Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brahmaner (Sanskrit brahmaná af brahman, s. d.), den øverste af de 4 ind. Hovedkaster - Brahmani (Brahmini, Wani), Kystflod i Præsidentskabet Bengalen i Forindien - Brahmanisme er en Betegnelse for Aandsretning i Indiens Oldtid og Middelalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som underholdes dels ved de Troendes Ofre,
dels af Indkomsterne af Jorder, som tilhører
Templet, skønt denne Levevis i gl. Dage
regnedes for en af de mindre hæderlige for dem.
I øvrigt hører B. i stor Udstrækning til
moderne hinduiske religiøse Samfund ell. Ordener
og udgør endog undertiden de fleste af disses
Medlemmer (f. Eks. Çivaitterne i Bengalen og
Orissa); nogle saadanne Ordener bestaar kun
af B. Man kan for øvrigt godt paa een Gang
være en ortodoks Brahmanist og en ivrig
Sekt-Tilhænger, da man ikke behøver at opgive det
gl. fuldstændig for det ny, og det er B., som
har spillet den fornemste Rolle i Sekternes
Udvikling som i alt andet. Benares er nu
det vigtigste Sæde for brahmansk Lærdom.
Endnu stadig hævder B. deres aandelige
Overlegenhed; fl. og fl. tilegner sig den europæiske
Videnskab og opnaar stor Udmærkelse heri og
høje Stillinger; paa den anden Side er en stor
Masse af dem Tiggere (i Bombay 33 %). Det
er den af de 4 gl. Kaster, som har holdt sig
renest, og i Nordindien er det den Kaste, hvori
den lyse Hudfarve er den almindeligste. Til
Kastens Renhed har det bidraget meget, at de
har været nødte til at holde nøjagtigt Regnskab
med deres Afstamning p. Gr. a. Ceremonierne
ved Anlæggelsen af deres Offerild og de dermed
sammenhængende Indskrænkninger i Valget af
deres Hustruer. Kasten falder for øvrigt fra
hinanden i adskillige Hundrede Klasser, som
til Dels ikke vil have noget med hinanden at
gøre. B.’s samlede Antal er over 10 Mill. (Litt.:
J. Muir i Journ. of the Roy. As. Soc., new
series, vol. II; Samme, Original Sanskrit
Texts, vol. I; Roth i »Zeitschr. d. deutsch.
morgenl. Ges.«, I [Leipzig 1846]; Haug,
»Brahma und die Brahmanen« [München 1871]; A.
Weber i »Indische Studien«, X S, 1—160
[Leipzig 1868]; Edw. W. Hopkins, The
Mutual Relations of the four castes according
to the Manavadharmaçastram [Leipzig 1881];
Campbell, The ethnology of India [London
1866]; E. Schlagintweit i H. v.
Schlagintweit’s »Reisen in Indien«, Bd I [Jena 1869];
Samme i »Zeitschr. d. deutsch. morgenl. Ges.«
XXXIII, S. 549—607 [Leipzig 1879]; Belnos,
The Sundya or daily prayer of the Brahmans
[1851]; Brahmakarma ou Rites sacrés des
Brahmanes, trad. et annoté par A. Bourquin
(Extrait des Annales du Musée Guimet, Tome VII
[Paris 1884]).
(S. S.). D. A.
Brahmani (Brahmini, Wani), Kystflod i
Præsidentskabet Bengalen i Forindien,
udspringer ved Bihars Sydgrænse og munder efter et
Løb af c. 450 km i to Arme under 20° 47′ n.
Br., 86° 58′ ø. L. f. Grw. i den beng. Bugt.
M. V.
Brahmanisme er en Betegnelse for den
Aandsretning i Indiens Oldtid og Middelalder,
hvis hele religiøse og sociale Opfattelse af
Livet var præget af Brahmankasten (jfr ovf.).
Den havde sit Udgangspunkt i den gl.
