Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskab (VI. Ægteskabets Opløsning) - Ægteskab (VII. Ægtefællers Arveret og uskiftet Bo)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aktiver og Passiver bestemmes: Hvad den ene
eller den anden raadede over under
Ægteskabet (Bodelen), opgøres hver for sig. Bliver der
noget til overs (en Nettoformue), føres
Halvdelen heraf over til den anden Side. Hvis nu
f. Eks. den afdøde Mands Aktiver var 20000 Kr.
og hans Gæld 30000 Kr., faar den Efterlevende
intet heraf. Hvis denne ejede 10000 Kr., naar
dens Gæld er fradraget, overføres de 5000 Kr.
til den Afdødes Bo til delvis Dækning af hans
Gæld, alt paa samme Maade som ved Skifte
efter Separation eller Skilsmisse. Den anden
Halvdel beholder Ægtefællen saaledes uberørt
af, om Ægtefællernes samlede Gæld oversteg
deres samlede Aktiver.
Den lige Deling mellem den Afdødes Bo og
den Efterlevende fraviges dels gennem de
ovenfor (under V. D.) nævnte Vederlagskrav, dels
derved, at den Efterlevende forlods, altsaa
forud for Delingen, udtager Klæder, Smykker og
andet, som udelukkende tjener til dens eget
personlige Brug, for saa vidt deres Værdi ikke
undtagelsesvis skulde staa i Misforhold til
Ægtefællernes Formuesomstændigheder;
endvidere udtages forlods det, som passende er
anvendt paa den Afdødes Begravelse; og
endelig det, som en Ægtefælle har arvet paa en
Tid, da det ikke vidstes, om dens bortrejste
Ægtefælle var i Live. Vederlagskravet kan
ogsaa søges dækket af den skyldige Ægtefælles
Særeje.
Under Skiftet bestyrer den Efterlevende sin
Bodel i samtliges Interesse. Denne Bestyrelse
hjemler Skifteloven særligt. Thi Ægtefællen kan
jo ikke mere handle med Bodelen efter den
Beføjelse, som den havde under Æ. Hvor der
er særlig Grund til at befrygte, at han
utilbørligt vil forrykke sin Bodels Tilstand, kan
Skifteretten overgive Raadigheden til en særlig
beskikket Værge. Der gælder i Hovedsagen
lignende Regler, hvor der skiftes mellem
Ægtefæller efter Separation og Skilsmisse (se
Skilsmisse), idet da hver Ægtefælles
Bestyrelse omfatter dennes Bodel.
Den længstlevende Ægtefælle er berettiget til
at udtage, hvad den vil, af Fællesboet mod i
rede Penge at give Medarvingerne Vederlag
for, hvad deres Arvelod efter Vurdering
befindes at udgøre. Efter Skik og Brug er denne
Vurdering forholdsvis lav, og ogsaa derved
begunstiges den Efterlevende paa Arvingernes
Bekostning. Hvis Fællesboet er af ringe Værdi, og
Ægtefællen vil udtage fornødent Bohave,
Arbejdsredskaber og andet Løsøre, som skønnes
fornødent til hans Næring, kan Udtagelsen ske,
selv om han derved faar mere end sin Boslod.
Skifteretten kan desuden tillade, at
Arvelodderne til hans Børn eller Børnebørn, eventuelt
Stifbørn eller Stifbørnebørn, efter at være
udregnede, ikke udbetales, før de bliver myndige
eller Ægtefællen forinden maatte ønske det.
Der skal gives dem Pant herfor i hans
Ejendele. Pantet stiftes ved Tinglæsning af en
Udskrift af Kendelsen, der kaldes tinglæst
Skifteekstrakt (s. d.). Denne Ret til at
beholde Arvemidlerne bevares selv efter nyt
Giftermaal. Ved Skifte efter Separation eller
Skilsmisse gælder enkelte Særregler, saaledes
kan der kun gøres Ret og Skel mellem dem
ved en Regel som den, at en Ægtefælle er
fortrinsberettiget til at faa sin Lod i Boet udlagt
i det, som han har indbragt i Boet (hans
Bodel), se nærmere under Separation og
Skilsmisse.
VII. Ægtefællers Arveret og uskiftet Bo.
A. Forholdet til
Livsarvingerne.
Oprindelig arvede Enken intet, vel derimod
Enkemanden. Saa længe der bestod Særeje,
paavirkede den enes Død i øvrigt ikke den
Efterlevendes Formuestilstand. Ifølge Christian
V.’s Danske Lov arvede den Efterlevende en
»Broderlod«, d. v. s. Dobbeltlod over for
Søstrene, Ligelod med Sønnerne. Ifølge Loven af
1926 om Ægtefællers Arveret og uskiftet Bo
arver den Efterlevende en Fjerdedel af den
Afdødes Formue (Boslod og Særeje). Ved
Testamente kan Lodden forøges indtil en Halvdel
og formindskes indtil en Sjettedel.
I over 100 Aar har dog en Ægtefælle kunnet
beholde Fællesformuen til »Hensidden i uskiftet
Bo« med Livsarvinger. Trangen til at holde
Boet sammen byggede paa den stigende
Interesse for Ægtefællen, selv om det bliver paa
Arvingernes Bekostning, som kendetegner hele
vor Retsudvikling. Men ofte fyldestgøres i øvrigt
ogsaa Livsarvingers Tarv, især ved smaa og
middelstore Formuer, idet Børnenes
Arvemidler, der helst skal i Overformynderiet, ofte
kun kan fremskaffes ved at sælge fast Ejendom
eller Indbo, saaledes at den Efterlevende mister
sin Virksomheds Grundlag og taber Evnen til
at underholde Børnene. En anden Fordel er
den at slippe for selve Skifteopgøret og, indtil
videre, for at betale Arveafgift.
I Begyndelsen kunde der kun efter særlig
Bevilling hensiddes i uskiftet Bo, men
Arveforordningen af 1845 gav bestemte Regler derfor.
Disse blev i 1926 ændrede til Ligestilling af
Enke med Enkemand. Med fælles Livsarvinger,
myndige saavel som umyndige, kan hele
Fællesboet tages til uskiftet Bo, dog kan den Afdøde
ved Testamente have bestemt, at indtil en
Tredjedel af hans Boslods Værdi straks skal
udskiftes til enkelte Livsarvinger eller andre.
Hvis den Afdøde havde Særkuldbørn (den
Efterlevendes Stifbørn), kan den Efterlevende
ogsaa hensidde med disse, dog normalt kun til
deres 21. Aar. Magistraten i Kjøbenhavn og
ellers Skifteretten giver Tilladelsen efter et Skøn
over, om der kan antages at blive taget
tilstrækkeligt Hensyn til Stifbørnenes Tarv, idet
den Efterlevende da kan og vil sørge bedst
for deres Underhold og Opdragelse. Hvis
Stifbørnene er myndige, kan der hensiddes med
den af dem, som giver sit Samtykke. Hvor
Boet ikke er større end, at det bør holdes
samlet af Hensyn til Ægtefællens og øvrige
(umyndige) Børns rimelige Underhold, kan
Myndigheden give Tilladelsen, selv om
Samtykket nægtes. Da det ret ofte kan ske, at
Enken savner Evner eller Uddannelse til at
bestyre Boet, f. Eks. hvor det indeholder en
Forretning eller en Ejendom, eller Formuen er
stor, kan Manden i sit Testamente bestemme,
at hun skal have en Tilsynsværge, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
