Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bisilikater, ældre Navn for Metasilikater - Biskole, en Skole paa Landet, der oprettes for Børn i Distrikter - Biskop, Indehaver af det højeste kirkelige Embede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bisilikater, ældre Navn for Metasilikater,
Salte af Metakiselsyren, H2SiO3.
Biskole, en Skole paa Landet, der oprettes
for Børn i Distrikter, hvorfra Vejen til
Hovedskolen vilde være for lang. — Skoleanordningen
1814 fastsatte, at der skulde findes saa
mange Skoler, at de, der undervistes i dem,
ikke havde mere end 1/4 Mil dertil fra deres
Hjem. Denne Bestemmelse blev ikke gennemført
overalt. Man kunde ikke oprette Skoler
for nogle faa Børn i de Egne af Jylland, hvor
Bebyggelsen var meget spredt. Saadanne
Steder oprettedes B. ell. Vinterskoler, ja, man lod
endog det gl. Omgangsskolehold bestaa. Til
disse Skoler »fæstedes« Lærerne af
Skolekommissionen for et halvt ell. et helt Aar ad
Gangen. Lønnen var som en Tjenestekarls, f. Eks.
10 à 12 Rdl. halvaarlig samt Kost og Bolig
hos en af Beboerne ell. paa Omgang i Distriktet.
— 1850 fandtes 338 B.; 1912 var Antallet
26 (foruden 26 Vinterskoler og en Del
Omgangsskoler).
Fr. Th.
Biskop, Indehaver af det højeste kirkelige
Embede. Navnet kommer af det gr. ἐπίσκοπος,
der har lige saa mange Bet. som nu »Inspektør«;
i Ny Test. bet. det »Tilsynsmand«. Bispemagtens
Oprindelse er ikke fuldt opredet, lige
saa lidt som de øvrige kirkelige Embeders. Det
har været den gængse Opfattelse, at Apostlene
efter jødisk-hedensk Forbillede satte 12 B. ell.
Presbytere (πρεςβύτεροι, »de Gamle«, »de
Ældste«) i Spidsen for hver Menighed, hvis
Formand efterhaanden særlig kaldtes B. Nyere
Undersøgelser har ført til flg., som det synes,
temmelig sikre Resultat: Apostelkirken havde
ingen retslig Ordning ell. Forfatning. Kristus
alene var Kirkens Styrer, de af ham med særlige
Naadegaver udrustede og af de Kristne ved
Haandspaalæggelse bekræftede Mænd, Apostle,
Profeter og Lærere, forkyndte Guds Ord,
forvaltede Nadveren og modtog og uddelte de ved
den indkomne Gaver samt ordnede, hvad der
var at ordne. Naar der ikke var en saadan
Mand i en Menighed, var de Mænd, der var
gl. af Alder, gl. som Kristne og udmærkede ved
kristen Kærlighed (Presbyterne), ikke i Kraft
af et Embede, men i Kraft af deres Personlighed,
de ledende. Af disse Presbytere valgtes og
indviedes ved Haandspaalæggelse nogle til B.,
hvis Opgave var at modtage og uddele
Kærlighedsgaverne og at forvalte Nadveren samt
ligesom de andre Presbytere at undervise og
formane. Men disse B., hvoraf der i hver Menighed
var fl., havde ikke noget bestemt afgrænset
Embede, og de ophørte at fungere, naar der
var en med særlige Naadegaver udrustet
Kristen til Stede. Et Omslag heri sker, da
Enkeltepiskopatet kort efter (Aar 100) indføres i den
rom. Menighed og i Løbet af 2. Aarh. i alle
andre Menigheder. Den ene B. ses nu som
Apostlenes Efterfølger, der har sit Embede i
Kraft af guddommelig Bet. Han er i egentligste
Forstand Præsten, der alene har Ret til at
konfirmere og ordinere, i Forvaltningen af
Nadveren er de andre Præster kun hans
Medhjælpere, han styrer Menighedens Formue,
understøttet af Diakonerne, han er Bærer af den
sande Overlevering, er Menighedens Ombud paa
Synoderne og udøver Kirketugten. Det
absolutistiske Drag, som da gik gennem Verden,
kom Bispemagten tilgode, dens Modstandere
(Montanisterne) sloges til Jorden, og i 3. Aarh. slaar
Cyprian (d. 258) den biskoppelige Enevælde
fast. Bispedømmet er eet, men det bæres af de
forsk. B.; kun ved at holde sig til sin B. er
man Medlem af Kirken, og uden for Kirken er
der ikke Haab om Frelse. — Da Menighederne
i Beg. kun fandtes i Byerne, sluttede
Landmenighederne sig til den nærmeste Stads B.;
nogle Steder var der dog Land-B.
