Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskab (Formueforholdet) - Ægteskab (VI. Ægteskabets Opløsning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Over alle tinglyste Ægtepagter føres der i
Justitsministeriet et Centralregister. Enhver kan
forlange Oplysning om, hvorvidt givne
Personer har afsluttet en Ægtepagt, se i øvrigt
Tinglysning.
G. Bosondring.
I 1899 fik vi den Regel, at en Ægtefælle,
navnlig Hustruen, undertiden kan faa
Formuefællesskabet ophævet, saa at fuldstændigt
Særeje indtræder, medens det ægteskabelige
Samliv i øvrigt kan fortsættes. Denne Regel, der
da ogsaa kendtes i norsk og svensk Ret, var
givet væsentlig for at beskytte Hustruen mod
Mandens Misbrug af sin overvejende Beføjelse
til at bestyre Fællesboet. Reglen var stærkest
indarbejdet i svensk Praksis, fordi svensk Ret
(indtil 1920) kun anerkendte de Ægtepagter,
der var oprettet før Æ. (»äktenskapsförord«).
Frivillig Ophævelse af Fællesskabet tjente da
som en Ægtepagt om fuldstændigt Særeje.
Ægteskabsloven, der her taler om
Bosondring, giver en Ægtefælle (Manden eller
Hustruen) Retten, naar den anden har vanrøgtet
sin Formueforvaltning til væsentlig Skade for
Fællesboet, naar han er kommet under
Konkurs, eller naar han ulovligt har ophævet
Samlivet. Da Formuefælliget ophører ved
Bosondringen, og en Halvdel udskilles til hver
Ægtefælle som hans Særeje, beskyttes den søgende
Ægtefælles Interesser i Fællesbomidlerne imod
yderligere Forringelse. Hertil kommer, at
Ægtefællens fremtidige Erhverv, f. Eks. hvor
Hustruen har Udsigt til snart at arve, helt
forbeholdes denne.
Bosondringen foregaar nu som en Slags
Procedure for Skifteretten, og har normalt
Virkning for Parterne selv og Trediemand fra
Skifteretsdekretets Dato. Kreditorer og Erhververe
beskyttes derigennem, at allerede Begæringen
om Bosondring ved Skifterettens Foranstaltning
skal anmeldes til Ægteskabsbogen, hvilket har
særlig Betydning, fordi alt, hvad en Ægtefælle
har erhvervet efter
Bosondrings begæringens Dato, bliver hans Særeje. Navnlig hvor
en Part har til Hensigt senere at søge
Separation eller Skilsmisse, virker Bosondringen som
et hurtigt forebyggende Indgreb. Ægtemanden
staar f. Eks. i Begreb med at rømme til
Udlandet medtagende Fællesformuen, eller er i
Gang med vilde Spekulationer.
H. Lovens Gyldighed for ældre Æ.
Svensk, dansk og norsk Ægteskabslov om
Retsvirkningerne traadte i Kraft den 1. Januar,
henholdsvis 1921, 1926 og 1928. Efter svensk
Ret gælder Loven principielt kun for Æ.,
ind-gaaede derefter, og man maa saaledes i en
lang Aarrække arbejde med 2 Retssystemer.
Dog afskaffes ogsaa for de ældre Æ. Mandens
Husbondemyndighed, de nye Underholdsregler
indføres, og Hustruen faar Raadighed over
fremtidig Arv og Gave. Efter dansk — ligesom
efter norsk — Ret gælder Loven derimod
principielt baade for ældre og yngre Æ. Det
bestemmes desuden, at Ægtemanden beholder
under sin Raadighed, hvad han raadede over paa
Ikrafttrædelsesdagen, ligesom de allerede
opstaaede Forpligtelser saavel udadtil som mellem
Parterne fastholdes. Den nævnte Raadighed
udøver Manden dog fremtidig efter den nye
Lovs Regler.
Imidlertid fik danske Ægtefæller i de ældre
Æ., som levede i Formuefællesskab, Ret til,
senest den 1. Jan. 1926, at tinglæse en særlig
Ægtepagt om, at for deres Vedkommende den
ældre Lovgivnings Formueordning skulde
forblive bestaaende. Dog skulde i hvert Fald de
nye Regler om Underhold, Husholdningsgæld,
Bohave, Bosondring og Indtegning af
Ægtepagter straks træde i Kraft. Omtrent 20000
Ægtepar tinglæste i Decbr 1925, efter en
kraftig Presseagitation, saadanne Ægtepagter, der
i øvrigt, hvis Parterne maatte ombestemme
sig, vistnok kan ophæves ved en ny Ægtepagt.
I Norge gælder lignende Regler, dog kan
Lovens Hovedbestemmelse om Hustruens Raaden
over fremtidig Arv og Gave ikke fraviges,
saaledes som ifølge dansk Ret. Paa den anden
Side er Ægtepagt ikke nødvendig i Norge, idet
Tinglæsning af den ene Ægtefælles ensidige
Erklæring er tilstrækkelig. Dette skyldes
Hensyn til »de ved Vielsen velerhvervede
Rettigheder« (særlig Mandens), se norsk Grundlovs
§ 97, der forbyder at give Love tilbagevirkende
Kraft. Danmark og Norge maa saaledes i
kommende Aartier ogsaa til nogen Grad arbejde
med den ældre Lovgivning.
VI. Ægteskabets Opløsning.
Æ.’s aktive Retsvirkning træder indtil videre
i Hovedsagen ud af Kraft ved en Separation
(s. d.). Ogsaa hvor Ægtefæller uden Separation,
men under personlig Uoverensstemmelse,
ophæver Samlivet, sættes vigtige Dele af Æ.’s
Virkninger faktisk til Side, se ovenfor under
V. C. om Underholdsbidrag til forladt
Ægtefælle. Om Æ.’s Opløsning bliver der retligt Tale
ved Skilsmisse (s. d.) og Omstødelse (se
Skilsmisse) foruden ved Døden.
At en Person har været gift, har i personlig
Henseende kun faa særlige Retsvirkninger og
egentlig kun for Kvinden. Selv om hun er under
18 Aar, er hun ved sit Giftermaal endelig traadt
ud af Forældremyndigheden, og selv om hun er
under 21 Aar, kan hun gifte sig igen uden sine
Forældres Samtykke. Enken har Ret til at bære
sin afdøde Mands Navn, indtil hun gifter sig
igen. Hun kan faa særlig Understøttelse til sine
Børn, se Enkeloven. Hun beholder sin
afdøde Mands Rang og Stand. Hun kan fortsætte
Mandens Næring paa hans Bevis og overtog
hidtil hans Livsfæste.
Ved Æ.’s Opløsning (Dødsfaldet tages som
Hovedeksempel) paavirkes det formueretlige
selvfølgelig stærkt. Formuefællesskabet
bortfalder. Den første Følge heraf er, at
Fællesformuen skal skiftes, hvor ikke den Efterlevende
forbliver hensiddende i uskiftet Bo (se under
VII). Ved Skiftet skal den Afdødes Boslod —
normalt Halvdelen af Fællesboet — og
endvidere hans Særeje fordeles mellem
Arvingerne, derunder den efterlevende Ægtefælle.
Skiftet foregaar efter de almindelige Regler for
Dødsboskifte. Den efterlevende skal desuden
udtage sin Boslod. Skiftet af Fællesboet
foregaar saaledes — gennem Skifteret,
Eksekutorer eller Private — at først de to Bodeles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
