Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskab (Formueforholdet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af en Obligation, hun ejede, kan for Fremtiden
kun hun sælge Skibet og han Obligationen, og
kun hendes Kreditorer holde sig til Skibet og
hans til Obligationen. Loven siger samtidig, at
hvis den ene skader den anden, f. Eks.
beskadiger noget, som hører til den andens Særeje
eller Bodel, indtræder sædvanligt
Erstatningsansvar.
Undertiden begrænser Loven dog
Aftalefriheden. Den udelukker saaledes en Vedtagelse
om, at det, som den ene Ægtefælle fremtidig
erhverver, skal tilfalde den anden uden
Vederlag, d. v. s. som Gave. Ugyldig er ogsaa en
Aftale om, at Fællesformuen paa Skifte ikke
skal deles lige, men f. Eks. tilfalde Manden
med 2/3 og Hustruen med 1/3. Den Del af den
enes Bodel, som den anden engang paa Skiftet
kan faa udbetalt som sin Halvdel (Boslod)
eller Bestanddel deraf, kan der ikke paa
Forhaand raades over, hverken ved Aftaler med
Ægtefællen eller med andre. Den maa nærmest
behandles efter Reglerne for ventende Arv.
Ægtefællen kan ikke sælge eller pantsætte den,
og hans Kreditorer kan ikke søge (foreløbigt)
Udlæg deri.
To Arter af Aftaler mellem Ægtefæller
ordner Loven særligt og bruger her Betegnelsen
Ægtepagt. Den ene Gruppe er Aftaler om,
at det, som en Forlovet eller Ægtefælle ejer,
og som efter Loven helt eller delvis vil blive
eller er blevet Fælleseje, skal være dens
eget Særeje, eller omvendt, at Særeje skal gaa
over til Fælleseje. Den anden Gruppe angaar
Gaver mellem Ægtefæller, enten rene Gaver
eller delvise Gaver (Overdragelser mod
utilstrækkeligt Vederlag). Hertil henregnes ogsaa
Gaver mellem Forlovede, som skal tilfalde
Modtageren ved Æ.’s Indgaaelse. Denne Gruppe
omfatter dog ikke sædvanlige Gaver, hvis
Værdi ikke staar i Misforhold til Giverens Kaar,
og heller ikke Gaver, som bestaar i
Livsforsikring, Overlevelsesrente eller lignende
Forsørgelse, som sikres den anden Ægtefælle.
Saadanne Retshandler behandles fuldt ud efter vor
almindelige Formueret.
Ved begge Grupper gælder det at beskytte
Trediemands Interesser: Arvinger, som ikke er
fælles (især Afkom af kun den ene Ægtefælle),
kan blive sørgeligt overraskede, naar noget er
Særeje, som de ventede var Fælleseje, eller
omvendt. Den, som vil handle med en
Ægtefælle, er interesseret i at vide, om det,
Ægtefællen har indført, er underkastet de
Raadighedsbegrænsninger, der gælder Fælleseje, eller
endog er overgaaet til den anden Ægtefælle,
og saaledes helt er unddraget den førstes
Raadighed. Den, som vil laane en Ægtefælle
Penge, eller har gjort det og nu vil søge
Fyldestgørelse, kan naturligvis ikke (undtagen
gennem Pantsætning) over for en gift mere end
over for en ugift Debitor søge Beskyttelse imod,
at denne disponerer uforstandigt over sine
Værdier. Men Laangiveren har særlig Interesse i,
at en Ægtefælle ikke ved Gaver til sin
Ægtefælle formindsker sine Værdier; thi derved
bringer han dem i Ly over for Kreditorerne,
da han alligevel normalt vil faa Gavn af dem,
ja endog ofte kan gøre Regning paa, at
Ægtefællen, naar han ønsker det, giver ham Gaven
tilbage. Alle disse Interesser søges fyldestgjort
gennem Reglerne om Ægtepagter.
For at Aftaler om Særeje ~ Fælleseje
eller om Gaver mellem Ægtefæller skal være
gyldige, maa de være oprettede i
Ægtepagtsform. De skal være oprettede skriftligt, og
ogsaa, hvor Parten er umyndig, skal han,
eventuelt ved Siden af Værgen, selv underskrive
(og saaledes tiltræde) den. Oprettes de under
Ægteskabet og gaar de ud paa en Gave, skal
de godkendes af Justitsministeriet, eventuelt
Overøvrigheden. Grunden hertil er, at
Ægtefællen, navnlig Manden, kan befrygtes at have
misbrugt sin Indflydelse. Ægtepagten er først
gyldig, naar den er indtegnet i Ægtepagtsbogen
(tinglyst); men den ene Ægtefælle kan ikke
hindre den anden i at foretage Tinglysningen.
Denne sidste Regel beskytter Arvingerne mod
de tidligere Ægtepagter, der var gyldige for
Ægtefællerne selv og for Arvingerne foruden
Tinglysning, og derfor let kunde holdes
hemmelige. En tinglyst Ægtepagt, der skader nogle
af Arvingerne, vil Ægtefællerne maaske ikke
være bekendt over for disse.
Den, som havde Fordring paa en Ægtefælle,
dengang Gaven (ved gyldig Ægtepagt) blev
givet til den anden Ægtefælle, og som nu maa
antages ikke at kunne faa fuld Dækning hos
den første Ægtefælle, kan anlægge Sag mod
den anden til at betale det manglende. Denne
hæfter dog kun for saa meget, som var
Værdien af Gaven, og bliver fri, hvis han kan
bevise, at Overdrageren efter at have givet
Gaven beholdt utvivlsomt tilstrækkelige Midler
til at dække alle sine Forpligtelser.
Hvis en Ægtefælle hævder, at det var ved
et Køb, at en Ting blev overdraget til den
anden Ægtefælle, medens hans Kreditorer
paastaar, at det var en Gave, som var ugyldig,
fordi der ikke var brugt fornøden Ægtepagt,
faar Kreditorerne Ret, hvis Ægtefællen ikke
fuldt ud kan bevise sin Paastand. Noget, der
i Virkeligheden er en Gave, kan dog gives
uden Ægtepagt, skønt Lovens almindelige Regel
omfatter det: Hvis en Ægtefælle i Aarets Løb
har tjent et Overskud, kan han uden Ægtepagt
i Løbet af det følgende Aar forære sin
Ægtefælle (til Særeje eller Bodel) indtil Halvdelen
af Overskuddet. Kreditorerne kan dog omstøde
Gaven, hvis han ikke i et Dokument har
angivet Overskuddets Størrelse, eller hvis han
ikke bevislig har beholdt utvivlsomt
tilstrækkelige Midler tilbage til at dække sine
Forpligtelser.
Norsk og svensk Ret indeholder den særlige
Regel, som ogsaa fandtes i det danske Udkast,
at den Ægtefælle, som har ydet sin Ægtefælle
Bistand i dennes Erhvervsvirksomhed, har Krav
paa passende Vederlag for sit Arbejde, naar
det efter Omstændighederne maa anses for
rimeligt at vederlægge dette Arbejde. Efter dansk
Ret maa Vederlaget være aftalt. Norsk Ret
bestemmer desuden, at Ægtepagtens
Tinglæsning alene behøves for at faa Gyldighed over
for Trediemand. Hverken norsk eller svensk
Ret har Reglen om, at visse Ægtepagter skal
have det Offentliges Godkendelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
