Bradypodidæ, Bradypus, se Dovendyr. - 797
Braekeleer, Ferdinand de, belgisk Maler, (1792-1883) - 797
Braem, en fra Holland stammende Slægt - 797
Braga, By i Portugal, Prov. Entre-Douro-e-Minho - 797, 798
Braga, Joaquim Théophile Fernandes, portug. Forf., (1843- ) - 798
Bragadhio, Marco Antonio, venetiansk Helt, (1525-1571) - 798
Bragado, By i Argentina, Prov. Buenos Aires - 798
Braganza, Braganca, By i Portugal, Prov. Traz-os-Montes - 798
Braganza, By i Brasilien, Prov. Para - 798
Braganza, det tidligere Herskerhus i Portugal og Brasilien - 798, 799
Brage, en af Aserne, Søn af Odin, gift med Idun - 799
Brage Boddason, kaldt »den Gamle«, den ældste norske Skjald (Digter), (c. 800-850) - 799
Bragebæger (oldn. bragarfull) kaldtes det Bæger, man tømte, idet man mindedes afdøde berømte Helte ell. Forfædre - 799
Bragerne, Jyllands Vestkyst, en landløs Stengrund - 799
Bragg, Braxton, amer. General, (1815-1876) - 799
Bragit, d. s. s. Fergusonit. - 799
Bragning, Brydning, den Fremgangsmaade, ved hvilken man løsner Basttrævlerne - 799
Bragstad, Ole Sivert, norsk Elektrotekniker, (1868- ) - 799
Braham, John, (1774-1856), eng. Operasanger (Tenorist) - 799, 800
Brahe, Biflod til Weichsels venstre Bred i Vestpreussen - 800
Brahe er Navnet paa en af Danmarks berømmeligste Adelsætter - 800
Brahe, sv. adelig Slægt, som stammer fra Danmark - 800
1) Per B., den ældre (1520-90) - 800
2) Erik B., sv. Rigsraad (1552-1614) - 800, 801
3) Gustaf B., (1558-1615) - 801
4) Magnus B., sv. Rigsdrost (1564-1633) - 801
5) Abraham B., sv. Rigsraad (1570-1630) - 801
6) Per B. den yngre, sv. Rigsdrost, (1602-1680) - 801
7) Nils B., sv. Officer (1604-32) - 801
8) Ebba B., (1596-1674) - 801
9) Nils B., sv. Rigsraad (1633-99) - 801
10) Erik B., sv. Militær, (1722-56) - 801
11) Magnus B., sv. Hofmand og Militær, (1790-1844) - 801, 802
Brahe, Axel, til Krogholm og Vidtsköfle, dansk Rigsraad, (o. 1480-1551) - 802
Brahe, Axel, til Elved, dansk Rigsraad, (1550-1616) - 802
Brahe, Jørgen, til Tostrup i Skaane, (1515-1565) - 802
Brahe, Jørgen, dansk Rigsraad, (1585-1661) - 802
Brahe, Karen, dansk Adelsdame, (1657-1736) - 802
Brahe, Niels, til Vandås og Vidtsköfle i Skaane, ( -1529) - 802, 803
Brahe, Otte, til Knudstrup, dansk Rigsraad, (1518-1571) - 803
Brahe, Sofie (1556-1643) - 803
Brahe, Steen, dansk Rigsraad, (1547-1620) - 803
Brahe, Tyge (Tycho), dansk Astronom, (1546-1601) - 803, 804, 805, 806, 807
Brahesborg, Hovedgaard i Baag Herred - 807
Brahesholm, Hovedgaard i Baag Herred - 807
Brahesminde, Grevskab, Svendborg Amt - 807
Brahestad (finsk Raahe), By i Storfyrstendømmet Finland, ved den botn. Bugt, Guv. Uleåborg - 807
Brahetrolleborg, Hovedgaard i Salling Herred, NØ. f. Faaborg - 807
Brahilov, se Braila. - 807, 808
Brahm, Otto, tysk Forf. og Kritiker, (1856-1912) - 808
Bráhma, se Brahman og Brahman. - 808
Brahmagupta, ind. Astronom og Matematiker fra 7. Aarh. - 808
Brahmaloka (»bràhman's Verden«), i Brahmanismen den højeste af de 7 Verdener, - 808
Bráhman, et Sanskrit-Ord, hvis Historie for en stor Del tillige er den ind. Filosofis og Religions Historie - 808
Brahman (Mask., Nom. brahmâ; »Indehaver af bráhman«): - 808
I) i Vedaritualet en Præst, navnlig den, som skulde paase, at ingen Fejl blev begaaet ved Ofret - 808, 809
II) i Brahmanismen Skaberguden - 809
Brâhmana (af brahman ell. brahman, s. d.), forklarende Bemærkninger til Vedaritualet - 809, 810
Brahmanaspati, se Brihaspati. - 810
Brahmaner (Sanskrit brahmaná af brahman, s. d.), den øverste af de 4 ind. Hovedkaster - 810, 811
Brahmani (Brahmini, Wani), Kystflod i Præsidentskabet Bengalen i Forindien - 811
Brahmanisme er en Betegnelse for Aandsretning i Indiens Oldtid og Middelalder - 811, 812, 813
Brahmaputra (Brahmas Søn), den østl. af Forindiens tre store Floder - 813, 814
Brahmaputrafolk, se Lohitafolk. - 814
Brahmas, se Høns. - 814
Brahma-Samaj er en religiøs Sekt i Indien, som grundedes 1830 af Brahmanen Ram Mohan Roy - 814
Brahmini, se Brahmani. - 814
Brahmosomaj, d. s. s. Brahma-Samaj. - 814
Brahms, Johannes, tysk Komponist, (1833-1897) - 814, 815
Brahui, en i Belutshistan, i Kala- ell. Brahui-Bjergene, boende Folkestamme - 815
Brahui-Bjergene, se Hala-Bjergene. - 815
Braich y Pwll, det sydvestlige Forbjerg af Halvø i Carnarvonshire i det nordlige Wales - 815
Braid, James, skotsk Læge (1795-1860) - 815
Braidwood, By i U. S. A., Stat Illinois - 815
Braila, Brahilov, By i Rumænien, Landskab Vallakiet - 815, 816
Brailas, Peter Armeni, gr. Filosof og Diplomat, (1812-1884) - 816
Braile ell. Brile, en stor Ketser, der benyttes til Østersfiskeri og det saakaldte B.- ell. Læifiskeri - 816
Braille, Louis (1809-52), fransk Blindelærer og Opfinder af det brailleske Punktsystem for Blinde ell. Punktskriften - 816
railleskrift, d. s. s. Punktskrift, se Blindeundervisning. - 816
Braine-l'Alleud, By i den belg. Prov. Brabant, Arrond. Nivelles - 816
Braine-le-Comte, Brennia Comitis, By i den belg. Prov. Hainaut - 816
Brainerd, By i U. S. A., Stat Minnesota - 816
Braintree, By i Sydengland, Grevskab Essex - 816
Braintree , By i U. S. A., Stat Massachusetts - 816
Braise (fr.) er en Slags Stegning ell. Kogning i Damp - 816
Braith, Anton, tysk Maler, (1836-1905) - 816
Brak er i Landbruget Betegnelsen for - 816