Veda-Religion (se Indisk Religion, Veda
o. ff.) og fortsattes i de nyere ind. Religioner
(Hinduismen, s. d.), uden at det er muligt
at fastsætte bestemte Grænser til nogen af
Siderne, dog saaledes, at Aandsretninger som
Buddhisme og Jainisme staar helt afsondrede
udenfor. B.’s Litt. er først og fremmest de 4
Vedaer og de dertil hørende rituelle og filos.
Værker (se Brāhmaṇa og Upanishad),
der fortsattes i de senere Lovbøger og
filosofiske Systemer ved Siden af det store
Sagnstof, som var ophobet i de episke Digte og
senest i Purāṇa’erne, i hvilke vi allerede er
inde i den nyere Hinduisme (jfr Indisk
Filosofi og Indisk Litt.). B.’s
Samfundsorden karakteriseres ved det udprægede
Kastevæsen, hvis Hovedtræk var det fra gl Tid
nedarvede Skema med de 4 Hovedkaster:
Brahmaner (Præstekasten),
Kshatriya’er (Kriger-Adelen), Vaiçya’er
(Borgerstanden), der alle betegnedes som »tvebaarne«
(jfr Brahmaner) i Modsætning til 4. Kaste:
Çūdra’erne (de lavere Arbejdere) og de
efterhaanden opstaaede talrige foragtede
Blandingskaster.
a) Mytologi: Som den Øverste bl.
Guderne staar Skaberen, Prajāpati (eller
Brahmán, mask.). Soma er identificeret
med Maanen, Aditi med Jorden (hendes 12
Sønner, Āditya’erne, er 12 Solguder, og af
disse er Varuṇa nu tillige blevet en
fjendtlig og grusom Magt, Nattens og Vandenes Gud).
8 af Guderne opfattes som Verdensvogtere
(lokapāla’er) hver for sin Himmelegn: Indra
(Gudernes Konge, i Ø.), Agni (Ilden, i SØ.),
Yama (Dødsrigets Konge, i S.), Sūrya
(Solen, i SV.), Varuṇa (i V.), Vāyu (Vinden, i
NV.), Kubera (Rigdomsguden, i N.) og
Soma (i NØ.). Hele Gudesystemet opstilledes
i forsk. Klasser, i alt 33 Guder (i Reglen
saaledes: 8 Vasu’er, 11 Rudra’er, 12 Āditya’er og
2 Açviner); de optræder i Ritualet og
Sagnhistorien, men har ikke nogen større Bet. og
opfattes nærmest kun som en Slags Engle ell.
som rent allegoriske Figurer. Foruden Guderne
optræder en Mængde andre overnaturlige
Væsener, saasom Ṛishier, Pitṛier,
Apsaraser, Gandharver, Nāga’er (Slanger),
Asura’er (Dæmoner, Gudefjender),
Rakshas’er, Piçāca’er, Bhūta’er,
Sādhya’er, Siddha’er o. a.; men den virkelige
Gud var Brahman (se ovf.), der i Reglen
opfattedes som upersonlig (Verdenssjælen).
b) Verdensopfattelse: Jorden er flad,
bestaaende af 7 koncentriske Øer, omgivne og
adskilte af lige saa mange Have; den
mellemste Ø, Jambudvīpa, er skiveformet, de
andre og Havene ringformede, idet
Udstrækningen bestandig fordobles udefter. Uden om det
yderste Hav ligger Guldlandet, omgivet af
Lokāloka-Bjergene, uden om disse er der
Mørke, og det hele omgives af Æggeskallen af
»Brahman’s Æg«, der hviler som en Kuppel
paa Jorden, hvortil dens nederste Halvdel er
omdannet. Midt i Jambudvīpa staar
Gudebjerget Meru, hvortil slutter sig en Mængde
Bjerge med Gudernes Byer, Haver, Søer etc.,
og Ganges, som kommer fra Himlen og deler
sig i 4 Strømme, af hvilke den sydlige,
Alakanandā, igen deler sig i 7 i
Bhāratavarsha (Indien). Nedadtil er Jorden
cylinderformet, indeholdende de 7 Afdelinger af
Underverdenen (Pātāla) og derunder igen
utallige Helveder (Naraka). Slangen Çesha
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