(χωρεπίσκοποι), og i Syrien Rejse-B., som havde
Tilsyn med fl. Menigheder. Efterhaanden
hævede enkelte B. sig over de andre; det var
saaledes Tilfældet med dem, der havde Sæde i
Provinshovedstæderne (Metropolitter) ell. i
Stæder, hvor Apostlene havde opholdt sig (sedes
apostolicae, se Patriark, Eksark,
Primas, Ærkebiskop), og over dem igen
hævede sig B. ell. Patriarkerne i Rom, Alexandria,
Antiocheia, Jerusalem og Konstantinopel, og
over dem atter B. i Rom (se Pave). I
Oldkirken hersker Bisperne, i Middelalderen Paven;
men det er først i 19. Aarh., at den pavelige
Enevælde helt har faaet Bugt med Bispernes
gl. Selvstændighed. — Bispevalget foregik
i Oldkirken saaledes, at Menigheden og Stedets
Præster indstillede, de nærmest boende Bisper
valgte; i Middelalderen knyttedes Valget til
Domkapitlerne, men det krænkedes hyppig
baade af Paver og Fyrster; Tridentinerkonciliet
fastslog atter Kapitlernes Valgret. For
Tiden har Paven sluttet Overenskomster med
de enkelte Lande om Bispevalget. I Preussen,
Hannover og den øvrerhinske Kirkeprovins
vælger Kapitlet, men kun den, der er behagelig
for Regeringen. I Bayern, Østerrig (undtagen
for Ærkebiskoppen af Salzburgs og Fyrstbiskoppen
af Olmütz’ Vedk.), Frankrig, Spanien,
Portugal, Mellem- og Sydamerika udnævner
Regeringen; i Italien udnævner Paven, ligesaa
i England og Irland efter Forslag af Kapitlet,
og i Nordamerika og Kanada efter Forslag af
Bisperne. Naar Paven har stadfæstet den
saaledes valgte, ordineres han af 3 Bisper,
hvorved den apostoliske Succession (s. d.) sikres.
Bispernes Rettigheder og Pligter er 1) jura
jurisdictionis, Stiftsstyrelsen og Nøglemagten
(s. d.). 2) jura ordinis, bestaar foruden i de
alm. præstelige Funktioner i de særlig
biskoppelige, som er: Ordination, Degradation,
Konfirmation, Indvielse af Kirker, Tilberedelse af
den hellige Salve, Benediktion af Abbeder og
Abbedisser, Salvning af Konger. 3) potestas
magisterii, han udøver Læreembedet ell.
overdrager det til andre. 4) jura honoris, han bærer
særlige Embedstegn (Krumstav, Ring, Mitra,
Brystkors), særligt Skrud, sidder paa en Trone
i Domkirkens Kor, kalder sig »af Guds og den
apostoliske Stols Naade«, er reverendissimus,
sanctissimus, beatissimus, højærværdigste,
biskoppelige Naade og nyder en i de forsk. Lande
fastsat Rang.
Ved Reformationen blev den gl.
Bispemagt afskaffet i alle protestantiske Lande
undtagen i England (se Anglikansk Kirke),
Landsherren blev kaldt øverste B. (summus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