1) den Behandling, man giver en Mark (at brakke); - 816
2) det Areal, der er Genstand for Brakbehandling (Brakmark, Brakskifte, Brakager ell. blot B.); - 816
3) den Tilstand, hvori det Paagældende Areal henligger (at ligge b.) - 816, 817
Brakaar kaldes m. H. t. et vist Areal det Aar, da dette Areal brakkes (se Brak). - 817
Brakaar, se Sabbatsaar. - 817
Brake, se Juniperus. - 817
Brake, By i Storhertugdømmet Oldenburg, ved Wesers venstre Bred - 817
Brakel, By i preuss. Prov, Westfalen ved Nethe - 817
Brakels, se Høns. - 817
Brakmark, se Brak. - 817
Brakna, arab. Baraknah, en af Saharas vestligste Berberstammer - 817
Braksvaler (Glareola). Af Brokfuglenes (Charadriidæ) Fam. danner B.'s Gruppe (Glareolinæ) en Underfamilie - 817, 818
Brakteater er Betegnelse for en Række ensidig slagne, middelalderlige Mønter af tyndt Metalblik - 818, 819
Brakvand er et Overgangsled mellem Salt- og Ferskvand, (i Reglen Vand med 0,5-2,5 % Salt) - 819, 820
Bram, Bramgods (Søv.), Fællesbetegnelse for saavel den staaende som løbende Takkelage - 820
Brama (Brahma), d. s. s. Brahman (s. d.) - 820
Brama, se Makrelfisk. - 820
Bramah, Joseph, eng. Mekaniker (1749-1814), er Opfinder af Vandklosetter - 820
Bramahpresse, se Hydraulisk Presse. - 820
Bramante, Donato, ital. Arkitekt, (c. 1444-1514) - 820
Bramantino, egl. Bartolommeo Suardi, ital. Arkitekt og Maler, virksom i Milano og Rom 1503-36 - 820
Bramarbas, Storpraler, især: stortalende Soldat - 820
Brambeck, Edvard, sv. Billedhugger, (1843- ) - 820, 821
Brambæus, se Senkovskij. - 821
Brambær (norsk), se Rubus. - 821
Bramer, Leonard, holl. Maler fra Delft (1596-1674) - 821
Bramgaas, se Gæs. - 821
Bramgods, se Bram. - 821
Braminer (Brahminer), d. s. s. Brahmaner (s. d.). - 821
Brammen Gerhard Peter, dansk Biskop, (1801-1884) - 821
Bramminge, Sogne- og Stationsby i det sydvestlige Nørrejylland (Gjørding Herred, Ribe Amt) - 821
Bramminge, Hovedgaard i Gjørding Herred N. f. Ribe - 821
Brampton, By i Nordengland, Grevskab Cumberland - 821
Brampton, By i Dominion of Canada, Prov. Ontario - 821
Brampton and Walton, By i Mellemengland - 821
Bramraa (Søv.), den Raa, der paa en Sejlrejsning er anbragt over Mærseræerne og vandrer paa Bramstangen - 821
Bramsejl (Søv.), et Raasejl, der er underslaaet paa Bramraaen og sættes mellem denne og Mærseraaen - 821, 822
Bramsen, Alfred, dansk Tandlæge og Forfatter, (1851- ) - 822
Bramsen, Henry, dansk Violoncellist, (1875- ) - 822
Bramsen, Ludvig Ernst, dansk Socialpolitiker og Forsikringsmand, (1847- ) - 822, 823
Bramsnæsvig, Issefjordens sydligste Del, S. f. Holbæk Fjord og Ourø - 823
Bramson, Karen, f. Adler, (1875- ), Forfatter - 823
Bramstang (Søv.), den øverste Del af en Mast, der bestaar af Undermast, Fastestang og B. - 823
Bramstedt, Flække i preuss. Prov. Schleswig-Holstein - 823
Bramstrup, Hovedgaard i Aasum Herred S. f. Odense - 823, 824
Braila, Jættekvinde, se Halvdan Branefostre. - 824
Branca, Ascanio, ital. Politiker (1840-1903) - 824
Brancaccio, Carlo. ital. Maler, (1861- ) - 824
Brancas Maskine, se Dampmaskine. - 824
Branche (fr.), Gren, Afdeling, Fag (af en Videnskab, en Forretning o. s. v.). - 824
Branchider, en gr. Slægt, der nedledte sin Herkomst fra den berømte Spaamand Branchos - 824
Branchier, se Gæller. - 824
Branchiopoda, Branchipus, se Bladfødder. - 824
Branchiostoma, se Lancetfisk. - 824
Branchit, d. s. s. Hartit. - 824
Branchos, se Branchider. - 824
Brand, oldnordisk og gammeldansk Ord for et langt, tyndt Træstykke, særlig brugt om Prydelser paa Huse og Skibe. - 824
1) Husbrand, fastgjort paa Gavlspidsen, hvor Vindskederne mødes - 824
2) Skibsbrand, udskaarne Opstandere, som i Sagatiden og den nærmest flg. smykkede de nordiske Skibes For- og Agterstavn - 824
Brand. I Jægersproget siger man om Fuglevildtet, at det »brænder sammen« *c: gaar i Forraadnelse - 824
Brand, nordisk Mandsnavn - 824
Brand, By i Kongeriget Sachsen - 824
Brand, Planters, se Brandsvampe. - 824
Brand, en Tysker, der angives som Fosforets Opdager (1669) - 824
Brand, Henry William Bouverie, eng. Politiker (1814-92) - 824, 825
Brandalarm, se Brandtelegraf. - 825
Brandalarmering - 825
Brandanus, irsk Abbed, der levede i Beg. af 6. Aarh. - 825
Brandassurance, se Brandforsikring. - 825
Brandassuranceretten var i det 18. Aarh. Navnet paa en speciel Domstol - 825
Brandblære, se Blæreudslæt. - 825
Brandbombe, se Brandprojektiler. - 825
Brandbrev ell. Brandstødbrev kaldtes Tilladelser til at indsamle Almisse som af Øvrigheden meddeltes Brandlidte - 825
Brandbu, Herred i Kristians Amt - 825
Brandbyld (Anthrax; Carbunculus) er en særlig Form for Byld (Furunkel) - 825
Brandbyld kaldes en, hos Hesten og Kvæget optrædende Saarinfektion - 825, 826
Brandbæger, se Senecio. - 826
Brandbælte ell. Brandlinie kaldes i Skovbruget de stribeformede Arealer - 826
Branddirektør - 826
Branddugsvampe (Perisporiaceæ), en Fam. af Kernesvampenes (Pyrenomycetinæ) Gruppe - 826
Branddøre kaldes Saadanne Døre, der tjener til at besværliggøre en Ilds Udbredelse - 826, 827
Brande (gl Form: Brønyld, Brunld), Sogneby i Midten af Nørrejylland (Nørvang - 827
Herred, Vejle Amt) - 827
Brandeis (tschekk. Brandys nad Labem), By i Böhmen, Distrikt Karolinenthal - 827
Brandel, Robert, sv. Pædagog og Præst, (1864- ) - 827
Brandelius, Bengt Johan Gustaf, sv. Maler, (1833- ) - 827
Brandenborger, se Chrysanthemum. - 827
Brandenburg, Prov. i Kongeriget Preussen - 827, 828, 829
Brandenburg, By i preuss. Prov. B., Regeringsdistrikt Potsdam - 829
Brandenburg, Friedrich Wilhelm,Greve af, preuss. Statsmand, (1792-1850) - 829
Brander (Søv.), et Skib, der i Sejlskibsperioden blev ladet med let brandbare Sager, i hvilke der blev stukket Ild - 829
Brandes, Carl Edvard Cohen, dansk Forf. og Politiker, (1847- ) - 829, 830
Brandes, Ernst Immanuel Cohen, dansk nationaløkonomisk Forf., (1844-1892) - 830
Brandes, Georg Morris Cohen, dansk Forf., (1842- ) - 830, 831, 832, 833
Brandes, Johan Christian, tysk Skuespiller og Skuespilforfatter (1735-99) - 833
Brandes, Ludvig Israel, dansk Læge, (1821-1894) - 833
Brandés, Marthe, fr. Skuespillerinde, egl. Marthe Brunschwig, (1865- ) - 833, 834
brandfarlige Vædsker - 834, 835
Brandfeber - 835
Brandfoged - 835
Brandforhør - 835
Brandforsikring (Brandassurance) - 835, 836, 837
Brandforsikringsfond, se Statsbrandforsikringsfond. - 837
brandfri Stoffer - 837
Brandgaas (Gravand), se Ænder. - 837
Brandgavl, se Brandmur. - 837
Brandgods (Søv.), ældre brugt Tovværk af forsk. Førlighed - 837
Brandgranater, se Brandprojektiler. - 837
Brandhane - 837, 838
Brandhlælpspenge, ældre Udtryk for Brandforsikringspræmie. - 838
Brandhul kaldes det Hul i Sprængprojektiler, hvori Brandrøret er skruet - 838
Brandinspektør, en kommunal Embedsmand i Købstæderne - 838
Brandis, Christian August, tysk Filosof, (1790-1867) - 838
Brandis, Joachim Dietrich, dansk Læge (1762-1845) - 838, 839
Brandisit, et Mineral fra Fassa i Tyrol, er en Varietet af Seybertit. - 839
Brandjern er Jern, der har lidt ved for stærk og langvarig Opvarmning. - 839
Brandkam, se Brandmur. - 839
Brandkit, se brandfri Stoffer. - 839
Brandkommission er Navnet paa en i Købstæderne og paa Frederiksberg bestaaende offentlig Myndighed - 839
Brandkorps, de til Bekæmpelse af Ildebrande og Redning af Liv og Løsøre organiserede Menneskekræfter - 839, 840, 841, 842
Brandkugle, se Brandprojektiler. - 842
Brandlinie, se Brandbælte. - 842
Brandmajor kaldtes den første Direktør over Brandvæsenet i Kbhvn - 842
Brandmaleri, Pyrografi, Kunsten at hrænde Ornamenter ind i Træ - 842
Brandmalm, d. s. s. Idrialit. - 842
Brandmester (Søv.), den øverste Befalingsmand i Orlogsværftets Brandkorps - 842
Brandmos, se Fontinalis. - 842
Brandmur ell. Brandgavl, Bygningsmuren, der ligger i Skellet af Nabogrunden - 842
Brandmus (Mus agrarius), se Mus. - 842
Brandon, By i Prov. Manitoba i Dominion of Canada - 842, 843
Brandon and Byshottles, Dobbeltby i det nordøstl. England, Grevskab Durham, - 843
Brandpil, se Brandprojektiler. - 843
Brandplet. Naar en Bevoksning af Træer lysstilles, hænder det ofte, at Jorden paa faar et »forbrændt« Udseende - 843
Brandplet paa Væksthusplanter, især paa Blade - 843
Brandpletter (arkæol.) er en egen Art forhistoriske Grave - 843
Brandpolitilovgivning. Saaledes plejer man at betegne de om Brandvæsenet gældende Lovforskrifter - 843
Brandprojektiler kaldes Projektiler, med hvilke man har til Hensigt at frembringe Brand i antændelige Genstande - 843, 844
Brandraketter, se Raketter. - 844
Brandredskaber er de Redskaber, som i Brandanordningerne er bestemte at skulle være til Stede ved faste Ejendomme - 844
Brandretter. I de danske Købstæder fandtes tidligere nogle særlige Retter af dette Navn - 844
Brandr Jonsson, Biskop til Holar 1263-64 - 844
Brandr Kolbeinsson, isl. Høvding af Asbirningers Slægt, ( -1246) - 844
Brandrud, Andreas, norsk Kirkehistoriker, (1868- ) - 844
Brandrulle (Søv.), Fordelingen af Besætningen i et Orlogsskib til Slukning af en om Bord opstaaet Ildebrand - 844
Brandrør skal bevirke Antændelsen af Sprængladningen i Sprængprojektiler - 844, 845
Brandsaar, Saar, frembragte ved Ild og varme Substanser ell. ved ætsende Stoffer - 845
Brandsalve, Brandliniment, er Salve eller Smørelse mod brændt Skade - 845
Brandsats, en paa forsk. Maade sammensat Sats, der benyttedes til at fylde i Brandprojektiler - 845
brandsikkert Glas - 845, 846
brandsikrende Maling - 846
Brandskatning, Ydelse, som paalagdes Beboerne af de af Fjenden besatte Landskaber for at undgaa Plyndring og Afbrænding - 846
Brandskifer, se bituminøse. - 846
Brandskorpe - 846
Brandslange, en bøjelig Rørledning, der tjener til at lede Vandet til og fra Brandsprøjten - 846
Brandslukningsredskaber (hertil 2 Tavler) - 846, 847, 848, (blank), Brandslukningsredskaber I, Brandslukningsredskaber II, (blank), 849, 850, 851
Brandsprøjte, se Brandslukningsredskaber. - 851
Brandstiftelse - 851, 852
Brandstiftelsesdrift, se Pyromani. - 852
Brandstige, se Brandslukningsredskaber. - 852
Brandstrup, Ludvig, dansk Billedhugger, (1861- ) - 852
Brandsvampe (Ustilaginales), en Svampeorden, hvis Arter lever som Snyltere - 852
Brandsværmer, se Brandprojektiler. - 852
Brandsyn, se Brandvæsen. - 852
Brandsø, en c. 204 ha stor Ø i Lille Bælt, c. 15 km NV. f. Assens - 852
Brandt, Carl Joakim, dansk Præst og Forf., (1817-1889) - 852, 853
Brandt, Christian, Præsident for danske Kancelli og Statsminister (1735-1805) - 853
Brandt, Christian Peter, dansk Musikdirektør, (1815-1895) - 853
Brandt, Enevold, Greve, dansk Hofmand (1738-72) - 853, 854
Brandt, Fredrik Oskar, norsk Officer, (1860- ) - 854
Brandt, Frederik Peter, norsk Retshistoriker, (1825-1891) - 854
Brandt, Heinrich v., preuss. General, (1789-1868) - 854, 855
Brandt, Heinrich Franz, schweizisk Medaillør, (1789-1845) - 855
Brandt, Johann Friedrich von, tysk Zoolog (1802-79) - 855
Brandt, Johannes Herman, dansk Landskabs- og Sømaler, (1850- ) - 855
Brandt, Josef v., polsk Maler, (1841-1915) - 855
Brandt, Kristian Kornelius Hagemann, norsk Læge, (1859- ) - 855
Brandt, Marianne (egl. Marie Bischof), tysk Operasangerinde, (1842- ) - 855
Brandt, Mårten Ture Emil, sv. Sygegymnast (1819-95) - 855
Brandt, Max von, tysk Kolonialpolitiker og Forf., (1835- ) - 855, 856
Brandt, Peter, dansk Overrentemester, (1644-1701) - 856
Brandt, Peter Andreas, norsk Naturforsker, (1792-1862) - 856
Brandt, Wilhelmine Andresine, norsk Genealog, (1827-1915) - 856
Brandtaage, meget stærk Taage, men i snævrere Forstand en forholdsvis tør Taage - 856
Brandtegn kaldes de Kendemærker, som bæres af det til Brandvæsenet henhørende, ikke uniformerede Personale - 856
Brandtelegraf, elektriske Signalanlæg, hvorved Offentligheden i Ildebrandstilfælde kan tilkalde Brandvæsenet - 856, 857, 858, 859, 860, 861, 862
Brandtit, et farveløst Mineral, Ca2MnAsO4.2H2O. - 862
Brandvagt kaldes Folk, der er udstillede i Bygninger ell. paa Steder, hvor Ilds Udbrud kan befrygtes - 862, 863, 864, 865
Brandvagt kaldes den Vagt, der under Lejr- og Bivuakforhold udsættes til Afspærring og Ordenens Overholdelse - 865
Brandvagt (Søv.), Sikringsstyrke af mindre Skibe, der særlig om Natten udsendtes fra en Orlogsflaade - 865
Brandval, Herred, Solor Fogderi, Hedemarkens Amt - 865
Brandvedtægter - 865
Brandvisitation, se Brandvæsen. - 865
Brandvæsen. Indbegrebet af de Foranstaltninger, som af det Offentlige træffes til Forebyggelse af Brandfare - 865, 866
brandy, det eng. Navn for Brændevin; benyttes oftest for Cognak. - 866
Brandywine Creek, en til Delawares Flodomraade hørende Flod - 867
Branford, Havneby og Badested i U. S. A., Stat Connecticut - 867
Brangwyn, Frank William, eng. Maler og Raderer, (1867- ) - 867
Branicki, Franciszek Xawery, af Slægten Korczak, Greve og polsk Storkronhetman (c. 1729-1819 - 867
Branicki, Jan Klemens, af Slægten Gryff, Greve og polsk Storkronhetman (1689-1771) - 867
brankede Olier, d. s. s. empyreumatiske Olier. - 867
branle (bransle), gammelfr. Rækkedans - 867
Branly, Édouard, fr. Fysiker, (1844-1876) - 867
Bransfield Stræde, et Farvand i det sydlige Ishav - 867
Brant, Sebastian, tysk Videnskabsmand og Digter, (1457-1521) - 867
Brantevik, Fiskerleje og Søfartsby i Sverige, Kristianstads Len - 867
Brantford, By i Prov. Ontario i Dominion of Canada - 867
Branth, Erik Otto, dansk-norsk Søofficer, (1756-1825) - 867, 868
Branth, Harald Blicher, dansk Landmand, (1844-1915) - 868
Branth, Jakob Severin Deichmann, dansk Præst og Botaniker, (1831- ) - 868
Branting, se Klyde. - 868
Branting, Agnes Margareta Matilda, sv. Tekstilkunstnerinde, (1862- ) - 868
Branting, Karl Hjalmar, sv. Socialdemokrat, (1860- ) - 868, 869
Branthing, Lars Gabriel, svensk Gymnastiker, (1799-1881) - 869
Brantôme, Pierre de Bourdeilles, Abbed til, fr. Memoireforfatter og Historieskriver (1540-1614) - 869
Bras (Søv.), Ende af Tov ell. Staaltraad, ved Hjælp af hvilke Ræerne drejes i horisontal Retning - 869
Brascassat, Jacques Raymond, fr. Dyrmaler, (1804-1867) - 869
Brasch, Christian Henrik, dansk Historiker, (1811-1894) - 869
brase (Søv.), at dreje en Raa i det horisontale Plan ved Hjælp af Braserne - 869, 870
Brasen, se Karpefisk. - 870
Brasen, Hans Ole, dansk Maler, (1849- ) - 870
Brasenføde, se Brasenfødefamilien. - 870
Brasenfødefamilien, norsk Brasengrasfamilien (Isoétaceæ), heterospore Ulvefodsvækster - 870
Brasengrasfamilien, se Brasenfødefamilien. - 870
Brasenskalle (Abramis bráma X Leuciscus rutilus) (Abramidopis Buggenhagii) viser en Blanding af Brasenen og Skallen - 870
Brasero (spansk), transportabelt Varmeapparat - 870
Brasidas, Tellis' Søn, spartansk Feltherre i den peloponnesiske Krig - 870
Brasilein, se Brasilin. - 870
brasiliansk Arrowroot, se Kassava. - 870
brasilianske Nødder, se Bertholletia. - 870
brasilianske Strøm, se Atlantiske Ocean. - 870
brasiliansk Litteratur - 870, 871, 872
Brasilien (Republica dos estados unidos do Brazil), Republik i det østlige Sydamerika - 872, 873, 874, 875, 876, 877, 878, 879, 880, 881
Brasilietræ, se Rødtræ. - 881
Brasilin er det farvende Stof i Rødtræ - 881
Brasilnøddeolie, Paranødolie, en fed Olie, der faas af Frøene af Bertholletia excelsa - 881
Brask, Hans, Biskop i Linköping, Sveriges mest fremragende Prælat under Reformationskampen, (1464-1538) - 881, 882
Brasmatte (Søv.), en Maatte, der anbringes mellem Vantet og Raaen - 882
brasserie (fr.), Bryggeri, Ølstue - 882
Brasseur de Bourbourg, Charles Étienne, fr. Old- og Sproggransker, (1814-1874) - 882
Brassey, - 882
1) Thomas, eng. Ingeniør (1805-70) - 882
2) Thomas, Statsmand og Forf., (1836- ) - 882, 883
Brassica, se Kaal. - 883
Brassin, Louis, tysk Operasanger (Baryton) - 883
Brassinsyre, se Erukasyre. - 883
Bras Sø, en c. 106 ha stor Indsø, der hører til de saakaldte Himmelbjergsøer - 883
Bratbost, Karl Mikael, norsk Operasanger, (1861-1904) - 883
Brate, Erik, sv. Sprogforsker, (1857- ) - 883
Brater, Karl L. Th., tysk Politiker (1819-69) - 883
Bratianu, - 883
1) Dimitri, rum. Statsmand, (1818-1892) - 883
2) Joan B., rum. Statsmand, (1822-1891) - 883, 884
Bratland, Jacob, norsk Maler, (1859-1906) - 884
Bratlandsdalen - 884
Bratlie, Jens Kristian Meinich, norsk Officer og Politiker, (1856- ) - 884
Bratsberg Amt - 884, 885
Bratsch (Viola, Alto, Alt-Viola, Viola da braccio), et Strygeinstrument, noget større end Violinen - 885
Bratt, Ivan, sv. Læge, (1878- ) - 885, 886
Brattahlid i Eriksfjorden i Nordboernes Østerbygd paa Grønland - 886
Brattingsborg paa Samsø, Hovedsæde i Grevskabet af s. N. - 886
Brattleboro, By i U. S. A., Stat Vermont - 886
Bratuspantium, se Breteuil-sur-Noye. - 886
Braula, se Bilus. - 886
Braulio, Alpedal i Norditalien, Prov. Sondrio - 886
Braun, Alexander, tysk Botaniker, (1805-1877) - 886
Braun, Carl Anton Philip, Oboist og Komponist, (1788-1835) - 886
Braun, Ferdinand Albrecht, dansk Søofficer, (1757-1813) - 886, 887
Braun, Heinrich, tysk Socialpolitiker, (1854- ) - 887
Braun, Karl, tysk Politiker og Forf., (1822-1893) - 887
Braun, Karl Ferdinand, tysk Fysiker, (1850- ) - 887
Braun, Kaspar, tysk Maler, Xylograf og Forlægger, (1807-1877) - 887
Braun, Lily, tysk Forfatterinde, (1865- ) - 887
Braun, Ludwig, tysk Maler, (1836- ) - 887
Braun, Max, tysk Zoolog, (1850- ) - 887, 888
Braun, Wilhelm von, sv. Digter (1813-60) - 888
Braunau, - 888
1) By i Böhmen, 405 m o. H. i en Dal - 888
2) By i Øvre-Østerrig, 15 km V. f. Linz - 888
Braunfels, Walter, tysk Komponist, (1882- ) - 888
Braunit, et sort Mineral med ufuldkommen Metalglans, (3Mn2O3.MnSiO3) - 888
Brauns, Julius, tysk Stenografsystematiker, (1857- ) - 888
Braunsberg, By i den preuss. Prov. Østpreussen (Landskabet Ermeland) - 888
Braunschweig, et Hertugdømme, der hører til det tyske Rige - 888, 889, 890, 891
Braunschweig, Hoved- og Residensstaden i Hertugdømmet af s. N. - 891
Brauronia (gr.), Tilnavn til Artemis - 891
Brausewetter, Ernst, tysk Oversætter, (1863-1904) - 891
Brausewetter, Otto, tysk Maler, (1835-1904) - 891, 892
Braut-Anund, sv. Sagnkonge - 892
Brauwer, A., se Brouwer. - 892
Brava (Barava), Havneby paa Somali-Kysten - 892
Brava, en af de capverdiske Øer, i den sydlige Gruppe - 892
Bravade, Praleri, Stortalenhed, Skryderi, pralende Trusel. - 892
Bravais, Auguste, fr. Astronom (1811-63) - 892
Bravaisit, Mineral, et ufuldstændig bekendt vandholdigt Lerjordsilikat - 892
Bravering, Øvelse ved Rytteriet, hvorved Kampen til Hest Mand mod Mand fremstilles og øves. - 892
Bravi, se Bandit; alm. om lejede Snigmordere - 892
bravo (ital. Adjektiv), brav! fortræffelig! navnlig som Bifaldstilraab - 892
Bravo, Luis Gonzalez, sp. Statsmand (1811-71) - 892
Bravo-Murillo, Juan, sp. Statsmand (1803-73) - 892
bravour (fr.; ital.: bravura), Tapperhed, betegner i Musikken den elegante, overlegne Udførelse - 892
Bray, By i det irske Grevskab Wicklow (Prov. Leinster) - 892
Bray, Landskab i det nordvestlige Frankrig, Nordmandiet - 892
Bray, Jan de, holl. Maler, ( -1697) - 892, 893
Braydon Water, se Yare. - 893
Brayera, se Hagenia. - 893
Braza, ogsaa kaldet Estado ell. Toesa, gammelt sp. Favnemaal - 893
Brazil, By i U. S. A., Stat Indiana - 893
Brazilian-pebble, egl. brasiliansk Rullesten; se Kvarts. - 893
Brazlav (Braclav), By i Vestrusland, Guvernementet Podolien - 893
Brazos, næst Colorado den betydeligste Flod i den nordamerikanske Stat Tejas - 893
Brazza (Oldtidens Brattia), den største af de dalmatiske Øer i Adriaterhavet - 893
Brazza, Pierre Savorgnan de, Greve, fransk Søofficer og Afrikarejsende, (1852-1905) - 893
Brazzaville, Station i fr. Kongo - 893
Brcka, By i Bosnien - 893
Brda, se Montenegro. - 893
Brdywald, skovbevokset Højdedrag i Böhmen mellem Moldau og Beraun - 893
break, se Char-à-banc. - 893
Bréal, Michel J. A., fr. Sprogforsker, (1832- ) - 893, 894
Breccier, i Geologien Bjergarter, sammensat af skarpkant. Brudstykker, som er sammenkittede af et ell. andet Bindemiddel - 894
Brèche kaldes i Alm. den ved Skydning ell. ved Minesprængninger frembragte Ødelæggelse af en permanent Befæstningsdel - 894
Brèchebatterier, de Batterier, hvorfra Brechelægningen af Eskarpemuren fandt Sted - 894
Brèche de Roland (sp.: Puerta de Roland), Rolandsbrechen, et Pas i de vestlige Pyrenæer - 894
Brecher, Gustav, østerrigsk Komponist, (1879- ) - 894
Brechin, By i det østlige Skotland, Forfarshire - 894
Breckinridge, John, nordamerikansk Statsmand og General (1821-75) - 894
Brecknock (Brecon), Shire i England, den sydlige Del af Wales - 894, 895
Brecon, se Brecknock. - 895
Breda, By i Kongeriget Nederlandene, Prov. Nordbrabant - 895
Breda, sv. Kunstnerfam. - 895
1) Lukas von, den Ældre (1676-1752) - 895
2) Lukas von, den Yngre, (1726-99), Dispacheur - 895
3) Karl Fredrik von, (1759-1818) - 895
4) John Fredrik von (1788-1835) - 895
Bredahl, Christian Hviid, dansk Forf., (1784-1860) - 895, 896, 897
Bredal, Ivar Frederik, dansk Musiker, (1800-1864) - 897
Bredal, Johan Olaf, norsk Jurist og Politiker, (1862- ) - 897
Bredal, Niels Andreas, dansk Maler, (1841-1888) - 897
Bredal, Niels Krog, dansk-norsk Forf., (1733-1778) - 897
Bredal, Peter Jensen, dansk Søofficer ( -1658/9) - 897, 898
Bredas, se Høns. - 898
Bredasdorp, Hovedstad i en Division af Sydvestprovinsen i Kaplandet - 898
Bredballe og Bredballestrand, Landsby og Fiskerleje i det sydøstlige Nørrejylland - 898
Bredberg, Bengt Gustaf, sv. Kemiker og Metallurg (1797-1873) - 898
Bredbergit, en Varietet af alm. Granat fra Sala i Sverige. - 898
Bredbil, d. s. s. Tømmermandsbil, se Bil. - 898
Bredbury, By i England, Cheshire - 898
Bredbælte, se ferske Vande. - 898
Bredde. - 898
1) Et Steds Bredde danner tillige med dets Længde (s. d.) dets geografiske Koordinater - 898
2) (astron.) er Stjernens Afstand fra Ekliptikken, maalt paa en Cirkel - 898
Breddeindeks, et i Antropologien meget benyttet Udtryk for Hovedets relative Bredde, - 898
Brede, Landsby med en efter danske Forhold betydelig Klædefabrik, Kbhvn's Amt, Sokkelunds Herred, Lyngby Sogn - 898
Bredeaa, en lille, c. 22 km lang Aa paa Sønderjyllands Vestkyst, preuss. Regeringsdistrikt Schleswig - 898
Bredebugt, se Breiðifjörður. - 898
Bredegrund, Smaalands Farvandet, NV. f. Masnedø - 898
Bredemandshage, Smaalands Farvandet, et Flak, som S. f. Bogø - 898
Brederode, Henrik, Greve af, Forkæmper for Nederlændernes Befrielse (1531-1568) - 898, 899
Brederoo, Gerbrant Adriaentz, holl. Komedieskriver og Poet (1585-1618) - 899
Bredflaben, se Tussefisk. - 899
Bredfok (Søv.), et stort firkantet Sejl, der anvendes i Skonnerter og Jagter under rumskøds Sejlads - 899
Bredgrund. - 899
1) Sundet, V. f. Skaanes Sydvestspids mellem Falsterbo og Flinterenden - 899
2) Lille Bælt, Sandflade S. f. Als - 899
Bredhoveder, se Klæpaal. - 899
Bredikhine (Bredichin), Fedor Alexandrovitsch, russ. Astronom, (1831-1904) - 899
Bredius, Abraham, holl. Kunsthistoriker, (1855- ) - 899, 900
Bredning, et Navn for Udvidelserne i Limfjorden - 900
Brednæser ell. brednæsede Aber (Simiæ platyrrhinæ) kaldes den ny Verdens Aber, Vestaberne. - 900
Bredow, tidligere selvstændig Landsby, er i 1900 indlemmet i Stettin. - 900
Bredpander, se Klæpaal. - 900
Bredsaamaskine, se Saamaskiner. - 900
redsdorff, Axel, dansk Maler, (1883- ) - 900
Bredsdorff, Jacob Hornemann, dansk Naturforsker og Sprogkyndig (1790-1841) - 900
Bredsdorff, Johan Ulrik, dansk Landskabsmaler, (1845- ) - 900
Bredsdorff, Niels Christian Møller, dansk Børnebogsforfatter, (1836-1892) - 900, 901
Bredsdorff, Thomas Birkedal, dansk Højskolemand, (1868- ) - 901
Bredside (Søv.), et Skibs Side udenbords - 901
Bredsted (Bredstedt, Bretæstath), Flække i det vestlige Sønderjylland - 901
Bredsted, Hans Christian, dansk Handelsgartner, (1829-1895) - 901
Bredstrup, - 901
1) Landsby i Østjylland, Randers Amt - 901
2) Sogneby i Østjylland, Vejle Amt - 901
Bredøkse, d. s. s. Bredbil, se Bil. - 901
Bree, van - 901
1) Mallheus Ignatius, nederlandsk Maler, Billedhugger og Arkitekt (1773-1839) - 901
2) Philipp Jakob, nederlandsk Maler, (1786-1871) - 901
Breenbergh, Bartholomeus, holl. Landskabsmaler, (c. 1600-f. 1659) - 901
Brefeld, Oscar, tysk Botaniker, (1839- ) - 901, 902
Bregaglia, se Bergell. - 902
Brege, en af Donau's Kildefloder. - 902
Bregendahl, Laurids Nørgaard, dansk Politiker og Jurist, (1811-1872) - 902
Bregentved, Hovedgaard i Grevskabet B., Ringsted Herred, NØ. f. Næstved - 902
Bregenz, By i Østerrig, Hovedstad i Landskabet Vorarlberg - 902, 903
Bregenzerwald, Bjergland i det nordlige Vorarlberg - 903
Bregenzerwaldkvæg, se Kvægracer. - 903
Bregnehaar, d. s. s. Barometz. - 903
Bregner (Filicinæ), Klasse af Karkryptogamer - 903, 904, 905, 906, 907, 908, 909
Bregnerod (Rhizoma Filicis) er Rodstokken af Aspidium Filix mas Swartz, Almindelig Mangeløv - 909
Bregninge Kirkebakke, i den nordlige Del af Øen Taasinge - 909
Bréguet, - 909
1) Abraham Louis, schweizisk Urmager og Mekaniker (1747-1823) - 909
2) Louis François Clément (1808-83) - 909
Brehar (Bryer), se Scilly-Øer. - 909
Bréhat, fr. Ø i Kanalen - 909
Brehm, - 909
1) Alfred Edmund, tysk i Zoolog og Rejsende, (1829-1884) - 909
2) Christian Ludwig, tysk Ornitolog (1787-1864) - 909
Brehmer, Hermann, tysk Brystsygelæge, (1826-1889) - 909, 910
Brehon Laws er den eng. Betegnelse for de gl. irske Love ell. Retssamlinger fra Tiden før den eng. Erobring af Landet - 910
Breidablik (den bredt blinkende, vidt skinnende), Guden Balders Bolig - 910
Breidablik, Højdekursted i Norge paa Bagnsaasen - 910
Breidamerkurjökull, en stor Gletscher paa Island - 910
Breide, en gl holstensk Adelsslægt - 910
Breiðfjörð, Sigurdur Eiriksson, bondefødt isl. Digter (1798-1846) - 910
Breiðifjörður (Bredebugt), den nordligste af de to store Bugter, der skærer sig ind i Islands Vestkyst - 910, 911
Breims, Herred, Sønd- og Nordfjords Fogderi, N. Bergenhus Amt - 911
Breinholt, Niels Buch, dansk Landmand og Politiker, (1832- ) - 911
Breinig, Landsby i preuss. Prov. Rheinland - 911
Breininggaard, Hovedgaard i Bølling Herred, Ø. f. Ringkjøbing - 911
Breisach, - 911
1) Alt-Breisach, By i Storhertugdømmet Baden, Kreds Freiburg - 911
2) Neu-Breisach, By og Fæstning i det tyske Rigsland Elsass-Lothringen - 911
Breisgau (Breisachgau), et Landskab i den sydvestlige Del af Storhertugdømmet Baden - 911, 912
Breislak, Scipione, ital. Geolog, (1748-1826) - 912
Breislakit, se Elmfibal. - 912
Breisundet, Indsejlingen fra Havet til Aalesund mellem Godø og Hareidlandet - 912
Breitenburgerkvæg, se Kvægracer. - 912
Breitendich, Frederik Christian, dansk Musiker, (1702-1775) - 912
Breitenfeld, Landsby i Kongeriget Sachsen, 7 km N. f. Leipzig - 912
Breithaupt, Johann August Friedrich, tysk Mineralog, (1791-1873) - 912
Breithaupt, Rudolph, tysk Musiker, (1878- ) - 912, 913
Breithauptit, d. s. s. Antimonnikkel. - 913
Breithorn, Navn paa fl. Toppe i Vestalperne, bl. a. i Monte Rosa-Gruppen. - 913
Breitinger, Johann Jakob, schweiz. Filolog (1701-76) - 913
Breitkopf & Härtel i Leipzig, et af de betydeligste Musikforlag i Verden - 913
Brejninge (Bregninge), Landsby i det sydøstlige Nørrejylland (Gaverslund Sogn, Holmans Herred, Vejle Amt) - 913
Brekelenkam, Quirijn Gerritz van, holl. Maler (c. 1620-68) - 913
Brekke, Knud Olai, norsk Skolemand, (1855- ) - 913
Brekling, Frederik, Mystiker og kirkelig Oppositionsmand (1629-1711) - 913, 914
breloques, se Berlok. - 914
Bremanger, Herred, Sønd- og Nordfjord Fogderi, Nordre Bergenhus Amt - 914
Brémbo, en 74 km lang Flod i Norditalien, Prov. Bergamo - 914
Bremen, fri Hansestad og Forbundsstat i det tyske Rige - 914, 915, 916
Bremen, tidligere Ærkebispedømme, og efter Reformationen Hertugdømme - 916
Bremer, Andreas Frederik, da. Læge, (1810-1857) - 916
Bremer, Fredrika, sv. Forfatterinde, (1801-1865) - 916, 917
Bremerblaat, se Bjergblaat. - 917
Bremer- (Fredrika-) förbundet, stiftet i Sthlm 1884 - 917
Bremergrønt, se Bjergblaat. - 917
Bremerhaven (Bremerhafen), By i Staten Bremen, ligger 58 km N. f. Bremen ved Weser-Mundingens højre Bred - 917
Bremerholm, en Holm i Sundet mellem Amager og Kbhvn - 917, 918
Bremerlampen, en elektrisk Buelampe, opfundet af Tyskeren Bremer c. 1900 - 918
Bremerlehe, se Lehe. - 918
Bremersandsten - 918
Bremersvold, Hovedgaard i Fuglse Herred, S. f. Maribo - 918
Bremervörde, By i preuss, Prov. Hannover - 919
Bremgarten, By i Schweiz, Kanton Aargau, - 919
Bremiker, Carl, tysk Astronom, (1804-1877) - 919
Bremse er et Apparat, der tjener til at hemme ell. ganske standse Bevægelse - 919, 920, 921, 922, 923, 924, 925
Bremse, Tvangsmiddel over for Heste - 925
Bremseklods, se Bremse. - 925
Bremseprocent - 925
Bremser, en Familie af Fluernes Orden - 925, 926, 927
Bremsesaal, se Bremse. - 927
Bremsesko, se Bremse. - 927
Bremsevogn, en Jernbanevogn, forsynet med Bremse - 927
Bremsnes, Herred, Nordmør Fogderi, Romsdals Amt - 927
Bremsnes Gaard i Herredet af s. N., Romsdals Amt - 927
Brend'amour, Franz Robert Richard, tysk Xylograf og Kunstforlægger, (1831-1915) - 927
Brendeaa, lille Aa paa Fyns Vestside (Odense Amt) - 927
Brendekilde, Hans Andersen, dansk Maler, (1857- ) - 927, 928
Brendel, Albert, tysk Maler, (1827-1895) - 928
Brendel, Franz, tysk Musikforf. (1811-68) - 928
Brendler, Franz Frederik Edvard, Komponist, (1800-1831) - 928
Brendstrup, Thorald, dansk Landskabsmaler, (1812-1883) - 928
Brenet, Michel, se Bobillier, M. - 928
Brenets, Les, Fabrikby i det vestlige Schweiz, Kanton Neuchâtel - 928
Brenham, By i U. S. A., Stat Texas - 928
Brenner, et 1370 m højt Alpepas - 928
Brenner, Elias, finsk-sv. Maler og Numismatiker, (1647-1717) - 929
Brenno, se Blegno. - 929
Brenno, Carlo Enrico, ital. Billedhugger og Stukkatør, (c. 1680(60?)-1745) - 929
Brennus, vistnok ikke et Egennavn, men et keltisk Ord for Høvding - 929
1) Anføreren for de senoniske Galler, - 929
2) Anfører for de Galler, der 279 f. Kr. trængte ind i Grækenland - 929
Breno, By i Norditalien, Prov. Brescia - 929
Brenta, Romernes Medoacus major, en c. 175 km lang Flod i Norditalien - 929
Brenta-Alperne kaldes en Gruppe i Trientiner-Alperne i det sydlige Tyrol - 929
Brentano, Clemens, tysk romantisk Digter, (1778-1842) - 929, 930
Brentano, Giuseppe, ital. Arkitekt, (1862-1889) - 930
Brentano, Lorenz, tysk Politiker, (1812-1879) - 930
Brentano, Lujo, tysk Socialøkonom, (1844- ) - 930
Brentford, By i det sydlige England, Grevskab Middlesex - 930
Brentwood, By i det sydlige England, Grevskab Essex - 930
Brenz, Johann, luthersk Reformator, (1499-1570) - 930, 931
Brenøe, se Nielsen, A. H. D. - 931
Brenøerne, Brenneyjar, en Øgruppe ved Grænsen mellem det danske og det norske Rige - 931
Brera, se Milano. - 931
Brescello, By i Norditalien, Prov. Reggio nell' Emilia - 931
Bresche, d. s. s. Breche. - 931
Bresci, Gaetano, ital. Anarkist (1869-1901) - 931
Brescia, Prov. i Norditalien, den østlige Del af Landskabet Lombardiet - 931
Brescia, se Arnold fra Brescia. - 931
Bresciano, se Savoldo. - 931
Brese, Johan Leopold Ludwig, tysk Ingeniørofficer (1787-1878) - 931
Bresiny, By i det russisk-polske Guv. Piotrkov - 931
Breslau, Regeringsdistrikt i den midterste Del af den preuss. Prov. Schlesien - 931, 932, 933
Breslauer-Metode til Formalindesinfektion, se Formalin. - 933
Breslaur, Emil, tysk Musiker (1836-99) - 933
Bresnier, Louis Jacques, østerlandsk Filolog (1814-69) - 933
Bressant, Jean Baptiste Prospère, fr. Skuespiller, (1815-1886) - 933
Bresse, La, tidligere fr. Grevskab med Hovedstaden Bourg, nu udgørende den nordlige Del af Dept. Ain - 933
Bresse, La, se Høns. - 933
Bresslau, Harry, tysk Historiegransker, (1848- ) - 933
Bressuire, Bersuria, By i det vestlige Frankrig, Dept. Deux-Sévres - 933, 934
Brest, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Finistère (Bretagne) - 934
Brest-Litovsk, By og Fæstning af 1. Rang i Vestrusland, Guv. Grodno - 934
Bretagne, den nordvestlige Halvø i Frankrig - 934, 935
Bretagnekvæg, se Kvægracer. - 935
Breteuil, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Eure - 935
Breteuil, Henri Charles Josephe, Marquis de, fr. Politiker, (1848- ) - 935
Breteuil, Louis Auguste le Tonnelier, Baron de, fr. Statsmand (1730-1807) - 935
Breteuil-sur-Noye, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Oise - 935
Bret Harte, se Harte. - 936
Bretigny , Landsby i det nordvestlige Frankrig, Dept Eure-et-Loir - 936
Bretland er i oldnordiske Skr det sædvanlige Navn paa Landskabet Wales. - 936
Breton, se Cape Breton. - 936
Breton, Jules Adolphe Aimé Louis, fr. Maler, (1827-1906) - 936
Breton de los Herreros, Manuel, sp. Digter, (1796-1873) - 936, 937
Bretoner, se Bretagne og bretonsk Sprog og Litteratur. - 937
Bretonne, se Restif de la B. - 937
bretonsk Sprog og Litteratur - 937
Bretschneider , Emil, russ. Orientalist og Botaniker, (1833-1901) - 937
Bretschneider, Karl Gottlieb, tysk rationalistisk Teolog, (1776-1848) - 937
Brett, Reginald og William, se Esher. - 937
Bretten (gl Bredaheim), By i Storhertugdømmet Baden, Kreds Karlsruhe - 937
Breuer, Christian Peter, tysk Billedhugger, (1856- ) - 937, 938
Breughel, se Brueghel. - 938
Breum, Sophie Margrethe Juliane, dansk Forfatterinde, (1870- ) - 938
Breunerit, se Kalkspat. - 938
Breuning-Storm, Gunna, dansk Violinistinde, (1891- ) - 938
Breusch (fr. Bruche), en 71 km lang Flod i Nedre-Elsass - 938
Brev (af lat. brevis, kort), er i Alm. Betegnelsen for en skriftlig Meddelelse, der sendes til anden Person - 938, 939
Brev (Veksel-), se Veksel. - 939
Brevadel, se Adelsbrev. - 939
Bréval, Lucienne, fr. Operasangerinde, (1869- ) - 939, 940
Brevbærer, se Postbud. - 940
Brevbøger, *c: Bøger indeholdende Formularer til Breve (dog ogsaa ensbetydende med Kopibøger) - 940
Brevduer, forsk. Racer af Husduen, se Duer. - 940
B., der allerede benyttedes som Budbringer af de gl. Romere og Ægyptere - 940, 941, 942
Breve (lat.; egl. »kort«) en pavelige Skrivelse, der udstedes som et lukket Papirsbrev - 943
brevet brugtes i det ældre fr. Retssprog bl. a. om en uden Anvendelse af Segl ekspederet Akt - 943
breveté (fr.), patenteret (smlg. brevet) - 943
Brevhemmelighed. Efter dansk L. krænker man anden Mands Ret, naar man uden hans Samtykke læser hans Breve - 943
Breviar (Breviarium) kaldes den latinske Bønnebog - 943
Breviarium (lat.), en kort Fortegnelse ell. Liste (Summarium) - 943
Brevicit, se Zeolitter. - 943
Brevik, Købstad, Bratsberg Amt - 943
Bréville, Pierre de, fr. Komponist, (1861- ) - 943
brevi manu (lat: »med kort Haand«) vil sige: kort og ligefremt, uden Formaliteter - 944
brevis Betegnelse for den dobbelte Heltaktsnode - 944
brevitatis causa (lat.), for Kortheds Skyld. - 944
breviter (lat.), i Korthed. - 944
Brevkort er den postale Betegnelse for Kort, der sendes aabne uden Omslag - 944
Brevlitteratur, se Brev (Historie). - 944
Brevmalere, se illuminere. - 944
Brevpenge, de Sportler, der erlægges som Betaling for Dokumenters Tinglæsning o. l. - 944
Brevsamlingssted, se Postvæsen. - 944
Brevskriver. Sekretær, som skal modtage Skøder m. v., der indleveres til Retten - 944
Brevtelegrammer er en billig Form for Telegrammer - 944
Brewer, By i U. S. A., Stat Maine - 944
Brewer, John Sherren, eng. Historiker, (1810-1879) - 944
Brewer, Thomas, eng. Musiker fra 17. Aarh - 945
Brewster, Sir David, eng. Fysiker, (1781-1868) - 945
Brewsterit, se Zeolitter. - 945
Brewsterlinit, en af D. Brewster opdaget Vædske - 945
Brewsters Punkt kaldes det Sted paa Himlen, hvori Himmellyset ikke er polariseret - 945
Breyell, Fabrikflække i Preussen, Rhin-Prov. - 945
Breysig, Kurt, tysk Historiker og Sociolog, (1866- ) - 945
Brezilian ell. Brociliande, en Skov i Bretagne - 945
Brialmont, Henri Alexis, belg. General og Militærforfatter, (1821-1903) - 945, 946
Brianchon, Charles Julien, fr. Officer og Matematiker, (1783-1864) - 946
Brianchonske Sætning, se Brianchon. - 946
Briançon, By og vigtig Fæstning i det sydøstlige Frankrig, Dept Hautes-Alpes - 946
Briançonkridt er en Talkart - 946
Briand, Aristide, fr. Politiker, (1862- ) - 946, 947
Brianza, et Landskab i Norditalien, der ligger paa Grænsen af Prov. Milano og Como - 947
Briare, Oldtidens Brivodurum, By i det mellemste Frankrig, Dept Loiret - 947
Briareos, se Hekatoncheirer. - 947
bric-à-brac (fr.), gl. Husgeraad, gl. Skrammel, Antikviteter. - 947
Briccialdi, Giulio, (1818-1882) - 947
Bricka, Carl Frederik, dansk Historiker og Rigsarkivar, (1845-1903) - 947, 948
bricole (fr. af mellemlat. bricold) en Kastemaskine, hvorved man under Belejringer slyngede Sten mod Murene - 948
Briçonnet, Guillaume, fr. Reformven - 948
Bridel, Louis, schweizisk Retslærd og Sociolog, (1852- ) - 948
Brides, kaldes de fine Tremmer ell. Stiger, der i syede Kniplinger holder de forsk. Dele af Mønstret sammen - 948
Project Runeberg, Fri Dec 17 04:42:50 2004 (aronsson) (diff) (history) (download) Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/
Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free